Endetarmskræft

---

Resumé om endetarmskræft

Definition og årsag:

• Endetarmskræft, også kaldet rektalkræft, er en kræftsygdom, der opstår i de nederste 15-20 cm af tyktarmen, kaldet endetarmen. Sygdommen udvikler sig næsten altid fra polypper i tarmslimhinden over flere år. De primære årsager er en kombination af alder, arvelige faktorer og livsstil, herunder kostvaner med meget rødt kød, overvægt, rygning og et lavt indtag af fibre.

Symptomer og diagnose:

• De mest almindelige symptomer er ændringer i afføringsmønsteret, blod i afføringen, smerter i maven eller en følelse af, at tarmen ikke tømmes helt. Da disse symptomer kan være tegn på mange andre tilstande, er det afgørende at blive undersøgt. Diagnosen stilles ved en kikkertundersøgelse af tarmen (koloskopi), hvor der tages vævsprøver af evt. suspekte områder (biopsi).

Behandling og prognose:

• Behandlingen afhænger af, hvor udbredt sygdommen er. Operation er den primære behandling, hvor den syge del af endetarmen fjernes. Ofte gives der strålebehandling og/eller kemoterapi før operationen for at gøre tumoren mindre. I nogle tilfælde kan en vellykket forbehandling betyde, at man kan undgå operation.
  Prognosen er generelt god, især når sygdommen opdages tidligt, hvilket understreger vigtigheden af det nationale screeningsprogram.

---

Hvad er endetarmskræft

Endetarmskræft (rektalkræft) er en kræftform, der udvikler sig i slimhinden i endetarmen (rektum). Endetarmen udgør de sidste 15-20 cm af tyktarmen og fungerer som et reservoir for afføring, inden den forlader kroppen via analkanalen.

Den absolut hyppigste type er adenokarcinom, som opstår i de kirtelceller, der producerer slim i tarmens slimhinde. Sygdommen starter typisk som en polyp – en lille, godartet udvækst – som over en periode på 5-10 år kan udvikle sig til kræft.

Endetarmskræft er tæt beslægtet med tyktarmskræft, og de to kaldes ofte samlet for kolorektalkræft. Behandlingen af endetarmskræft er dog mere kompleks på grund af endetarmens placering i det snævre bækken, tæt på andre organer, nerver og lukkemusklen.

Sygdommen skal ikke forveksles med analkræft, der opstår i selve analkanalen, har andre årsager (primært HPV) og behandles anderledes.

Årsager

Udviklingen af endetarmskræft er en kompleks proces, hvor både livsstil, miljø og arvelige faktorer spiller en rolle. Man kender ikke én enkelt årsag, men en række faktorer øger risikoen markant.

Risikofaktorer for endetarmskræft

• Alder: Risikoen stiger markant efter 50-årsalderen.
• Kost: En kost med et højt indhold af rødt og forarbejdet kød (f.eks. pålæg, bacon, pølser) og et lavt indhold af fibre øger risikoen.
• Alkohol og rygning: Begge dele øger risikoen for at udvikle sygdommen.
• Overvægt og manglende motion: Fedme, især omkring maven, er en kendt risikofaktor.
• Arvelighed: Omkring 5-10 % af tilfældene skyldes nedarvede genfejl, hvoraf de mest kendte er Lynch syndrom (HNPCC) og Familiær Adenomatøs Polypose (FAP). Hvis nære slægtninge har haft tarmkræft, er ens egen risiko forhøjet.
• Kronisk tarmbetændelse: Personer med inflammatoriske tarmsygdomme som Colitis Ulcerosa eller Crohns sygdom har en øget risiko.
• Tidligere polypper eller tarmkræft: Har man tidligere fået fjernet polypper eller været behandlet for tarmkræft, er risikoen for at udvikle sygdommen igen forhøjet.

Symptomer

Symptomerne på endetarmskræft kan være svage og udvikle sig langsomt, hvilket kan føre til forsinket diagnose. Det nationale screeningsprogram for tarmkræft har til formål at finde sygdommen, inden den giver symptomer.

Symptomerne kan variere fra person til person, og flere af dem kan også være tegn på andre, mere almindelige lidelser. Netop derfor er det vigtigt at reagere, hvis generne er vedvarende.

