Knoglescintigrafi ved kræft

---

Resumé om knoglescintigrafi

Hvad det er:

• En knoglescintigrafi er en billeddiagnostisk undersøgelse, der bruger en lille, sikker mængde radioaktivt sporstof til at skabe billeder af hele kroppens skelet. Sporstoffet sprøjtes ind i en blodåre og tiltrækkes af områder med unormal aktivitet i knoglerne.

Hvorfor det bruges:

• I kræftbehandling anvendes undersøgelsen primært til at afdække, om kræft har spredt sig til knoglerne (knoglemetastaser). Den er meget følsom og kan opdage forandringer tidligere end almindelig røntgen.

Hvad man skal vide:

• Proceduren indebærer en indsprøjtning og en efterfølgende venteperiode på 2-4 timer, før selve scanningen kan finde sted. Selvom den er god til at finde unormale områder (“hot spots”), kan den ikke altid skelne mellem kræft og andre tilstande som gigt eller gamle brud, hvilket kan kræve yderligere undersøgelser.

---

Hvad er knoglescintigrafi

Knoglescintigrafi, også kendt som en knoglescanning, er en type nuklearmedicinsk billeddannelse. Det er en central undersøgelse, der bruges til at vurdere hele skelettet for unormale forandringer.

I en kræftkontekst er dens primære formål at identificere, om en kræftsygdom har spredt sig og dannet metastaser i knoglerne.

Hvordan fungerer det

Undersøgelsen bygger på princippet om at visualisere knoglevævets stofskifte.

Indsprøjtning af sporstof

Man får sprøjtet en lille mængde af et radioaktivt sporstof ind i en blodåre, typisk i armen. Sporstoffet vil herefter opføre sig som kroppens egne knoglebyggende materialer. Det mest anvendte sporstof er Technetium-99m, som er bundet til et bisfosfonat-lignende molekyle.

Venteperiode

Efter indsprøjtningen følger en venteperiode på typisk 2-4 timer. I denne tid cirkulerer sporstoffet i blodet og bliver gradvist optaget i knoglevævet. I venteperioden opfordres man til at drikke rigeligt med væske for at hjælpe kroppen med at udskille det overskydende sporstof, der ikke er blevet optaget i knoglerne.

Hvorfor man skal drikke rigeligt i denne periode:

To processer på én gang

• I venteperioden sker der to ting samtidig:
  • Optagelse i knoglerne: En del af det radioaktive sporstof binder sig til knoglevævet, især i områder med høj aktivitet. Det er denne proces, man er interesseret i.
  • Cirkulation i resten af kroppen: En stor del af sporstoffet binder sig ikke til knoglerne og cirkulerer frit rundt i blodet og befinder sig i kroppens bløddele.

Målet er at fjerne “støj”

• Det er det frit cirkulerende sporstof, man gerne vil af med inden scanningen. Hvis det stadig er i kroppen i store mængder under scanningen, vil det skabe en baggrundsstråling eller “støj” på billederne. Denne støj gør det sværere at se de “hot spots” i knoglerne tydeligt.

Bedre billedkvalitet:

• Ved at drikke rigeligt med væske hjælper man nyrerne med effektivt at filtrere det ubundne sporstof fra blodet og skylle det ud med urinen. Det forhindrer ikke den del af stoffet, der skal optages i knoglerne, i at gøre det.
• Resultatet er, at når du bliver scannet, er kontrasten mellem knoglerne (målet) og det omkringliggende væv (baggrunden) meget større. Det giver et skarpere og meget tydeligere billede for lægen at vurdere.

Selve scanningen

Man placeres på et leje under et såkaldt gammakamera. Dette kamera registrerer den svage stråling (gamma-stråler), som sporstoffet udsender fra knoglerne. Kameraet bevæger sig langsomt hen over eller rundt om kroppen for at skabe et detaljeret billede af hele skelettet.

Billedanalyse

Områder med unormalt høj knogleaktivitet – forårsaget af f.eks. kræftceller, betændelse eller heling af et brud – vil optage mere af sporstoffet end det omkringliggende væv. Disse områder vil lyse kraftigere op på de færdige billeder og kaldes “hot spots”. Omvendt kan områder med nedsat blodforsyning eller vævsdød vise sig som “cold spots” med lavere optag.

