Jeg har KræftEnglish
Jeg har Kræft
English

Laparoskopi ved kræft

(Til menu)

Hvad er Laparoskopi

Laparoskopi (også kaldet kikkertkirurgi) er en kirurgisk procedure, hvor en læge bruger et laparoskop - en tynd, fleksibel slange med et kamera og lyskilde i enden - til at undersøge og operere i bughulen. Laparoskopi giver et detaljeret billede af organerne i bughulen og er et minimalt invasivt alternativ til åben kirurgi.

Hvordan foregår laparoskopi

Laparoskopet føres ind i bughulen gennem et lille snit i bugvæggen. Kameraet i laparoskopet sender billeder til en skærm, hvor kirurgen kan observere organerne i realtid. Under laparoskopi kan kirurgen:

Undersøge organer

F.eks. lever, galdeblære, mavesæk, tyndtarm, tyktarm, æggestokke, æggeledere og livmoder.

Identificere unormale områder

F.eks. tumorer, cyster, betændelse, arvæv, endometriose eller sammenvoksninger.

Tage vævsprøver (biopsier)

Små vævsprøver kan tages til mikroskopisk undersøgelse.

Udføre kirurgiske indgreb

F.eks. fjerne organer (f.eks. galdeblære, appendix), fjerne tumorer, cyster eller sammenvoksninger, reparere brok eller udføre gynækologiske procedurer.

Laparoskopi ved kræft

Laparoskopi anvendes i forskellige faser af kræftdiagnostik og -behandling:

Diagnostik

Ved mistanke om kræft i bughulen

F.eks. ved symptomer som mavesmerter, vægttab, oppustethed eller ændringer i afføringsmønsteret.

Stadieinddele kræft

Laparoskopi kan bruges til at vurdere udbredelsen af kræft i bughulen og om den har spredt sig til lymfeknuder eller andre organer.

Behandling

Til at fjerne tumorer

F.eks. ved tyktarmskræft, mavekræft, æggestokkræft eller livmoderkræft.

Fjerne lymfeknuder

F.eks. ved tyktarmskræft eller mavekræft.

Opfølgning

Overvåge patienter efter behandling

Laparoskopi kan bruges til at opdage eventuelle tilbagefald eller komplikationer efter kræftbehandling.

Fordele ved laparoskopi

Minimalt invasiv

Laparoskopi er langt mindre invasiv end åben kirurgi, hvilket betyder mindre smerter, færre komplikationer, hurtigere heling og kortere rekonvalescenstid.

Mindre ar

Laparoskopi efterlader kun små ar på huden og i bugvæggen.

Kortere hospitalsophold

Patienter, der gennemgår laparoskopi, kan ofte udskrives fra hospitalet hurtigere end patienter, der gennemgår åben kirurgi. Ved en del indgreb kommer patienten hjem samme dag (eller den efterfølgende dag).

Hurtigere tilbagevenden til normale aktiviteter

Patienter kommer sig typisk hurtigere efter laparoskopi og kan vende tilbage til normale aktiviteter relativt kort efter.

Ulemper ved laparoskopi

Risiko for komplikationer

Selvom risikoen er lav, kan der opstå komplikationer som blødning, infektion, skade på organer eller konvertering til åben kirurgi.

Ikke egnet til alle

Laparoskopi er ikke egnet til alle patienter, f.eks. patienter med visse sygdomme eller tidligere operationer i bughulen.

Begrænset plads

Kirurgen har begrænset plads til at operere under laparoskopi sammenlignet med åben kirurgi.

Tekniske udfordringer

Laparoskopi kræver specialuddannede kirurger og avanceret udstyr.

Hvornår anvendes laparoskopi

Laparoskopi - eller kikkertkirurgi - anvendes i stigende grad til behandling af forskellige kræftformer, da det, som ovenfor beskrevet, ofte medfører mindre smerte, færre komplikationer og hurtigere restitution for patienten sammenlignet med traditionel åben kirurgi.

