Nedsat appetit

Nedsat appetit ved kræft

Nedsat Appetit ved kræft

Det er helt forståeligt og ofte naturligt, at en kræftpatient kan opleve nedsat appetit eller ligefrem madlede. Både sygdommen selv, behandlingen og eventuelle bivirkninger, ikke mindst i form af smerter, påvirker appetitten.

Selve kræftbehandlingen kan, ud over smerter, give både kvalme og træthed. Samtidig kan smagsløgene påvirkes, så man enten ikke kan smage, eller kun kan smage lidt. Endvidere kan man opleve forvrængning af smag, som f.eks. at alt har en grad af metalsmag.

Også psykiske forhold kan spille ind. Hvis livsmodet er udfordret, vil lysten til at spise automatisk reduceres.

Det kan være nødvendigt at sikre sig, at der ikke er andre underliggende årsager til den manglende appetit.

Mulige årsager til manglende appetit

Fysiske årsager

Sygdomme

Ud over de ovenfor nævnte bivirkninger ved behandling, skal man være opmærksom på, om der kan være tale om infektioner, recidiv af kræft, nyresygdom, hjertesygdomme, leverproblemer, tarmsygdomme.

Medicin

Nogle typer medicin kan give appetitløshed som en bivirkning. Kemoterapi, strålebehandling og kirurgi kan alle påvirke appetitten. Derudover kan de forårsage mundsår, halsbetændelse og andre problemer, der gør det svært at spise.

Træthed

Kræft og behandling kan føre til ekstrem træthed, hvilket kan gøre madlavning og spisning mindre attraktivt eller ligefrem uoverkommeligt. I denne situation kan det være en stor hjælp i høj grad at benytte sig af færdig-tilberedte retter.

I både Århus og Ålborg er det muligt at få mad fra Det Kærlige Måltid. Disse måltider bliver bragt ud og er gratis. (Se link nederst på denne side).

Næringsmangel

Mangel på visse vitaminer eller mineraler kan påvirke appetitten.

Det drejer sig om følgende:

Jern: En jernmangel kan føre til træthed, svaghed og nedsat appetit. Jern er essentielt for at transportere ilt rundt i kroppen og er involveret i mange enzymatiske processer.
Zink: Zink spiller en rolle i smags- og lugtesansen. En zinkmangel kan derfor påvirke din oplevelse af mad og reducere din appetit.
B-vitaminer: B-vitaminer er vigtige for at omdanne føde til energi. En mangel på B-vitaminer kan føre til træthed og nedsat appetit.
Vitamin D: Vitamin D spiller en rolle i calciumoptagelsen og er vigtigt for knoglesundheden. En mangel på vitamin D kan også påvirke appetitten.

Fysisk smerte

Kroniske smerter kan reducere appetitten.

Hvis smerter er et problem, kan smertestillende medicin hjælpe med at forbedre appetitten. Også kosttilskud som CBD kan være et godt bud på smertestillende hjælp. Og det kan medicinsk cannabis ligeledes. Se CBD og THC.

Psykiske årsager

Depression

Depression kan føre til tab af interesse for mad og nedsat appetit.

Det er vigtigt at gøre sig klart om man er deprimeret. Har man lyst til at leve? Glædes man over livet? Hvis ikke, så er det nødvendigt at tale med lægen. Man kan desuden finde forslag til at få det bedre her: Se Følelser.

Angst

Angsttilstande kan også påvirke appetitten negativt. Se også Følelser

Stress

Kronisk stress kan have en negativ indvirkning på både fysisk og psykisk velvære, herunder appetitten. Efter en kræftdiagnose kan det være nødvendigt at arbejde aktivt for at håndtere stress.

Spiseforstyrrelser

Anoreksi og bulimi er alvorlige spiseforstyrrelser, der kan føre til ekstrem vægttab og manglende appetit. Disse er dog sjældent årsagen for kræftpatienter.

Når årsagen er identificeret

Når man har identificeret årsagen til en persons manglende appetit, kan man begynde at skræddersy en mere målrettet behandlingsplan. Her er nogle generelle råd, men det er altid vigtigt at konsultere en læge, diætist eller anden sundhedsprofessionel for personlig rådgivning.

Fysiske årsager - hvad kan gøres

Medicinsk behandling

Hvis medicin er årsagen, kan lægen justere dosis eller skifte medicin.

Der findes forskellige midler mod kvalme. Både direkte kvalmestillende, psykofarmaka, der virker kvalmestillende samt kortisonpræparater, der ligeledes dæmper kvalmen.

I nogle tilfælde kan lægen ordinere medicin, der specifikt stimulerer appetitten.

Behandling af evt. underliggende sygdom med f.eks. antibiotika mod infektioner eller kemoterapi mod kræft.

CBD (og THC)

Både CBD og THC øger appetitten. Ikke mindst sidstnævnte, der dog kun kan fås som medicinsk cannabis, da det ellers er ulovligt i Danmark. Du kan læse mere om begge ved at følge de grønne links.

