(Til menu)

Nedenfor omtales:

• Udsæd

• Finnålsaspiration (FNA)
• Grovnålsbiopsi (Core needle biopsy)
• Incisionsbiopsi
• Excisionsbiopsi
• Knoglemarvsbiopsi
• Endoskopisk biopsi

Hvad er en Biopsi

En biopsi er en medicinsk procedure, hvor man fjerner en lille vævsprøve fra kroppen til undersøgelse i mikroskop. Den er et afgørende værktøj i kræftdiagnostikken, da den kan bekræfte eller afkræfte mistanke om kræft og give vigtig information om sygdommens type og sværhedsgrad.

Hvorfor udføres en biopsi

En biopsi kan udføres af flere grunde:

Bekræfte eller afkræfte mistanke om kræft

Hvis billeddiagnostik eller andre undersøgelser viser tegn på kræft, kan en biopsi give den endelige bekræftelse.

Bestemme kræfttype og -grad

Mikroskopisk undersøgelse af vævsprøven kan vise, hvilken type kræft det er, og hvor aggressiv den er (kræftgrad).

Vurdere behandlingseffekt

En biopsi kan tages før, under og efter kræftbehandling for at vurdere, hvordan behandlingen påvirker kræftcellerne.

Undersøge forandringer i væv

En biopsi kan også bruges til at undersøge forandringer i væv, der ikke nødvendigvis er kræft, f.eks. betændelse eller infektion.

Hvordan foregår en biopsi

Proceduren afhænger af typen af biopsi (se nedenfor). De fleste biopsier udføres under lokalbedøvelse, men i nogle tilfælde kan der være behov for beroligende medicin eller fuld bedøvelse. Efter biopsien kan der være lette smerter eller ubehag, men det er normalt forbigående.

Fordele ved biopsi

Vigtig information

Biopsi kan give information om kræfttype, -grad og -udbredelse.

Præcis diagnose

En biopsi giver den mest pålidelige information om, hvorvidt en vækst er kræft, og hvilken type kræft det er.

Behandlingsvalg

Resultatet af en biopsi er afgørende for at vælge den mest effektive behandling.

Prognose

Biopsien kan give information om tumorstørrelse, spredning og aggressivitet, hvilket kan hjælpe med at vurdere patientens prognose.

Overvågning

Ved regelmæssige biopsier kan man følge udviklingen af en tumor og se, om behandlingen virker.

Ulemper ved biopsi

Invasiv procedure

Biopsi er en invasiv procedure, der kan være forbundet med ubehag og risiko for komplikationer.

Risiko for komplikationer

Selvom risikoen er lav, kan der opstå komplikationer som blødning, infektion eller smerter.

Risiko for udsæd

Der er ved enhver biopsi fra en kræftknude, en potentiel, men lille risiko for udsæd.

Ikke altid nødvendig

Biopsi er ikke altid nødvendig for alle patienter med mistanke om kræft.

Usikkerhed

Selvom biopsier er meget præcise, kan der være en lille risiko for falsk positive eller falsk negative resultater.

Psykisk belastning

At vente på resultatet af en biopsi kan være en meget stressende periode for patienten.

En vigtig undersøgelse med potentielle risici

Hvad er udsæd

Udsæd er et fænomen, der kan opstå i forbindelse med biopsi, hvor kræftceller spredes til andre dele af kroppen via nålen eller instrumentet, der bruges til at tage vævsprøven. Selvom det er en alvorlig komplikation, er det heldigvis sjældent forekommende.

Hvor hyppigt forekommer udsæd

Studier har vist, at risikoen for udsæd er mindre end 0,01% for de fleste kræfttyper. Det betyder, at færre end 1 ud af 10.000 biopsier resulterer, så vidt man har kunnet erfare, i udsæd.

Hvorfor er der risiko for udsæd

Når man laver en biopsi, bryder man tumors ydre barriere. Dette kan give kræftceller mulighed for at sprede sig til andre dele af kroppen.

