Laparoskopi ved kræft
Hvad er Laparoskopi
Laparoskopi (også kaldet kikkertkirurgi) er en kirurgisk procedure, hvor en læge bruger et laparoskop - en tynd, fleksibel slange med et kamera og lyskilde i enden - til at undersøge og operere i bughulen. Laparoskopi giver et detaljeret billede af organerne i bughulen og er et minimalt invasivt alternativ til åben kirurgi.
Hvordan foregår laparoskopi
Laparoskopet føres ind i bughulen gennem et lille snit i bugvæggen. Kameraet i laparoskopet sender billeder til en skærm, hvor kirurgen kan observere organerne i realtid. Under laparoskopi kan kirurgen:
Undersøge organer
F.eks. lever, galdeblære, mavesæk, tyndtarm, tyktarm, æggestokke, æggeledere og livmoder.
Identificere unormale områder
F.eks. tumorer, cyster, betændelse, arvæv, endometriose eller sammenvoksninger.
Tage vævsprøver (biopsier)
Små vævsprøver kan tages til mikroskopisk undersøgelse.
Udføre kirurgiske indgreb
F.eks. fjerne organer (f.eks. galdeblære, appendix), fjerne tumorer, cyster eller sammenvoksninger, reparere brok eller udføre gynækologiske procedurer.
Laparoskopi ved kræft
Laparoskopi anvendes i forskellige faser af kræftdiagnostik og -behandling:
Diagnostik
Ved mistanke om kræft i bughulen
F.eks. ved symptomer som mavesmerter, vægttab, oppustethed eller ændringer i afføringsmønsteret.
Stadieinddele kræft
Laparoskopi kan bruges til at vurdere udbredelsen af kræft i bughulen og om den har spredt sig til lymfeknuder eller andre organer.
Behandling
Til at fjerne tumorer
F.eks. ved tyktarmskræft, mavekræft, æggestokkræft eller livmoderkræft.
Fjerne lymfeknuder
F.eks. ved tyktarmskræft eller mavekræft.
Opfølgning
Overvåge patienter efter behandling
Laparoskopi kan bruges til at opdage eventuelle tilbagefald eller komplikationer efter kræftbehandling.
Fordele ved laparoskopi
Minimalt invasiv
Laparoskopi er langt mindre invasiv end åben kirurgi, hvilket betyder mindre smerter, færre komplikationer, hurtigere heling og kortere rekonvalescenstid.
Mindre ar
Laparoskopi efterlader kun små ar på huden og i bugvæggen.
Kortere hospitalsophold
Patienter, der gennemgår laparoskopi, kan ofte udskrives fra hospitalet hurtigere end patienter, der gennemgår åben kirurgi. Ved en del indgreb kommer patienten hjem samme dag (eller den efterfølgende dag).
Hurtigere tilbagevenden til normale aktiviteter
Patienter kommer sig typisk hurtigere efter laparoskopi og kan vende tilbage til normale aktiviteter relativt kort efter.
Ulemper ved laparoskopi
Risiko for komplikationer
Selvom risikoen er lav, kan der opstå komplikationer som blødning, infektion, skade på organer eller konvertering til åben kirurgi.
Ikke egnet til alle
Laparoskopi er ikke egnet til alle patienter, f.eks. patienter med visse sygdomme eller tidligere operationer i bughulen.
Begrænset plads
Kirurgen har begrænset plads til at operere under laparoskopi sammenlignet med åben kirurgi.
Tekniske udfordringer
Laparoskopi kræver specialuddannede kirurger og avanceret udstyr.
Hvornår anvendes laparoskopi
Laparoskopi - eller kikkertkirurgi - anvendes i stigende grad til behandling af forskellige kræftformer, da det, som ovenfor beskrevet, ofte medfører mindre smerte, færre komplikationer og hurtigere restitution for patienten sammenlignet med traditionel åben kirurgi.
Her er nogle eksempler på kræftformer, der typisk kan opereres ved laparoskopi:
Laparoskopisk kirurgi er blevet en standardbehandling for tyktarmskræft. Kirurgen kan fjerne en del af tyktarmen eller endetarmen sammen med lymfeknuder gennem små snit.
Laparoskopi kan anvendes til at fjerne livmoderen (hysterektomi) ved livmoderkræft i de tidlige stadier.
I de tidlige stadier af æggestokkræft kan laparoskopi anvendes til at fjerne æggestokkene og æggelederne.
I nogle tilfælde af mavekræft kan laparoskopi anvendes til at fjerne en del af mavesækken eller hele mavesækken.
Laparoskopisk kirurgi er en almindelig behandling for nyrekræft, især når tumoren er lille og begrænset til nyren.
Laparoskopi kan anvendes til at fjerne binyrerne ved binyrekræft.
I nogle tilfælde af leverkræft, hvor tumoren er lille og lokaliseret, kan laparoskopisk kirurgi anvendes til at fjerne tumoren.
Bemærk
Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle patienter med disse kræftformer er egnede til laparoskopisk kirurgi. Lægen vil vurdere den enkelte patients situation og beslutte, om laparoskopi er den bedste behandlingsmulighed. Faktorer, der kan påvirke beslutningen, inkluderer tumorens størrelse og placering, patientens generelle helbredstilstand og tidligere operationer.
Hvordan foregår en laparoskopi
Forberedelse
Samtale med narcoselæge
Du vil få taget blodprøver og komme til at tale med en narcoselæge eller -sygeplejerske. Du bliver spurgt til tandstatus og om du har evt. allergier mm. Her kan du stille eventuelle spørgsmål du har i forbindelse med bedøvelsen.
Faste
Du skal typisk faste i 6-8 timer før operationen.
