Fysioterapi ved kræft

---

Resumé om fysioterapi

Fysisk genopbygning og heling:

• Målrettet styrke- og konditionstræning samt blid bearbejdning af vævet hjælper kroppen med at genopbygge svækkede muskler, styrker kredsløbet og giver mere energi i hverdagen. Det dæmper samtidig betændelsestilstande i kroppen og hjælper vævet med at hele hurtigere.

Smertelindring:

• Øvelser, mobilisering af leddene og afdæmpning af spændte muskler hjælper med at mindske smertesignaler til hjernen. Samtidig stimulerer bevægelsen udskillelse af endorfiner, som er kroppens egne naturlige og smertestillende stoffer.

Mindre stress og bedre hverdag:

• Tilpasset træning og rolige øvelser giver ro i nervesystemet og sænker niveauet af stresshormonet kortisol. Når man genvinder sin bevægelighed, muskelstyrke og balance, får man overskud og tryghed ved sin egen krop tilbage.

---

Hvad er fysioterapi

Fysioterapi er en sundhedsfaglig, videnskabeligt funderet behandlingsform, der har til formål at fremme kropslig funktion, forebygge og behandle bevægelsesforstyrrelser samt lindre smerter.

En autoriseret fysioterapeut anvender en kombination af kliniske undersøgelser, manuel terapi (fysisk bearbejdning af muskler og led), målrettet genoptræning, specialiseret apparaturbehandling (som f.eks. dyb oscillation og laserterapi) samt vejledning i kropslige hensyn for at genopbygge den fysiske funktionsevne og lindre evt. følgevirkninger af sygdom eller behandling. [8]

Målet med fysioterapi spænder fra lokal smertelindring og genopbygning af tabt muskelmasse til forbedring af den overordnede kondition og livskvalitet. Inden for onkologien (kræftområdet) anvendes fysioterapi ikke som en helbredende kur mod selve kræftsygdommen, men som en central, understøttende og rehabiliterende indsats [9].

Behandlingen tilpasses præcist til den enkelte patients fysiske tilstand, med hensyntagen til operative indgreb, medicinske bivirkninger og aktuelle kræftbehandlingsforløb, for at sikre maksimal tryghed, funktion genvinding og lindring.

Lidt historie

De tidlige rødder til fysioterapi kan spores til antikkens Grækenland, hvor Hippokrates og Galen anvendte massage og kropslige øvelser som medicinsk behandling. Faget blev formaliseret i 1813 af svenskeren Pehr Henrik Ling, hvis gymnastik- og massagesystem dannede grundlag for fysiurgisk behandling i Europa. Gennem det 20. århundrede udviklede fysioterapien sig til en selvstændig sundhedsprofession, særligt drevet af behovet for genoptræning efter polioepidemier og verdenskrigene.

I Danmark er fysioterapi i dag fuldt integreret i sundhedsvæsenet. Inden for kræftområdet er tilgangen skiftet fra tidligere tiders anbefaling om absolut ro til i dag at anvende målrettet, tilpasset fysioterapi og rehabilitering på hospitaler, genoptræningscentre og hospicer.

Hvordan virker fysioterapi

Fysioterapi virker gennem et komplekst samspil mellem mekanisk vævspåvirkning, fysiologiske tilpasninger, neurologiske reflekser og biokemiske processer i kroppen:

Cellestimulering og nerve-muskel-samspil

Når muskler, sener og bindevæv belastes under terapeutiske øvelser eller manuel behandling, omdannes det mekaniske tryk og stræk til biologiske signaler i cellerne – en proces kendt som mekanotransduktion. Dette stimulerer genopbygningen af muskelvæv, dæmper produktionen af inflammatoriske cytokiner (signalstoffer, der fremmer betændelse) og øger muskelcellernes følsomhed over for opbyggende hormoner.

