Jeg har KræftEnglish
Jeg har Kræft
English

PET-scanning

(Til menu)

Hvad er PET-scanning

PET-scanning (positronemissionstomografi) er en avanceret billeddiagnostisk teknik, der spiller en afgørende rolle i diagnosticering, stadieinddeling og behandlingsplanlægning af kræft. I modsætning til CT-scanning, der primært viser kroppens anatomi, giver PET-scanning indblik i cellernes aktivitet og stofskifte.

Hvordan fungerer det

Før scanningen får patienten indsprøjtet et radioaktivt sporstof, typisk en form for sukker (FDG - fluorodeoxyglukose), der optages af celler med høj aktivitet, hvilket i særdeleshed gælder aktive kræftceller. Sporstoffet udsender positroner, der reagerer med elektroner i kroppen og producerer gammastråler. En PET-scanner registrerer disse gammastråler og skaber et 3D-billede, der viser fordelingen af sporstoffet i kroppen. Områder med høj aktivitet, som f.eks. tumorer, vil lyse op på billedet.

PET-scanning ved kræft

Diagnosticering

PET-scanning kan bruges til at opdage kræftknuder, der ikke altid er synlige på CT-scanninger. Den kan også skelne mellem godartede og ondartede tumorer baseret på deres stofskifteaktivitet. For eksempel kan en PET-scanning afsløre en lungetumor og samtidig vise, om den er aktiv (ondartet) eller inaktiv (godartet).

Stadieinddeling

PET-scanning kan vise, om kræften har spredt sig til lymfeknuder eller andre organer (metastaser), hvilket er afgørende for at bestemme kræftstadiet og den optimale behandling. For eksempel kan en PET-scanning vise, om brystkræft har spredt sig til lymfeknuder i armhulen eller til andre organer som lunger eller knogler.

Behandlingsplanlægning

Diagnosticering og stadieinddeling giver mulighed for at planlægge det mest hensigtsmæssige videre forløb. Herunder hvilken behandlingsform der skal satses på, og om flere skal kombineres.

Kirurgi

PET-scanninger giver, ligesom CT-scanninger, kirurger detaljerede oplysninger om tumorens placering og størrelse, hvilket hjælper med at planlægge en evt. operation mere præcist.

Strålebehandling

PET-scanning kan hjælpe med at identificere det mest aggressive område af en tumor, hvilket kan være nyttigt ved strålebehandling. Ved at målrette strålebehandlingen mod de mest aktive områder af tumoren, kan man øge effektiviteten af behandlingen og minimere skader på sundt væv.

Kemoterapi

Den kan også bruges til at vurdere effekten af kemoterapi eller strålebehandling ved at måle ændringer i tumoraktivitet over tid. Hvis en tumor responderer på behandlingen, vil dens aktivitet falde, hvilket kan ses på PET-scanningen.

Opfølgning

PET-scanning kan bruges til at overvåge patienter efter planlagt behandling er gennemført, for at kontrollere for tegn på tilbagefald. For eksempel kan en PET-scanning vise, om der er tegn på tilbagefald af lymfekræft efter afsluttet behandling.

Typer PET-scanninger

FDG-PET

Den mest almindelige type, der bruger FDG (fluorodeoxyglukose) som sporstof. FDG er et sukkermolekyle, der optages af celler med høj aktivitet, herunder aktive kræftceller.

PET/CT

Kombinerer PET og CT-scanning i én maskine, hvilket giver både anatomisk og funktionel information. Dette giver en mere præcis lokalisering af kræftknuder og eventuelle metastaser.

Andre sporstoffer

Der findes forskellige sporstoffer ud over FDG, der kan bruges til at visualisere specifikke processer i kroppen, f.eks. proteinopbygning eller iltforbrug. Disse sporstoffer kan bruges til at diagnosticere og monitorere forskellige sygdomme, herunder neurologiske sygdomme og hjertesygdomme.

Fordele ved PET-scanning

Høj følsomhed

PET-scanning kan opdage selv små tumorer eller metastaser, der ikke altid er synlige på CT-scanninger. Dette er især vigtigt for at opdage kræft på et tidligt stadie, hvor behandlingen er mest effektiv.

Funktionel information

PET-scanning giver information om cellernes aktivitet, hvilket kan være nyttigt til at skelne mellem godartede og ondartede tumorer og til at vurdere behandlingseffekt. Dette giver lægerne et mere komplet billede af sygdommen og hjælper dem med at træffe de bedste behandlingsbeslutninger.

