Svimmelhed og balanceproblemer efter stråling

---

Kort resumé om svimmelhed efter strålebehandling

Svimmelhed og balanceproblemer er en hyppig og invaliderende bivirkning efter strålebehandling mod hjernen.

Årsag

Svimmelheden opstår, fordi strålebehandlingen kan påvirke et eller flere af de følsomme områder i hjernen, der tilsammen udgør kroppens komplekse balancenetværk. Dette gælder især lillehjernen, hjernestammen og de nerver, der sender balancesignaler. Når disse områder tager skade, bliver signalerne forvrængede, og hjernen kan ikke længere opretholde balancen korrekt.

Symptomer

Symptomerne viser sig typisk som en konstant fornemmelse af dårlig balance, en snurrende fornemmelse, hvor enten man selv eller rummet drejer rundt (vertigo), og en generel mangel på koordination (ataksi), der kan gøre det svært at gå sikkert og udføre almindelige dagligdagsopgaver.

Behandling og egenomsorg

Selvom symptomerne kan være voldsomme, er der meget, der kan gøres. Den absolut mest effektive behandling er specialiseret balancetræning (vestibulær rehabilitering), som er et målrettet træningsprogram hos en fysioterapeut, der gradvist genoptræner hjernens balancesans. Dette suppleres bedst med en række praktiske tiltag, man selv kan stå for:

• Sikkerhed i hjemmet: Fjernelse af faldgruber som løse tæpper
• God belysning: Undgå dårlig belysning. Sørg for at de områder, hvor du færdes er ordentligt oplyst, for at skabe tryghed.
• Tilpassede vaner: At lære at bevæge sig langsomt, undgå pludselige bevægelser og kende sine egne grænser.
• Daglig træning: Simple balance- og styrkeøvelser, der kan styrke kroppens muskler og koordination.

Herunder uddybes emnet og der gives forslag til bedst muligt at håndtere og forbedre situationen.

---

Hvad er svimmelhed efter stråler

Svimmelhed er en bred betegnelse for en følelse af ubalance. Når den er udløst af stråling, kan den vise sig som alt fra en let grad af dårlig balance til en voldsom fornemmelse af, at omgivelserne snurrer rundt (vertigo). Balanceproblemer dækker over en generel usikkerhed, når man står eller går, og en nedsat evne til at koordinere bevægelser (ataksi).

Svimmelhed og problemer med at holde balancen kan være en meget generende og invaliderende bivirkning efter strålebehandling mod hjernen. Heldigvis findes der en række tiltag og behandlinger, der kan afhjælpe eller markant forbedre disse gener.

Hvorfor reagerer hjernens balancenetværk

Vores balancesans er ikke styret af ét enkelt punkt, men af et komplekst netværk, der samarbejder på tværs af hjernen. Stråling kan forårsage svimmelhed ved at påvirke et eller flere af de kritiske knudepunkter i dette netværk.

Man kan tænke på det som et logistiksystem:

• Det indre øre er lageret, der sender information om bevægelse.
• Balancenerven er lastbilen, der transporterer informationen.
• Hjernestammen er det centrale sorteringsanlæg.
• Lillehjernen er den computer, der finjusterer og koordinerer alle leverancer.
• Tindingelappen er direktionsgangen, der forstår det store billede.

Stråling mod et hvilket som helst af disse områder kan forstyrre hele systemet:

• Lillehjernen (Cerebellum): Dette er hjernens “supercomputer” for balance og koordination. Stråling mod denne er den mest kendte årsag til svimmelhed og balanceproblemer, da det direkte rammer det center, der finjusterer vores bevægelser og kropsholdning.
• Hjernestammen (Truncus encephali): Her ligger de vestibulære kerner, som er den primære modtagestation for al balanceinformation fra det indre øre. Skade på dette “sorteringsanlæg” forvrænger de helt fundamentale balancesignaler.
• Høre- og balancenerven (8. kranienerve): Dette er selve “kablet” fra det indre øre til hjernestammen. Nerven ligger ofte i strålefeltet ved behandling af visse tumorer (f.eks. acusticusneurinomer), og skade på den blokerer signalerne ved kilden.
• Tindingelapperne (Temporallapperne): Her sidder de centre, der bevidst bearbejder og tolker balancesignalerne. Skade her kan føre til en mere kompleks desorientering og problemer med rumfornemmelsen.