Faktorer der kan påvirke risikoen

Type af biopsi

Risikoen kan variere afhængigt af typen af biopsi og det konkrete involverede organ.

Nåletype

Finnålsbiopsi har generelt en lavere risiko for at give udsæd end grovnålsbiopsi.

Erfaring

En erfaren læge eller kirurg, der udfører biopsien korrekt, minimerer risikoen.

Hvordan minimeres risikoen

Læger tager en række forholdsregler for at minimere risikoen for udsæd. Her er nogle af de vigtigste faktorer:

Valg af biopsimetode

Nogle biopsimetoder har lavere risiko for udsæd end andre. F.eks. er finnålsaspiration generelt forbundet med lavere risiko end grovnålsbiopsi eller f.eks. en åben biopsi.

Erfaring og teknik

Lægens erfaring og teknik spiller en vigtig rolle i at minimere risikoen for udsæd.

Minimering af manipulation af knuden

Jo mindre knuden manipuleres under proceduren, jo lavere er risikoen for spredning af kræftceller.

Fjernelse af hele knuden (hvis muligt)

I nogle tilfælde kan hele knuden fjernes samlet under biopsien, hvilket stort set eliminerer (udelukker) risikoen for udsæd.

Bemærk

Det er vigtigt at huske, at risikoen for udsæd ved biopsi generelt er lav, men den er ikke nul. Lægen vil altid vurdere risikoen i forhold til fordelene ved at få stillet en diagnose.

Risici vs. fordele

Selvom risikoen for udsæd er minimal, er det vigtigt at veje den op mod fordelene ved at få stillet en diagnose. En biopsi giver afgørende information om knudens natur og er ofte nødvendig for at planlægge den mest effektive behandling.

Bekymring for udsæd

Det er forståeligt at være bekymret for udsæd, især hvis man står over for en biopsi. Det er vigtigt at huske, at risikoen er meget lav, og at læger tager ovennævnte forholdsregler for at minimere den.

Tal med din læge

Hvis du er bekymret for risikoen for udsæd, er det vigtigt at tale med din læge. Lægen kan forklare proceduren i detaljer, besvare dine spørgsmål og hjælpe dig med at træffe en informeret beslutning.

Overvejelser

Vakler du med hensyn til om du vil have taget en biopsi, ville jeg selv gøre mig disse overvejelser:

• Har knuden en størrelse, så det er nemt af få den fjernet uden en biopsi, så ville jeg forsøge at få den bortopereret ubrudt.

• Hvis ikke, vil jeg vide, hvad jeg er oppe imod, og så er jeg nødt til at få taget en biopsi, så der kan stilles en diagnose.

• Jeg har fået taget en biopsi, så jeg giver den maksimalt gas med kosttilskud, der kan hæmme vækst af kræftceller, så hvis der skulle være nogle vildfarne udsæd fra biopsien, får de ikke en chance...

• Jeg har dannet en knude, så jeg vil finde nogle strategier for at forhindre at det vil gentage sig - eller at det vil udvikle sig til noget ondartet.

Biopsier ved kræft

Der findes forskellige typer biopsier, og valget af metode afhænger af placeringen og typen af den mistænkte kræft. Her er nogle af de mest almindelige biopsiformer:

1. Finnålsaspiration (FNA)

Ved en finnålsaspiration bruger lægen en meget tynd nål, der er forbundet til en sprøjte. Nålen føres ind i det mistænkte område, og lægen trækker forsigtigt stemplet tilbage for at suge en lille mængde væske eller celler ud.

Anvendelse

FNA bruges ofte til at undersøge knuder eller hævelser i:

• Bryst: For at skelne mellem cyster (væskefyldte hulrum) og solide knuder.
• Skjoldbruskkirtel: For at undersøge knuder i skjoldbruskkirtlen.
• Lymfeknuder: For at undersøge forstørrede lymfeknuder.
• Lever: For at undersøge fokale leverlæsioner.
• Lunger: For at undersøge lungeknuder.

