Kolorektal kræft

Resumé om kolorektal kræft

Definition og årsag:

Kolorektal kræft er en fællesbetegnelse for kræft i tyktarmen (colon) og endetarmen (rektum). Det er en af de hyppigste kræftformer i Danmark og udvikler sig næsten altid fra godartede polypper i tarmslimhinden over mange år. De væsentligste risikofaktorer er en kombination af alder, livsstil (kost, rygning, alkohol, overvægt) og arvelige forhold.

Symptomer og diagnose:

Symptomerne er ofte vage og kan inkludere ændringer i afføringsmønster, blod i afføringen og mavesmerter. Det nationale screeningsprogram for tarmkræft har til formål at opdage sygdommen i et tidligt stadie, før den giver symptomer. Den endelige diagnose stilles ved en kikkertundersøgelse af tarmen (koloskopi) med udtagning af vævsprøver fra suspekte områder.

Behandling og prognose:

Behandlingen afhænger af tumorens placering og stadie, men operation er den primære metode. Ved endetarmskræft suppleres ofte med strålebehandling og kemoterapi før operationen. Ved tyktarmskræft gives kemoterapi typisk efter operationen, hvis der er spredning til lymfeknuder.
Prognosen er god, især ved tidlig opdagelse, og overlevelsen er forbedret markant de seneste årtier.

Hvad er kolorektal kræft

Kolorektal kræft symboliseret ved et tarmstykke, hvor der er lagt et forstørrelsesglas over.

Kolorektal kræft er en samlet betegnelse for kræft, der opstår i tyktarmen (colon) eller endetarmen (rektum). Disse to kræftformer har mange fællestræk i forhold til årsag og udvikling, og omtales derfor ofte under ét. Tyktarmen er den lange, snoede del af tarmsystemet, der optager vand og salte fra maden, mens endetarmen udgør de sidste 15-20 cm, der opbevarer afføringen.

Sygdommen opstår, når celler i tarmens slimhinde begynder at dele sig ukontrolleret. I mere end 95% af tilfældene er der tale om kræfttypen adenokarcinom, der udvikler sig fra kirtelceller. Denne udvikling sker typisk fra et forstadie, en polyp, over en periode på 5-10 år. Ved at fjerne polypper under en kikkertundersøgelse kan man således forebygge, at de udvikler sig til kræft.

Selvom tyktarms- og endetarmskræft samles under én betegnelse, er der vigtige forskelle i behandlingen. Det skyldes primært endetarmens placering i det trange bækken, tæt på andre vitale strukturer, hvilket gør kirurgi og strålebehandling mere kompleks.

Årsager

Kolorektal kræft symboliseret ved et cigaretskod på gruset underlag.

Man kender ikke den præcise årsag til, at en person udvikler kolorektal kræft, men det er et resultat af et komplekst samspil mellem genetik, miljø og livsstil. Flere faktorer er dog kendt for at øge risikoen markant.

Primære risikofaktorer

Alder: Risikoen stiger betydeligt efter 50-årsalderen, og de fleste tilfælde diagnosticeres hos personer over 60 år.
Livsstil:
- Kost: En kost med et højt indhold af rødt kød (okse, svin, lam) og især forarbejdet kød (pålæg, pølser, bacon) øger risikoen.
  Omvendt nedsætter en fiberrig kost risikoen.
- Overvægt: Særligt fedt omkring maven er en stærk risikofaktor.
- Alkohol og rygning: Begge dele øger risikoen for at udvikle sygdommen.
- Fysisk inaktivitet: Mangel på motion bidrager til en forøget risiko.

Arvelighed

Risiko: Omkring 20-30 % af alle tilfælde menes at have en arvelig komponent.

Nær familie med sygdommen: Hvis forældre eller søskende har haft kolorektal kræft, er ens egen risiko forhøjet.
Nedarvede syndromer: Sjældne, arvelige genfejl som Lynch syndrom og Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) giver en meget høj livstidsrisiko for at udvikle sygdommen.

