Stråleskader og senfølger

---

Resumé om stråleskader og senfølger

En uundgåelig risiko:

• Strålebehandling er målrettet kræftceller, men skader uundgåeligt det raske væv, som strålerne rammer på deres vej. Disse skader kan føre til et bredt spektrum af senfølger – dvs. kroniske tilstande, der kan opstå måneder eller mange år efter endt behandling og i høj grad kan påvirke livskvaliteten.

Et bredt spektrum af gener:

• Senfølgerne afhænger af det bestrålede område og kan omfatte alt fra almindelige gener som arvæv (fibrose) og hudforandringer til mere sjældne, men alvorlige, tilstande. Det kan være skader på hjerte, lunger, nerver, knogler og tarmsystem samt en let forøget risiko for at udvikle en ny kræftsygdom i det bestrålede område.

Vigtigheden af handling:

• Selvom mange skader er permanente, er det afgørende ikke at acceptere generne som en uundgåelig skæbne. Der findes mange muligheder for lindring og behandling, som kan forbedre funktionen og mindske symptomerne.
  En aktiv indsats og dialog med sundhedsvæsenet er vigtig for at få den rette hjælp.

---

---

Hvad er stråleskader og senfølger

Strålebehandling virker ved at sende høj-energistråling gennem kroppen for at ødelægge kræftceller. Selvom behandlingen planlægges med millimeters præcision, er det umuligt at undgå, at det omkringliggende raske væv også bliver ramt. En stråleskade er således stort set en uundgåelig konsekvens af behandlingen, hvor kroppens normale celler og væv tager skade.

To hovedgrupper

• Akutte bivirkninger: Dette er reaktioner, der opstår under selve stråleforløbet eller i de første uger til måneder efter. Det er typisk gener som rødme i huden, irritation i slimhinder, hævelse og træthed. Kroppens raske celler har en god evne til at reparere sig selv, og de fleste akutte bivirkninger aftager og forsvinder igen over tid.
• Senfølger: Dette er varige eller permanente skader, der typisk først viser sig fra seks måneder og op til mange år efter, at strålebehandlingen er afsluttet.
  Senfølger opstår, fordi strålingen har skabt en grundlæggende og ofte uoprettelig forandring i vævets biologi. De to primære mekanismer er dannelsen af stift arvæv (fibrose) og skader på de små blodkar, der forsyner vævet med ilt og næring.
  Denne nedsatte blodforsyning og øgede stivhed er årsagen til, at senfølger ofte udvikler sig langsomt og i nogle tilfælde yderligere kan forværres over tid.

En senfølge er således en kronisk tilstand. Det er ikke en “bivirkning”, der nødvendigvis forsvinder, men en permanent forandring i kroppen, som kræver viden, håndtering og strategi.

Akutte stråleskader under behandling

De akutte stråleskader er de reaktioner, der opstår, mens man modtager strålebehandling og i de første uger efter. De skyldes, at strålingen rammer celler med hurtig celledeling, såsom hudceller og slimhindeceller.

Generne er ofte intense og kan være meget belastende, men for de fleste er de midlertidige og aftager, når vævet får tid til at hele.

• Træthed: Næsten alle, der modtager strålebehandling, oplever en markant træthed. Den er anderledes end normal træthed, forsvinder ikke nødvendigvis med hvile og bygger sig typisk op gennem behandlingsforløbet.
• Hudreaktioner (stråledermatitis): Huden i strålefeltet reagerer som ved en kraftig solskoldning. Den bliver rød, øm, kløende og kan begynde at skalle. I svære tilfælde kan huden sprække og væske, en tilstand kaldet fugtig afskalning (moist desquamation), som kræver specialiseret sårpleje.
• Slimhindereaktioner (mukositis): Stråler mod hoved-hals, mave-tarm-kanal eller bækkenområdet giver kraftig irritation i slimhinderne. I munden og svælget kan det føre til smertefulde sår, synkebesvær og smagsforstyrrelser. I tarmen kan det give diarré og mavesmerter, og i blæren en sviende, hyppig vandladningstrang.
• Hårtab: Hårtab opstår kun i det specifikke område, der bestråles. Stråler mod hovedet medfører hårtab på hovedet, mens stråler mod et ben ikke påvirker hovedhåret. Håret vokser som regel ud igen, men kan have en anden tekstur eller farve.
• Kvalme og opkast: Opstår primært, når strålefeltet er tæt på maven, den øvre del af bughulen eller visse områder i hjernen.
• Kognitive forandringer (tågehjerne): Ved stråling mod hjernen kan man opleve akutte problemer med hukommelse, koncentration og overblik. Disse symptomer, der ofte samlet kaldes ‘tågehjerne’, kan opstå under behandlingen og føles meget frustrerende i hverdagen.