Anvendelse af knoglescintigrafi i forbindelse med kræft

Diagnosticering af knoglemetastaser

Dette er den hyppigste årsag til, at man anvender knoglescintigrafi ved kræft. Kræftformer som brystkræft, prostatakræft, lungekræft, nyrekræft og blærekræft har en tendens til at sprede sig til knoglerne. En scanning kan afsløre disse metastaser, ofte før de giver symptomer.

Stadieinddeling

At finde ud af, om kræften har spredt sig til knoglerne, er afgørende for at bestemme sygdommens stadie. Dette har direkte indflydelse på valg af behandling og prognose.

Vurdering af behandlingsrespons

Ved at sammenligne scanninger taget før og efter en behandling (f.eks. kemoterapi eller strålebehandling), kan læger vurdere, om behandlingen har haft effekt på knoglemetastaserne. En reduktion i “hot spot”-aktiviteten kan indikere et positivt respons.

Opsporing af primær knoglekræft

Selvom det er sjældnere, kan undersøgelsen også bruges ved mistanke om kræft, der er opstået direkte i knoglen (primær knoglekræft), som f.eks. osteosarkom.

Fordele ved knoglescintigrafi

• Høj følsomhed: Kan opdage meget små forandringer i knoglestofskiftet, ofte måneder før de ville kunne ses på et almindeligt røntgenbillede.
• Helkropsundersøgelse: Giver et overblik over hele skelettet i én enkelt undersøgelse, hvilket er effektivt til at lede efter spredt sygdom.
• Relativt lave omkostninger: Sammenlignet med mere avancerede scanninger som PET/CT er knoglescintigrafi generelt en billigere undersøgelse.

Ulemper og risici ved knoglescintigrafi

Stråling:

• Undersøgelsen indebærer en lille mængde ioniserende stråling fra det radioaktive sporstof. Stråledosis er lav – ofte sammenlignelig med den mængde baggrundsstråling, man modtager på 1-2 år – og fordelene ved en præcis diagnose vejer i langt de fleste tilfælde tungere end den minimale risiko. Det er vigtigt at huske, at sporstoffet har en kort halveringstid, hvilket betyder, at radioaktiviteten hurtigt aftager af sig selv. Kombineret med rigeligt væskeindtag er stoffet ude af kroppen inden for ca. et døgn.

Lav specificitet og risiko for falsk alarm:

• Dette er en af de største ulemper ved undersøgelsen og en hyppig kilde til bekymring og angst. Når scanningen viser et “hot spot”, viser den, som ovenfor beskrevet, kun, at der foregår en unormal aktivitet – ikke hvad årsagen er. Udover kræft kan et “hot spot” skyldes en lang række helt godartede tilstande, f.eks.:
  • Slidgigt eller anden ledsygdom
  • Tidligere brud, selv gamle skader, der stadig heler
  • Betændelsestilstande i knoglen (osteomyelitis)
  • Andre knoglesygdomme
  • Den efterfølgende uvished, mens man venter på yderligere undersøgelser for at få en endelig afklaring, kan være en stor psykisk belastning.

Allergiske reaktioner:

• Reaktioner på sporstoffet er ekstremt sjældne, men kan forekomme.

Tidsforbrug:

• Hele proceduren, inklusiv venteperioden på flere timer, kan være lang og trættende.

Graviditet og amning:

• Undersøgelsen udføres som udgangspunkt ikke på gravide. Ammende kvinder vil skulle holde en pause med amningen i en periode efter undersøgelsen, typisk 24 timer.

Selve forløbet

Før scanningen

Henvisning:

• Man henvises til undersøgelsen af den behandlende læge.

Forberedelse:

• Der er typisk ingen særlig forberedelse som faste. Det er vigtigt at informere personalet om eventuel graviditet, amning eller alvorlig nyresygdom. Man skal fjerne metalgenstande som smykker, da de kan forstyrre billedet.

Under scanningen

Indsprøjtning:

• Sporstoffet gives i en blodåre. Selve stikket føles som en almindelig blodprøve.