Kronisk inflammatorisk tarmsygdom

Langvarig betændelse i tarmen, som ved Colitis Ulcerosa og Crohns sygdom, øger risikoen over tid.

Symptomer

Kolorektal kræft symboliseret ved et lilla forløb af tyktarm og endetarm med dna-streng i bunden og et lys indover. Blå-lilla baggrund.

Kolorektal kræft udvikler sig ofte langsomt og giver i de tidlige stadier ingen eller kun få symptomer. Derfor er det nationale screeningsprogram, hvor personer mellem 50 og 74 år tilbydes en test for usynligt blod i afføringen, afgørende for tidlig opsporing.

Når symptomerne opstår, kan de omfatte:

Ændret afføringsmønster: En vedvarende ændring, der varer i flere uger, f.eks. nyopstået forstoppelse, diarré, eller en vekslen mellem de to. Afføringen kan også blive tyndere end normalt.
Blod i afføringen: Kan være synligt som rødt blod eller vise sig som mørk, næsten sort afføring. Blødningen er ofte usynlig og opdages kun ved en test.
Smerter i maven: Kan opleves som murren, kramper eller et konstant ubehag, der ikke forsvinder.
Følelse af ufuldstændig tømning: En trang til at skulle på toilettet igen, selvom man lige har været det. Dette er især et symptom ved endetarmskræft.
Træthed og blodmangel (anæmi): En kræftknude kan sivebløde over lang tid, hvilket fører til jernmangel (på grund af blodtab). Dette kan give udtalt træthed, svimmelhed og bleghed.
Uforklarligt vægttab: At tabe sig uden at have en klar årsag.

Hvis man oplever et eller flere af disse symptomer, er det vigtigt at blive undersøgt af en læge.

Diagnose

Kolorektal kræft symboliseret ved et foto af mikroskopiprøve i petriskål. Lilla celler med rød kerne.

Den primære undersøgelse ved mistanke om kolorektal kræft er en kikkertundersøgelse af tarmen.

Koloskopi

En bøjelig kikkert (koloskop) føres fra endetarmen gennem hele tyktarmsforløbet. Dette giver lægen mulighed for at se og vurdere slimhinden i detaljer. Undervejs kan der tages vævsprøver (biopsier) af ethvert mistænkeligt område, og polypper kan evt. fjernes med det samme. Biopsien sendes til analyse for at vurdere, om der er kræftceller til stede.

Stadieinddeling

Når diagnosen er stillet, skal sygdommens udbredelse kortlægges for at planlægge den bedste behandling.

CT-scanning

En scanning af brystkassen og bughulen bruges til at afgøre, om kræften har spredt sig til lymfeknuder eller andre organer, typisk lever og lunger.

MR-scanning

Ved endetarmskræft foretages altid en MR-scanning af bækkenet for at få et præcist billede af tumorens størrelse og dens relation til de omkringliggende strukturer.

På baggrund af disse undersøgelser bestemmes kræftens stadie fra I (tidligt) til IV (fremskreden med spredning).

Behandling

Kolorektal kræft symboliseret ved nogle kræftlignende kugler i et rørforløb der er overskåret, så man kan se ind. En blæserlignende instrument sender lysstråler med den største kugle.

Behandlingen afhænger af, hvor i tarmen kræften sidder (tyktarm eller endetarm) og hvilket stadie sygdommen er i. Alle behandlingsplaner lægges på en tværfaglig konference.

Operation

Kirurgi er den primære behandling for kolorektal kræft i stadie I-III. Målet er at fjerne den del af tarmen, hvor tumoren sidder, sammen med de nærliggende lymfeknuder.

Ved tyktarmskræft:

Ofte kan de to tarmender syes sammen igen. I nogle tilfælde anlægges en midlertidig eller permanent stomi.

Ved endetarmskræft:

Operationen er mere kompliceret. Tumorens placering er afgørende for, om det er muligt at bevare lukkemusklen. I nogle tilfælde kan dette lade sig gøre, mens det i andre tilfælde er nødvendigt med en permanent stomi.

Kemoterapi

Kemoterapi bruges til at dræbe kræftceller, der måtte være tilbage efter operationen, eller til at bremse sygdommen, hvis den har spredt sig.