Selvom disse gener er akutte og oftest forbigående, er det afgørende at håndtere dem tæt i samråd med personalet. Korrekt symptomlindring og pleje mindsker ikke kun ubehaget, men er også essentielt for at forebygge alvorlige komplikationer som infektioner, underernæring og potentiel nødvendig afbrydelse af selve stråleforløbet.

Senfølger efter behandling

Senfølger er et resultat af permanente forandringer i kroppens væv, ofte på grund af arvævsdannelse (fibrose) og skader på de små blodkar. Nedenfor gennemgås en række senfølger, opdelt efter de områder og systemer i kroppen, de påvirker.

Hud, bindevæv og muskler

Dette er et af de mest almindeligt påvirkede områder.

• Fibrose: En af de mest udbredte senfølger. Det er en fortykkelse og stivhed i bindevævet under huden, som kan føles hårdt og uelastisk. Fibrose kan begrænse bevægeligheden over led, give smerter og føre til funktionstab.
• Lymfødem: En kronisk hævelse, der opstår, når strålerne har beskadiget lymfeknuder eller lymfebaner, så væsketransporten hæmmes. Ses oftest i arme eller ben, men kan opstå i alle bestrålede regioner, inklusive bryst, ansigt og kønsorganer.
• Hudforandringer: Huden kan blive permanent mørkere (hyperpigmentering) eller lysere (hypopigmentering). Der kan opstå vedvarende rødme og små, synlige blodsprængninger (telangi-ektasier). Hudens elasticitet mindskes, og den bliver mere tør og sårbar.
• Radiation Recall: Et sjældnere fænomen, hvor et tidligere bestrålet hudområde pludselig blusser op med en kraftig, solskoldningslignende reaktion. Dette udløses typisk af efterfølgende kemoterapi.

Nervesystemet (centralt og perifert)

Skader på nerver kan være særligt invaliderende.

• Stråle-myelopati: En sjælden, men meget alvorlig, senfølge, hvor rygmarven tager skade efter stråling mod rygsøjlen. Symptomerne udvikler sig langsomt og kan inkludere føleforstyrrelser, prikken og stikken i arme og ben (paræstesier) og i værste fald lammelser.
• Perifer neuropati: Skader på nerverne uden for hjernen og rygmarven. Det kan give kroniske smerter, følelsesløshed eller en brændende fornemmelse i det bestrålede område.
• Kognitive forandringer (“kemohjerne”): Selvom navnet antyder kemoterapi, kan stråling mod hjernen også medføre vedvarende problemer med hukommelse, koncentration og overblik.
• Plexopati: Skade på et nervebundt (plexus), f.eks. i skulderen (brachial plexopati) eller bækkenet. Det kan føre til smerter, muskelsvaghed og funktionstab i en arm eller et ben.

Hjerte og lunger

Stråling mod brystregionen medfører en livslang øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

• Hjertefibrose: Arvæv på hjerteklapper eller i hjertemusklen kan gøre disse stive og forringe hjertets pumpefunktion.
• Kranspulsåresygdom: Stråling kan fremskynde åreforkalkning i hjertets kranspulsårer, hvilket øger risikoen for blodpropper.
• Lungefibrose: Dannelse af arvæv i lungevævet gør lungerne stivere og mindsker deres kapacitet. Dette fører til vedvarende åndenød, især ved anstrengelse.
  Se også Åndenød.
• Stråle-pneumonitis: En ikke-bakteriel inflammatorisk reaktion i lungerne, der kan opstå måneder efter behandling og give hoste og åndenød. Kan udvikle sig til kronisk lungefibrose.