Helkropsbillede

PET-scanning kan give et billede af hele kroppen og dermed opdage spredning af kræft til forskellige organer. Dette er vigtigt for at vurdere den samlede udbredelse af kræftsygdommen og for at planlægge den mest effektive behandling.

Risikofaktorer og strålebeskyttelse

Stråling

PET-scanning involverer udsættelse for ioniserende stråling fra det radioaktive sporstof. Stråledosis er dog generelt lav og sammenlignelig med en CT-scanning. Læger vejer altid fordelene ved PET-scanning op mod de potentielle risici ved stråling og bruger kun PET-scanning, når det er medicinsk nødvendigt.

Allergiske reaktioner

Allergiske reaktioner på sporstoffet er sjældne. Læger spørger altid om patientens medicinske historie og allergier før de giver sporstoffet.

Graviditet og amning

PET-scanning frarådes generelt til gravide og ammende kvinder, da stråling kan skade fosteret eller barnet.

Minimering af stråledosis

Læger/radiologer bruger den lavest mulige dosis af sporstof, der er nødvendig for at sikre den fornødne billedkvalitet.

Patienter opfordres efterfølgende til at drikke rigeligt med væske for at fremskynde udskillelsen af sporstoffet.

Ulemper ved PET-scanning

Begrænset tilgængelighed

PET-scannere er ikke tilgængelige på alle hospitaler. Dette kan betyde, at patienter skal rejse relativt langt for at få foretaget en PET-scanning.

Falsk positive/negative resultater

PET-scanning kan i nogle tilfælde give falsk positive eller falsk negative resultater. Dette kan skyldes forskellige faktorer, f.eks. inflammation eller infektion. Læger tager altid hensyn til andre faktorer, såsom patientens symptomer og andre billeddiagnostiske undersøgelser, når de fortolker PET-scanningsresultater.

Selve forløbet

Forberedelse:

Patienten skal faste i et par timer før scanningen for at sikre, at sporstoffet optages korrekt i cellerne. Patienten kan drikke vand, men skal undgå (mad og) drikkevarer, der indeholder sukker.

Indsprøjtning

Sporstoffet indsprøjtes i en blodåre. Patienten kan mærke et lille stik, når nålen indsættes i blodåren.

Ventetid

Patienten skal hvile i en time efter indsprøjtningen, mens sporstoffet fordeler sig i kroppen. I denne ventetid er det vigtigt at holde sig varm og undgå fysisk aktivitet.

Scanning:

Selve scanningen tager ca. 30-60 minutter. Patienten ligger stille på et leje, der glider ind i PET-scanneren. Scanneren kan larme en del, men personalet vil ofte tilbyde høreværn.

Efter scanningen:

Patienten kan genoptage sine normale aktiviteter med det samme. Det er vigtigt at drikke rigeligt med væske for at fremskynde udskillelsen af sporstoffet.

Ud over at drikke rigeligt med vand, kan følgende ideer potentielt bidrage til at fremskynde udskillelsen af sporstoffet:

Hvad kan du gøre for at optimere udskillelsen af (radioaktivt) kontraststof

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at de fleste kontraststoffer, der anvendes ved CT-scanning, ikke er radioaktive. De er typisk jodbaserede og udskilles via nyrerne. Radioaktive kontraststoffer anvendes primært i PET-scanninger.

Hvis du har fået et radioaktivt kontraststof, og du gerne vil fremskynde udskillelsen, er der her et par (i hvert fald hypotetiske) ideer, der tager udgangspunkt i, hvordan kroppen håndterer forskellige stoffer:

"Boost" nyrefunktionen

Hydrering

Drik, som allerede nævnt, rigeligt med vand. Dette er den mest effektive måde at støtte nyrerne i at udskille affaldsstoffer, herunder kontraststoffer.

Naturlige diuretika

Overvej at indtage fødevarer eller drikke med milde, naturlige diuretiske egenskaber, f.eks. vandmelon, agurk, eller urtete med brændenælde eller mælkebøtte. Disse kan potentielt øge urinproduktionen og dermed udskillelsen af kontraststoffet.

Undgå dehydrering

Udover at drikke rigeligt med vand, kan du også minimere indtag af kaffe, alkohol og sukkerholdige drikke, da disse kan virke dehydrerende.