Efter operation (adjuverende):

Anbefales ofte ved stadie III (og i visse tilfælde stadie II) for at nedsætte risikoen for tilbagefald.

Før operation (neoadjuverende):

Bruges primært ved endetarmskræft for at skrumpe tumoren inden operation.

Ved fremskreden sygdom:

Bruges til at kontrollere sygdommen og forlænge livet, ofte i kombination med målrettet behandling.

Strålebehandling

Strålebehandling bruges næsten udelukkende ved endetarmskræft, hvor det gives før operationen (ofte sammen med kemoterapi) for at skrumpe tumoren og mindske risikoen for lokalt tilbagefald.

Målrettet behandling og immunterapi

Ved fremskreden sygdom (stadie IV) undersøges tumorvævet for specifikke genetiske markører. Afhængigt af resultatet kan målrettet biologisk behandling eller immunterapi være en mulighed, ofte med færre bivirkninger end traditionel kemoterapi.

Prognose og statistik

Kolorektal kræft symboliseret ved del af tyktarmsforløb - nedre del - og endetarm. Der går 3 strenge ned mod dette, der symboliserer stadier i et forløb.

Kolorektal kræft er en af de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. Årligt får omkring 4.500-5.000 personer diagnosen, fordelt med ca. to tredjedele i tyktarmen og en tredjedel i endetarmen.
Læs mere…

Prognosen er blevet markant forbedret over de seneste årtier takket være screeningsprogrammet og bedre behandlingsmetoder. Overlevelsen afhænger i høj grad af, hvilket stadie sygdommen opdages i. Alle tal herunder er fra Gemini a.i..

Samlet 5-årsoverlevelse: For alle stadier under ét er den relative 5-årsoverlevelse omkring 70 %.

Lokaliseret sygdom (Stadie I-II): Opdages kræften, mens den er begrænset til tarmvæggen, er 5-årsoverlevelsen over 90 %.

Regional spredning (Stadie III): Har kræften spredt sig til nærliggende lymfeknuder, er 5-årsoverlevelsen omkring 70-80 %.

Fjernspredning (Stadie IV): Har sygdommen spredt sig til andre organer, er helbredelse sjældent muligt, men moderne behandlinger kan ofte holde sygdommen i ro i flere år.

Udspecificeret prognose baseret på behandling

Prognosen er ikke statisk, men et resultat af sygdommens stadie og effekten af den valgte behandling. Operation er grundstenen i behandlingen med henblik på helbredelse, mens kemoterapi og strålebehandling er tillægsbehandlinger, der skal reducere risikoen for tilbagefald.

Stadie I

Standardbehandling: Operation alene. Tumoren er lille og har ikke spredt sig til lymfeknuder.
Prognose med operation: Meget god. 5-årsoverlevelsen er over 95 %. Risikoen for tilbagefald er minimal.
Valg af kemoterapi/stråler: Anbefales ikke. Da risikoen for tilbagefald er ekstremt lav, vil de potentielle bivirkninger og senfølger fra kemoterapi eller stråler langt overskygge den minimale (hvis nogen) gevinst. At fravælge yderligere behandling her er standard procedure.

Stadie II

Her bliver beslutningen mere kompleks. Tumoren er vokset gennem tarmvæggen, men der er endnu ikke spredning til lymfeknuderne.

Standardbehandling: Operation alene er den primære behandling.
Prognose med operation alene: Generelt god, med en 5-årsoverlevelse på omkring 80-85 %. Der er dog en reel risiko for, at enkelte kræftceller kan have spredt sig usynligt (mikroskopisk) i kroppen, hvilket senere kan føre til tilbagefald.
Tilvalg af kemoterapi: Kemoterapi tilbydes ofte efter operationen, hvis der er højrisikofaktorer. Det kan f.eks. være, at tumoren er vokset ind i nærliggende væv, at der er fundet kræftceller i blod- eller lymfekar tæt på tumoren, eller hvis operationen var akut (f.eks. pga. tarmslyng).
- Effekt: Kemoterapi kan reducere den relative risiko for tilbagefald med ca. 20-30 %. Hvis risikoen for tilbagefald efter operation alene er 20 %, kan kemoterapi nedsætte den til omkring 14-16 %. Den absolutte gevinst i overlevelse er statistisk set lille (få procentpoint), men for den enkelte kan det være afgørende.
- Dilemmaet: Dette er en svær afvejning. Man påtager sig de sikre bivirkninger og risikoen for senfølger fra kemoterapi for at opnå en statistisk forbedring i chancen for at undgå tilbagefald. Valget er dybt personligt og bør træffes i samråd med en onkolog.

