(Til menu)

Hvad er Hjertefunktionstest

Hjertefunktionstest er en række forskellige undersøgelser, der bruges til at vurdere hjertets sundhed og funktion. Disse test kan give information om hjertets struktur, elektriske aktivitet, pumpeevne og blodforsyning. Hjertefunktionstest er vigtige for at diagnosticere og overvåge hjertesygdomme, og de spiller også en rolle i forbindelse med kræft, da kræft og kræftbehandling kan påvirke hjertet.

Relevans for kræftpatienter

Kræftbehandling kan påvirke hjertet

Visse kræftbehandlinger, f.eks. kemoterapi og strålebehandling, kan have bivirkninger på hjertet. Hjertefunktionstest kan hjælpe med at identificere og overvåge disse bivirkninger.

Kræftpatienter har øget risiko for hjertesygdomme

Kræftpatienter har en øget risiko for at udvikle hjertesygdomme, både på grund af kræften selv og på grund af behandlingen. Hjertefunktionstest kan hjælpe med at identificere hjertesygdomme på et tidligt stadie.

Hjertefunktionstest før operation

Før større operationer, især hos ældre patienter eller patienter med kendte hjertesygdomme, kan hjertefunktionstest bruges til at vurdere risikoen for komplikationer under operationen.

Fordele ved hjertefunktionstest

Tidlig opsporing af hjertesygdomme

Hjertefunktionstest kan hjælpe med at opdage hjertesygdomme på et tidligt stadie, hvor behandlingen er mest effektiv.

Overvågning af hjertefunktion

Hjertefunktionstest kan bruges til at overvåge hjertefunktionen hos patienter med kendte hjertesygdomme eller patienter, der får kræftbehandling, der kan påvirke hjertet.

Vurdering af risiko

Hjertefunktionstest kan bruges til at vurdere risikoen for komplikationer før operationer eller andre procedurer.

Ulemper ved hjertefunktionstest

Bivirkninger

Nogle hjertefunktionstest, f.eks. koronararteriografi, kan have bivirkninger som blødning eller infektion.

Omkostninger

Hjertefunktionstest kan være dyre.

Ikke altid nødvendige

Hjertefunktionstest er ikke altid nødvendige for alle kræftpatienter.

Hjertefunktionstest - oversigt

Der findes en række forskellige hjertefunktionstest, og lægen vil vælge de mest relevante test afhængigt af patientens situation og symptomer. Nogle af de mest almindelige hjertefunktionstest er:

1. Elektrokardiogram (EKG)

Hvad det er

EKG er en hurtig, smertefri og ikke-invasiv test, der måler hjertets elektriske aktivitet. Små elektroder placeres på brystet, arme og ben, og disse elektroder registrerer de elektriske signaler, der styrer hjertets sammentrækninger.

EKG kan vise:

Hjerterytme og puls

Om hjertet slår regelmæssigt, for hurtigt (takykardi) eller for langsomt (bradykardi).

Hjertets elektriske ledning

Om de elektriske signaler, der styrer hjerterytmen, ledes normalt gennem hjertet.

Tegn på hjerteinfarkt

EKG kan vise tegn på et tidligere eller igangværende hjerteinfarkt.

Forstørret hjerte

EKG kan give indikationer på, om hjertet er forstørret.

Fordele

Hurtig, smertefri, ikke-invasiv, billig.

Ulemper

Kan kun vise øjebliksbillede af hjertets aktivitet, begrænset information om hjertets struktur og funktion.

Forberedelse:

Normalt ingen specifik forberedelse.

Procedure

Patienten ligger afslappet på en briks, mens elektroderne er fastgjort. EKG-optagelsen tager kun få minutter.

2. Ekkokardiografi

Hvad det er

Ekkokardiografi, også kaldet hjerteultralyd, bruger lydbølger til at skabe billeder af hjertet. En lille transducer placeres på brystet, og lydbølgerne sendes gennem brystkassen og reflekteres tilbage fra hjertet.

