MR-Helkropsscanning
Et indblik i kroppen uden stråling
En MR-helkropsscanning er en avanceret billeddiagnostisk undersøgelse, der anvender kraftige magnetfelter og radiobølger til at skabe detaljerede billeder af kroppens indre organer, væv og knogler.
I stedet for at bruge røntgenstråler, der principielt er skadelige, som ved et almindeligt røntgenbillede eller en CT-scanning, bruger en MR-scanner kraftige magneter og radiobølger.
Denne type scanning giver lægerne et omfattende overblik over din helbredstilstand og kan afsløre eventuelle afvigelser eller sygdomme, som du måske ikke har symptomer på.
Hvordan foregår en MR-helkropsscanning
Forberedelse
Du får typisk at vide, hvad du skal gøre for at forberede dig til scanningen, såsom at faste eller undgå at bære visse typer metal.
Du skal også gøre opmærksom på, hvis du har tatoveringer, da nogle farver kan indeholde stoffer, der gør MR-scanning uegnet for dig.
Lejring
Du ligger ned på et behageligt leje, der glider ind i en tunnelformet scanner. Selvom scanneren kan virke stor, er den åben i begge ender, så du ikke behøver at føle dig indespærret.
Selve scanningen
Under scanningen vil du høre høje bankelyde, men du vil ikke føle smerte. Nogle gange gives der et kontrastmiddel for at gøre visse strukturer tydeligere.
For at få de bedste billeder er det vigtigt at du ligger helt stille. Vælger du undersøgelsen på et privathospital, er det almindeligt at man får hovedtelefoner på for at dæmpe lyden fra scanneren. Dette er nogle steder også anvendt i det offentlige regi.
Kontrast
Ved visse undersøgelser benyttes kontraststof, der sprøjtes ind i en vene i armen. Der benyttes i givet fald som regel gadoliniumbaserede kontrastmidler.
Disse gør det muligt at se bløddele og væv i høj opløsning, og det er særligt nyttigt ved undersøgelser af hjernen, rygmarven og led.
Kommunikation
Den radiograf der betjener MC-Scanneren vil hele tiden kunne se dig og kan tale med dig gennem et samtaleanlæg.
Efter scanningen
Scanneren tager en serie af billeder, som efterfølgende bliver analyseret og beskrevet af radiografer eller røntgenlæger.
Efter scanningen kan du genoptage dine normale aktiviteter med det samme. Du vil få besked om, hvornår du kan forvente at få resultaterne af din scanning. Der er ingen gener efterfølgende.
Hvad viser en MR-helkropsscanning
En MR-helkropsscanning kan afsløre en lang række af tilstande, herunder:
Kræft
Scanningen kan opdage tumorer i forskellige organer.
Hjerte- og karsygdomme
Aneurysmer (udposninger på årer), blodpropper og andre hjerteproblemer kan afsløres.
Neurologiske sygdomme
Sygdomme i hjernen og rygmarven, såsom multiple sclerose, kan diagnosticeres.
Muskel- og skeletskader
Skader på led, sener og muskler kan ses tydeligt.
Abdominale problemer
Sygdomme i lever, nyrer, bugspytkirtel og andre organer kan opdages.
Fordele ved en MR-helkropsscanning
Detaljerede billeder
MR-scanninger giver meget detaljerede billeder, der kan afsløre selv små afvigelser.
Ingen stråling
I modsætning til røntgen og CT-scanninger udsættes du ikke for nogen ioniserende stråling. Og undersøgelsen må dermed siges at være risikofri.
Smertefri
Undersøgelsen er normalt smertefri.
Ulemper ved en MR-helkropsscanning
Tidskrævende
En helkropsscanning kan tage flere timer.
Klaustrofobi
Nogle mennesker kan føle sig klaustrofobiske i den trange scanner.
Kontrastmiddel
Der er situationer, hvor undersøgelsen kræver brug af kontrast. Nogle personer kan være allergiske over for det kontrastmiddel, der bruges.
Begrænsninger
Personer med visse metalimplantater eller pacemaker kan ikke få en MR-scanning.
Høj pris
En MR-helkropsscanning i privat regi er ofte en dyr undersøgelse.
Hvornår overveje en MR-helkropsscanning
En MR-helkropsscanning anbefales ofte til personer, der:
- Har en familiehistorie med kræft.
- Oplever uforklarlige symptomer.
- Ønsker en grundig helbredsundersøgelse.
Konklusion
En MR-scanning er en sikker og effektiv undersøgelse, der giver lægerne mulighed for at stille en præcis diagnose. Selvom der kan være nogle få ulemper (som f.eks. hvis det er nødvendigt at benytte kontrastinsprøjtning), er fordelene ved en MR-scanning mange og væsentlige.