Stadie III

Her er der konstateret spredning til en eller flere nærliggende lymfeknuder.

Standardbehandling: Operation efterfulgt af kemoterapi (typisk 3-6 måneder).
Prognose med operation og kemoterapi: Dette er den behandling, der giver den oplyste 5-årsoverlevelse på omkring 70-80 %.
Kemoterapien er afgørende for at dræbe de kræftceller, der har spredt sig til lymfesystemet og potentielt videre ud i kroppen.
Fravalg af kemoterapi: Hvis man fravælger den anbefalede kemoterapi efter operationen, er prognosen markant dårligere. Risikoen for tilbagefald stiger betydeligt, da de kræftceller, der befinder sig i lymfesystemet, ikke bliver bekæmpet.
5-årsoverlevelsen vil i så fald falde til omkring 50-60 %, afhængigt af antallet af angrebne lymfeknuder.

Betydningen af strålebehandling (primært ved endetarmskræft)

Strålebehandling bruges næsten udelukkende ved endetarmskræft (stadie II og III), ikke tyktarmskræft.

Standardbehandling (endetarmskræft): Strålebehandling (ofte med kemoterapi) gives før operationen.
- Formål: At skrumpe tumoren, så den er lettere at fjerne, og at rense området i bækkenet for eventuelle mikroskopiske kræftceller. Dette nedsætter risikoen for lokalt tilbagefald (at kræften vender tilbage i operationsområdet) markant.
Prognose med strålebehandling + operation: Giver den bedste chance for at undgå lokalt tilbagefald, hvilket er afgørende for den samlede overlevelse.
Fravalg af strålebehandling: Hvis man vælger operation alene, hvor forudgående strålebehandling var anbefalet, øges risikoen for et lokalt tilbagefald i bækkenet markant.
Et sådant tilbagefald er ofte meget vanskeligt at behandle og er forbundet med betydelige smerter og en dårlig prognose.
Man undgår strålernes senfølger (påvirkning af blære, tarm og seksuel funktion), men løber en væsentligt højere risiko for, at sygdommen vender tilbage lokalt.

Konklusion

Kolorektal kræft symboliseret ved tyktarms- og endetarmsforløb med tarmkrøs på blå baggrund. Under dette er en dna-streng, der er brudt i midten.

Kolorektal kræft er en alvorlig, men ofte helbredelig sygdom, især når den opdages tidligt.

Screeningsprogrammet er det vigtigste redskab til tidlig opsporing, da det kan finde både forstadier til kræft og kræft i et tidligt, symptomfrit stadie.

Behandlingen er højt specialiseret og har forbedret overlevelsen markant, men kan medføre betydelige senfølger, der påvirker livskvaliteten. Derfor er der et stigende fokus på at skræddersy behandlingen og håndtere de langsigtede konsekvenser for den enkelte.

En lidelse der inkluderer endetarmsmusklen, vil ofte give langtidsproblemer med at holde på afføringen. Der er gode grupper på Facebook, hvor praktiske forhold i denne sammenhæng frit kan drøftes.

Senfølger i tarm og bækken (Facebookgruppe, dansk)

Life After LARS (Low Anterior Resection Syndrome) (Facebookgruppe, amerikansk)

Living With LARS – for Patients & Partners (Facebookgruppe, amerikansk)

Se også Beslutningen

Se også Alternative Behandlinger Oversigt

Se også Bloker signal- og energiveje for Mave- Tarmkræft