Fordele

• Minimalt invasiv procedure.
• Hurtig og enkel at udføre.
• Minimal risiko for komplikationer.

Ulemper

• Får kun få celler, hvilket kan begrænse den diagnostiske nøjagtighed.
• Ikke egnet til alle typer væv.

Procedure

Forberedelse:

• Området, hvor biopsien skal tages, rengøres med antiseptisk væske.
• Der kan anvendes lokalbedøvelse for at minimere ubehag.

Selve indgrebet:

• Lægen fører en tynd nål ind i det mistænkte område.
• Lægen trækker forsigtigt stemplet på sprøjten tilbage for at suge en lille mængde væske eller celler ud.
• Nålen fjernes, og der lægges et lille plaster på indstiksstedet.

Efter proceduren:

• Der kan være lette smerter eller blå mærker på indstiksstedet.

• Vævsprøven sendes til et laboratorium til undersøgelse i mikroskop.

2. Grovnålsbiopsi (Core needle biopsy)

Ved en grovnålsbiopsi bruger lægen en tykkere nål med en skarp spids. Nålen føres ind i det mistænkte område, og lægen roterer nålen for at fjerne en lille vævsprøve (en "kerne" af væv).

Anvendelse

Grovnålsbiopsi kan bruges til at undersøge knuder eller hævelser i:

• Bryst: For at undersøge brystkræft.
• Lever: For at undersøge leverkræft eller andre leverlæsioner.
• Nyrer: For at undersøge nyrekræft eller andre nyrelæsioner.
• Lunger: For at undersøge lungekræft eller andre lungelæsioner.
• Prostata: For at undersøge prostatakræft.

Fordele

• Får en større vævsprøve end ved finnålsaspiration, hvilket øger den diagnostiske nøjagtighed.
• Kan give information om vævets struktur.

Ulemper

• Mere invasiv end finnålsaspiration.
• Lidt højere risiko for komplikationer, f.eks. blødning.

Procedure

Forberedelse:

• Området, hvor biopsien skal tages, rengøres med antiseptisk væske.
• Der kan anvendes lokalbedøvelse for at minimere ubehag.
• I nogle tilfælde kan der anvendes billeddiagnostik (f.eks. ultralyd eller CT-scanning) til at guide nålen til det præcise sted.

Selve indgrebet:

• Lægen fører en tykkere nål med en skarp spids ind i det mistænkte område.
• Lægen roterer nålen for at fjerne en lille vævsprøve.
• Nålen fjernes, og der lægges et lille plaster på indstiksstedet.

Efter proceduren:

• Der kan være lette smerter eller blå mærker på indstiksstedet.
• Vævsprøven sendes til et laboratorium til undersøgelse i mikroskop.

3. Incisionsbiopsi

Ved en incisionsbiopsi fjerner lægen en lille del af det mistænkte område kirurgisk. Snittet kan laves med en skalpel, en biopsitang eller en stanse.

Anvendelse

Incisionsbiopsi kan bruges til at undersøge:

• Hudkræft: For at undersøge mistænkelige hudforandringer.
• Tumorer i bløddele:
• Forandringer i slimhinder: F.eks. i mundhulen, spiserøret eller tarmen.

Fordele

• Får en større vævsprøve end ved nålebiopsier.
• Kan give information om vævets struktur og forandringernes udbredelse.

Ulemper

• Mere invasiv end nålebiopsier.
• Kræver ofte sting.
• Lidt højere risiko for komplikationer.

Procedure

Forberedelse:

• Området, hvor biopsien skal tages, rengøres med antiseptisk væske.
• Der anvendes lokalbedøvelse for at bedøve området.

Selve indgrebet:

• Lægen laver et lille snit i huden med en skalpel eller en biopsitang.
• En lille vævsprøve fjernes.
• Snittet lukkes med sting.