Nervesystemet og smerteregulering

Når leddene mobiliseres, vævet strækkes, eller musklerne masseres, aktiveres små følelegemer i huden og kroppen. De sender hurtige signaler til rygmarven, som lukker af for de langsommere smertesignaler, før de når hjernen (dette kaldes portkontrol-teorien). Samtidig aktiveres hjernens eget smertedæmpende kontrolsystem (det nedadstigende smertedæmpende system), hvilket sænker oplevelsen af smerte.

Stressreduktion og ro i nervesystemet

Tilpasset fysisk træning og rolige øvelser hjælper kroppen med at dæmpe stress- og alarmberedskabet (det sympatiske nervesystem) og i stedet aktivere kroppens naturlige hviletilstand (det parasympatiske nervesystem via vagus-nerven). Det sænker mængden af stresshormon (kortisol) i blodet og øger udskillelsen af kroppens egne signalstoffer (som endorfiner, serotonin og dopamin), der dæmper uro i kroppen og løfter humøret.

Cirkulation og lymfedrænage

Aktiv muskelkontraktion fungerer som en effektiv “venepumpe”, der driver blod og væske tilbage mod hjertet. Samtidig stimulerer specialiserede manuelle teknikker og bevægelser lymfekarrene, hvilket hjælper kroppen med at dræne væskeansamlinger ud af vævet og øge ilttilførslen til belastede områder.

Hvornår benyttes fysioterapi

Fysioterapi anvendes som en målrettet terapeutisk og rehabiliterende indsats over for et bredt udsnit af tilstande:

• Muskel- og ledlidelser: Diskusproprolaps, slidgigt (artrose), genoptræning efter ledproteser, rygsmerter og nakkespændinger.
• Genoptræning efter kirurgi: Genvinding af bevægelighed, muskelstyrke og arvævsbehandling efter operationer i alle dele af kroppen.
• Neurologiske sygdomme: Genoptræning efter apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen), Parkinsons sygdom, sclerose og genopbygning af balance og motorik.
• Kredsløbs- og lungelidelser: Lungefysioterapi til KOL-patienter, hjertelunge-rehabilitering og håndtering af nedsat iltoptagelse.
• Kroniske smertetilstande: Kompleks smertehåndtering, piskesmæld (whiplash) og hypermobilitet.

Fysioterapi ved kræft

For mennesker i et kræftforløb er specialiseret fysioterapi en hjørnesten i at forebygge, lindre og genoprette de fysiske funktionsnedsættelser, som både sygdommen og behandlingerne kan medføre.

Behandling af postoperative gener og arvev

Efter kirurgiske indgreb (eksempelvis operation for brystkræft, prostatakræft eller tarmkræft) kan der opstå stramt arvæv, nedsat bevægelighed og smerter. Fysioterapeuten anvender manuel arvævsbehandling og mobiliserende øvelser til at genskabe vævets elasticitet og forbedre bevægelighed i leddene.

Håndtering af kræftrelateret træthed (fatigue)

Kræftrelateret træthed er en invaliderende form for udmattelse, der ikke kan hviles væk. Klinisk forskning viser entydigt, at individuelt tilpasset fysioterapeutisk træning – bestående af en kombination af konditions- og styrketræning – er en af de mest effektive metoder til at reducere fatigue og øge energiniveauet.

Forebyggelse og behandling af lymfødem

Når lymfeknuder fjernes eller strålebehandles, risikerer patienten at udvikle lymfødem (kronisk hævelse på grund af væskeansamling). Specialiserede fysioterapeuter (lymfødemterapeuter) tilbyder kompressionsbehandling, øvelsesterapi og manuel lymfedrænage for at mindske hævelsen og mindske risiko for forværring.

Håndtering af nerveskader efter kemoterapi

Kemoterapi kan beskadige de perifere nerver i hænder og fødder (perifer neuropati) og give følelsesløshed, prikken eller balanceproblemer. Fysioterapeutiske øvelser med fokus på sensomotorisk træning, balancetræning og specifik stimulation kan dæmpe symptomerne og reducere risikoen for faldskader.