Normalt vil den behandlende afdeling henvise dig til en MR-Helkropsscanning, hvis de mener at det er relevant i din situation.
Egenbetaling
Oplever du bekymring for om noget bliver overset i din krop, kan en MR-Helkropsscanning være en god løsning, for at få afklaring på om der er processer, der bør gribes ind i forhold til. Men hvis du ikke kan få din læge til at henvise til denne undersøgelse, er det en af de, der kræver egenbetaling. Dog er der en del sundhedsforsikringer, der vil dække udgiften. Husk at tjekke hvordan du skal forholde dig i forhold til din forsikring, inden du laver aftale om undersøgelse.
Hvis du har yderligere spørgsmål eller er nervøs for din MR-scanning, så spørg din radiograf eller læge om hvad du gerne vil vide.
Se også Termografi
Billeddannende undersøgelser - Oversigt
Denne oversigt beskriver billeddannende undersøgelser i kræftdiagnostik og -behandling, deres anvendelse specifikt i forbindelse med kræft, samt fordele og ulemper:
1. Angiografi
Metode
Kontraststof sprøjtes ind i blodkarrene, og der tages røntgenbilleder.
Fordele
Detaljeret visualisering af blodkarrene.
Ulemper
Invasiv procedure, risiko for komplikationer, bruger ioniserende stråling.
Anvendelse i kræft:
- Planlægning af operationer
- Behandling af visse kræftformer (f.eks. leverkræft) ved at blokere blodforsyningen til tumoren
2. CT-scanning (computertomografi)
Metode
Røntgenkilde roterer rundt om kroppen, og en computer samler informationen til et 3D-billede.
Fordele
Detaljeret billede af knogler og organer, god til at visualisere tumorer og metastaser.
Ulemper
Højere stråledosis end almindelig røntgen.
Anvendelse i kræft:
- Stadieinddeling af kræft (bestemmelse af tumorstørrelse og spredning)
- Planlægning af strålebehandling
- Opfølgning på behandlingseffekt
- Vejledning ved biopsier (vævsprøver)
3. DEXA-scanning (Dual-energy X-ray absorptiometry)
Metode
Lav dosis røntgenstråling til at måle knogletætheden.
Fordele
Præcis måling af knoglemineraltæthed.
Ulemper
Bruger ioniserende stråling (dog i lav dosis).
Anvendelse i kræft:
- Vurdering af knogleskørhed hos kræftpatienter, især dem i behandling med hormonbehandling eller steroider
4. Endoskopi
Metode
Et tyndt, fleksibelt rør med et kamera på spidsen føres ind i kroppen.
Fordele
Giver direkte visualisering af kroppens indre, mulighed for at tage vævsprøver (biopsier).
Ulemper
Kan være ubehageligt, risiko for komplikationer (f.eks. blødning eller perforation).
Anvendelse:
Undersøgelse af fordøjelseskanalen (gastroskopi, koloskopi).
Undersøgelse af luftvejene (bronkoskopi).
5. Fluorescensbilleddannelse
Metode
Bruger fluorescerende stoffer, der binder sig til specifikke celler eller molekyler i kroppen, og som lyser op, når de belyses med en bestemt type lys.
Fordele
Kan visualisere specifikke celler eller processer i kroppen.
Ulemper
Ofte stadig på forskningsstadiet, begrænset tilgængelighed.
Anvendelse:
- Vejledning under operationer for at visualisere tumorvæv.
- Diagnostik af visse kræftformer.
6. Mammografi
Metode
Specialiseret røntgenundersøgelse af brysterne.
Fordele
God til at opdage brystkræft i tidlige stadier.
Ulemper
Kan være ubehageligt, lav stråledosis.
Anvendelse i kræft:
- Screening for brystkræft.
- Diagnostik af brystkræft.
- Kontrol efter behandling for brystkræft.
7. MR-scanning (magnetisk resonansbilleddannelse)
Metode
- Bruger et stærkt magnetfelt og radiobølger til at skabe billeder.
Fordele
- Meget detaljeret billede af blødt væv, ingen ioniserende stråling.
Ulemper
- Kan være tidskrævende, dyrere end CT, kan være ubehagelig for klaustrofobiske.
Anvendelse i kræft:
- Diagnostik af kræft i blødt væv (f.eks. hjerne, lever, muskler).
- Stadieinddeling af kræft.
- Opfølgning på behandlingseffekt.
- Planlægning af operationer.
8. Optisk kohærenstomografi (OCT)
Metode
Bruger lysbølger til at skabe billeder af væv i høj opløsning.
Fordele
Giver meget detaljerede billeder af vævets struktur, især overfladiske lag.
Ulemper
Begrænset dybdepenetration (kan ikke se dybt ind i vævet).