Her er nogle eksempler på kræftformer, der typisk kan opereres ved laparoskopi:

Tyktarmskræft

Laparoskopisk kirurgi er blevet en standardbehandling for tyktarmskræft. Kirurgen kan fjerne en del af tyktarmen eller endetarmen sammen med lymfeknuder gennem små snit.

Livmoderkræft

Laparoskopi kan anvendes til at fjerne livmoderen (hysterektomi) ved livmoderkræft i de tidlige stadier.

Æggestokkræft

I de tidlige stadier af æggestokkræft kan laparoskopi anvendes til at fjerne æggestokkene og æggelederne.

Mavekræft

I nogle tilfælde af mavekræft kan laparoskopi anvendes til at fjerne en del af mavesækken eller hele mavesækken.

Nyrekræft

Laparoskopisk kirurgi er en almindelig behandling for nyrekræft, især når tumoren er lille og begrænset til nyren.

Binyrekræft

Laparoskopi kan anvendes til at fjerne binyrerne ved binyrekræft.

Leverkræft

I nogle tilfælde af leverkræft, hvor tumoren er lille og lokaliseret, kan laparoskopisk kirurgi anvendes til at fjerne tumoren.

Bemærk

Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle patienter med disse kræftformer er egnede til laparoskopisk kirurgi. Lægen vil vurdere den enkelte patients situation og beslutte, om laparoskopi er den bedste behandlingsmulighed. Faktorer, der kan påvirke beslutningen, inkluderer tumorens størrelse og placering, patientens generelle helbredstilstand og tidligere operationer.

Hvordan foregår en laparoskopi

Forberedelse

Samtale med narcoselæge

Du vil få taget blodprøver og komme til at tale med en narcoselæge eller -sygeplejerske. Du bliver spurgt til tandstatus og om du har evt. allergier mm. Her kan du stille eventuelle spørgsmål du har i forbindelse med bedøvelsen.

Faste

Du skal typisk faste i 6-8 timer før operationen.

Medicin

Informer lægen om al medicin du tager, da nogle typer medicin kan påvirke operationen (f.eks. blodfortyndende medicin).

Se også Operation - Huskeliste

Proceduren

Anæstesi

Du får fuld bedøvelse under laparoskopi.

Snit i navlen

Kirurgen lægger ofte det første snit i navlen. Dette snit bruges til at indsætte laparoskopet med lyskilde og kamera. Snittet i navlen er ofte lidt større end de andre snit.

Snit under navlen

Der laves typisk 1-3 små snit (ca. 0,5-1 cm) i underlivet under navlen. Disse snit bruges til at indsætte de kirurgiske instrumenter, som kirurgen bruger til at udføre operationen. Placeringen af disse snit afhænger af, hvilken type operation der skal udføres.

Snit over navlen

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at lave et ekstra snit over navlen. Dette kan være tilfældet, hvis kirurgen har brug for bedre adgang til de øvre dele af bughulen.

Faktorer der påvirker placeringen af snittene:

Type af operation

Den specifikke operation, der skal udføres, bestemmer ofte, hvor snittene placeres.

Patientens anatomi

Patientens kropsbygning og tidligere operationer kan også have indflydelse på placeringen af snittene.

Kirurgens præference

Nogle kirurger har præferencer for bestemte placeringer af snittene.

Luftinsufflation

Efter det første snit er lagt, blæses luft i form af kuldioxid ind i bughulen for at skabe overblik og plads til at operere.

Indføring af laparoskopet

Laparoskopet føres ind i bughulen gennem et af snittene.

Undersøgelse og operation

Kirurgen undersøger organerne og udfører den planlagte operation.

Fjernelse af laparoskopet

Laparoskopet og instrumenterne fjernes.

Lukning af snit

Snittene lukkes med sting eller clips.

Varighed

Varigheden af laparoskopi afhænger af typen af operation. Men det vil typisk være ½-2 timer.

Efter proceduren

Observation

Du skal observeres i en periode efter operationen for at sikre, at der ikke opstår komplikationer.