Ekkokardiografi kan vise:

Hjertets struktur og størrelse

Om hjertet er normalt formet, og om hjertekamrene er forstørrede.

Hjertets pumpeevne

Hvor effektivt hjertet pumper blod.

Blodgennemstrømning

Hvordan blodet strømmer gennem hjertet og hjerteklapperne.

Hjerteklappernes funktion

Om hjerteklapperne åbner og lukker korrekt.

Tegn på hjertesvigt

Ekkokardiografi kan vise tegn på hjertesvigt, f.eks. nedsat pumpeevne.

Fordele

Ikke-invasiv, giver detaljerede billeder af hjertets struktur og funktion, kan vise blodgennemstrømning.

Ulemper

Kan være afhængig af operatørens erfaring, kan være vanskeligt at få gode billeder hos overvægtige patienter.

Forberedelse:

Normalt ingen specifik forberedelse.

Procedure

Patienten ligger afslappet på en briks, mens transduceren føres hen over brystet. Undersøgelsen tager typisk 30-60 minutter.

3. Myokardiescintigrafi

Hvad det er

Myokardiescintigrafi er en nuklearmedicinsk undersøgelse, der bruger et radioaktivt sporstof til at skabe billeder af hjertemusklen. Sporstoffet injiceres i en blodåre, og det optages i hjertemusklen i forhold til blodgennemstrømningen.

Myokardiescintigrafi kan vise:

Områder med nedsat blodforsyning

F.eks. på grund af forsnævringer i kranspulsårerne.

Skade på hjertemusklen

F.eks. efter et hjerteinfarkt.

Fordele

Kan vise blodgennemstrømning i hjertemusklen, kan påvise områder med nedsat blodforsyning eller skade.

Ulemper

Involverer radioaktivt sporstof, kan være tidskrævende.

Forberedelse:

Patienten skal faste i et par timer før undersøgelsen.

Procedure

Undersøgelsen foregår i to faser. Først injiceres sporstoffet, og patienten hviler i et stykke tid. Derefter tages billeder af hjertet med et gammakamera. Undersøgelsen tager typisk 2-3 timer.

Forslag til at fremskynde udskillelse af sporstof

Se forslag til hvordan du (muligvis) hurtigere kan udskille kontraststoffet efter gennemgang af hjertefunktionsundersøgelserne herunder.

4. Koronararteriografi (angiografi)

Hvad det er

Koronararteriografi er en invasiv procedure, hvor et tyndt kateter føres ind i hjertets kranspulsårer gennem en blodåre i lysken eller armen. Kontrastmiddel sprøjtes ind i kranspulsårerne, og røntgenbilleder tages for at visualisere blodgennemstrømningen.

Koronararteriografi kan vise:

• Forsnævringer eller blokeringer i kranspulsårerne.
• Sværhedsgraden af forsnævringer.

Fordele

Giver detaljerede billeder af kranspulsårerne, kan bruges til at udføre behandlinger som ballonudvidelse eller stentning.

Ulemper

Invasiv procedure, risiko for komplikationer som blødning eller infektion.

Forberedelse:

Patienten skal faste i et par timer før undersøgelsen.

Procedure

Proceduren foregår på et hospital under lokalbedøvelse. Patienten ligger på en briks, mens kateteret føres ind i kranspulsårerne. Undersøgelsen tager typisk 30-60 minutter.

5. Hjerte-MR

Hvad det er

Hjerte-MR bruger magnetfelter og radiobølger til at skabe detaljerede billeder af hjertet.

Hjerte-MR kan vise:

• Hjertets struktur og størrelse.
• Hjertets pumpeevne.
• Blodgennemstrømning.
• Hjerteklappernes funktion.
• Skade på hjertemusklen.
• Betændelse i hjertet.

Fordele

Giver detaljerede billeder af hjertet uden brug af røntgenstråling, kan vise hjertets struktur og funktion i detaljer.

Ulemper

Kan være tidskrævende, kan være ubehageligt for patienter med klaustrofobi, kan være dyrere end andre tests.