Mave, tarm og bækken

Områder, hvor cellerne deler sig hurtigt, er særligt sårbare.

• Kronisk proktitis/cystitis: Vedvarende inflammation i endetarmens eller blærens slimhinde efter stråling mod bækkenet. Symptomer er hyppig afførings– eller vandladningstrang, smerter og blødning.
  Se også Blærebetændelse.
• Tarmstriktur og fistler: Arvæv kan føre til forsnævringer i tarmen (striktur), som kan give passsageproblemer. I sjældne tilfælde kan der dannes unormale forbindelsesgange (fistler) mellem tarmen og andre organer, f.eks. blæren.
• Malabsorption: Beskadigelse af tyndtarmens slimhinde kan forringe evnen til at optage næringsstoffer, vitaminer og mineraler fra kosten. Denne tilstand kan evt. kræve intravenøs ernæring (som man kan oplæres i selv at håndtere).
• Bækkeninsufficiensfraktur: Et type stressbrud i bækkenknoglerne, der er blevet porøse af strålingen. Giver ofte dybe smerter i lysken eller ballerne.
• Seksuel dysfunktion: Hos kvinder kan stråling give arvæv, tørhed og sammenvoksninger i skeden. Hos mænd kan det føre til rejsningsbesvær grundet skader på nerver og blodkar.

Hoved, hals og hormonsystem

• Osteoradionekrose (knogledød i kæben): En af de mest alvorlige senfølger efter stråling mod hoved og hals. Strålerne skader de små blodkar, der forsyner kæbeknoglen, hvilket nedsætter dens helingsevne dramatisk. Tilstanden udløses ofte af et traume mod kæben – typisk en tandudtrækning. Resultatet er, at knoglen dør og bliver blottet i munden, hvilket fører til stærke smerter, infektion og i værste fald brud på kæben. Det er en meget vanskelig tilstand at behandle, og forebyggelse er derfor altafgørende.
  Læs også Fru Hansens mand (om netop denne problematik)
• Mundtørhed og aggressive tandproblemer: Stråling mod hoved-hals-området medfører næsten altid en permanent skade på spytkirtlerne, hvilket resulterer i kronisk mundtørhed (xerostomi). Spyttets beskyttende funktion forsvinder, og det skaber grobund for en række alvorlige problemer.
  Uden spyt til at neutralisere syre og rense munden er der en ekstremt forhøjet og livslang risiko for at udvikle aggressiv karies (huller), især langs tandhalsene.
  Risikoen for tandkødsbetændelse og smertefulde svampeinfektioner er også markant forøget.
  Tilstanden forringer livskvaliteten og kræver en intensiveret, livslang og forebyggende indsats hos en tandlæge med viden om senfølger.
• Trismus: Arvæv i tyggemusklerne, der gør det svært at åbne munden helt.
• Hypothyroidisme: Nedsat stofskifte, hvis skjoldbruskkirtlen har været i strålefeltet. Symptomerne er typisk træthed, vægtøgning og kuldskærhed.
• Alvorligt synkebesvær (dysfagi) og behov for sondeernæring: For nogle bliver skaderne på synkemuskulaturen, slimhinderne og nerverne i svælget så omfattende, at det bliver umuligt at spise og drikke tilstrækkeligt. Fibrose (arvæv) kan gøre hele synkeapparatet stift og ukoordineret, hvilket fører til, at maden konstant sætter sig fast eller kommer i den gale hals med lungebetændelse til følge.
  I de tilfælde kan det blive en livslang nødvendighed at få sin ernæring gennem en sonde, enten en PEG-sonde (en slange direkte ind i mavesækken) eller anden form for ernæringssonde.
  Det er en ekstremt indgribende senfølge, der påvirker al social samvær omkring måltider og har store psykiske konsekvenser.
  Læs også Søs og Leif – Brug af PEG sonde

Risiko for sekundær kræft

Det er en velkendt, men sjælden, risiko ved strålebehandling, at der mange år senere kan opstå en ny kræftsygdom i eller tæt på det bestrålede område. Risikoen er lille, men reel, og er en af grundene til, at man altid afvejer fordele og ulemper ved behandlingen nøje.

