Inflammationsmarkører

Inflammationsmarkører ved kræft

Hvad er Inflammationsmarkører

Inflammation er kroppens naturlige reaktion på skade eller infektion. Den er karakteriseret ved rødme, hævelse, varme og smerte. I en sund krop er inflammation en midlertidig proces, der hjælper med at reparere væv og bekæmpe infektioner. Men ved kronisk inflammation kan processen blive langvarig og skadelig, og den er forbundet med en række sygdomme, herunder kræft.

Inflammationsmarkører er stoffer i blodet, der kan måles for at vurdere graden af inflammation i kroppen. De kan være proteiner, enzymer eller andre molekyler, der produceres af immunsystemet eller af beskadiget væv.

Inflammationsmarkører og kræft

Inflammation spiller en kompleks rolle i kræft. I nogle tilfælde kan inflammation bidrage til at bekæmpe kræft, mens den i andre tilfælde kan fremme kræftens udvikling og spredning.

Inflammation kan fremme kræft ved at:

Stimulere celledeling: Kronisk inflammation kan føre til øget celledeling, hvilket øger risikoen for, at celler udvikler sig til kræftceller.
Skabe DNA-skader: Inflammation kan forårsage skader på DNA, hvilket kan føre til mutationer og øge risikoen for kræft.
Fremme angiogenese: Inflammation kan stimulere dannelsen af nye blodkar, hvilket kan forsyne kræftsvulster med næring og ilt og fremme deres vækst.
Hæmme immunforsvaret: Kronisk inflammation kan undertrykke immunsystemets evne til at bekæmpe kræftceller.

Inflammation kan bekæmpe kræft ved at:

Aktivere immunsystemet: Inflammation kan aktivere immunceller, der kan genkende og dræbe kræftceller.
Hæmme tumorvækst: Visse inflammatoriske stoffer kan hæmme kræftcellers vækst og spredning.

Typer af inflammationsmarkører

Der findes en række forskellige inflammationsmarkører, der kan måles i blodet. Nogle af de mest almindelige er:

1. Akut fase proteiner

C-reaktivt protein (CRP)

Produceres af leveren som reaktion på inflammation. Et af de mest anvendte og velkendte inflammationsmarkører. Stiger hurtigt ved akut inflammation.

Serum amyloid A (SAA)

Ligesom CRP produceres SAA i leveren som respons på inflammation. Kan være mere følsom end CRP ved visse inflammatoriske tilstande.

Fibrinogen

Et protein involveret i blodkoagulation. Niveauerne stiger ved inflammation og kan bidrage til dannelse af blodpropper.

Haptoglobin

Binder frit hæmoglobin i blodet. Niveauerne falder ved inflammation, da haptoglobin forbruges i processen.

α1-antitrypsin

En proteasehæmmer, der beskytter væv mod skader forårsaget af inflammatoriske enzymer. Niveauerne stiger ved inflammation.

2. Cytokiner

Interleukin-6 (IL-6)

Et pro-inflammatorisk cytokin, der produceres af forskellige celler, herunder immunceller og kræftceller. Spiller en rolle i både akut og kronisk inflammation.

Tumornekrosefaktor-alfa (TNF-α)

Et andet pro-inflammatorisk cytokin, der er involveret i en række inflammatoriske processer. Kan forårsage celledød og feber.

Interleukin-1 (IL-1)

En familie af cytokiner, der spiller en rolle i inflammation og immunrespons. Kan forårsage feber og inflammation.

Interleukin-8 (IL-8)

Et kemokin, der tiltrækker neutrofiler (en type hvide blodlegemer) til inflammationsstedet.

Interferon-gamma (IFN-γ)

Produceres af immunceller og har antivirale og immunmodulerende effekter. Kan øge ekspressionen (forekomsten) af MHC-molekyler, der er vigtige for immunsystemets genkendelse af kræftceller.

3. Kemokiner

CCL2 (MCP-1)

Niveauerne af CCL2 stiger i blodet ved inflammation. CCL2 tiltrækker monocytter til inflammationsstedet, hvor de differentierer sig til makrofager og bidrager til at bekæmpe infektion eller reparere væv.

CXCL8 (IL-8)

Niveauerne af CXCL8 stiger også i blodet ved inflammation. CXCL8 tiltrækker neutrofiler, som er de første immunceller, der ankommer til inflammationsstedet, og som spiller en vigtig rolle i at dræbe bakterier og andre patogener.

CXCL10 (IP-10)

Niveauerne af CXCL10 stiger ligeledes i blodet ved inflammation. CXCL10 tiltrækker T-celler, som er en type immunceller, der spiller en central rolle i den adaptive immunrespons.