Akutte og langsigtede effekter

Uanset hvilket af de ovennævnte områder der rammes, er mekanismerne bag skaden de samme. De afhænger af, hvornår symptomerne viser sig:

• Akutte effekter (dage til uger efter stråling): Stråling kan forårsage en akut inflammation (betændelseslignende tilstand) i det behandlede hjernevæv. Dette fører til hævelse, også kaldet ødem.
  Hævelsen øger trykket på nervecellerne i det følsomme område og kan midlertidigt forstyrre deres funktion, hvilket udløser pludselig opstået svimmelhed.
• Senfølger (måneder til år efter stråling): De langsigtede effekter er mere permanente. Stråling kan over tid skade de små blodkar, der forsyner hjernevævet, og ødelægge de beskyttende myelinskeder omkring nerverne. I sjældne tilfælde kan det føre til strålenekrose, hvor en lille del af det bestrålede væv dør.
  Disse forandringer skaber varige forstyrrelser i de signaler, der styrer balancen, og fører til kroniske symptomer.

Symptomer

Symptomerne kan variere meget fra person til person, men inkluderer ofte:

• Vertigo: Følelsen af, at man selv eller rummet roterer.
• Balanceforstyrrelse: En konstant følelse af ubalance og dårlig balance, især ved gang.
• Ataksi: Dårlig koordination, som kan vise sig ved:
  • En usikker, bredsporet gang.
  • Besvær med finmotorik (f.eks. at skrive eller knappe knapper).
  • Utydelig eller “hakkende” tale.
• Kvalme og opkast (som en direkte følge af svimmelheden).
• Nystagmus: Ufrivillige, rytmiske og rykvise bevægelser af øjnene.
• Hovedpine og træthed.

Prognose

Prognosen afhænger i høj grad af den underliggende årsag.

• Akut ødem: Svimmelhed forårsaget af akut ødem har en god prognose og forsvinder ofte helt eller delvist, når hævelsen aftager (enten spontant eller evt. med steroidbehandling).
• Senfølger: For senfølger ved dårlig balance hvor der indgår mild nekrose (vævsdød) er prognosen mere varierende. Mange oplever en markant forbedring i funktion og livskvalitet gennem intensiv balancetræning (vestibulær rehabilitering), selvom en vis grad af permanente udfordringer med balancen kan forekomme. Hjernen har dog en bemærkelsesværdig evne til at tilpasse sig (neuroplasticitet), hvilket er grundlaget for rehabiliteringens (genoptræningens) succes.
• Strålenekrose: Ved alvorlig, progressiv (tiltagende) strålenekrose kan tilstanden være vanskeligere at behandle, og symptomerne kan være vedvarende.

Statistik

Incidensen af alvorlige bivirkninger i områder der styrer balancen efter stereotaktisk strålebehandling er relativt lav, men afhænger stærkt af stråledosis og omfanget af det bestrålede volumen.

Studier indikerer, at symptomatisk strålenekrose forekommer hos omkring 5-10% af de, der bliver bestrålet mod hjernen. Men mildere symptomer som forbigående svimmelhed eller let balancebesvær er det mest almindelige. Risikoen øges ved højere stråledoser og ved behandling af større områder i hjernen.

Hvad kan du gøre

Selvom svimmelhed kan være invaliderende, er der meget, du selv kan gøre for at håndtere symptomerne og genvinde funktion i hverdagen. Det er individuelt, hvad der virker, så det kan være nødvendigt at prøve sig frem.

Sikkerhed i hjemmet:

Det første og vigtigste skridt er at minimere risikoen for fald.

• Fjern faldgruber: Fjern løse tæpper og ledninger på gulvet.
• Dørtrin: Ved udsigt til længerevarende svimmelhed, kan det være en hjælp, at få fjernet dørtrin.
• God belysning: Sørg for stærk belysning i alle rum, især på vejen til badeværelset om natten. Brug natlamper.
• Skridsikre underlag: Læg skridsikre måtter i badet og på badeværelsesgulvet. Eller benyt nogle af skridsikre selvklæbende strips i plast.
• Gribehåndtag: Opsæt gribehåndtag ved toilettet og i brusenichen.
• Solidt fodtøj: Gå i sko, der sidder godt fast på foden og har en solid, skridsikker sål. Undgå løse hjemmesko eller at gå i strømpesokker.
• Organisér dit hjem: Placer de ting, du bruger ofte, så du let kan nå dem uden at skulle strække dig eller stå på en skammel.
• Brug hjælpemidler: Vær ikke bange for at bruge en stok eller en rollator. Det er ikke et tegn på svaghed, men et tegn på, at du tager kontrol over din sikkerhed.

Livsstil og vaner:

Små ændringer i dine rutiner kan gøre en kæmpe forskel.