Psykiske årsager - hvad kan gøres

En terapeut kan hjælpe med at håndtere underliggende følelser og tanker, der påvirker appetitten.

Også her er der mulighed for at få medicin der kan afhjælpe kvalme helt eller delvis. Antidepressiva eller angstmedicin kan være nødvendigt i nogle tilfælde.

Desuden kan det være nødvendigt at arbejde med sine følelser. Se også

teknikker til stresshåndtering er virkningsfulde. Her kan tiltag som mindfulness, meditation og yoga ofte hjælpe, da disse reducerer stress.

Se også Følelser

Tips til at øge appetitten

Små, hyppige måltider

I stedet for tre store måltider, kan mindre, hyppigere måltider være lettere at håndtere. Det kan f.eks. være 6-8 daglige måltider.

Næringsrige snacks

Hav altid sunde snacks ved hånden, såsom frugt (også tørret frugt fungerer), nødder (også saltede i et vist omfang kan fungere), evt. yoghurt (små med smag man kan lide) eller grød. Desuden kan nogle måltider bestå af proteinberiget is (se link nederst på siden). Spørg din læge om "grøn" recept til disse is. Også friskpressede frugtjuicer kan fungere som flydende snacks. En gang i mellem kan man også supplere med popcorn, som de fleste kan spise, selv med lidt kvalme.

Næringsholdige fødevarer

Vælg fødevarer, der er rige på kalorier og protein, såsom nødder, frø, quinoa, avocado, æg, fisk og magert kød.

Æg - særdeles proteinrigt

Fed mad indeholder selvsagt flere kalorier end mager mad. Hvis det ikke er noget problem at spise det, så fyld sunde kalorier på. Lav en lille salat med lidt icebergsalat eller spidskål. Tilsæt lidt saltede peanuts eller cashewnødder. Salt øger appetitten.

Benyt æg mest muligt. Brug en pasteuriseret æggeblomme i saucen. Kog æg til pålæg. Server stegt æg (spejlæg) til middagen.

Men nogen kan ikke klare at maden er fed. Og så er det vigtigt at sørge for at de produkter man anvender er magre.

Hakket kød

For mange er det nemmere at spise eksempelvis frikadeller, der kan tilberedes med enhver slags kød. Disse kan smages til med diverse krydderier, for at øge spytsekretion og gøre retterne mere varierede.

Smagsfuld mad

Brug af krydderier, urter og forskellige smagskombinationer (sødt, syrligt, salt, bittert) kan hjælpe med at gøre maden mere smagfuld og appetitlig. Ved at kombinere forskellige smage kan man skabe nye og spændende smagsoplevelser. Dette kan være særligt nyttigt, hvis man ønsker at øge smagsoplevelsen i maden.

For de, der mister smagssansen eller hvor denne er nedsat, kan dette skyldes, at receptorerne på tungen er beskadiget eller ikke længere fungerer optimalt, som resultat af f.eks. kemoterapi. Denne tilstand kan være forbigående, men den kan i sjældne tilfælde være permanent.

Når receptorerne bliver mindre følsomme over for de forskellige smage, bliver det sværere at skelne mellem forskellige smagsnuancer. Også her kan det have betydning at benytte sig af forskellige kombinationer af sødt, surt, salt og bittert, når maden tilberedes.

Øg spytsekretionen

Når man har nedsat appetit, kniber det med spytsekretionen. Både salt, syrligt og sødt øger denne. Man kan i en periode, mens der skal skabes gode spisevaner, tilsætte en smule sukker til måltidet - f.eks. til sauce (eller kødfars). Dette forudsat at man ikke lider af diabetes under nogen form.

At øge spytsekretionen på denne måde er ikke opskriften på en sund diæt. Men her handler det om at få gang i fødeindtag i fornuftigt omfang. Så må andre hensyn vige imens. Når der så er etableret bedre spisevaner, trappes sukker igen ud af maden. For visse diæter gælder, at de ikke må indeholde hverken sukker eller hurtigt omsættelige kulhydrater. Se Kost der sulter kræften

Hvis man har trøske, bør sukker dog helt undgås. (Ikke ualmindeligt ved stærkt nedsat immunforsvar - f.eks. som følge af kemoterapi).

Tilberedning

Prøv forskellige tilberedningsmetoder, såsom grill-ning, bagning eller dampning.

Drikkesupper

Lav supper der er blendede og bare skal drikkes. Kan evt. købes i breve, der skal tilsættes kogende vand. Suppler evt. med lidt proteinpulver.

Blød konsistens

Hvis det er svært at tygge, kan bløde fødevarer som puréer eller smoothies være lettere at spise.

Prøv nye ting

Vær åben for at prøve nye fødevarer og opskrifter, hvis det fungerer for dig.

Sauce

Sauce får ofte mad til at glide bedre ned. Brug fint-blendede grøntsager til at lave dejlige sauce af. Smag til med lidt bouillonterning. Herunder: squash, selleri, tomat, blomkål, asparges osv. Tilsæt lidt fløde eller æggeblomme for at fremhæve smagen.