Se også Dynamisk neuromuskulær stabilitetskontrol (DNS)

Genopbygning af muskelmasse og knoglestyrke

Mange kræftbehandlinger (særligt medicinsk støtteterapi og hormonterapi) fører til tab af muskelmasse (sarkopeni) og afkalkning af knoglerne (osteoporose). Målrettet styrke- og vægtbærende træning modvirker dette tab og styrker knoglestrukturen.

Se også Bevar muskelmasse

Hvad siger forskningen

Der foreligger omfattende videnskabelig dokumentation for effekten af fysioterapi og struktureret træning i forbindelse med kræftsygdomme. Forskningen viser samstemmende, at fysioterapeutiske interventioner er sikre og medfører markante forbedringer i både fysisk funktion og livskvalitet [3].

Her er de vigtigste resultater fra forskningen:

• Reduceret fatigue og øget livskvalitet:
  Omfattende systematiske oversigtsartikler bekræfter, at fysioterapeutisk ledet træning under og efter kræftbehandling giver en statistisk og klinisk signifikant reduktion i kræftrelateret træthed samt forbedrer den generelle livskvalitet [1, 6].
• Sikkerhed ved avanceret sygdom og knoglemetastaser:
  Kliniske studier dokumenterer, at individuelt tilpasset fysioterapi og skånsom træning kan gennemføres sikkert – selv hos patienter med fremskreden sygdom eller knoglemetastaser – når behandlingen varetages af specialiserede fysioterapeuter [2, 5].
• Modvirkning af bivirkninger fra medicinsk behandling:
  Forskning i målrettet styrketræning viser, at fysioterapi effektivt kan modvirke det tab af muskelmasse og den svækkelse af knoglestrukturen, som ofte ses ved langvarig hormonterapi eller kemoterapi [4].
• Forbedret funktion ved neuropati og balanceproblemer:
  Systematiske undersøgelser af fysioterapeutisk balancetræning og sensomotorisk genoptræning dokumenterer en mærkbar reduktion i faldrisikoen og en forbedring af den daglige funktionsevne hos patienter med kemoterapi-induceret neuropati [7].

Oversigt over fysioterapeutiske behandlingsformer

Først en gennemgang af de mest udbredte fysioterapeutiske specialer og deres kliniske egenskaber:

Træningsterapi (træningsfysiologi)

Struktureret og doseret fysisk træning (styrke-, konditions- og funktionel træning) tilpasset patientens kapacitet. Formålet er at opbygge muskelmasse, forbedre kredsløbet og reducere behandlingsrelateret udmattelse. Træningsterapi udgør en af de mest veldokumenterede indsatser inden for den onkologiske rehabilitering [1].

Se også Motion

Manuel terapi

Hand-on behandling, hvor fysioterapeuten anvender specifikke ledforflytninger, mobiliseringer og bløddelsbehandlinger for at reducere smerter, løsne fastlåste led og forbedre bevægeligheden. Kræver særlig tilpasning ved svækkede knogler eller nylig kirurgi [3].

Lymfødembehandling (kompleks fysioterapeutisk lymfedrænage)

En kombination af speciel manuel lymfedrænage, kompressionsforbindinger, hudpleje og specifikke genoptræningsøvelser. Denne tilgang anvendes klinisk til at kontrollere og reducere kroniske hævelser efter fjernelse eller stråling af lymfeknuder [3].

Dynamisk neuromuskulær stabilitetskontrol (DNS)

Dynamisk neuromuskulær stabilitetskontrol (DNS) er en specialiseret genoptræningsmetode, der bygger på kroppens naturlige bevægelsesmønstre fra det første leveår. Metoden har til formål at genaktivere dybe, understøttende muskler i ryg, bækken og mave.