Forberedelse:

Patienten skal faste i et par timer før undersøgelsen.

Procedure

Patienten ligger i en MR-scanner, mens billederne tages. Undersøgelsen tager typisk 30-60 minutter.

Se også MR-scanning

6. Stresstest

Hvad det er

Stresstest bruges til at vurdere hjertefunktionen under fysisk belastning. Patienten udfører fysisk aktivitet, f.eks. løber på et løbebånd eller cykler på en motionscykel, mens EKG og blodtryk overvåges.

Stresstest kan vise:

Tegn på nedsat blodforsyning til hjertet

• F.eks. angina pectoris (brystsmerter).
• Hjertets pumpeevne under belastning.
• Unormale hjerterytmer under belastning.

Fordele

Kan vurdere hjertets funktion under belastning, kan påvise nedsat blodforsyning til hjertet.

Ulemper

Kan være ubehageligt for patienten, kan være risikabelt for patienter med alvorlig hjertesygdom.

Forberedelse:

Patienten skal faste i et par timer før undersøgelsen.

Procedure

Patienten udfører fysisk aktivitet, mens EKG og blodtryk overvåges. Undersøgelsen tager typisk 30-60 minutter.

7. Holter-monitorering

Hvad det er

Holter-monitorering er en bærbar EKG-optager, som patienten bærer i 24 timer eller længere. Optageren registrerer hjertets elektriske aktivitet over tid.

Holter-monitorering kan vise:

Unormale hjerterytmer

• F.eks. ekstra hjerteslag eller hjerteflimmer.

• Episoder med nedsat blodforsyning til hjertet.

Fordele

Kan registrere hjerterytmeforstyrrelser, der ikke fanges på et almindeligt EKG, kan give information om hjertets aktivitet over tid.

Ulemper

Kan være ubehageligt at bære optageren i længere tid, kan være begrænset information om hjertets struktur og funktion.

Forberedelse:

Ingen specifik forberedelse.

Procedure

Patienten bærer Holter-optageren i den angivne periode og udfører normale aktiviteter.

Bemærk

Dette er blot en oversigt over de mest almindelige hjertefunktionstest. Der findes en række andre specialiserede test, som lægen kan vælge afhængigt af den enkelte patients situation.

Patientens oplevelse

De fleste patienter oplever hjertefunktionstest som ukomplicerede procedurer. Det er vigtigt at føle sig tryg og komfortabel under undersøgelsen. Informer lægen om eventuelle bekymringer eller tidligere oplevelser med hjertesygdomme.

Hvad kan du gøre for at optimere udskillelsen af (radioaktivt) kontraststof

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at de fleste kontraststoffer, der anvendes ved CT-scanning, ikke er radioaktive. De er typisk jodbaserede og udskilles via nyrerne. Radioaktive kontraststoffer anvendes primært i PET-scanninger.

Hvis du har fået et radioaktivt kontraststof, og du gerne vil fremskynde udskillelsen, er der her et par (i hvert fald hypotetiske) ideer, der tager udgangspunkt i, hvordan kroppen håndterer forskellige stoffer:

"Boost" nyrefunktionen

Hydrering

Drik rigeligt med vand. Dette er den mest effektive måde at støtte nyrerne i at udskille affaldsstoffer, herunder kontraststoffer.

Naturlige diuretika

Overvej at indtage fødevarer eller drikke med milde, naturlige diuretiske egenskaber, f.eks. vandmelon, agurk, eller urtete med brændenælde eller mælkebøtte. Disse kan potentielt øge urinproduktionen og dermed udskillelsen af kontraststoffet.

Undgå dehydrering

Udover at drikke rigeligt med vand, kan du også minimere indtag af kaffe, alkohol og sukkerholdige drikke, da disse kan virke dehydrerende.

Urter med fokus på nyrerne

Udover brændenælde og mælkebøtte, kan du også undersøge urter som gyldenris og tranebær, der traditionelt bruges til at støtte nyrefunktionen. Der findes også kosttilskud, der understøtter nyrernes funktion.