Tilbyd forskellige teksturer

Kombiner forskellige fødevarer med forskellige teksturer for at stimulere sanserne.

Alkohol

Hvis det drejer sig om en voksen, der ikke har problemer med hverken lever eller bygspytkirtlen, kan man overveje at supplere med et lille glas rød- eller hvidvin til middagen. I første omgang handler det om, at få gang i appetitten. På sigt er det formentlig en fordel at spise mere i retning af Sult kræften. Her har alkohol ikke en daglig plads.

Vær dog opmærksom på, at nogle typer medicin ikke må kombineres med alkohol. Ligesom det heller ikke er godt, hvis man har fået trøske. (Ses ofte ved stærkt nedsat immunforsvar).

Væskeindtag

Sørg for at drikke rigeligt væske, da dehydrering kan reducere appetitten. Væske kan også være proteindrik og friskpresset frugtjuice.

Kosttilskud

Tal med en kompetent vejleder om, hvilke kosttilskud der kan være relevante.

Suppler desuden med en god CBD-olie.

Store tallerkener, små portioner og mange farver

Sæt aldrig maden ind i gryder eller pander. Store mængder mad kan gøre en mæt eller kvalm blot ved synet. Anret på store tallerkener i ganske små portioner. Når tallerkenerne er store, ser portionerne endnu mindre ud. På den måde kan de virke mere overkommelige at spise.

Sørg for at der altid er mindst 3 forskellige farver - gerne flere, så det er en farvelig oplevelse.

Benyt krydderurter til at give varieret smag.

Find evt. forslag til retter her.

Temperatur på maden

Foretrækker du at spise maden varm eller kold. Prøv dig frem.

Temperatur på rummet

Forsøg dig frem mht. temperaturen i rummet når du spiser. Øges appetitten af varme eller kølighed. Test det.

Socialt samvær

Spis om muligt sammen med andre for at gøre måltiderne mere hyggelige.

Alternativt lyt til musik som du nød at høre inden du blev syg. Eller lyt til mindfulness musik. Eller lyt til denne healende musik med alfa-bølger. Bor du alene, kan du - selv om det måske lyder mærkeligt - forsøge dig med at stille et relativt stort spejl op på bordet overfor dig. Det skal naturligvis stå så du kan se dig selv i øjnene. Test om det påvirker din appetit i positiv retning. For nogen fungerer det og mindsker følelsen af at ensomhed.

Borddækning

Gør noget ud af borddækningen. Lad måltidet være en fest. Så slapper man ubevidst lidt mere af, giver sig lidt bedre tid - og endelig - spiser lidt mere. Det kan give en følelse af glæde, og dermed befordre appetitten, hvis der står smukke blomster på bordet. Blot en enkelt blomst kan løfte stemningen. Man kan også forsøge sig med tændte stearinlys, med mindre der også er problemer med vejrtrækningen.

Fysisk aktivitet

Selv let motion kan stimulere appetitten.

Mundhygiejne

God mundhygiejne kan hjælpe med at forbedre smagsoplevelsen.

Søvn

Sørg for at få nok søvn, og undgå stress så meget som muligt.

Spis, når du føler dig bedst

Hvis du føler dig mest sulten om morgenen, så spis et stort morgenmåltid.

Undgå mad, der giver dig kvalme eller oppustethed.

Akupunktur

Mange oplever at både kvalme og nedsat appetit mindskes, når de modtager behandling med akupunktur. Ofte kan blot en enkelt behandling være virksom.

Beløn dig selv

Beløn dig selv for at nå dine mål. Det kan måske være et lille stykke chokolade eller andet du holder af. Er du på Jane McLellands kur, hvor du sulter kræften, kan det være et stykke mørk chokolade eller andet som du kan finde inspiration til her. Se sunde snacks

Find støtte

Tal med familie, venner eller en støttegruppe.

Tålmodighed

Det er vigtigt at være tålmodig og ikke give op. Det kan tage tid at genoprette appetitten.

Professionel hjælp

Tal med lægen eller en diætist. De kan give dig individuelle råd og hjælpe dig med at udarbejde en kostplan.

Tips til pårørende

Vær tålmodig og støttende

Forstå, at det kan være en udfordring at spise, og vær tålmodig med din pårørende.

Hjælp med madlavning

Tilbyd at hjælpe med at lave mad eller købe ind.

Prøv forskellige opskrifter

Find opskrifter, der er både næringsrige og velsmagende.

Vær opmærksom på dehydrering

Sørg for, at din pårørende drikker nok væske.

Involver din pårørende i beslutninger om mad. Spørg vedkommende, hvad de har lyst til at spise.

Bemærk

Det er ofte nødvendigt at samarbejde med læger, diætister og andre sundhedsprofessionelle og kompetente behandlere, for at udvikle en individuel behandlingsplan.

Se også Følelser

Se også Kosttilskud oversigt

Se også forslag til retter for punkt 15 Kost der sulter kræften

Se også Kost der sulter kræften

Se også Ernæring og Kost

Se også Sukker og kræft

Se også Minimer Bivirkninger efter Kemo

Se også Mine Bedste Råd