Ved hjælp af målrettede stillinger og vejrtrækningsteknikker genopbygges kropsstabiliteten, hvilket aflaster overbelastede led og forbedrer bevægelsesfriheden.

Neurologisk fysioterapi

Genoptræning med fokus på nervesystemet, balancen, koordinationen og gangfunktionen. Indsatsen rettes mod patienter med nerveskader (neuropati), hjernetumorer eller neurologiske følgevirkninger af kræftbehandlingen [7].

Lungefysioterapi

Specialiserede teknikker såsom sekretdrænage, respiratorisk muskeltræning og åndedrætsøvelser. Formålet er at optimere iltoptagelsen, lindre åndenød og forebygge lungekomplikationer efter operationer i brysthulen eller maverregionen.

Se også Åndedræt

Oversigt og teknikker

Der findes mange forskellige fysioterapeutiske metoder og teknikker, som opdeles efter deres specifikke formål:

Behandlingsform	Formål	Typiske teknikker
Styrketræning	Opbygge muskelmasse og knogletæthed	Progressiv belastning med vægte eller elastikker
Konditionstræning	Forbedre kredsløb og dæmpe fatigue	Cykling, løb, gang, svømning eller egnede maskiner
Manuel terapi	Løsne fastlåste led og lindre muskelsmerter	Passiv og aktiv mobilisering samt bløddelsbehandling
Lymfedrænage	Reducere hævelse ved lymfeødem	Lette, rytmiske tryk- og pumpebevægelser
Dyb oscillation *	Reducere lymfeødem, lindre smerter og blødgøre stramt arvev	Elektrostatisk vibrerende vævsstimulation via lette håndstrøg
Arvævs- og fascie-terapi	Løsne sammenvoksninger og genskabe elasticitet efter kirurgi/ stråling	Manuel fascie-release, tværfiberstrøg og vævsforskydning
Balancetræning *	Forebygge fald og lindre gener ved perifer neuropati	Øvelser på ujævnt underlag, udelukkelse af synssans
Sensomotorisk genoptræning *	Genoprette følesans og stimulere nerver ved kemobetinget neuropati	Sansestimulation og specifikke balanceøvelser/ træning
Neurale stræk *	Løsne fastklemte eller irriterede nerver	Øvelser, der strækker og frigør nerven
Lungefysioterapi og PEP-fløjte	Forbedre iltoptagelse, løsne sekret og lindre åndenød	Modstands-åndedræt, sekret-drænage og diafragma-træning
Afspænding og åndedræt	Dæmpe stress og angst samt lindre spændingssmerter	Diafragma-åndedræt, guided kropsscanning
Medicinsk Træningsterapi (MTT)	Præcist doseret genopbygning af specifikke strukturer	Progressiv, målt belastning i specialudstyr
Neuromuskulær stimulation (NMES) *	Modvirke svær muskelsvind (sarkopeni) ved sengeleje	Svag elektrisk stimulation, der udløser muskelkontraktion
Elektroterapi (TENS) *	Midlertidig dæmpning af lokale smerter	Svag elektrisk stimulation via elektroder på huden
Ultralydsbehandling *	Vævsopvarmning og mikromassage	Lydbølger påført via gel på huden
Medicinsk laserterapi (LLLT) *	Dæmpe lokal inflammation og stimulere vævsheling	Lavfrekvent laserlys rettet mod overfladisk væv
Biofeedback og bækkenbunds-træning	Genoptræne knibebevægelse og afhjælpe inkontinens	Registrering af muskelaktivitet under målrettede knibeøvelser
Varmtvandsbassin-træning	Skånsom, vægtaflastet genoptræning af led og muskler	Funktionelle øvelser i opvarmet bassinvand
McKenzie-terapi *	Diagnosticering og behandling af ryggens ledbånd	Gentagne retningsbestemte bevægelser
Akupunktur / tørnåls-behandling *	Smertereduktion og spændingslindring	Tynde nåle indført i triggerpunkter eller akupunkturpunkter
Kinesiotaping	Støtte muskler og fremme lymfedrænage	Elastisk tape påsat huden i specifikke stræk
Dynamisk neuromuskulær stabilitetskontrol (DNS)	At afhjælpe ubalancer og svimmelhed.	Specialiseret genoptræning, der genaktiverer kropsstabilitet i mave, ryg og bækken.
Ergonomisk rådgivning	Tilpasse hverdagen og skåne svækkede led	Instruktion i skånsomme arbejdsstillinger og løfteteknik

