Jeg har KræftEnglish
Jeg har Kræft
English

Bronkoskopi ved kræft

(Til menu)

Hvad er Bronkoskopi

Bronkoskopi er en procedure, hvor en læge bruger et bronkoskop - en tynd, fleksibel slange med et kamera og lyskilde i enden - til at undersøge luftvejene, herunder luftrøret, bronkierne og bronkiolerne. Undersøgelsen giver et detaljeret billede af luftvejene og spiller en afgørende rolle i diagnosticering, behandling og opfølgning af en række lungesygdomme, herunder lungekræft.

Hvordan foretages en bronkoskopi

Bronkoskopet føres gennem næsen eller munden, ned i luftrøret og videre til bronkierne. Kameraet i bronkoskopet sender billeder til en skærm, hvor lægen kan observere luftvejene i realtid. Under undersøgelsen kan lægen:

Identificere unormale områder

F.eks. tumorer, betændelse, arvæv, fremmedlegemer eller blødninger.

Tage vævsprøver (biopsier)

Små vævsprøver kan tages gennem bronkoskopet til mikroskopisk undersøgelse. Dette er afgørende for at stille en præcis diagnose, f.eks. at skelne mellem godartede og ondartede forandringer.

Udføre mindre behandlinger

F.eks. fjerne fremmedlegemer, stoppe blødninger, udvide forsnævrede områder, indsætte stents eller administrere medicin direkte i lungerne.

Bronkoskopi ved kræft

Bronkoskopi anvendes i forskellige faser af lungekræftdiagnostik og -behandling:

Diagnostik

Ved mistanke om lungekræft

F.eks. ved symptomer som vedvarende hoste, blodigt opspyt, åndenød, brystsmerter eller vægttab.

Til at bekræfte en lungekræftdiagnose

Bronkoskopi kan bruges til at visualisere tumorer og tage biopsier for at bekræfte diagnosen.

Til at bestemme tumorstørrelse og placering

Bronkoskopi giver præcis information om tumorstørrelse, placering og udbredelse i luftvejene.

Stadieinddeling

Til at vurdere udbredelsen af lungekræft

Bronkoskopi kan vise, om kræften har spredt sig til lymfeknuder eller andre dele af lungerne.

Til at udføre EBUS (Endobronchial Ultrasound)

EBUS er en specialiseret bronkoskopi-teknik, hvor en ultralydssonde i bronkoskopet bruges til at visualisere lymfeknuder og andre strukturer i brysthulen. Dette giver mulighed for at tage biopsier fra lymfeknuder og stille en mere præcis diagnose.

Behandling

Til at fjerne tidlige stadier af lungekræft

F.eks. ved laserbehandling eller fotodynamisk terapi.

Til at placere stents

F.eks. for at udvide forsnævrede områder i luftvejene, der kan være forårsaget af kræft.

Til at administrere medicin

F.eks. kemoterapi eller immunterapi direkte i lungerne.

Opfølgning

Til at overvåge patienter efter behandling: Bronkoskopi kan bruges til at opdage eventuelle tilbagefald eller komplikationer efter behandling for lungekræft.

Fordele ved bronkoskopi

Direkte visualisering

Bronkoskopi giver lægen mulighed for at se luftvejene direkte og identificere selv små unormale områder.

Vævsprøver

Lægen kan tage vævsprøver til mikroskopisk undersøgelse, hvilket er afgørende for at stille en præcis diagnose og vurdere kræfttype og -stadie.

Behandlingsmuligheder

Lægen kan udføre mindre behandlinger under bronkoskopien, f.eks. fjerne fremmedlegemer, stoppe blødninger eller udvide forsnævrede områder.

Minimalt invasiv

Bronkoskopi er en minimalt invasiv procedure med lav risiko for komplikationer sammenlignet med kirurgiske indgreb.

EBUS

EBUS giver mulighed for at visualisere og tage biopsier fra lymfeknuder og andre strukturer i brysthulen, hvilket forbedrer diagnostik og stadieinddeling af lungekræft.

Ulemper ved bronkoskopi

Ubehag

Nogle patienter kan opleve ubehag under undersøgelsen, f.eks. ubehag i halsen, hoste eller åndenød.