Venteperiode:

• Man kan forlade afdelingen i de 2-4 timer, sporstoffet skal bruge på at fordele sig. Det er (som ovenfor beskrevet) vigtigt at drikke rigeligt (1-1,5 liter) og tisse hyppigt for at skylle overskydende sporstof ud.
  I de 2-4 timers ventetid kan man som regel forlade afdelingen og f.eks. gå en tur eller sidde i en kantine. Personalet vil informere om de præcise muligheder. For mange kan netop denne venteperiode føles lang og nervepirrende, da tankerne om undersøgelsens mulige resultat kan fylde meget.

Scanningen:

• Man ligger på et leje, mens gammakameraet scanner kroppen. Det er afgørende at ligge helt stille for at få skarpe billeder. Selve scanningen tager typisk 30-60 minutter og er helt smertefri.

Efter scanningen

Udskillelse:

• Fortsæt med at drikke rigeligt med væske resten af dagen for at hjælpe med at skylle det sidste sporstof ud af kroppen.

Forholdsregler:

• Da man udsender en meget lille mængde stråling i det første døgn, anbefales det at skylle toilettet to gange efter brug og vaske hænder grundigt. Nærkontakt med småbørn og gravide kan med fordel begrænses i de første 24 timer.

Resultater:

• En speciallæge i nuklearmedicin analyserer billederne og sender en rapport til den henvisende læge, som vil gennemgå resultaterne med en.

Hvordan optimeres forløb og udskillelse

Fokus ligger primært på at hjælpe kroppen med at udskille det radioaktive sporstof effektivt.

Hydrering er ultimativt mest effektivt

Den absolut vigtigste handling er at drikke rigeligt med vand både i venteperioden og i døgnet efter scanningen. Dette øger nyrefunktionen og fremskynder udskillelsen af sporstoffet via urinen.

Naturligt vanddrivende

Overvej fødevarer og drikke som vandmelon, agurk eller urtete (brændenælde, mælkebøtte), som kan øge urinproduktionen. Undgå dehydrerende drikke som kaffe og alkohol i timerne efter scanningen.

Let motion

En gåtur i venteperioden kan øge blodcirkulationen og potentielt hjælpe med fordelingen og den efterfølgende udskillelse af sporstoffet.

Støt kroppens systemer:

• Antioxidanter: Indtag af fødevarer rige på antioxidanter som bær, frugt og grønne grøntsager kan teoretisk hjælpe med at beskytte kroppens celler.
• Fiberrig kost: En god tarmfunktion hjælper generelt med at udskille affaldsstoffer.

Vigtigt

Rådfør dig altid med din læge eller personalet på afdelingen, før du afprøver komplementære metoder. Den mest veldokumenterede og effektive metode til at fjerne sporstoffet er til enhver tid rigeligt indtag af væske.

Alternativer til knoglescintigrafi

Den teknologiske udvikling har medført, at andre scanningsmetoder i stigende grad supplerer eller erstatter knoglescintigrafi i visse situationer.

PET/CT-scanning

Ofte anset for at være en mere præcis undersøgelse. Den kombinerer en PET-scanning, der viser cellers metaboliske aktivitet (som kræftceller), med en CT-scanning, der viser kroppens anatomi. Dette giver en højere specificitet – den er bedre til at skelne kræft fra andre tilstande. Særlige sporstoffer som f.eks. PSMA ved prostatakræft gør den endnu mere præcis.

MR-scanning

Er overlegen til at visualisere knoglemarven og bløddelene omkring knoglerne. Den er særligt god til at undersøge rygsøjlen for metastaser, der kan trykke på rygmarven. MR-scanning bruger ikke ioniserende stråling.

CT-scanning

Kan give meget detaljerede billeder af knoglestrukturen og er god til at vurdere risikoen for knoglebrud ved en kendt metastase, men den er mindre følsom end knoglescintigrafi til at opdage tidlige metastaser.

Røntgen

Anvendes primært til at undersøge et specifikt område, hvor der er smerter eller mistanke om brud, men er ikke egnet til at screene hele skelettet.

Konklusion

Knoglescintigrafi er fortsat et vigtigt og værdifuldt redskab i udredningen og opfølgningen af kræftsygdomme, især på grund af dens evne til at undersøge hele skelettet på én gang med høj følsomhed.

Man skal dog være bevidst om dens begrænsning, som er den lave specificitet, der betyder, at et positivt fund ofte kræver yderligere afklaring med andre billeddiagnostiske metoder.

