Urinprøver ved kræft

Hvad er urinprøver

Urinprøver er en simpel og almindelig metode til at undersøge urinen for forskellige stoffer og celler, der kan give information om kroppens sundhedstilstand. I forbindelse med kræft kan urinprøver bruges til at:

Diagnosticere kræft

Opdage kræftceller eller andre stoffer i urinen, der kan tyde på kræft.

Overvåge behandling

Følge effekten af kræftbehandling og opdage eventuelle tilbagefald.

Vurdere nyrefunktion

Kontrollere, om nyrerne fungerer korrekt, da kræft eller kræftbehandling kan påvirke nyrerne.

Identificere komplikationer

Opdage infektioner eller andre komplikationer, der kan opstå som følge af kræft eller kræftbehandling.

Hvordan undersøges urinprøver

Urinprøver kan undersøges på forskellige måder, afhængigt af formålet med undersøgelsen:

Urinanalyse (urinstix)

En urinstix dyppes i urinprøven, og farveændringer på stixen indikerer tilstedeværelsen af forskellige stoffer, f.eks. blod, protein, sukker eller leukocytter.

Mikroskopi

Urinprøven undersøges under mikroskop for at identificere celler, f.eks. røde og hvide blodlegemer, bakterier eller kræftceller.

Kemiske analyser

Urinprøven analyseres i et laboratorium for at måle niveauet af forskellige stoffer, f.eks. tumor markører, hormoner eller kreatinin.

Genetiske analyser

DNA og RNA fra urinprøven analyseres for at identificere genetiske forandringer, der kan være forbundet med kræft.

Fordele ved urinprøver

Minimalt invasiv

Urinprøver er generelt minimalt invasive og forbundet med minimalt ubehag for patienten. I hvert fald for de, der ikke skal tages ved blærekateterisering (lille aftapningsslange, der føres op gennem urinrøret til blæren).

Enkel procedure

Urinprøver er ofte enkle at udføre og kræver minimal forberedelse.

Omkostningseffektiv

Urinprøver er generelt billigere end mange andre diagnostiske metoder.

Tidlig opdagelse

Urinprøver kan i nogle tilfælde bruges til at opdage kræft på et tidligt stadie, hvor behandlingen er mest effektiv.

Ulemper ved urinprøver

Falsk positive/negative resultater

Urinprøver kan, i nogle tilfælde, give falsk positive eller falsk negative resultater.

Begrænset anvendelse

Urinprøver er ikke anvendelige til alle kræftformer.

Yderligere undersøgelser

Urinprøver kan give mistanke om kræft, men yderligere undersøgelser, f.eks. billeddiagnostik eller biopsi, er ofte nødvendige for at stille en endelig diagnose.

Blod i urinen

Undersøgelse for blod i urinen er en ofte anvendt undersøgelse. Hvorfor kan der være blod i urinen:

Kræft i prostata eller urinvejene

Prostata, eller blærehalskirtlen, sidder lige under blæren og omslutter urinrøret. Når prostata vokser på grund af kræft, kan den trykke på urinrøret og blæren. Dette kan føre til irritation og blødning, som kan ses som blod i urinen.

Andre årsager til blod i urinen:

Det er vigtigt at huske, at blod i urinen kan have mange andre årsager end prostatakræft, for eksempel:

Urinvejsinfektion

Dette er den mest almindelige årsag til blod i urinen.

Blæresten

Sten i blæren kan irritere slimhinden og forårsage blødning.

Nyresten

Sten i nyrerne kan også give blod i urinen.

Godartet prostataforstørrelse

En forstørret prostata, selvom den ikke er kræft, kan også give blod i urinen.

Nyresygdom

Visse nyresygdomme kan forårsage blod i urinen.

Medicin

Nogle typer medicin kan øge risikoen for blødning.

Hvornår skal man søge læge

Hvis du oplever blod i urinen, er det altid vigtigt at kontakte din læge for at få det undersøgt. Lægen kan foretage en række undersøgelser for at finde årsagen til blødningen og give dig den nødvendige behandling.

Urinprøver ved kræft

Urinprøver kan være et værdifuldt redskab i diagnosticering, behandling og opfølgning af forskellige kræftformer. Her er en gennemgang af forskellige urinprøver, der kan anvendes i forbindelse med kræft:

1. Urincytologi

Formål

At undersøge urin for kræftceller, der har løsnet sig fra urinvejene.

Procedure

En urinprøve undersøges under mikroskop for at identificere unormale celler, der kan tyde på kræft.

Anvendelse

Primært anvendt til at diagnosticere blærekræft, men kan også bruges til at opdage kræft i nyrer, urinledere og urinrør.