Ændringer relateret til tarmen

• Ændret afføringsmønster: En vedvarende ændring, f.eks. vekslen mellem diarré og forstoppelse, nyopstået forstoppelse, eller at afføringen bliver tyndere (“blyantsafføring”).
• Blod i afføringen: Kan vise sig som lyst, rødt blod uden på afføringen eller på toiletpapiret, eller som mørkere, næsten sort afføring, hvis blødningen sidder højere oppe.
• Følelse af ufuldstændig tømning (tenesmer): En vedvarende og ofte presserende trang til at skulle af med afføring, selvom tarmen er tom. Dette skyldes, at tumoren fylder op og irriterer endetarmen.
• Smerter i maven eller endetarmen: Kan være murrende eller krampagtige smerter i maven, som ofte lindres ved afføring. Der kan også være mere konstante smerter eller en trykkende fornemmelse i bækkenet eller dybt i endetarmen.

Generelle (systemiske) symptomer

• Uforklarligt vægttab: At tabe sig uden at have ændret kost- eller motionsvaner.
• Træthed og blodmangel (anæmi): En konstant, sivende blødning fra tumoren, som man ikke nødvendigvis selv opdager, kan føre til jernmangel.
  Dette kan vise sig som udtalt træthed, svimmelhed, hjertebanken og bleghed.

I sjældnere tilfælde, hvor tumoren vokser sig stor, kan den blokere for passagen i tarmen og føre til akut tarmslyng, som kræver øjeblikkelig behandling.

Oplever man et eller flere af disse symptomer i mere end et par uger, bør man søge læge

Diagnose

Hvis der er mistanke om endetarmskræft, vil lægen typisk først undersøge maven ved tryk med fingrene udefra og eventuelt undersøge endetarmen med en finger. Den endelige diagnose kræver dog en kikkertundersøgelse.

Koloskopi

Dette er den primære undersøgelse. Et bøjeligt kikkertinstrument (koloskop) føres fra endetarmen gennem hele tyktarmen. Lægen kan se slimhinden og tage vævsprøver (biopsier) fra mistænkelige områder som polypper eller tumorer. Undersøgelsen kræver forudgående udrensning af tarmen.

Vævsprøve (biopsi)

Vævsprøven analyseres i et mikroskop for at fastslå, om der er kræftceller til stede. Dette er den eneste måde at stille en sikker diagnose.

Stadieinddeling

Når diagnosen er bekræftet, er det afgørende at fastslå sygdommens udbredelse (stadie). Dette er afgørende for at planlægge den rette behandling.

• MR-scanning af bækkenet: Giver meget detaljerede billeder af tumoren og dens relation til de omkringliggende strukturer, herunder tarmvæggen, lymfeknuder og lukkemusklen.
• CT-scanning af brystkasse og bughule: Bruges til at undersøge, om kræften har spredt sig til lymfeknuder uden for bækkenet eller til andre organer som lever og lunger.

Sygdommen stadieinddeles efter TNM-systemet (Tumor, Nodes, Metastaser) fra stadie I (tidligt, begrænset til tarmvæggen) til stadie IV (spredning til andre organer).

Behandling

Behandlingen af endetarmskræft er centraliseret på specialiserede afdelinger og planlægges på en tværfaglig konference med kirurger, onkologer og radiologer. Behandlingen er ofte en kombination af flere metoder.

Operation

Kirurgi er den primære behandling med helbredende sigte. Målet er at fjerne tumoren sammen med det omkringliggende fedtvæv, der indeholder lymfeknuder (kaldet total mesorektal excision, TME), for at mindske risikoen for tilbagefald.

• Lav anterior resektion (LAR): Anvendes, når tumoren sidder højt nok i endetarmen til, at de to tarmender kan syes sammen igen. Lukkemusklen bevares, men man anlægger ofte en midlertidig stomi for at aflaste sammensyningen.
• Abdominoperineal resektion (APR): Anvendes, når tumoren sidder så tæt på lukkemusklen, at den ikke kan bevares. Her fjernes hele endetarmen, analkanalen og lukkemusklen, og man får en permanent stomi (kolostomi).

Strålebehandling og kemoterapi

Disse behandlinger bruges ofte før operationen (neoadjuverende behandling) for at skrumpe tumoren. Dette kan øge chancen for, at hele tumoren kan fjernes, og i nogle tilfælde gøre det muligt at bevare lukkemusklen.