Risiko for komplikationer

Selvom risikoen er lav, kan der opstå komplikationer som blødning, pneumothorax (luft i lungehulen), infektion eller bronkospasme (sammentrækning/krampe af luftvejene).

Beroligende medicin

Beroligende medicin kan give bivirkninger som døsighed, kvalme, svimmelhed eller allergiske reaktioner.

Ikke egnet til alle

Bronkoskopi er ikke egnet til alle patienter, f.eks. patienter med visse hjerte- eller lungesygdomme.

Selve forløbet

Forberedelse

Faste

Du skal typisk faste i 6-8 timer før undersøgelsen for at mindske risikoen for opkastning under proceduren.

Medicin

Informer lægen om al medicin du tager, da nogle typer medicin kan påvirke undersøgelsen (f.eks. blodfortyndende medicin).

Beroligende medicin: Du kan få tilbudt beroligende medicin for at mindske ubehag under undersøgelsen.

Proceduren

Lejring

Du sidder eller ligger i en behagelig stilling.

Lokalbedøvelse

Lægen sprøjter lokalbedøvelse i næsen eller halsen for at bedøve luftvejene.

Indføring af bronkoskopet

Lægen fører bronkoskopet forsigtigt gennem næsen eller munden, ned i luftrøret og videre til bronkierne.

Undersøgelse og biopsier

Lægen undersøger luftvejene grundigt og tager eventuelle vævsprøver eller udfører andre procedurer.

Fjernelse af bronkoskopet

Bronkoskopet fjernes forsigtigt.

Varighed

Proceduren tager typisk 30-60 minutter.

Efter proceduren

Observation

Du skal observeres i en periode efter undersøgelsen for at sikre, at der ikke opstår komplikationer.

Ubehag

Du kan opleve let ubehag i halsen eller en mild hoste efter undersøgelsen.

Genoptagelse af normale aktiviteter

Du kan genoptage normale aktiviteter efter et par timer, når bedøvelsen er aftaget.

Patientens oplevelse

De fleste patienter oplever bronkoskopi som en tålelig undersøgelse. Lægen vil gøre sit bedste for at minimere ubehag og besvare eventuelle spørgsmål. Det er vigtigt at informere lægen, hvis du oplever smerter eller ubehag under proceduren. God kommunikation mellem patient og læge er afgørende for en god oplevelse.

Yderligere information

Alternativer til bronkoskopi

I nogle tilfælde kan andre undersøgelser, f.eks. CT-scanning, MR-scanning eller PET-scanning, give information om lungerne og luftvejene.

Nyere teknologier

Der udvikles konstant nye teknologier inden for bronkoskopi, f.eks. bronkoskopi med høj opløsning, der giver endnu mere detaljerede billeder, og robotassisteret bronkoskopi, der kan forbedre præcisionen af proceduren.

Konklusion

Bronkoskopi er en værdifuld undersøgelse i forbindelse med lungekræft. Den giver lægerne mulighed for at stille en præcis diagnose, vurdere udbredelsen af kræft, udføre mindre behandlinger gennem skopet (kikkerten) og overvåge patienter efter behandling.

EBUS er en specialiseret bronkoskopi-teknik, der forbedrer diagnostik og stadieinddeling af lungekræft. Selvom der er visse ulemper forbundet med undersøgelsen, opvejes de ofte af de diagnostiske og behandlingsmæssige fordele.

Til topmenu

Links

Bronkoskopi (Sundhed.dk)

Bronkoskopi - kikkertundersøgelse af lungerne (Hvidovre Hospital)

Kikkertundersøgelse (Bronkoskopi) i lokalbedøvelse (Lungesygdomme) (Århus Universitetshospital)

Bronkoskopi - undersøgelse af luftrør og bronkier (Rigshospitalet)

Lungerne - kikkertundersøgelse (bronkoskopi) (Bispebjerg Hospital)

Kilde

#Bronkoskopi-kræft

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 05.01.25 (bearbejdet)

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

  • Denne informationsside for kræftramte og pårørende er oprettet og holdes ajour frivilligt og uden beregning af Hanne Kjær Uhlig, sygeplejerske. Om/Kontakt
  • Der kan ikke uden aftale doneres penge til driften af Jeg har Kræft