Varme

En varm sauna eller et varmt bad kan øge blodgennemstrømningen og svedproduktionen, hvilket kan bidrage til udskillelse af affaldsstoffer. Bemærk dog, at dette kan være dehydrerende, så husk at drikke ekstra vand.

"Fang" og udskil

Aktivt kul

Aktivt kul er kendt for sin evne til at binde forskellige stoffer i tarmen. Selvom det primært bruges til at absorbere giftstoffer, kan det potentielt have en effekt på at binde rester af kontraststoffet i tarmen og forhindre reabsorption (genoptagelse).

Bentonit ler

Ligesom aktivt kul kan bentonit ler binde sig til forskellige stoffer i tarmen. Det er dog vigtigt at researche dosering og eventuelle bivirkninger grundigt.

Fiberrig kost

En fiberrig kost kan fremme tarmfunktionen og dermed udskillelsen af affaldsstoffer via afføringen.

Klyster

Selvom det måske ikke er den mest behagelige metode, kan et klyster, f.eks. i form af kaffelavement, potentielt hjælpe med at fjerne rester af kontraststoffet fra tarmen. Samtidig kan det formentlig støtte leverens funktion.

"Støt" kroppens naturlige processer

Antioxidanter

Antioxidanter kan beskytte cellerne mod skader fra frie radikaler, som kan dannes under nedbrydning af kontraststoffet. Spis frugt og grøntsager rige på antioxidanter, f.eks. bær, citrusfrugter og grønne bladgrøntsager.

Leverstøtte

Leveren spiller en rolle i at nedbryde og udskille affaldsstoffer. Overvej at indtage leverstøttende fødevarer (og/eller kosttilskud) som f.eks. artiskokker, gurkemeje og broccoli.

C-vitamin

C-vitamin er en kraftig antioxidant, der kan bidrage til at beskytte cellerne og støtte immunforsvaret.

Glutathion

Glutathion er en vigtig antioxidant, der produceres naturligt i kroppen. Du kan øge niveauet ved at indtage fødevarer som hvidløg, løg og cruciferous grøntsager (broccoli, blomkål, kål).

Motion

Let motion kan øge blodcirkulationen og lymfedrænage, hvilket kan bidrage til at udskille affaldsstoffer.

Søvn

Sørg for at få nok søvn, da kroppen restituerer og reparerer sig selv under søvn.

Vigtigt

Rådfør dig altid med din læge

Før du prøver nogen af disse metoder, bør du tale med din læge/behandler. Denne kan give dig specifikke råd baseret på din situation og det anvendte kontraststof.

Ingen garanti

Der er ingen garanti for, at de ovenstående nævnte metoder vil fremskynde udskillelsen af radioaktivt kontraststof betydeligt.

Sikkerhed først

Vær opmærksom på eventuelle kontraindikationer eller interaktioner med medicin, du tager.

Yderligere information

Kommunikation med lægen

Det er vigtigt at have en åben og ærlig kommunikation med lægen om hjertefunktionstest og eventuelle bekymringer.

Livsstilsfaktorer

En sund livsstil med motion, sund kost og rygestop kan bidrage til at beskytte hjertet.

Konklusion

Hjertefunktionstest er et vigtigt redskab til at vurdere hjertets sundhed og funktion hos kræftpatienter. De kan hjælpe med at opdage hjertesygdomme på et tidligt stadie, overvåge hjertefunktion under kræftbehandling og vurdere risikoen for komplikationer.

Til topmenu

Links

Hjerteudredning (Sundhed.dk)

Undersøgelser (Hjerteforeningen)

Hjertets blodforsyning - undersøgelse (Myokardieskintigrafi - Dobutamin) (Gentofte Hospital)

Hjerte - undersøgelse - cykeltest (arbejds-EKG) (Rigshospitalet)

Hjerteinsufficiens (hjertesvigt) (Hjerteforeningen)

Kilde

#Hjertefunktionstest

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 07.01.25 (bearbejdet)

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.