DEXA-scanning / DXA-scanning
Hvad er DEXA-scanning
DEXA-scanning, også kaldet DXA-scanning, (Dual-Energy X-ray Absorptiometry) er en specialiseret røntgenteknik, der primært bruges til at måle knogletæthed og vurdere risikoen for knoglebrud, især hos personer med osteoporose. Men den har også relevans i kræftbehandling, da nogle kræftbehandlinger og kræftformer kan påvirke knoglesundheden. Dette gælder ikke mindst hormonbehandling.
Hvordan fungerer det
En DEXA-scanner udsender en lav dosis røntgenstråling med to forskellige energiniveauer. Ved at måle, hvor meget stråling der absorberes af knoglerne, kan scanneren beregne knoglemineraltætheden (BMD). BMD er et mål for mængden af mineraler, primært calcium, i knoglevævet. Jo højere BMD, desto stærkere er knoglerne.
Processen
Scanning
Mens patienten ligger på lejet, bevæger en scannerarm sig langsomt hen over det område af kroppen, der skal undersøges, oftest hofte og lænderyg.
Dataopsamling
Scanneren registrerer, hvor meget af de to røntgenstråler der absorberes af knoglerne.
Analyse
En computer bearbejder dataene og genererer et billede, der viser knoglemineraltætheden.
Sammenligning
Resultatet sammenlignes med standardværdier for raske unge voksne (T-score) og personer i samme aldersgruppe (Z-score).
Forståelse af T-score og Z-score:
T-score
Angiver, hvor meget din knoglemineraltæthed afviger fra gennemsnittet for unge, raske voksne af samme køn. Et negativt T-score indikerer lavere knoglemineraltæthed.
Z-score
Sammenligner din knoglemineraltæthed med gennemsnittet for personer i din egen aldersgruppe og af samme køn.
Anvendelse af DEXA-scanning
1. Osteoporose:
- Diagnose: DEXA-scanning er den mest præcise metode til at diagnosticere osteoporose. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) definerer osteoporose baseret på T-scoren:
- Normal knoglemasse: T-score på -1 eller højere.
- Osteopeni (nedsat knoglemasse): T-score mellem -1 og -2,5.
- Osteoporose: T-score på -2,5 eller lavere.
- Risikovurdering: DEXA-scanning kan identificere personer med øget risiko for knoglebrud, selvom de ikke har osteoporose.
- Behandlingsmonitorering: DEXA-scanning bruges til at følge effekten af osteoporosebehandling og vurdere, om behandlingen skal justeres.
2. Andre knoglerelaterede tilstande:
- Monitorering af knoglehelbred: Hos patienter med kroniske sygdomme, der kan påvirke knoglerne, f.eks. leddegigt, nyresygdom eller visse hormonelle lidelser.
- Evaluering af behandlingseffekt: Ved behandlinger, der kan påvirke knogleomsætningen, f.eks. kortikosteroidbehandling eller hormonbehandling.
3. Specifikke patientgrupper:
- Kvinder efter overgangsalderen: Østrogenmangel efter overgangsalderen kan føre til hurtigere knogletab.
- Mænd med lavt testosteronniveau: Testosteron spiller en rolle i knogleopbygningen, og lave niveauer kan øge risikoen for osteoporose.
- Personer med familiær disposition for osteoporose.
- Personer med lav kropsvægt eller spiseforstyrrelser.
Fordele ved DEXA-scanning
Høj præcision og pålidelighed
DEXA-scanning er den mest nøjagtige metode til at måle knoglemineraltæthed.
Minimal stråling
Stråledosis er meget lav, betydeligt lavere end ved en almindelig røntgenundersøgelse.
Hurtig og smertefri
Scanningen tager kun få minutter og er forbundet med minimalt ubehag.
Ikke-invasiv
Ingen indgreb i kroppen.
Ulemper
Begrænset information
DEXA-scanning måler kun knoglemineraltæthed og kan ikke vise andre knoglelidelser eller årsager til knoglesmerter.
Uegnet til visse patienter
Gravide kvinder og personer med metalimplantater i scanningsområdet kan ikke scannes.
Tilgængelighed
DEXA-scannere er ikke tilgængelige overalt.
Fejlkilder
Resultaterne kan påvirkes af faktorer som kropsstørrelse, fedtmasse og kropsholdning.
Selve forløbet
Forberedelse til DEXA-scanning:
Informer om medicin
Giv personalet besked om al medicin, du tager, især calciumtilskud, bisfosfonater, kortikosteroider og hormonpræparater.
Fjern metalgenstande
Fjern alle metalgenstande, herunder smykker, ure, bælter og piercinger, fra det område, der skal scannes.
Undgå calciumtilskud
Tag ikke calciumtilskud i 24 timer før scanningen.
Beklædning
Bær løstsiddende tøj uden metaldele. Du kan blive bedt om at skifte til en hospitalskjole.
Selve forløbet - trin for trin:
Modtagelse og information
Personalet vil modtage dig og give information om proceduren.