* Udvis særlig forsigtighed. (Se beskrivelse herunder).

Bemærk i forhold til kræftforløb

En række fysioterapeutiske modaliteter kræver stor fysiologisk forsigtighed eller er direkte uhensigtsmæssige under visse stadier af et kræftforløb. Disse skal vurderes nøje af en specialiseret fysioterapeut:

• Mekanisk elektroterapi (TENS, NMES), dyb oscillation, ultrasonisk behandling og laserterapi: Bør aldrig anvendes direkte over et område med aktiv primær tumor eller kendte metastaser på grund af den teoretiske risiko for at stimulere lokal vævscellestigning eller blodgennemstrømning i sygt væv.
• Balancetræning, sensomotorisk genoptræning og neurale stræk: Ved kemobetinget nervebetændelse (perifer neuropati) skal belastningen tilpasses nøje for at undgå overirritation af nerverne og forebygge faldskader.
• Kraftig ledmobilisering og manipulering (f.eks. McKenzie eller manuelle stød): Kontraindiceret ved knoglemetastaser eller svær osteoporose på grund af den markante risiko for patologiske knoglebrud [5].
• Akupunktur og tørnåling: Kræver ekstrem forsigtighed eller skal helt undgås ved svær neutropeni (lavt niveau af hvide blodceller, hvilket giver høj infektionsrisiko) eller trombocytopeni (lavt niveau af blodplader med risiko for blødninger) samt i områder med aktuelt lymfeødem.

Fysioterapi opdelt efter formål

Funktions- og opbygningstræning:

Styrketræning, konditionstræning, MMT, bassintræning.

Smerte- og ledbhandling:

Manuel terapi, ledmobilisering, TENS, McKenzie-terapi.

Rehabilitering ved bivirkninger:

Lymfedrænage, arvævsbehandling, bækkenbundstræning, neurologisk genoptræning.

Nervesystem og kropsbeherskelse:

Balancetræning, afspænding og åndedræt, DNS, Kinesiotaping.

Videnskabelig dokumentation er stærkest for tilpasset fysioterapeutisk træningsterapi (kombineret konditions- og styrketræning) samt specialiseret lymfeødembehandling.

For visse apparaturorienterede behandlinger (såsom ultrasonisk terapi eller specifikke tapeteknikker) er evidensen mere begrænset eller danner alene supplement til den primære genoptræning.

Kom i gang med fysioterapi

Hvis du er i behandling for en kræftsygdom, bør opstart af fysioterapi og genoptræning gribes an med faglige hensyn til din aktuelle medicinske tilstand:

Sikkerhed og forholdsregler

Inden du påbegynder fysioterapeutisk behandling eller et træningsprogram, er det afgørende at drøfte det med din behandlende læge eller onkologiske afdeling. Følgende særlige omstændigheder kræver specifikke forholdsregler:

• Knoglemetastaser: Hvis kræftsygdommen har spredt sig til knoglerne, skal træningen tilpasses, så der undgås tunge løft, vrid i rygsøjlen eller høj-impact øvelser, der belaster de berørte knogleområder [5].
• Lavt blodtal:
  Ved svær neutropeni (forhøjet infektionsrisiko) bør holdtræning og træning i offentlige centre undgås for at beskytte mod smitte.
  Ved svær anemia (lav blodprocent) skal træningsintensiteten sænkes markant, og ved svær trombocytopeni (lavt blodpladetal) må der ikke udføres træning eller manuelle greb, som medfører risiko for stød og blødninger.
• Nylig kirurgi: Træning af og manuelt tryk nær operationsområder skal afventer tilstrækkelig vævsheling, og dræn eller adgange (PICC-lines, kemoporte) skal beskyttes mod stræk og forskydning.
• Kardiologiske påvirkninger: Visse typer kemoterapi eller strålebehandling mod brystkassen kan påvirke hjertets pumpefunktion. Træningsintensiteten bør i disse tilfælde altid doseres ud fra tæt overvågning af puls og oplevet anstrengelse.

Se også Knoglemetastaser – Hvad kan jeg gøre

Se også Neutropeni – lavt immunforsvar

Se også Immunforsvaret – Hvad kan jeg gøre

Find en specialiseret fysioterapeut

Det anbefales at søge en fysioterapeut, som har erfaring inden for onkologisk genoptræning eller lymfødembehandling [8, 9].

Mange kommunale genoptræningscentre tilbyder specialiserede kræftrehabiliteringshold, hvor fysioterapeuterne er særligt uddannede i at håndtere de komplekse bivirkninger til kræftbehandling. Du kan desuden bede din hospitalsafdeling eller egen læge om en henvisning til en fysioterapeut med speciale i onkologi.

Enkle øvelser til hjemmebrug

Du kan lave skånsomme øvelser i hjemmet for at fastholde bevægeligheden, stimulere kredsløbet og mindske kropslig uro:

• Venepumpeøvelser for ben og arme: Sid eller lig behageligt. Vip rytmisk op og ned i ankelleddene, eller knyt og stræk fingrene roligt. Dette fremmer blodcirkulationen og modvirker væskeansamlinger.
• Dyb diafragma-åndedræt: Sid støttet i en stol. Placer hænderne på maven. Pust langsomt ud gennem munden, og træk derefter vejret dybt ind gennem næsen, så du mærker maven udvide sig mod dine hænder. Dette stimulerer vagusnerven og dæmper stress i kroppen.
• Lette skulder- og nakkerulninger: Sid med ret ryg. Rul skuldrene langsomt bagud i store, bløde cirkler. Dette løsner spændinger i nakke og øvre ryg, som ofte opstår ved smerte eller bekymring.
• Skånsomme stræk af brystmuskulaturen: Sid på en stol, placer hænderne let bag nakken eller på hofterne, og åbn roligt albuen bagud, til du mærker et mildt stræk over brystet. Hold strækket i 15-20 sekunder. Træk vejret roligt imens.

Konklusion

Fysioterapi er en dokumenteret og vigtig behandlingsform, der påvirker krop og nervesystem direkte. Gennem målrettet bevægelse og berøring stimuleres kroppens celler, musklerne lærer at samarbejde bedre, og nervesystemet falder til ro. Det giver målbare forbedringer i både styrke, bevægelighed og funktion i hverdagen.

Inden for onkologien fungerer tilpasset fysioterapi som en sikker og effektiv støttebehandling, der modvirker og lindrer alvorlige bivirkninger som kræftrelateret træthed (fatigue), lymfødem, bevægelsesindskrænkninger og perifer neuropati.

Dermed bidrager fysioterapien direkte til at opretholde patientens funktionsevne, selvhjulpenhed og samlede livskvalitet gennem alle stadier af et kræftforløb.

Uanset om behandlingen foregår som specialiseret, individuel genoptræning på hospitalet, struktureret holdtræning i kommunalt regi eller som tilpassede øvelser udført i klinik eller eget hjem, giver fysioterapien patienten konkrete redskaber til at genvinde kontrollen over egen krop og opnå størst mulig fysisk tryghed og trivsel.