Medicin
Informer lægen om al medicin du tager, da nogle typer medicin kan påvirke operationen (f.eks. blodfortyndende medicin).
Se også Operation - Huskeliste
Proceduren
Anæstesi
Du får fuld bedøvelse under laparoskopi.
Snit i navlen
Kirurgen lægger ofte det første snit i navlen. Dette snit bruges til at indsætte laparoskopet med lyskilde og kamera. Snittet i navlen er ofte lidt større end de andre snit.
Snit under navlen
Der laves typisk 1-3 små snit (ca. 0,5-1 cm) i underlivet under navlen. Disse snit bruges til at indsætte de kirurgiske instrumenter, som kirurgen bruger til at udføre operationen. Placeringen af disse snit afhænger af, hvilken type operation der skal udføres.
Snit over navlen
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at lave et ekstra snit over navlen. Dette kan være tilfældet, hvis kirurgen har brug for bedre adgang til de øvre dele af bughulen.
Faktorer der påvirker placeringen af snittene:
Type af operation
Den specifikke operation, der skal udføres, bestemmer ofte, hvor snittene placeres.
Patientens anatomi
Patientens kropsbygning og tidligere operationer kan også have indflydelse på placeringen af snittene.
Kirurgens præference
Nogle kirurger har præferencer for bestemte placeringer af snittene.
Luftinsufflation
Efter det første snit er lagt, blæses luft i form af kuldioxid ind i bughulen for at skabe overblik og plads til at operere.
Indføring af laparoskopet
Laparoskopet føres ind i bughulen gennem et af snittene.
Undersøgelse og operation
Kirurgen undersøger organerne og udfører den planlagte operation.
Fjernelse af laparoskopet
Laparoskopet og instrumenterne fjernes.
Lukning af snit
Snittene lukkes med sting eller clips.
Varighed
Varigheden af laparoskopi afhænger af typen af operation. Men det vil typisk være ½-2 timer.
Efter proceduren
Observation
Du skal observeres i en periode efter operationen for at sikre, at der ikke opstår komplikationer.
Smerter
Du kan opleve smerter i bugvæggen efter operationen.
Genoptagelse af normale aktiviteter
Du kan gradvist genoptage normale aktiviteter efter operationen.
Patientens oplevelse
De fleste patienter oplever laparoskopi som en tålelig procedure. Kirurgen vil gøre sit bedste for at minimere ubehag og besvare eventuelle spørgsmål. Det er vigtigt at informere lægen om eventuelle bekymringer eller tidligere oplevelser med kirurgi. God kommunikation mellem patient og kirurg er afgørende for en god oplevelse.
Skuldersmerter
Smerter i en eller begge skuldre efter en laparoskopi er en almindelig bivirkning. Det skyldes den gas (oftest kuldioxid), der pumpes ind i bughulen under operationen for at skabe plads til kirurgen og give bedre udsyn.
Hvordan forårsager gassen skuldersmerter:
Diaphragma-irritation
Gassen kan irritere diaphragma (mellemgulvet), som er en stor muskel, der adskiller brystkassen fra bughulen og spiller en vigtig rolle i vejrtrækningen.
Nervepåvirkning
Diaphragma deler nerveforsyning med skulderen. Når diaphragma irriteres, kan det føles som smerter i skulderen, selvom problemet stammer fra bughulen. Dette kaldes "referred pain" (overført smerte).
Andre faktorer der kan bidrage til skuldersmerter:
Patientens position under operationen
Hvis patienten ligger i en bestemt stilling i længere tid under operationen, kan det forårsage muskelømhed og ubehag i skuldrene.
Indgrebets varighed
Længerevarende operationer kan øge risikoen for skuldersmerter.
Hvad kan man gøre ved skuldersmerterne
Smertestillende medicin
Paracetamol eller ibuprofen kan hjælpe med at lindre smerterne.
Varme omslag
At lægge en varmepude eller et varmt omslag på skulderen kan give lindring.
Bevægelse
Let bevægelse og at gå rundt kan hjælpe med at fordele gassen og mindske smerterne.
Tid
Skuldersmerterne forsvinder normalt af sig selv inden for et par dage efter operationen.
Bemærk
Hvis skuldersmerterne er meget kraftige eller vedvarende, bør du kontakte din læge eller sygehuset.
Yderligere information
Alternativer til laparoskopi
I nogle tilfælde kan andre undersøgelser, f.eks. CT-scanning, MR-scanning eller ultralydsscanning, give information om organerne i bughulen.
Nyere teknologier
Der udvikles konstant nye teknologier inden for laparoskopi, f.eks. robotassisteret laparoskopi, der kan forbedre præcisionen af proceduren, og single-port laparoskopi, hvor alle instrumenter føres ind gennem et enkelt snit.
Husk altid at tale med din læge, hvis du har spørgsmål eller bekymringer vedrørende laparoskopi.
Konklusion
Laparoskopi er en værdifuld teknik i forbindelse med kræft i bughulen. Den giver kirurgerne mulighed for at stille en præcis diagnose, vurdere udbredelsen af kræft, fjerne tumorer og overvåge patienter efter behandling. Laparoskopi er et minimalt invasivt alternativ til åben kirurgi med færre komplikationer og hurtigere heling.
Til topmenu
Links
Laparoskopi, gynækologi (Sundhed.dk)
Kikkertoperation i bughulen (diagnostisk laparoskopi) (Hospitalsenhed Midt-)
Kikkertoperation (laparoskopi) (Herlev Hospital)
Kikkertundersøgelse af bughulen (Laparoskopi) (Netdoktor.dk)
Kikkertoperation i underlivet (laparoskopi) (Ålborg Universitetshospital)
Kilde
#Laparoskopi
Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 06.01.25 (bearbejdet)
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.