Generelt

Overordnet set stiger niveauet af kemokiner i blodet ved inflammation, da de spiller en vigtig rolle i at rekruttere immunceller til inflammationsstedet.

4. Enzymer

Myeloperoxidase (MPO)

Et enzym, der frigives af neutrofiler og monocytter under inflammation. Kan forårsage oxidativ stress og vævsskade.

Matrix metalloproteinaser (MMP'er)

En familie af enzymer, der nedbryder ekstracellulær matrix. Kan være involveret i vævs-remodellering og kræftmetastaser.

5. Andre markører

Procalcitonin

Et protein, der produceres af C-celler i skjoldbruskkirtlen. Niveauerne stiger ved bakterielle infektioner og sepsis (blodforgiftning).

Sænkningsreaktion (SR)

Måler, hvor hurtigt de røde blodlegemer synker til bunds i et reagensglas. En forhøjet SR kan tyde på inflammation, men er ikke specifik for en bestemt tilstand.

Leukocytter

Et forhøjet antal hvide blodlegemer (leukocytter) kan ligeledes tyde på inflammation eller infektion.

Neutrofiler

En type hvide blodlegemer, der spiller en central rolle i den akutte inflammatoriske respons. Et forhøjet antal neutrofiler kan tyde på inflammation eller infektion.

Lymfocytter

En anden type hvide blodlegemer, der er involveret i immunrespons. Ændringer i antallet eller funktionen af lymfocytter kan være forbundet med inflammation og kræft.

Anvendelse af inflammationsmarkører ved kræft

Inflammationsmarkører kan anvendes i forbindelse med kræft til at:

Vurdere risiko for kræft

Forhøjede niveauer af visse inflammationsmarkører kan være forbundet med en øget risiko for at udvikle kræft.

Diagnosticere kræft

Inflammationsmarkører kan i nogle tilfælde bruges til at støtte diagnosen af kræft.

Overvåge behandling

Inflammationsmarkører kan bruges til at følge effekten af kræftbehandling og opdage eventuelle tilbagefald.

Vurdere prognose

Niveauerne af inflammationsmarkører kan give information om prognosen (fremtidsudsigten) for patienter med kræft.

Identificere komplikationer

Inflammationsmarkører kan bruges til at opdage infektioner eller andre komplikationer, der kan opstå som følge af kræft eller kræftbehandling.

Fordele ved at måle inflammationsmarkører

Enkel procedure

Blodprøver er en enkel og minimalt invasiv procedure.

Tidlig opdagelse

Inflammationsmarkører kan i nogle tilfælde bruges til at opdage kræft på et tidligt stadie.

Overvågning af behandling

Inflammationsmarkører kan bruges til at følge effekten af kræftbehandling.

Prognose

Inflammationsmarkører kan give information om prognosen for patienter med kræft.

Ulemper ved at måle inflammationsmarkører

Uspecifikke

Inflammationsmarkører kan være forhøjet ved en række forskellige tilstande, ikke kun kræft.

Falsk positive/negative resultater

Blodprøver kan give falsk positive eller falsk negative resultater.

Yderligere undersøgelser

Blodprøver kan give mistanke om kræft, men yderligere undersøgelser er ofte nødvendige for at stille en endelig diagnose.

Hvordan foregår det

Langt de fleste inflammationsmarkører måles i blodet.

Forberedelse til en blodprøve:

Normalt er det ikke nødvendigt med specielle forberedelser før en blodprøve for inflammationsmarkører. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at faste i et par timer før prøven.

Selve prøvetagningen

Som enhver anden almindelig blodprøve, tages der blod fra en vene - typisk i albuebøjningen.

Analyse

Blodprøven sendes til et laboratorium, hvor den analyseres for de relevante inflammationsmarkører.

Resultater

Din læge vil modtage resultaterne og gennemgå dem med dig.

Andre væsker:

I nogle tilfælde kan inflammationsmarkører også måles i andre kropsvæsker, såsom:

Urin

Fx ved mistanke om urinvejsinfektion. Denne vil typisk skulle opsamles som midtstråleurin.

Se også Urinprøver

Ledvæske

Fx ved leddegigt.

Cerebrospinalvæske

Fx ved meningitis (hjernehindebetændelse).

Se også Vævsprøver/Biopsi

Konklusion

Inflammationsmarkører er et værdifuldt redskab i diagnosticering, behandling og opfølgning af kræft. De kan give information om inflammationens rolle i kræft og kan bruges til at vurdere risiko, diagnosticere kræft, overvåge behandling, vurdere prognose og identificere komplikationer.

I fremtiden kan vi forvente, at inflammationsmarkører vil spille en endnu større rolle i kræftbehandlingen, efterhånden som vi får en bedre forståelse af inflammationens komplekse rolle i kræft.

Se også Inflammation og kræft