Urter med fokus på nyrerne

Udover brændenælde og mælkebøtte, kan du også undersøge urter som gyldenris og tranebær, der traditionelt bruges til at støtte nyrefunktionen. Der findes også kosttilskud, der understøtter nyrernes funktion.

Varme

En varm sauna eller et varmt bad kan øge blodgennemstrømningen og svedproduktionen, hvilket kan bidrage til udskillelse af affaldsstoffer. Bemærk dog, at dette kan være dehydrerende, så husk at drikke ekstra vand.

"Fang" og udskil

Aktivt kul

Aktivt kul er kendt for sin evne til at binde forskellige stoffer i tarmen. Selvom det primært bruges til at absorbere giftstoffer, kan det potentielt have en effekt på at binde rester af kontraststoffet i tarmen og forhindre reabsorption (genoptagelse).

Bentonit ler

Ligesom aktivt kul kan bentonit ler binde sig til forskellige stoffer i tarmen. Det er dog vigtigt at researche dosering og eventuelle bivirkninger grundigt.

Fiberrig kost

En fiberrig kost kan fremme tarmfunktionen og dermed udskillelsen af affaldsstoffer via afføringen.

Klyster

Selvom det måske ikke er den mest behagelige metode, kan et klyster, f.eks. i form af kaffelavement, potentielt hjælpe med at fjerne rester af kontraststoffet fra tarmen. Samtidig kan det formentlig støtte leverens funktion.

"Støt" kroppens naturlige processer

Antioxidanter

Antioxidanter kan beskytte cellerne mod skader fra frie radikaler, som kan dannes under nedbrydning af kontraststoffet. Spis frugt og grøntsager rige på antioxidanter, f.eks. bær, citrusfrugter og grønne bladgrøntsager.

Leverstøtte

Leveren spiller en rolle i at nedbryde og udskille affaldsstoffer. Overvej at indtage leverstøttende fødevarer (og/eller kosttilskud) som f.eks. artiskokker, gurkemeje og broccoli.

C-vitamin

C-vitamin er en kraftig antioxidant, der kan bidrage til at beskytte cellerne og støtte immunforsvaret.

Glutathion

Glutathion er en vigtig antioxidant, der produceres naturligt i kroppen. Du kan øge niveauet ved at indtage fødevarer som hvidløg, løg og cruciferous grøntsager (broccoli, blomkål, kål).

Motion

Let motion kan øge blodcirkulationen og lymfedrænage, hvilket kan bidrage til at udskille affaldsstoffer.

Søvn

Sørg for at få nok søvn, da kroppen restituerer og reparerer sig selv under søvn.

Vigtigt

Rådfør dig altid med din læge

Før du prøver nogen af disse metoder, bør du tale med din læge/behandler. Denne kan give dig specifikke råd baseret på din situation og det anvendte kontraststof.

Ingen garanti

Der er ingen garanti for, at de ovenstående nævnte metoder vil fremskynde udskillelsen af radioaktivt kontraststof betydeligt.

Sikkerhed først

Vær opmærksom på eventuelle kontraindikationer eller interaktioner med medicin, du tager.

Bemærk

Samråd med din behandler

Det er altid en god idé at tale med den behandler, der har ordineret scanningen, om specifikke anbefalinger til at udskille kontraststoffet. De kan give råd baseret på din individuelle situation og sundhedstilstand.

Tid

I de fleste tilfælde vil kroppen selv udskille kontraststoffet inden for 24-48 timer. Det er derfor ikke altid nødvendigt at gøre noget særligt.

Ro

Stress kan påvirke kroppens funktioner negativt. Sørg for at slappe af og give din krop ro til at restituere efter scanningen.

Specifikke tilføjelser

Nyrefunktion

Hvis du har nedsat nyrefunktion, er det ekstra vigtigt at drikke rigeligt med væske og følge lægens anvisninger nøje.

Kontrastmiddel

Typen af radioaktivt kontrastmiddel, der anvendes, kan påvirke udskillelsen. Spørg din læge, hvis du er i tvivl.

Amning

Hvis du ammer, bør du tale med din læge om, hvorvidt du skal afbryde amningen i en periode efter scanningen.

Bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger efter scanningen, såsom udslæt, kløe eller kvalme, skal du kontakte din læge.

Konklusion

PET-scanning er et værdifuldt redskab i kampen mod kræft. Den giver læger mulighed for at opdage kræft, vurdere dens udbredelse og planlægge den bedste behandling. Det er dog vigtigt at være opmærksom på både fordele og ulemper ved PET-scanning og at diskutere eventuelle bekymringer med sin behandler.