Hvad kan jeg gøre

At leve med senfølger er en aktiv, vedvarende proces. Det handler om at finde de rigtige strategier, behandlinger og tankegange, der kan lindre og gøre hverdagen bedre. Nedenfor er en række konkrete handlinger og værktøjer, du kan tage i brug.

1. Vær en velinformeret advokat for dig selv

Du er den, der kender din krop bedst. Det er afgørende, at du er vedholdende og velforberedt i din dialog med sundhedsvæsenet.

• Før en detaljeret symptom-dagbog: Notér ikke kun hvad du mærker, men også hvornår, hvor intenst (f.eks. på en skala fra 1-10), hvad der udløser det, og hvad der eventuelt lindrer det.
  En detaljeret dagbog er et stærkt redskab hos lægen.
• Forbered dig til lægesamtalen: Skriv dine 3 vigtigste spørgsmål ned hjemmefra. Start samtalen med at sige: “Det vigtigste for mig at tale om i dag er…”.
  Tag gerne en bisidder med til at lytte og tage noter.
• Bed om specifikke henvisninger: Vær direkte. Sig f.eks.: “Jeg har læst om senfølgerklinikkerne. Er det en mulighed for mig?” Bed om henvisning til en fysioterapeut med speciale i onkologi og lymfødem, en smerteklinik, en klinisk diætist eller en sexologisk rådgivning, alt efter dine behov.
• Undersøg muligheden for en ny vurdering: I Danmark har man som udgangspunkt ikke en lovfæstet ret til en second opinion. Du kan dog altid tale med din behandlende læge om din tvivl og anmode om, at din situation bliver vurderet af en anden specialist.
  Lægen er ikke forpligtet til at efterkomme ønsket, men en åben dialog om din usikkerhed er altid et vigtigt skridt. Dit frie sygehusvalg kan i nogle tilfælde også være en vej til at få en ny vurdering på en anden afdeling.

2. Målrettet behandling af specifikke gener

Der findes mange specialiserede behandlinger, der sigter mod at lindre konkrete senfølger.

• Mod arvæv (fibrose) og stramhed:
  • Specialiseret fysioterapi: Dette er mere end almindelige øvelser. Det kan omfatte manuelle teknikker som dybdegående massage, myofascielt stræk og ledmobilisering for at løsne det stramme væv. (Find evt. en fysioterapeut, der er medlem af Dansk Selskab for Onkologisk og palliativ Fysioterapi, eller se [8]).
  • LPG/Endermologie: En form for vakuumbaseret massageterapi, som nogle fysioterapeuter tilbyder for at blødgøre fibrotisk væv.
  • Udstrækning: Daglig, vedholdende udstrækning af det påvirkede område er afgørende for at bevare og forbedre bevægeligheden.
  • Dybde-oscillation (Deep Oscillation): En blid terapiform, der via et apparat skaber dybe vibrationer i vævet. Anvendes af fysioterapeuter til at blødgøre fibrose og lindre smerte og hævelse i sarte, bestrålede områder.
    Se også Karsten Lunds kræfthistorie (om denne behandlingsform)
• Mod lymfødem:
  • Komplet Fysioterapeutisk lymfødembehandling (KFL): Dette bør være almindelig standard og består af fire dele: manuel lymfedrænage, kompressionsbandagering/ -strømper/ -ærmer, hudpleje og specifikke øvelser.
    (Find evt. en fysioterapeut, der har specialiseret sig indenfor behandling af lymfødem, eller en, der er medlem af Dansk Selskab for Onkologisk og palliativ Fysioterapi. Eller se [8])
• Mod nervesmerter:
  • Medicin: Almindelig smertestillende medicin virker sjældent på nervesmerter. Der kræves ofte specifik medicin rettet mod nervesystemet (f.eks. gabapentin, pregabalin eller visse typer antidepressiva).
  • TENS (Transkutan Elektrisk Nervestimulation): Et lille apparat med elektroder, der kan sættes på huden og sende svage elektriske impulser for at forstyrre smertesignalerne.
• Mod mund- og tandproblemer:
  • Spytstimulerende midler: Der findes både håndkøbs- og receptpligtige produkter (sprays, geler, sugetabletter), der kan lindre mundtørhed.
  • Deciderede tandproblemer:
  • Tilskud til tandlæge: Du kan søge om §166-tilskud fra din region til dækning af udgifter til tandbehandling, hvis du har betydelige, dokumenterede tandproblemer som følge af strålebehandling. Sørg for at få lavet en statusrapport over din tandtilstand inden du påbegynder en kræftbehandling. Tal med din tandlæge om ansøgningen. [1]
• Hyperbar Iltbehandling (HBOT):
  • En behandling, hvor man indånder 100% ren ilt i et trykkammer. Trykket øger mængden af ilt i blodet markant, hvilket kan fremme helingen af svært beskadiget væv.
    Det bruges især ved osteoradionekrose (knogledød) og alvorlige, kroniske sår i det bestrålede område.