Valget af undersøgelse afhænger altid af den specifikke kræfttype, sygdomsstadiet og den enkelte persons situation, og nyere teknologier som PET/CT vinder i stigende grad indpas som et mere præcist alternativ.

Billeddannende undersøgelser – Oversigt

Denne oversigt beskriver billeddannende undersøgelser i kræftdiagnostik og -behandling, deres anvendelse specifikt i forbindelse med kræft, samt fordele og ulemper:

1. Angiografi

Metode
Kontraststof sprøjtes ind i blodkarrene, og der tages røntgenbilleder.

Fordele
Detaljeret visualisering af blodkarrene.

Ulemper
Invasiv procedure, risiko for komplikationer, bruger ioniserende stråling.

Anvendelse i kræft:

• Planlægning af operationer
• Behandling af visse kræftformer (f.eks. leverkræft) ved at blokere blodforsyningen til tumoren

2. CT-scanning (computertomografi)

Metode
Røntgenkilde roterer rundt om kroppen, og en computer samler informationen til et 3D-billede.

Fordele
Detaljeret billede af knogler og organer, god til at visualisere tumorer og metastaser.

Ulemper
Højere stråledosis end almindelig røntgen.

Anvendelse i kræft:

• Stadieinddeling af kræft (bestemmelse af tumorstørrelse og spredning)
• Planlægning af strålebehandling
• Opfølgning på behandlingseffekt
• Vejledning ved biopsier (vævsprøver)

3. DEXA-scanning (Dual-energy X-ray absorptiometry)

Metode
Lav dosis røntgenstråling til at måle knogletætheden.

Fordele
Præcis måling af knoglemineraltæthed.

Ulemper
Bruger ioniserende stråling (dog i lav dosis).

Anvendelse i kræft:

• Vurdering af knogleskørhed hos kræftpatienter, især dem i behandling med hormonbehandling eller steroider

4. Endoskopi

Metode
Et tyndt, fleksibelt rør med et kamera på spidsen føres ind i kroppen.

Fordele
Giver direkte visualisering af kroppens indre, mulighed for at tage vævsprøver (biopsier).

Ulemper
Kan være ubehageligt, risiko for komplikationer (f.eks. blødning eller perforation).

Anvendelse:

• Undersøgelse af fordøjelseskanalen (gastroskopi, koloskopi).
• Undersøgelse af luftvejene (bronkoskopi).

5. Fluorescensbilleddannelse

Metode
Bruger fluorescerende stoffer, der binder sig til specifikke celler eller molekyler i kroppen, og som lyser op, når de belyses med en bestemt type lys.

Fordele
Kan visualisere specifikke celler eller processer i kroppen.

Ulemper
Ofte stadig på forskningsstadiet, begrænset tilgængelighed.

Anvendelse:

• Vejledning under operationer for at visualisere tumorvæv.
• Diagnostik af visse kræftformer.

6. Mammografi

Metode
Specialiseret røntgenundersøgelse af brysterne.

Fordele
God til at opdage brystkræft i tidlige stadier.

Ulemper
Kan være ubehageligt, lav stråledosis.

Anvendelse i kræft:

• Screening for brystkræft.
• Diagnostik af brystkræft.
• Kontrol efter behandling for brystkræft.

7. MR-scanning (magnetisk resonansbilleddannelse)

Metode
Bruger et stærkt magnetfelt og radiobølger til at skabe billeder.

Fordele
Meget detaljeret billede af blødt væv, ingen ioniserende stråling.

Ulemper
Kan være tidskrævende, dyrere end CT, kan være ubehagelig for klaustrofobiske.

Anvendelse i kræft:

• Diagnostik af kræft i blødt væv (f.eks. hjerne, lever, muskler).
• Stadieinddeling af kræft.
• Opfølgning på behandlingseffekt.
• Planlægning af operationer.

8. Optisk kohærenstomografi (OCT)

Metode
Bruger lysbølger til at skabe billeder af væv i høj opløsning.

Fordele
Giver meget detaljerede billeder af vævets struktur, især overfladiske lag.

Ulemper
Begrænset dybdepenetration (kan ikke se dybt ind i vævet).