Billeddannende undersøgelser - Oversigt

Denne oversigt beskriver billeddannende undersøgelser i kræftdiagnostik og -behandling, deres anvendelse specifikt i forbindelse med kræft, samt fordele og ulemper:

1. Angiografi

Metode

Kontraststof sprøjtes ind i blodkarrene, og der tages røntgenbilleder.

Fordele

Detaljeret visualisering af blodkarrene.

Ulemper

Invasiv procedure, risiko for komplikationer, bruger ioniserende stråling.

Anvendelse i kræft:

  • Planlægning af operationer
  • Behandling af visse kræftformer (f.eks. leverkræft) ved at blokere blodforsyningen til tumoren

2. CT-scanning (computertomografi)

Metode

Røntgenkilde roterer rundt om kroppen, og en computer samler informationen til et 3D-billede.

Fordele

Detaljeret billede af knogler og organer, god til at visualisere tumorer og metastaser.

Ulemper

Højere stråledosis end almindelig røntgen.

Anvendelse i kræft:

  • Stadieinddeling af kræft (bestemmelse af tumorstørrelse og spredning)
  • Planlægning af strålebehandling
  • Opfølgning på behandlingseffekt
  • Vejledning ved biopsier (vævsprøver)

3. DEXA-scanning (Dual-energy X-ray absorptiometry)

Metode

Lav dosis røntgenstråling til at måle knogletætheden.

Fordele

Præcis måling af knoglemineraltæthed.

Ulemper

Bruger ioniserende stråling (dog i lav dosis).

Anvendelse i kræft:

  • Vurdering af knogleskørhed hos kræftpatienter, især dem i behandling med hormonbehandling eller steroider

4. Endoskopi

Metode

Et tyndt, fleksibelt rør med et kamera på spidsen føres ind i kroppen.

Fordele

Giver direkte visualisering af kroppens indre, mulighed for at tage vævsprøver (biopsier).

Ulemper

Kan være ubehageligt, risiko for komplikationer (f.eks. blødning eller perforation).

Anvendelse:

Undersøgelse af fordøjelseskanalen (gastroskopi, koloskopi).

Undersøgelse af luftvejene (bronkoskopi).

5. Fluorescensbilleddannelse

Metode

Bruger fluorescerende stoffer, der binder sig til specifikke celler eller molekyler i kroppen, og som lyser op, når de belyses med en bestemt type lys.

Fordele

Kan visualisere specifikke celler eller processer i kroppen.

Ulemper

Ofte stadig på forskningsstadiet, begrænset tilgængelighed.

Anvendelse:

  • Vejledning under operationer for at visualisere tumorvæv.
  • Diagnostik af visse kræftformer.

6. Mammografi

Metode

Specialiseret røntgenundersøgelse af brysterne.

Fordele

God til at opdage brystkræft i tidlige stadier.

Ulemper

Kan være ubehageligt, lav stråledosis.

Anvendelse i kræft:

  • Screening for brystkræft.
  • Diagnostik af brystkræft.
  • Kontrol efter behandling for brystkræft.

7. MR-scanning (magnetisk resonansbilleddannelse)

Metode

  • Bruger et stærkt magnetfelt og radiobølger til at skabe billeder.

Fordele

  • Meget detaljeret billede af blødt væv, ingen ioniserende stråling.

Ulemper

  • Kan være tidskrævende, dyrere end CT, kan være ubehagelig for klaustrofobiske.

Anvendelse i kræft:

  • Diagnostik af kræft i blødt væv (f.eks. hjerne, lever, muskler).
  • Stadieinddeling af kræft.
  • Opfølgning på behandlingseffekt.
  • Planlægning af operationer.

8. Optisk kohærenstomografi (OCT)

Metode

Bruger lysbølger til at skabe billeder af væv i høj opløsning.

Fordele

Giver meget detaljerede billeder af vævets struktur, især overfladiske lag.

Ulemper

Begrænset dybdepenetration (kan ikke se dybt ind i vævet).

Anvendelse:

  • Øjenundersøgelser (f.eks. nethinden).
  • Hudkræftdiagnostik.
  • Undersøgelse af fordøjelseskanalen.