2. Urinanalyse (urinstix)

Formål

At screene for forskellige stoffer i urinen, der kan indikere sygdom.

Procedure

En urinstix dyppes i urinprøven, og farveændringer på stixen indikerer tilstedeværelsen af forskellige stoffer.

Anvendelse

Kan give information om:

Blod i urinen (hæmaturi): Kræft i urinvejene kan forårsage blødning, da tumoren kan vokse ind i blodkar eller irritere slimhinden. Blod i urinen kan dog også skyldes urinvejsinfektion, nyresten, blæresten eller godartet prostataforstørrelse.

Protein i urinen (proteinuri): Nyreskade, som kan være forårsaget af kræft eller kræftbehandling, kan føre til øget udskillelse af protein i urinen.

Sukker i urinen (glukosuri): Kan være tegn på diabetes, som kan øge risikoen for visse kræftformer.

Infektion: Tilstedeværelsen af leukocytter og nitrit i urinen kan tyde på en urinvejsinfektion.

3. Urinprøver for tumor markører

Kræftceller frigiver DNA og RNA i urinen, som kan analyseres for specifikke mutationer.

Formål

At måle niveauet af specifikke stoffer i urinen, der kan være forhøjet ved visse kræftformer. Disse stoffer produceres af kræftcellerne eller af kroppen som reaktion på kræft.

Procedure

En urinprøve analyseres i et laboratorium for at måle niveauet af tumor markører.

Anvendelse

Blærekræft: NMP22 (Nuclear Matrix Protein 22) er en tumor markør, der kan være forhøjet i urinen hos patienter med blærekræft.

Prostatakræft: PCA3 (Prostate Cancer Antigen 3) er en tumor markør, der kan være forhøjet i urinen hos patienter med prostatakræft.

4. Urinprøver for genetiske markører

Formål

At identificere genetiske forandringer i urinen, der kan være forbundet med kræft.

Procedure

DNA og RNA fra urinprøven analyseres for at identificere specifikke genetiske markører.

Anvendelse

Blærekræft: Mutationer i visse gener, f.eks. FGFR3 og TP53, kan påvises i urinen hos patienter med blærekræft.

Nyrekræft: Genetiske forandringer i urinen kan bruges til at diagnosticere og overvåge nyrekræft.

5. 24-timers urinopsamling

Formål

At måle udskillelsen af forskellige stoffer i urinen over en 24-timers periode.

Procedure

Patienten samler al urin i en beholder over 24 timer.

Anvendelse

Kan give information om:

Nyrefunktion: Måling af kreatininclearance kan give et billede af nyrefunktionen, som kan være påvirket af kræft eller kræftbehandling.

Hormonniveauer: Måling af hormonniveauer i urinen kan være relevant for visse kræftformer, f.eks. binyrebarkkræft.

Forskelle i hovedtræk

Urincytologi leder efter selve kræftcellerne, mens de andre tests måler forskellige stoffer eller genetiske forandringer i urinen.

Urinanalyse (urinstix) er en hurtig screeningstest, mens de andre tests kræver mere specialiseret analyse.

Urinprøver for tumor markører og genetiske markører bruges til specifikke kræftformer, mens 24-timers urinopsamling giver information om nyrefunktion og hormonniveauer.

Hvordan tages urinprøver

For at sikre en korrekt urinprøve er det vigtigt at følge disse trin:

Vask hænder

Vask dine hænder grundigt med sæbe og vand.

Rengør området

Rengør området omkring urinrøret med en mild sæbe og vand. Kvinder bør sprede kønslæberne og rense fra forsiden og bagud. Mænd bør trække forhuden tilbage og rense området.

Start vandladningen

Start med at lade vandet i toilettet, og kort efter føres opsamlingsbeholderen ind under strålen.

Opsaml midtstråleurin

Opsaml derefter en portion urin i en steril beholder. Det er vigtigt at undgå at berøre indersiden af beholderen. Fjern beholderen igen, inden du er færdig med at lade vandet. Heraf navnet: midt-stråle-urin. Urin samlet i midten af en vandladning.

Afslut vandladningen

Afslut vandladningen i toilettet.

Marker prøven

Er prøveglasset ikke markeret med dine data (stregkode) i forvejen, skal du sørge for at prøven kan identificeres.

Aflever prøven

Aflever urinprøven til lægen eller laboratoriet så hurtigt som muligt.

Konklusion

Urinprøver er et værdifuldt redskab i diagnosticering, behandling og opfølgning af kræft. De er minimalt invasive, enkle at udføre og kan give vigtig information om sygdommen. I fremtiden kan vi forvente, at urinprøver vil spille en endnu større rolle i kræftbehandlingen, efterhånden som nye og mere præcise urinbaserede tests udvikles.