Forberedelse
Du vil blive bedt om at fjerne metalgenstande og eventuelt skifte tøj.
Positionering
Du ligger, uden at bevæge dig unødigt, på ryggen på et behageligt leje.
Scanning
Scannerarmen bevæger sig hen over det område, der skal scannes. Du skal ligge helt stille under scanningen.
Afslutning
Når scanningen er færdig, kan du tage dit tøj på igen.
Efter scanningen:
Analyse af billeder
En radiolog, en læge med speciale i billeddiagnostik, vil analysere billederne og udarbejde en rapport.
Resultater og opfølgning
Din læge vil gennemgå resultaterne med dig og forklare, hvad de betyder.
Behandling og forebyggelse
Afhængigt af resultaterne kan din læge anbefale behandling, livsstilsændringer eller yderligere undersøgelser.
Fremtidsperspektiver
Teknologien inden for DEXA-scanning er i konstant udvikling. Nyere scannere kan skabe 3D-billeder af knoglerne, hvilket giver en mere detaljeret vurdering af knoglestruktur og -styrke. Kunstig intelligens (AI) spiller også en stigende rolle i analysen af DEXA-scanninger og kan i fremtiden bidrage til endnu mere præcise risikovurderinger og personlige behandlingsanbefalinger.
Konklusion
DEXA-scanning er et værdifuldt værktøj til at vurdere knoglesundheden, især hos personer med øget risiko for osteoporose, herunder kræftpatienter i visse behandlinger. Den giver en præcis måling af knogletætheden og kan bruges til at identificere patienter med behov for forebyggende behandling.
Denne scanningsmetode sikrer tidlig diagnose af osteoporose eller osteopeni, ikke mindst som evt. følge af hormonterapi, hvilket er afgørende for at kunne iværksætte forebyggende tiltag.
DEXA-scanning hjælper med at vælge den mest effektive behandling og monitorere dens effekt.
Ved at identificere personer med høj risiko for knoglebrud kan man således iværksætte tiltag, der reducerer risikoen.
Se også Termografi
Billeddannende undersøgelser - Oversigt
Denne oversigt beskriver billeddannende undersøgelser i kræftdiagnostik og -behandling, deres anvendelse specifikt i forbindelse med kræft, samt fordele og ulemper:
1. Angiografi
Metode
Kontraststof sprøjtes ind i blodkarrene, og der tages røntgenbilleder.
Fordele
Detaljeret visualisering af blodkarrene.
Ulemper
Invasiv procedure, risiko for komplikationer, bruger ioniserende stråling.
Anvendelse i kræft:
- Planlægning af operationer
- Behandling af visse kræftformer (f.eks. leverkræft) ved at blokere blodforsyningen til tumoren
2. CT-scanning (computertomografi)
Metode
Røntgenkilde roterer rundt om kroppen, og en computer samler informationen til et 3D-billede.
Fordele
Detaljeret billede af knogler og organer, god til at visualisere tumorer og metastaser.
Ulemper
Højere stråledosis end almindelig røntgen.
Anvendelse i kræft:
- Stadieinddeling af kræft (bestemmelse af tumorstørrelse og spredning)
- Planlægning af strålebehandling
- Opfølgning på behandlingseffekt
- Vejledning ved biopsier (vævsprøver)
3. DEXA-scanning (Dual-energy X-ray absorptiometry)
Metode
Lav dosis røntgenstråling til at måle knogletætheden.
Fordele
Præcis måling af knoglemineraltæthed.
Ulemper
Bruger ioniserende stråling (dog i lav dosis).
Anvendelse i kræft:
- Vurdering af knogleskørhed hos kræftpatienter, især dem i behandling med hormonbehandling eller steroider
4. Endoskopi
Metode
Et tyndt, fleksibelt rør med et kamera på spidsen føres ind i kroppen.
Fordele
Giver direkte visualisering af kroppens indre, mulighed for at tage vævsprøver (biopsier).
Ulemper
Kan være ubehageligt, risiko for komplikationer (f.eks. blødning eller perforation).
Anvendelse:
Undersøgelse af fordøjelseskanalen (gastroskopi, koloskopi).
Undersøgelse af luftvejene (bronkoskopi).
5. Fluorescensbilleddannelse
Metode
Bruger fluorescerende stoffer, der binder sig til specifikke celler eller molekyler i kroppen, og som lyser op, når de belyses med en bestemt type lys.
Fordele
Kan visualisere specifikke celler eller processer i kroppen.
Ulemper
Ofte stadig på forskningsstadiet, begrænset tilgængelighed.
Anvendelse:
- Vejledning under operationer for at visualisere tumorvæv.
- Diagnostik af visse kræftformer.
6. Mammografi
Metode
Specialiseret røntgenundersøgelse af brysterne.
Fordele
God til at opdage brystkræft i tidlige stadier.
Ulemper
Kan være ubehageligt, lav stråledosis.
Anvendelse i kræft:
- Screening for brystkræft.
- Diagnostik af brystkræft.
- Kontrol efter behandling for brystkræft.