• Korttids strålebehandling: Gives over fem dage, efterfulgt af operation inden for en uge. Anvendes ved mindre avancerede tumorer.
• Langtids kemo-strålebehandling: En kombination af strålebehandling dagligt i 5-6 uger og kemoterapi (typisk i tabletform). Operationen udføres typisk 8-12 uger efter endt behandling. Anvendes ved mere avancerede tumorer.

Se tiden an

Hos en mindre gruppe (ca. 10-20 %) svinder tumoren fuldstændigt efter kemo-strålebehandling. For disse personer kan en afventende (watch and wait) strategi være en mulighed, hvor man undlader operation og i stedet følges med tætte kontroller. Dette er en måde at undgå de alvorlige senfølger, en operation kan medføre.

Behandling af fremskreden sygdom (stadie IV)

Hvis kræften har spredt sig, er helbredelse sjælden. Behandlingen fokuserer på at bremse sygdommen og lindre symptomer. Dette omfatter typisk kemoterapi, eventuelt kombineret med biologiske lægemidler (målrettet behandling) eller immunterapi, afhængigt af tumorens genetiske profil.

Senfølger

Behandling for endetarmskræft kan medføre betydelige og livslange senfølger.

• Ændret tarmfunktion (LARS): Low Anterior Resection Syndrome (LARS) er en samlet betegnelse for tarmproblemer efter en LAR-operation. Symptomerne inkluderer hyppig og bydende afføringstrang, inkontinens for luft og afføring samt en følelse af ufuldstændig tømning.
• Stomi: At leve med en permanent stomi kræver stor tilvænning, både praktisk og mentalt.
• Seksuelle problemer: Nerverne til kønsorganerne ligger tæt på endetarmen og kan blive beskadiget under operation eller strålebehandling. Dette kan medføre rejsningsproblemer hos mænd og tørhed og smerter i skeden hos kvinder.
• Blærefunktion: Nerver til blæren kan også blive påvirket, hvilket kan give problemer med at tømme blæren.

Prognose og statistik

Konklusion

Endetarmskræft er en alvorlig, men ofte helbredelig sygdom, især ved tidlig opdagelse. Det nationale screeningsprogram spiller en afgørende rolle i at finde sygdommen i et tidligt stadie.

Behandlingen er intensiv og involverer ofte en kombination af stråler, kemoterapi og operation, hvilket har forbedret overlevelsen markant.

Der er dog en betydelig risiko for permanente senfølger, som kan påvirke tarmfunktion, seksualliv og generel livskvalitet. Fokus i behandlingen er derfor ikke kun på overlevelse, men også på at minimere disse langsigtede konsekvenser.

En lidelse der inkluderer endetarmsmusklen, vil ofte give langtidsproblemer med at holde på afføringen. Der er gode grupper på Facebook, hvor praktiske forhold i denne sammenhæng frit kan drøftes.

Senfølger i tarm og bækken (Facebookgruppe, dansk)

Life After LARS (Low Anterior Resection Syndrome) (Facebookgruppe, amerikansk)

Living With LARS – for Patients & Partners (Facebookgruppe, amerikansk)

---

Se også Beslutningen

Se også Alternative Behandlinger Oversigt

Se også Bloker signal- og energiveje for Mave- Tarmkræft

(Til menu)

Links

Endetarmskræft (Kræftens Bekæmpelse, 2025)

• Indhold: En grundig gennemgang for patienter og pårørende, der dækker alt fra symptomer og diagnose til behandling, senfølger og statistik.

Tyktarms- og endetarmskræft (Sundhed.dk, Patienthåndbogen, 2024)

• Indhold: Patienthåndbogens letforståelige artikel, der forklarer sygdommen, undersøgelserne og de forskellige behandlingsmuligheder.

Kliniske retningslinjer for Kolorektalcancer (DMCG)

• Indhold: De officielle kliniske retningslinjer, som anvendes af læger og hospitaler i Danmark til behandling af endetarmskræft.

Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm (Sundhedsstyrelsen, 2022)

• Indhold: Sundhedsstyrelsens beskrivelse af det standardiserede forløb, en patient med mistanke om endetarmskræft skal igennem.

Kolorektal cancer (Sundhed.dk, Lægehåndbogen, 2025)

• Indhold: Den faglige artikel rettet mod sundhedspersonale, som i detaljer beskriver udredning, stadieinddeling og behandlingsstrategier.

Siden er oprettet:

d. 17.10.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.