3. Livsstil og egenomsorg som medicin

Dine daglige vaner har en enorm indflydelse på din livskvalitet.

• Bevægelse: Find en motionsform du kan lide og holde til. Kombinationen er ofte bedst:
  • Konditionstræning (cykling, svømning, rask gang): Effektivt mod træthed og godt for hjerte/kar.
  • Styrketræning: Vigtigt for at bevare muskelmasse og knoglestyrke.
  • Yoga/ Tai Chi/ Qi Gong: Kombinerer bevægelse, udstrækning og mentalt fokus, hvilket er ideelt mod stivhed og stress.
• Anti-inflammatorisk kost: Selvom der ikke findes én enkelt anerkendt “kræftdiæt”, rapporterer mange lindring ved en kost rig på grøntsager, frugt, fisk (omega-3) og sunde fedtstoffer, og fattig på sukker og forarbejdede fødevarer.
• Energi-administration (“Pacing”): Lær at forvalte din energi for at undgå “energi-bankerot”.
  Planlæg din dag og uge, så du veksler mellem aktivitet og planlagt hvile. Lær at sige nej og prioritere det, der er vigtigst for dig.

4. Komplementære og kreative tilgange

Disse metoder kan være et værdifuldt supplement til den konventionelle behandling.

• Akupunktur: Har i videnskabelige studier vist effekt mod især stråleinduceret mundtørhed samt kvalme og visse typer smerter.
• Mindfulness og meditation: Kan ikke fjerne smerten eller skaden, men kan ændre din oplevelse af den. Ved at træne din opmærksomhed kan du lære at lade smerten være til stede uden at lade den fylde alt. Der findes mange apps (f.eks. Headspace, Calm) og lokale kurser.
• Hypnose og selvhypnose: Kan være et effektivt redskab til at håndtere kroniske smerter, angst og søvnproblemer. Under vejledning af en certificeret hypnoterapeut kan man lære teknikker til selvhypnose, så man selv kan arbejde med at ændre sin opfattelse af symptomer og opnå dyb afspænding.
• Tapping (EFT): En selvhjælpsteknik, der kombinerer let banken (tapping) på akupressurpunkter på kroppen med fokusering på et specifikt følelsesmæssigt eller fysisk problem. Metoden bruges til at reducere angst, stress og den følelsesmæssige byrde, der kan være forbundet med kroniske symptomer.
• Latterterapi (Latteryoga): En terapiform, ofte i grupper, hvor man bruger bevidst og vedvarende latter som en form for kropslig øvelse. Latter kan frigive endorfiner, reducere stresshormoner og skabe en følelse af fællesskab og umiddelbar lettelse.
• Aromaterapi: Anvendelse af æteriske olier fra planter til at fremme velvære. Dufte som lavendel, kamille, bergamotte eller sandeltræ kan virke beroligende og stressreducerende, når de bruges i en diffuser eller blandes i en massageolie. Det kan være en simpel måde at skabe et behageligt og afslappende miljø.
• Kreative udtryksformer: At male, skrive dagbog, spille musik eller arbejde med ler kan være en non-verbal måde at bearbejde de følelser af sorg, vrede og tab, der følger med et ændret kropsbillede og kronisk sygdom.
• Musikterapi: En evidensbaseret behandlingsform, hvor man sammen med en uddannet musikterapeut bruger musik aktivt til at bearbejde følelser som f.eks. angst og stress. Det kan også have en positiv effekt på oplevelsen af smerte og træthed ved at flytte fokus og fremme afspænding.
• Skovbad (Shinrin-yoku): En praksis, der handler om at sanse og fordybe sig i skovens atmosfære på en rolig, mindfuld måde. Forskning peger på, at det kan reducere stresshormoner, forbedre humør og styrke immunforsvaret. Det er en skånsom måde at koble af mentalt og fysisk.