7. MR-scanning (magnetisk resonansbilleddannelse)
Metode
- Bruger et stærkt magnetfelt og radiobølger til at skabe billeder.
Fordele
- Meget detaljeret billede af blødt væv, ingen ioniserende stråling.
Ulemper
- Kan være tidskrævende, dyrere end CT, kan være ubehagelig for klaustrofobiske.
Anvendelse i kræft:
- Diagnostik af kræft i blødt væv (f.eks. hjerne, lever, muskler).
- Stadieinddeling af kræft.
- Opfølgning på behandlingseffekt.
- Planlægning af operationer.
8. Optisk kohærenstomografi (OCT)
Metode
Bruger lysbølger til at skabe billeder af væv i høj opløsning.
Fordele
Giver meget detaljerede billeder af vævets struktur, især overfladiske lag.
Ulemper
Begrænset dybdepenetration (kan ikke se dybt ind i vævet).
Anvendelse:
- Øjenundersøgelser (f.eks. nethinden).
- Hudkræftdiagnostik.
- Undersøgelse af fordøjelseskanalen.
9. PET-scanning (positronemissionstomografi)
Metode
Radioaktivt stof sprøjtes ind i kroppen, og en scanner registrerer stoffets fordeling.
Fordele
Kan vise kroppens funktioner (f.eks. stofskifte), god til at opdage kræft og spredning.
Ulemper
Dyr, bruger radioaktivt stof.
Anvendelse i kræft:
- Stadieinddeling af kræft (bestemmelse af tumorstørrelse og spredning).
- Opsporing af tilbagefald.
- Vurdering af behandlingseffekt.
10. Røntgen
Metode
Sender røntgenstråler gennem kroppen. Forskellige vævstyper absorberer strålerne i forskellig grad.
Fordele
Hurtig, billig.
Ulemper
Begrænset detaljegrad, bruger ioniserende stråling.
Anvendelse i kræft:
- Kan vise knoglemetastaser (spredning af kræft til knoglerne).
- Kan bruges til at visualisere placeringen af et port-a-cath system (venekateter til kemoterapi)
- Kan bruges til at opdage forandringer i lungerne, der kan være tegn på lungekræft, f.eks. tumorer eller forstørrede lymfeknuder.
- Begrænset anvendelse til at visualisere selve kræftsvulster i andre organer.
11. Scintigrafi
Metode
En lille mængde radioaktivt stof (tracer) sprøjtes ind i kroppen, og en speciel gammakamera registrerer, hvordan stoffet fordeler sig i kroppen.
Fordele
Kan vise organernes funktion og afsløre abnormiteter, der ikke altid ses på andre billeder.
Ulemper
Bruger radioaktivt stof (dog i lave doser), giver ofte et mindre detaljeret billede end f.eks. CT eller MR.
Anvendelse:
- Undersøgelse af knogler for at finde metastaser eller infektioner.
- Undersøgelse af skjoldbruskkirtlen.
- Vurdering af hjertefunktion.
12. SPECT-scanning (Single Photon Emission Computed Tomography)
Metode
Ligner scintigrafi, men kameraet roterer rundt om patienten for at skabe et 3D-billede.
Fordele
Giver et mere detaljeret billede end almindelig scintigrafi.
Ulemper
Bruger radioaktivt stof.
Anvendelse:
- Hjernescanning for at vurdere blodgennemstrømning og funktion.
- Hjerteundersøgelser.
- Undersøgelse af knogler og led.
13. Termografi
Metode
Måler infrarød stråling fra kroppen for at skabe et billede af temperaturforskelle.
Fordele
Ingen ioniserende stråling, kan vise inflammation og ændringer i blodgennemstrømning.
Ulemper
Begrænset detaljegrad, kan påvirkes af omgivelsernes temperatur.
Anvendelse i kræft:
- Kan bruges til at følge effekten af behandlinger, der påvirker blodgennemstrømningen i tumorer
- Tidlig detektion af brystkræft (dog stadig under forskning)
14. Ultralydsscanning
Metode
Højfrekvente lydbølger sendes ind i kroppen, og ekkoet bruges til at skabe et billede.
Fordele
Ingen ioniserende stråling, billig.
Ulemper
Billedkvaliteten afhænger af operatøren, begrænset anvendelse i visse områder.
Anvendelse i kræft:
- Vejledning ved biopsier
- Undersøgelse af lymfeknuder
- Screening for leverkræft hos risikopatienter
Bemærk
Hvilken metode der benyttes, afhænger af formålet med undersøgelsen, den specifikke kropsdel, der skal undersøges, og patientens individuelle behov. Din behandler vil vurdere, hvilken metode der er mest egnet i din specifikke situation.
Til topmenu
Links
Knogleskanning (DXA-skanning) (Århus Universitetshospital)
Knogletæthedsmålinger (Sundhed.dk)
DEXA skanning - information om undersøgelsen (Rigshospitalet)
Værd at vide om DXA-scanning (Osteoporose.dk)
Kilde
#DEXA-scanning
#DXA-scanning
Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 05.01.25 (bearbejdet)
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.