Anvendelse:
- Øjenundersøgelser (f.eks. nethinden).
- Hudkræftdiagnostik.
- Undersøgelse af fordøjelseskanalen.
9. PET-scanning (positronemissionstomografi)
Metode
Radioaktivt stof sprøjtes ind i kroppen, og en scanner registrerer stoffets fordeling.
Fordele
Kan vise kroppens funktioner (f.eks. stofskifte), god til at opdage kræft og spredning.
Ulemper
Dyr, bruger radioaktivt stof.
Anvendelse i kræft:
- Stadieinddeling af kræft (bestemmelse af tumorstørrelse og spredning).
- Opsporing af tilbagefald.
- Vurdering af behandlingseffekt.
10. Røntgen
Metode
Sender røntgenstråler gennem kroppen. Forskellige vævstyper absorberer strålerne i forskellig grad.
Fordele
Hurtig, billig.
Ulemper
Begrænset detaljegrad, bruger ioniserende stråling.
Anvendelse i kræft:
- Kan vise knoglemetastaser (spredning af kræft til knoglerne).
- Kan bruges til at visualisere placeringen af et port-a-cath system (venekateter til kemoterapi)
- Kan bruges til at opdage forandringer i lungerne, der kan være tegn på lungekræft, f.eks. tumorer eller forstørrede lymfeknuder.
- Begrænset anvendelse til at visualisere selve kræftsvulster i andre organer.
11. Scintigrafi
Metode
En lille mængde radioaktivt stof (tracer) sprøjtes ind i kroppen, og en speciel gammakamera registrerer, hvordan stoffet fordeler sig i kroppen.
Fordele
Kan vise organernes funktion og afsløre abnormiteter, der ikke altid ses på andre billeder.
Ulemper
Bruger radioaktivt stof (dog i lave doser), giver ofte et mindre detaljeret billede end f.eks. CT eller MR.
Anvendelse:
- Undersøgelse af knogler for at finde metastaser eller infektioner.
- Undersøgelse af skjoldbruskkirtlen.
- Vurdering af hjertefunktion.
12. SPECT-scanning (Single Photon Emission Computed Tomography)
Metode
Ligner scintigrafi, men kameraet roterer rundt om patienten for at skabe et 3D-billede.
Fordele
Giver et mere detaljeret billede end almindelig scintigrafi.
Ulemper
Bruger radioaktivt stof.
Anvendelse:
- Hjernescanning for at vurdere blodgennemstrømning og funktion.
- Hjerteundersøgelser.
- Undersøgelse af knogler og led.
13. Termografi
Metode
Måler infrarød stråling fra kroppen for at skabe et billede af temperaturforskelle.
Fordele
Ingen ioniserende stråling, kan vise inflammation og ændringer i blodgennemstrømning.
Ulemper
Begrænset detaljegrad, kan påvirkes af omgivelsernes temperatur.
Anvendelse i kræft:
- Kan bruges til at følge effekten af behandlinger, der påvirker blodgennemstrømningen i tumorer
- Tidlig detektion af brystkræft (dog stadig under forskning)
14. Ultralydsscanning
Metode
Højfrekvente lydbølger sendes ind i kroppen, og ekkoet bruges til at skabe et billede.
Fordele
Ingen ioniserende stråling, billig.
Ulemper
Billedkvaliteten afhænger af operatøren, begrænset anvendelse i visse områder.
Anvendelse i kræft:
- Vejledning ved biopsier
- Undersøgelse af lymfeknuder
- Screening for leverkræft hos risikopatienter
Bemærk
Hvilken metode der benyttes, afhænger af formålet med undersøgelsen, den specifikke kropsdel, der skal undersøges, og patientens individuelle behov. Din behandler vil vurdere, hvilken metode der er mest egnet i din specifikke situation.
Til topmenu
Links
MR-Helkropscanning (Helkrop MR-DK, Århus)
MR-Helkropscanning (Progardia, Middelfart, København)
MR helkropsscanning (Capio, Ålborg, Hellerup)
MR helkropsscanning (Søernes Privathospital, Frederiksberg, København)
MR-scanning (Aleris, Ålborg, Århus, København, Ringsted)
Helkropsscanning (aCure, Kgs. Lyngby)
MR-scanning (Budolfi, Ålborg)
MR-scanning (Privathospitalet Mølholm, Vejle)
MR-scanning (Kollund, Middelfart)
Kontraststoffer (Sundhed.dk)
MR-skanning med kontraststof (Århus Universitetshospital)
Læge kritiserer private tilbud på MR-scanninger: Det kan føre til overtesting, overdiagnosticering og overbehandling (Berlingske)
Kilde
#MR-Scanning-kræft
Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 02.11.24 (bearbejdet)
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.