Se også Smertehåndtering

Se også Nervesmerter

Se også Bevægelse med begrænsning

Se også Massage ved kræft

Se også Bindevævsmassage

Se også Yoga

(til menu)

Links

[1] Exercise and other non-pharmaceutical interventions for cancer-related fatigue in patients during and after cancer treatment: a systematic review and meta-analysis (BJSM, 2018)

• Indhold: En artikel på baggrund af en systematisk oversigtsartikel og meta-analyse af randomiserede kontrollerede forsøg, der undersøger tiltag mod kræftrelateret træthed. Studiet viser, at træning reducerer fatigue under og efter behandling.

[2] Exercise Intervention for Bone Metastasis: Safety, Efficacy and Method of Delivery (PubMed Central, 2023)

• Indhold: En artikel på baggrund af en systematisk oversigtsartikel af både randomiserede og ikke-randomiserede kliniske studier, der undersøger sikkerhed ved træning ved knoglemetastaser. Studiet viser, at tilpasset træning er sikker og forbedrer funktionsevnen.

[3] Exercise Guidelines for Cancer Survivors: Consensus Statement from the International Multidisciplinary Roundtable (PubMed Central, 2019)

• Indhold: En artikel på baggrund af en systematisk oversigtsartikel af randomiserede kontrollerede forsøg og tværfaglig konsensus, der opstiller retningslinjer for træning. Studiet fastlægger anbefalinger for dosering og sikkerhed.

[4] Resistance Exercise Training Increases Muscle Mass and Muscle Strength in Prostate Cancer Patients Undergoing Androgen Deprivation Therapy (PubMed Central, 2022)

• Indhold: En artikel på baggrund af et randomiseret kontrolleret studie, der undersøger styrketræning hos mænd i hormonbehandling for prostatakræft. Studiet viser, at træningen modvirker tab af muskelmasse og øger styrken.

[5] Exercise guidelines for cancer survivors: Consensus statement from the International Multidisciplinary Roundtable (Medicine & Science in Sports & Exercise, 2019)

• Indhold: En artikel på baggrund af en systematisk oversigtsartikel af randomiserede kontrollerede studier, der evaluerer effekten af fysisk aktivitet hos kræftoverlevere. Studiet dokumenterer positiv effekt på funktionsevne og livskvalitet.

[6] Effect of physical exercise on the quality of life of women surviving breast cancer: systematic review with meta-analysis of randomized clinical trials (European Journal of Surgical Oncology, 2025)

• Indhold: En artikel på baggrund af et randomiseret kontrolleret studie, der undersøger effekten af superviseret træning hos kvinder med tidlig brystkræft. Studiet viser, at træningen forbedrer iltoptagelsen, sundheden og den overordnede livskvalitet.

[7] Exercise for reducing chemotherapy-induced peripheral neuropathy: a systematic review and meta-analysis (PubMed, 2024)

• Indhold: En artikel på baggrund af en systematisk oversigtsartikel og meta-analyse af randomiserede kontrollerede kliniske forsøg, der undersøger effekten af træning mod kemoterapi-induceret perifer neuropati. Studiet viser, at træningstherapi mindsker følelsesløshed og prikken samt forbedrer livskvaliteten.

[8] 5. Cancer, Konklusion og træningstype (Sundhedsstyrelsen, ej dateret)

• Indhold: En faglig rapport på baggrund af en litteraturgennemgang af kliniske studier, der evaluerer effekten af fysisk træning. Rapportafsnittet viser, at der er moderat evidens for, at fysisk aktivitet nedsætter dødeligheden samt forbedrer funktionsevnen hos kræftpatienter.

[9] Genoptræning (Kræftens Bekæmpelse, 2024)

• Indhold: En faglig vejledning fra Kræftens Bekæmpelse, der beskriver mulighederne for fysisk genoptræning til kræftpatienter efter endt behandling samt håndtering af fysiske følgevirkninger.

Siden oprettet:

d. 05.08.26

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.