9. PET-scanning (positronemissionstomografi)

Metode

Radioaktivt stof sprøjtes ind i kroppen, og en scanner registrerer stoffets fordeling.

Fordele

Kan vise kroppens funktioner (f.eks. stofskifte), god til at opdage kræft og spredning.

Ulemper

Dyr, bruger radioaktivt stof.

Anvendelse i kræft:

  • Stadieinddeling af kræft (bestemmelse af tumorstørrelse og spredning).
  • Opsporing af tilbagefald.
  • Vurdering af behandlingseffekt.

10. Røntgen

Metode

Sender røntgenstråler gennem kroppen. Forskellige vævstyper absorberer strålerne i forskellig grad.

Fordele

Hurtig, billig.

Ulemper

Begrænset detaljegrad, bruger ioniserende stråling.

Anvendelse i kræft:

  • Kan vise knoglemetastaser (spredning af kræft til knoglerne).
  • Kan bruges til at visualisere placeringen af et port-a-cath system (venekateter til kemoterapi)
  • Kan bruges til at opdage forandringer i lungerne, der kan være tegn på lungekræft, f.eks. tumorer eller forstørrede lymfeknuder.
  • Begrænset anvendelse til at visualisere selve kræftsvulster i andre organer.

11. Scintigrafi

Metode

En lille mængde radioaktivt stof (tracer) sprøjtes ind i kroppen, og en speciel gammakamera registrerer, hvordan stoffet fordeler sig i kroppen.

Fordele

Kan vise organernes funktion og afsløre abnormiteter, der ikke altid ses på andre billeder.

Ulemper

Bruger radioaktivt stof (dog i lave doser), giver ofte et mindre detaljeret billede end f.eks. CT eller MR.

Anvendelse:

  • Undersøgelse af knogler for at finde metastaser eller infektioner.
  • Undersøgelse af skjoldbruskkirtlen.
  • Vurdering af hjertefunktion.

12. SPECT-scanning (Single Photon Emission Computed Tomography)

Metode

Ligner scintigrafi, men kameraet roterer rundt om patienten for at skabe et 3D-billede.

Fordele

Giver et mere detaljeret billede end almindelig scintigrafi.

Ulemper

Bruger radioaktivt stof.

Anvendelse:

  • Hjernescanning for at vurdere blodgennemstrømning og funktion.
  • Hjerteundersøgelser.
  • Undersøgelse af knogler og led.

13. Termografi

Metode

Måler infrarød stråling fra kroppen for at skabe et billede af temperaturforskelle.

Fordele

Ingen ioniserende stråling, kan vise inflammation og ændringer i blodgennemstrømning.

Ulemper

Begrænset detaljegrad, kan påvirkes af omgivelsernes temperatur.

Anvendelse i kræft:

  • Kan bruges til at følge effekten af behandlinger, der påvirker blodgennemstrømningen i tumorer
  • Tidlig detektion af brystkræft (dog stadig under forskning)

14. Ultralydsscanning

Metode

Højfrekvente lydbølger sendes ind i kroppen, og ekkoet bruges til at skabe et billede.

Fordele

Ingen ioniserende stråling, billig.

Ulemper

Billedkvaliteten afhænger af operatøren, begrænset anvendelse i visse områder.

Anvendelse i kræft:

  • Vejledning ved biopsier
  • Undersøgelse af lymfeknuder
  • Screening for leverkræft hos risikopatienter

Bemærk

Hvilken metode der benyttes, afhænger af formålet med undersøgelsen, den specifikke kropsdel, der skal undersøges, og patientens individuelle behov. Din behandler vil vurdere, hvilken metode der er mest egnet i din specifikke situation.

Se også Termografi

Til topmenu

Links

PET scanning (Sundhed.dk)

PET-CT-skanning (Hvidovre Hospital)

PET-skanning og PET-CT-skanning (Herlev Hospital)

FDG-PET-skanning (Sundhed.dk)

Scanninger ved mistanke om NET (Kræftens Bekæmpelse)

Læge kritiserer private tilbud på MR-scanninger: Det kan føre til overtesting, overdiagnosticering og overbehandling (Berlingske)

Kilde

#PET-scanning

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 04.01.25 (bearbejdet)

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

  • Denne informationsside for kræftramte og pårørende er oprettet og holdes ajour frivilligt og uden beregning af Hanne Kjær Uhlig, sygeplejerske. Om/Kontakt
  • Der kan ikke uden aftale doneres penge til driften af Jeg har Kræft