Efter proceduren:

• Der kan være lette smerter eller ømhed i området.
• Stingene fjernes typisk efter en uge.
• Vævsprøven sendes til et laboratorium til undersøgelse i mikroskop.

4. Excisionsbiopsi

Ved en excisionsbiopsi fjerner lægen hele det mistænkte område kirurgisk.

Anvendelse

Excisionsbiopsi bruges ofte til at fjerne:

• Modermærker: For at undersøge for hudkræft.
• Små hudtumorer
• Polypper i tarmen

Fordele

• Fjerner hele det mistænkte område, hvilket kan være både diagnostisk og terapeutisk.

Ulemper

• Mere invasiv end incisionsbiopsi.
• Kræver ofte sting.
• Lidt højere risiko for komplikationer.

Procedure

Forberedelse:

• Området, hvor biopsien skal tages, rengøres med antiseptisk væske.
• Der anvendes lokalbedøvelse for at bedøve området.

Selve indgrebet:

• Lægen laver et snit i huden og fjerner hele det mistænkte område.
• Snittet lukkes med sting.

Efter proceduren:

• Der kan være lette smerter eller ømhed i området.
• Stingene fjernes typisk efter en uge.
• Vævsprøven sendes til et laboratorium til undersøgelse i mikroskop.

5. Knoglemarvsbiopsi

Ved en knoglemarvsbiopsi udtager lægen en prøve af knoglemarv fra hoftekammen eller brystbenet. Proceduren involverer at stikke en speciel biopsinål ind i knoglen.

Anvendelse

Knoglemarvsbiopsi bruges til at:

• Diagnosticere blodkræft: F.eks. leukæmi, lymfom eller myelomatose.
• Stadieinddele kræft: Vurdere om kræft har spredt sig til knoglemarven.
• Undersøge årsager til blodsygdomme

Fordele

• Giver en repræsentativ prøve af knoglemarven.
• Kan give vigtig information om blodets celler.

Ulemper

• Invasiv procedure.
• Risiko for komplikationer, f.eks. blødning eller infektion.

Procedure:

Se også Knoglemarvsbiopsi

6. Endoskopisk biopsi

Ved en endoskopisk biopsi tages en vævsprøve gennem et endoskop, en tynd, fleksibel slange med et kamera i enden. Endoskopet føres ind i kroppen gennem en naturlig åbning, f.eks. munden, endetarmen eller urinrøret.

Anvendelse

Endoskopisk biopsi kan bruges til at tage biopsier fra:

• Spiserøret
• Mavesækken
• Tarmen
• Lungerne
• Blæren

Fordele

• Minimalt invasiv procedure.
• Kan nå områder, der er vanskelige at nå med andre metoder.

Ulemper

• Kræver specialudstyr og ekspertise.
• Risiko for komplikationer, f.eks. blødning eller perforation.

Procedure

Forberedelse:

• Afhængigt af hvilken del af kroppen der skal undersøges, kan der være specifikke forberedelser, f.eks. faste eller tarmtømning.
• Der kan anvendes lokalbedøvelse eller beroligende medicin for at minimere ubehag.

Selve indgrebet:

• Lægen fører et endoskop ind i kroppen gennem en naturlig åbning (f.eks. munden, endetarmen eller urinrøret).
• Lægen undersøger området og tager en vævsprøve med en lille tang, der føres gennem endoskopet.

Efter proceduren:

• Der kan være let ubehag i det undersøgte område.
• Vævsprøven sendes til et laboratorium til undersøgelse i mikroskop.

7. Stereotaktisk biopsi

Ved en stereotaktisk biopsi tages en vævsprøve med en nål, der styres præcist ved hjælp af billeddiagnostik (f.eks. CT-scanning eller MR-scanning). Billeddiagnostikken giver et tredimensionelt billede af det mistænkte område, og nålen føres ind i området med høj præcision.