Smerter

Du kan opleve smerter i bugvæggen efter operationen.

Genoptagelse af normale aktiviteter

Du kan gradvist genoptage normale aktiviteter efter operationen.

Patientens oplevelse

De fleste patienter oplever laparoskopi som en tålelig procedure. Kirurgen vil gøre sit bedste for at minimere ubehag og besvare eventuelle spørgsmål. Det er vigtigt at informere lægen om eventuelle bekymringer eller tidligere oplevelser med kirurgi. God kommunikation mellem patient og kirurg er afgørende for en god oplevelse.

Skuldersmerter

Smerter i en eller begge skuldre efter en laparoskopi er en almindelig bivirkning. Det skyldes den gas (oftest kuldioxid), der pumpes ind i bughulen under operationen for at skabe plads til kirurgen og give bedre udsyn.

Hvordan forårsager gassen skuldersmerter:

Diaphragma-irritation

Gassen kan irritere diaphragma (mellemgulvet), som er en stor muskel, der adskiller brystkassen fra bughulen og spiller en vigtig rolle i vejrtrækningen.

Nervepåvirkning

Diaphragma deler nerveforsyning med skulderen. Når diaphragma irriteres, kan det føles som smerter i skulderen, selvom problemet stammer fra bughulen. Dette kaldes "referred pain" (overført smerte).

Andre faktorer der kan bidrage til skuldersmerter:

Patientens position under operationen

Hvis patienten ligger i en bestemt stilling i længere tid under operationen, kan det forårsage muskelømhed og ubehag i skuldrene.

Indgrebets varighed

Længerevarende operationer kan øge risikoen for skuldersmerter.

Hvad kan man gøre ved skuldersmerterne

Smertestillende medicin

Paracetamol eller ibuprofen kan hjælpe med at lindre smerterne.

Varme omslag

At lægge en varmepude eller et varmt omslag på skulderen kan give lindring.

Bevægelse

Let bevægelse og at gå rundt kan hjælpe med at fordele gassen og mindske smerterne.

Tid

Skuldersmerterne forsvinder normalt af sig selv inden for et par dage efter operationen.

Bemærk

Hvis skuldersmerterne er meget kraftige eller vedvarende, bør du kontakte din læge eller sygehuset.

Yderligere information

Alternativer til laparoskopi

I nogle tilfælde kan andre undersøgelser, f.eks. CT-scanning, MR-scanning eller ultralydsscanning, give information om organerne i bughulen.

Nyere teknologier

Der udvikles konstant nye teknologier inden for laparoskopi, f.eks. robotassisteret laparoskopi, der kan forbedre præcisionen af proceduren, og single-port laparoskopi, hvor alle instrumenter føres ind gennem et enkelt snit.

Husk altid at tale med din læge, hvis du har spørgsmål eller bekymringer vedrørende laparoskopi.

Konklusion

Laparoskopi er en værdifuld teknik i forbindelse med kræft i bughulen. Den giver kirurgerne mulighed for at stille en præcis diagnose, vurdere udbredelsen af kræft, fjerne tumorer og overvåge patienter efter behandling. Laparoskopi er et minimalt invasivt alternativ til åben kirurgi med færre komplikationer og hurtigere heling.

Til topmenu

Links

Laparoskopi, gynækologi (Sundhed.dk)

Kikkertoperation i bughulen (diagnostisk laparoskopi) (Hospitalsenhed Midt-)

Kikkertoperation (laparoskopi) (Herlev Hospital)

Kikkertundersøgelse af bughulen (Laparoskopi) (Netdoktor.dk)

Kikkertoperation i underlivet (laparoskopi) (Ålborg Universitetshospital)

Kilde

#Laparoskopi

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 06.01.25 (bearbejdet)

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

  • Denne informationsside for kræftramte og pårørende er oprettet og holdes ajour frivilligt og uden beregning af Hanne Kjær Uhlig, sygeplejerske. Om/Kontakt
  • Der kan ikke uden aftale doneres penge til driften af Jeg har Kræft