5. Kosttilskud og repurposed drugs

Et område, der vinder mere og mere frem, er undersøgelsen af kendte kosttilskud og lægemidler til nye formål i kræftbehandling og lindring af senfølger. Det er afgørende at understrege, at dette skal ske i samråd med en behandler, der har kendskab til området, da der kan være alvorlige interaktioner med anden medicin.

• Boswellia Serrata: Dette harpiks-ekstrakt fra Boswellia-træet er kendt for sine stærke anti-inflammatoriske egenskaber. Et studie publiceret i 2022 undersøgte brugen af Boswellia serrata til behandling af strålenekrose (vævsdød) i hjernen. Studiet, som var et retrospektivt casestudie, viste lovende resultater, hvor behandlingen var sikker og havde en god effekt for en betydelig andel af patienterne. Selvom der er behov for større, kontrollerede studier, peger det på en potentiel rolle for Boswellia i at dæmpe den inflammation, der driver visse stråleskader. [2]
• Pentoxifyllin og E-vitamin (Tocopherol): Dette er den mest veldokumenterede kombinationsbehandling inden for dette felt. Pentoxifyllin er et lægemiddel, der oprindeligt blev brugt til at forbedre blodgennemstrømningen, mens E-vitamin er en stærk antioxidant. Adskillige studier og klinisk erfaring har vist, at kombinationen kan have en signifikant effekt på at reducere og i nogle tilfælde delvist omgøre stråleinduceret fibrose (arvæv). Behandlingen er blevet brugt med succes mod arvæv i alt fra hud og underhud til kæbe og bækkenområdet. [3, 4]
• Melatonin: Dette hormon, der primært er kendt for at regulere søvn, er også en meget kraftig antioxidant. Forskning har vist, at melatonin kan have en beskyttende effekt på raske celler under strålebehandling og dermed potentielt kan mindske omfanget af både akutte og sene skader. Studier har undersøgt dets rolle i at beskytte mod skader på blandt andet spytkirtler og slimhinder. [5, 6]
• Curcumin (fra Gurkemeje): Det aktive stof i gurkemeje, curcumin, er et af de mest potente anti-inflammatoriske stoffer, man kender fra planteriget. Der er lavet mange prækliniske studier, der viser dets evne til at beskytte mod stråleskader og dæmpe inflammation. Humane studier har især fokuseret på at reducere akutte hudreaktioner under stråling, men dets stærke anti-inflammatoriske profil gør det til et interessant emne i forbindelse med de kroniske inflammationstilstande, der driver mange senfølger. [7]

At finde veje til at leve med senfølger er en maraton, ikke en sprint. Det kræver viden, vedholdenhed, eksperimentering og en vilje til at insistere på den hjælp og respekt, man som borger har ret til.

Konklusion

Vejen gennem og efter et strålebehandlingsforløb er unikt for den enkelte, men konsekvenserne for kroppens raske væv er en universel bekymring. Fra de opslidende akutte reaktioner til de snigende og kroniske senfølger, kan det være en tung pris at betale i kampen mod kræft.

Den vigtigste erkendelse er, at man ikke skal acceptere invaliderende gener som en tavs og uundgåelig del af overlevelsen. Viden om de potentielle skader er det første og mest afgørende skridt. Det giver magt til at observere sin krop, stille de rigtige spørgsmål og vedholdende søge den specialiserede hjælp, der findes.