Anvendelse

Stereotaktisk biopsi bruges til at tage biopsier fra områder, der er vanskelige at nå med traditionelle metoder, f.eks.:

• Hjernen
• Lungerne
• Leveren

Fordele

• Høj præcision.
• Minimalt invasiv procedure.

Ulemper

• Kræver specialudstyr og ekspertise.
• Risiko for komplikationer, f.eks. blødning.

Procedure

Forberedelse:

• Der kan anvendes lokalbedøvelse eller beroligende medicin for at minimere ubehag.
• Patienten får taget billeddiagnostik (f.eks. CT-scanning eller MR-scanning) for at lokalisere det præcise sted for biopsien.

Selve indgrebet:

• En tynd nål føres ind i det mistænkte område med høj præcision ved hjælp af billeddiagnostikken.
• En lille vævsprøve udtages.

Efter proceduren:

• Der kan være lette smerter eller blå mærker på indstiksstedet.
• Vævsprøven sendes til et laboratorium til undersøgelse i mikroskop.

8. Kirurgisk biopsi

Ved en kirurgisk biopsi tages en vævsprøve under en operation. Operationen kan være åben kirurgi, hvor kirurgen laver et større snit, eller laparoskopisk kirurgi, hvor kirurgen laver små snit og bruger et laparoskop til at visualisere og operere i området.

Anvendelse

Kirurgisk biopsi kan bruges til at tage biopsier fra organer eller væv, der ikke kan nås med andre metoder.

Fordele

• Kan få en stor vævsprøve.
• Kan fjerne hele det mistænkte område.

Ulemper

• Mere invasiv end andre biopsiformer.
• Højere risiko for komplikationer.

Procedure

Forberedelse:

• Patienten får fuld bedøvelse.

Selve indgrebet:

• Kirurgen laver et snit i huden og fjerner en vævsprøve eller et større område af væv.
• Snittet lukkes med sting.

Efter proceduren:

• Patienten observeres på hospitalet i en periode efter operationen.
• Der kan være smerter i det opererede område.
• Vævsprøven sendes til et laboratorium til undersøgelse i mikroskop.

Se også Laparoskopi

Bemærk

Dette er blot en oversigt over procedurerne for nogle af de mest almindelige biopsityper. Den specifikke procedure kan variere afhængigt af den enkelte patients situation og den mistænkte kræftform. Det er altid vigtigt at tale med lægen om, hvad du kan forvente før, under og efter biopsien.

Yderligere information

Kommunikation med lægen

Det er vigtigt at have en åben og ærlig kommunikation med lægen om biopsi og eventuelle bekymringer.

Forberedelse til proceduren

Følg lægens anvisninger om forberedelse til biopsien, f.eks. vedrørende faste og medicin.

Konklusion

Biopsi er et uundværligt værktøj i kræftdiagnostikken. Den giver lægerne mulighed for at stille en præcis diagnose, vurdere sygdommens sværhedsgrad og planlægge den mest effektive behandling.

Selvom risikoen for udsæd ved biopsi er lav, er det en reel risiko. Lægen vil altid vurdere risikoen i forhold til fordelene ved at få stillet en diagnose.

Der er således visse ulemper forbundet med biopsier, men de opvejes ofte af de diagnostiske og behandlingsmæssige fordele.

(Til topmenu)

Links

Vævsprøve (Biopsi) (Netdoktor.dk)

Brystkræft, udredning (Sundhed.dk)

Undersøgelse for bindevævsknude (Århus Universitetshospital)

Tarmbiopsi (Medicin.dk)

Typer af biopsi (My Pathology Report)

Kræftpakker: Sådan behandler vi for kræft (Region Sjælland)

Sustained delivery of celecoxib from nanoparticles embedded in hydrogel injected into the biopsy cavity to prevent biopsy-induced breast cancer metastasis (PubMed)

Kilde

#Biopsi-kræft

#Grovnålsbiopsi

#Finnålsbiopsi

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 07.01.25 (bearbejdet)

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.