Anvendelse:

• Øjenundersøgelser (f.eks. nethinden).
• Hudkræftdiagnostik.
• Undersøgelse af fordøjelseskanalen.

9. PET-scanning (positronemissionstomografi)

Metode
Radioaktivt stof sprøjtes ind i kroppen, og en scanner registrerer stoffets fordeling.

Fordele
Kan vise kroppens funktioner (f.eks. stofskifte), god til at opdage kræft og spredning.

Ulemper
Dyr, bruger radioaktivt stof.

Anvendelse i kræft:

• Stadieinddeling af kræft (bestemmelse af tumorstørrelse og spredning).
• Opsporing af tilbagefald.
• Vurdering af behandlingseffekt.

10. Røntgen

Metode
Sender røntgenstråler gennem kroppen. Forskellige vævstyper absorberer strålerne i forskellig grad.

Fordele
Hurtig, billig.

Ulemper
Begrænset detaljegrad, bruger ioniserende stråling.

Anvendelse i kræft:

• Kan vise knoglemetastaser (spredning af kræft til knoglerne).
• Kan bruges til at visualisere placeringen af et port-a-cath system (venekateter til kemoterapi)
• Kan bruges til at opdage forandringer i lungerne, der kan være tegn på lungekræft, f.eks. tumorer eller forstørrede lymfeknuder.
• Begrænset anvendelse til at visualisere selve kræftsvulster i andre organer.

11. Scintigrafi

Metode
En lille mængde radioaktivt stof (tracer) sprøjtes ind i kroppen, og en speciel gammakamera registrerer, hvordan stoffet fordeler sig i kroppen.

Fordele
Kan vise organernes funktion og afsløre abnormiteter, der ikke altid ses på andre billeder.

Ulemper
Bruger radioaktivt stof (dog i lave doser), giver ofte et mindre detaljeret billede end f.eks. CT eller MR.

Anvendelse:

• Undersøgelse af knogler for at finde metastaser eller infektioner.
• Undersøgelse af skjoldbruskkirtlen.
• Vurdering af hjertefunktion.

12. SPECT-scanning (Single Photon Emission Computed Tomography)

Metode
Ligner scintigrafi, men kameraet roterer rundt om patienten for at skabe et 3D-billede.

Fordele
Giver et mere detaljeret billede end almindelig scintigrafi.

Ulemper
Bruger radioaktivt stof.

Anvendelse:

• Hjernescanning for at vurdere blodgennemstrømning og funktion.
• Hjerteundersøgelser.
• Undersøgelse af knogler og led.

13. Termografi

Metode
Måler infrarød stråling fra kroppen for at skabe et billede af temperaturforskelle.

Fordele
Ingen ioniserende stråling, kan vise inflammation og ændringer i blodgennemstrømning.

Ulemper
Begrænset detaljegrad, kan påvirkes af omgivelsernes temperatur.

Anvendelse i kræft:

• Kan bruges til at følge effekten af behandlinger, der påvirker blodgennemstrømningen i tumorer
• Tidlig detektion af brystkræft (dog stadig under forskning)

14. Ultralydsscanning

Metode
Højfrekvente lydbølger sendes ind i kroppen, og ekkoet bruges til at skabe et billede.

Fordele
Ingen ioniserende stråling, billig.

Ulemper
Billedkvaliteten afhænger af operatøren, begrænset anvendelse i visse områder.

Anvendelse i kræft:

• Vejledning ved biopsier
• Undersøgelse af lymfeknuder
• Screening for leverkræft hos risikopatienter

Bemærk

Hvilken metode der benyttes, afhænger af formålet med undersøgelsen, den specifikke kropsdel, der skal undersøges, og patientens individuelle behov. Din behandler vil vurdere, hvilken metode der er mest egnet i din specifikke situation.

(Til menu)

Links

Skintigrafi (Kræftens Bekæmpelse, 2022)

Kontrol af behandlingen med skintigrafi (Kræftens Bekæmpelse, 2022)

Skintigrafi af skelettet (Sundhed.dk, 2023)

Radioaktive sporstoffer (Nordsjællands Hospital)

Nye og kommende diagnostiske undersøgelser for kræft (Ugeskrift for Læger, 2011)

Siden er oprettet:

d. 12.08.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.