• Bevæg dig langsomt: Undgå pludselige bevægelser. Rejs dig roligt op fra siddende eller liggende stilling. Sid et øjeblik på sengekanten, før du står helt ud af sengen om morgenen.
• Fokuser dit blik: Når du går, så fokuser dit blik på et fast punkt i horisonten. Undgå at kigge for meget ned eller fra side til side. Dog skal du selvfølgelig sikre dig at der ikke er ujævnheder på vejen.
• Væskebalance: Dehydrering kan forværre svimmelhed markant. Sørg for at drikke rigeligt med vand i løbet af dagen.
• Kend dine “triggers”: Læg mærke til, om bestemte bevægelser, situationer (f.eks. travle supermarkeder) eller tidspunkter på dagen forværrer din svimmelhed.
• Planlæg din energi: Balanceproblemer er fysisk og mentalt udmattende. Planlæg hvilepauser i løbet af dagen og undgå at overanstrenge dig.

Træning og rehabilitering:

Dette er hjørnestenen i at genvinde balancen. Hjernen er “plastisk” og kan lære at kompensere for de skader, der er sket.

• Vestibulær rehabilitering (VRT): Dette er en specialiseret form for fysioterapi, der er designet til at genoptræne din hjerne og dit balancesystem. En fysioterapeut vil guide dig gennem et skræddersyet program med øvelser, der gradvist udfordrer din balance. Bed om en henvisning fra din læge – det er den mest effektive behandling, der findes.
• Balanceøvelser derhjemme:
  • Stå på ét ben (hold fast i noget i starten).
  • Gå hæl-mod-tå på en lige linje.
  • Stå med samlede fødder, først med åbne og derefter lukkede øjne (hav noget at gribe i).
• Brug et vippebræt: Når du føler dig mere sikker i de grundlæggende øvelser, kan et vippebræt (eller balancebræt) være et effektivt næste skridt. Det udfordrer og forbedrer din balance, koordination og reaktionsevne markant.
  Vigtigt: Begynd altid med at holde fast i en væg eller en stabil stol for at undgå fald. Brug det gerne som en del af det program, du har aftalt med din fysioterapeut.
• Styrketræning: Stærke muskler i ben og core (mave/ryg) giver dig et mere stabilt fundament og gør det lettere at korrigere for ubalance.
• Tai Chi eller Yoga: Disse træningsformer er kendt for at forbedre balance, kropsbevidsthed og koordination gennem langsomme, kontrollerede bevægelser.

Alternativ og komplementær behandling:

Disse kan supplere de traditionelle behandlinger og give lindring.

• Akupunktur: Nogle studier og mange patienter rapporterer god effekt af akupunktur mod både svimmelhed og den ledsagende kvalme.
• Zoneterapi: Kan virke afslappende og hjælpe med at lindre kroppens stressrespons på ubalancen.
• Kraniosakralterapi: En meget blid manuel behandling, der fokuserer på kraniet og rygsøjlen, og som af nogle opleves som dybt afspændende og stressreducerende.
• Healing: En bred betegnelse for energibaserede praksisser, hvor mange rapporterer en oplevelse af dyb ro og afspænding, hvilket kan hjælpe med at håndtere den stress, som symptomerne medfører.
• Grounding-teknikker: Når du føler dig svimmel, så fokuser på dine fødder. Mærk aktivt, hvordan de har kontakt med gulvet. Tramp let i gulvet for at forstærke fornemmelsen. Dette kan hjælpe med at “nulstille” hjernens opfattelse af din position.
• Boswellia: Boswellia serrata kan være en sikker og effektiv behandling for hjernens radiationsnecrose efter stereotaktisk behandling, med mange patienter, der oplever forbedring uden store bivirkninger. Yderligere forskning er nødvendig for at bekræfte dens effekt. (Link: Boswellia Serrata for Cerebral Radiation Necrosis After Radiosurgery for Brain Metastases (PubMed, 2025))
• Ingefær: Hvis du oplever kvalme sammen med svimmelheden, er ingefær kendt for at kunne lindre. Prøv ingefær-te eller -shots.
• Mindfulness og meditation: Kan hjælpe dig med at håndtere den angst og stress, som frygten for at falde kan medføre. En roligere hjerne er bedre til at håndtere forstyrrede balancesignaler.
• Vægttæpper, tyngdedyne eller tyngdeveste: Trykket fra et vægttæppe eller andet med øget vægt (tyngdepude til skuldre og lgn.) kan øge kroppens sanseinput og give en beroligende fornemmelse, der kan hjælpe hjernen med bedre at fornemme kroppens position i rummet.