At tage aktivt hånd om både de akutte skader og de varige senfølger er en fundamental del af at genvinde livskvalitet og tage kontrollen tilbage.

Se også Minimer Bivirkninger Kemo og Stråler

Se også Det skal føles rigtigt

(Til menu)

Links

[1] Kemoterapi eller strålebehandling (Tandlægeforeningen)

• Beskrivelse: Regionen yder ekstra tilskud til tandpleje for kræftpatienter, der har fået strålebehandling i hoved og hals eller kemoterapi, fordi disse behandlinger ofte giver tandproblemer. Patienten skal ansøge med lægelig dokumentation og egen tandlægeerklæring. Tilskuddet dækker blandt andet tandbehandlinger og forebyggelse, og patienten betaler maksimalt ca. 1.935 kr. årligt (2018-niveau). Udgifter over dette beløb kan eventuelt refunderes.

Senfølgerforeningen (Senfølgerforeningen, hjemmeside)

Strålebehandling af ældre patienter med kræft (Ugeskrift for Læger)

Strålebehandling, bivirkninger (Sundhed.dk)

[2] Boswellia Serrata for Cerebral Radiation Necrosis After Radiosurgery for Brain Metastases (PubMed, 2025)

• Beskrivelse: Boswellia serrata viste sig at være en sikker og effektiv behandling for radiationnekrose efter stereotaktisk radio kirurgi, med næsten 60% responsrate. Behandlingen var godt tolereret, og mange patienter kunne fortsætte med Boswellia over tid. Yderligere undersøgelser er nødvendig.

[3] Role of pentoxifylline and vitamin E in attenuation of radiation-induced fibrosis (PubMed, 2005)

• Beskrivelse: En oversigtsartikel, der gennemgår mekanismerne og den kliniske evidens for at bruge kombinationen af pentoxifyllin og E-vitamin til at behandle og mildne strålefibrose.

[4] Pentoxifylline and vitamin E for treating radiation-induced fibrosis in breast and head and neck cancer patients (PubMed, 2025)

• Beskrivelse: Et nyere dansk studie fra 2024, der viser, at kombinationen kan være en effektiv behandling af fibrose (arvæv) for en udvalgt gruppe patienter, især brystkræftpatienter.

[5] Melatonin as a Radio-Sensitizer in Cancer (PubMed, 2020)

• Beskrivelse: Melatonin kan beskytte normale celler mod bivirkningerne af strålebehandling. Herudover kan det også forbedre selve behandlingen af tumorceller ved at øge følsomheden over for strålerne.

[6] Effect of melatonin cream on acute radiation dermatitis in patients with primary breast cancer: A double-blind, randomized, placebo-controlled trial (PubMed, 2023)

• Beskrivelse: Et klinisk, randomiseret studie, der undersøgte effekten af melatonin-creme mod akutte hudreaktioner og fandt en beskyttende effekt over tid.

[7] Curcumin for radiation dermatitis: a randomized, double-blind, placebo-controlled clinical trial of thirty breast cancer patients (PubMed, 2013)

• Beskrivelse: Et randomiseret, placebo-kontrolleret studie, der konkluderer, at daglig indtagelse af curcumin under stråleforløbet reducerede alvorligheden af stråledermatitis hos brystkræftpatienter.

[8] Find Behandler – Fysioterapeut (Sundhed.dk)

• Beskrivelse: Find læge, speciallæge, fysioterapeut, tandlæge eller anden behandler. Du kan også finde akut hjælp, sygehuse, apoteker m.v.. Du kan søge på Region, Kommune, handikapvenlighed mm..

Radiotherapy or Surgery of the Axilla After a Positive Sentinel Node in Breast Cancer: 10-Year Results of the Randomized Controlled EORTC 10981-22023 AMAROS Trial (ASCO Publications, 2022)

• Indhold: Den videnskabelige artikel fra Journal of Clinical Oncology (som udgives af ASCO), der præsenterer 10-års data fra AMAROS-studiet. Den bekræfter, at strålebehandling af armhulen giver samme overlevelse som operation, men med markant lavere risiko for lymfødem.

Siden er oprettet:

d. 04.08.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.