Medicinsk behandling:

Tal evt. med din onkolog eller neurolog om disse muligheder.

• Kortikosteroider (f.eks. Dexamethason): Bruges primært ved akutte symptomer forårsaget af hævelse (ødem) i hjernen. Det kan have en hurtig og effektiv virkning.
• Medicin mod svimmelhed (Antiemetika/Antihistaminer): Midler mod transportsyge kan i nogle tilfælde bruges i korte perioder mod voldsom rotatorisk svimmelhed, men anbefales sjældent til langvarig brug, da de kan sløve og dermed hæmme hjernens evne til at genoptræne balancen.
• Specialiseret medicin: Hvis årsagen er strålenekrose, kan specialiserede lægemidler som Bevacizumab (Avastin®) i nogle tilfælde være en effektiv behandling til at reducere symptomerne.

Yderligere tiltag:

Psykologisk støtte: Det er mentalt hårdt at miste sin balancefølelse. Søg hjælp hos en psykolog eller deltag i en støttegruppe for at håndtere de følelsesmæssige aspekter.

Før dagbog: Noter hvornår din svimmelhed er værst, og hvad der eventuelt udløser den. Det kan hjælpe dig og dine behandlere med at finde mønstre.

Vær tålmodig: Genoptræning af balancen tager tid. Fejr de små fremskridt. Og tænk på, at når der er samlet nogle stykker af disse, er der rent faktisk tale om mærkbare fremskridt.

Tal åbent om det: Fortæl din familie og venner, hvordan du har det, og hvad de kan gøre for at hjælpe (f.eks. gå i et roligere tempo sammen med dig). Række dig en arm, så du har støtte. Tale langsomt når I samtidig går, da denne situation er ekstra udfordrende for hjernen.

Konklusion

Svimmelhed er en velkendt og potentielt alvorlig følgevirkning af høj-dosis strålebehandling mod hjernen. Den opstår, fordi strålingen forstyrrer hjernens balancecenter, enten via midlertidig hævelse eller permanente skader.

En grundig diagnose er essentiel for at udelukke andre årsager, med minder årsagssammenhængen er oplagt. Når diagnosen er stillet, kan behandlingen målrettes. Denne består i medicinsk sammenhæng primært af medicin mod hævelse og, vigtigst af alt, specialiseret vestibulær rehabilitering.

Selvom symptomerne kan være kroniske, kan de fleste patienter opnå en betydelig forbedring af deres balance og livskvalitet med den rette tværfaglige indsats.

Tjek for interaktion med anden medicin du får her: Drugs.com

Se også Kosttilskud og Kemo

Se også Kosttilskud og Stråler

Se også CBD

Se også THC og medicinsk Cannabis

Se også Bevægelse med begrænsninger

Se også Mine Bedste Råd

(til menu)

Links

Cannabis til kræftpatienter med stor effekt (Tidslerne)

Bivirkninger og symptomer (Sygehus Lillebælt)

Senfølger og bivirkninger (Kræftens Bekæmpelse)

Association Between Radiation Necrosis and Tumor Biology After Stereotactic Radiosurgery for Brain Metastasis (Science Direct, sept. 2016)

The American Society for Therapeutic Radiology and Oncology (ASTRO) evidence-based review of the role of radiosurgery for brain metastases (Science Direct, sept. 2005)

The Risk of Radiation-Induced Tumors or Malignant Transformation After Single-Fraction Intracranial Radiosurgery: Results Based on a 25-Year Experience (Science Direct, april 2017)

Strålebehandling af hjernetumorer (Kræftens Bekæmpelse, dec. 2023)

Hjerne – strålebehandling (Rigshospitalet)

Tryksymptomer fra hjernen – Bivirkning ved strålebehandling (Aarhus Universitetshospital)

Behandling for kræft i hjernen giver senfølger (Dansk Kræftforskningsfond, sept. 2023)

Catherine talks candidly of ‘life-changing’ cancer treatment (BBC, 2025)

Relevans: Prinsesse Kate har åbent talt om de livsændrende udfordringer efter kræftbehandling, og hvordan det kan tage tid at komme sig og finde en ny normal. Selvom hun er i remission, beskriver hun, at helingsprocessen kan være svær og følelsesmæssigt krævende for både patienter og familier. Under sit besøg i Essex støttede hun kræftforskning ved at plante “Catherine-rosen” og fremhævede naturens helende kraft. Hendes ord sender et vigtigt signal om støtte til kræftramte.

Siden oprettet:

d. 06.06.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.