Analkræft

---

Resumé om analkræft

Definition og årsag:

• Analkræft er en kræftsygdom, der opstår i analkanalen eller huden omkring anus (endetarmsåbningen). Sygdommen er relativt sjælden, men antallet af tilfælde har de senere år været stigende.
  I omkring 90% af tilfældene skyldes analkræft en langvarig infektion med Human Papillomavirus (HPV), en virus der overføres seksuelt.

Symptomer og diagnose:

• De mest almindelige symptomer er blødning, smerter, kløe eller en følelse af en knude ved endetarmsåbningen. Da disse symptomer kan forveksles med mere almindelige tilstande som hæmorider, er det vigtigt at søge læge ved vedvarende gener. Diagnosen stilles ved en klinisk undersøgelse, en kikkertundersøgelse (anoskopi) og en vævsprøve (biopsi).

Behandling og prognose:

• Standardbehandlingen er en kombination af strålebehandling og kemoterapi, som gives samtidigt. Denne tilgang helbreder de fleste, selv hvis kræften har spredt sig til nærliggende lymfeknuder. Operation anvendes sjældnere og primært ved små, overfladiske tumorer eller hvis den primære behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt. Overlevelsen er generelt god, især når sygdommen opdages tidligt.

---

Hvad er analkræft?

Analkræft er en kræftform, der udvikler sig i cellerne i analkanalen eller på huden umiddelbart omkring analåbningen (også kaldet anus). Analkanalen er det cirka 4-5 cm lange rørstykke, der forbinder endetarmen med kroppens yderside. Den er beklædt med slimhinde og omgivet af en kraftig lukkemuskel, som kontrollerer afføringen.

Den hyppigste form for analkræft er pladeepitelkarcinom, som opstår i de flade celler (pladeepitelceller), der dækker slimhinden i den nederste del af analkanalen og huden omkring anus. Andre, mere sjældne typer kan også forekomme.

Analkræft adskiller sig fra endetarmskræft, som opstår højere oppe i tarmsystemet. De to kræftformer har forskellige årsager, udvikler sig forskelligt og kræver forskellige behandlingsstrategier.

Årsager

Den primære årsag til analkræft er en vedvarende infektion med højrisiko-typer af Human Papillomavirus (HPV), især type 16. HPV er en meget udbredt virus, der smitter ved seksuel kontakt, herunder analsex, men smitte kan også ske uden penetration. Selvom en HPV-infektion oftest forsvinder af sig selv uden at give symptomer, kan den hos en lille andel blive kronisk og over tid føre til celleforandringer, der kan udvikle sig til kræft.

Risikofaktorer for analkræft:

• HPV-infektion: Den absolut største risikofaktor.
• Seksualadfærd: Mange seksualpartnere og analsex øger risikoen for HPV-smitte.
• Svækket immunforsvar: Personer med et nedsat immunforsvar, f.eks. på grund af HIV/AIDS, en organtransplantation eller immundæmpende medicin, har en markant øget risiko, da kroppen har sværere ved at bekæmpe HPV-infektionen.
• Rygning: Rygning øger risikoen for at udvikle analkræft, sandsynligvis fordi det svækker immunforsvaret og skader cellernes DNA.
• Alder: Risikoen stiger med alderen.
• Tidligere kræftsygdom: Personer, der tidligere har haft HPV-relateret kræft, f.eks. livmoderhalskræft eller vulvakræft, har en forøget risiko.
• Kroniske inflammatoriske tilstande: Langvarige, kroniske betændelsestilstande eller sår i analområdet kan i sjældne tilfælde øge risikoen.

Det er vigtigt at understrege, at selvom disse faktorer øger risikoen, kan man udvikle analkræft uden.

Symptomer

Symptomerne på analkræft kan være vage og forveksles let med mere almindelige og ufarlige tilstande som hæmorider eller rifter i endetarmen. Dette kan desværre forsinke diagnosen. Derfor er det afgørende at reagere på symptomer, der varer ved i mere end et par uger.

De mest almindelige symptomer:

• Blødning fra endetarmen: Ofte ses lyst, rødt blod på toiletpapiret eller i kummen.
• Smerter og ubehag: Smerter omkring anus, i bækkenet eller ved afføring.
• Kløe og irritation: vedvarende kløe i og omkring analåbningen.
• Knude eller hævelse: En følbar knude eller en fortykkelse ved analåbningen.
• Ændret afføringsmønster: Ændringer i afføringens form (f.eks. tyndere afføring) eller en følelse af, at tarmen ikke tømmes helt.
• Udflåd: Unormalt udflåd af slim eller pus fra anus.
• Hævede lymfeknuder: I sjældne tilfælde kan hævede lymfeknuder i lysken være det første tegn.

Hvis man oplever et eller flere af disse symptomer, er det vigtigt at blive undersøgt af en læge.

Diagnose

Hvis der er mistanke om analkræft, vil lægen først foretage en fysisk undersøgelse, hvor området omkring anus inspiceres, og endetarmen undersøges med en finger (rektaleksploration). Dette gøres for at mærke efter knuder eller uregelmæssigheder.

Undersøgelser

For at stille en endelig diagnose er flere undersøgelser nødvendige:

• Anoskopi/Proktoskopi: En kort kikkertundersøgelse, hvor lægen ved hjælp af et kort, stift rør (et anoskop eller proktoskop) kan se slimhinden i analkanalen og den nederste del af endetarmen.
• Vævsprøve (biopsi): Under kikkertundersøgelsen tages en lille vævsprøve fra det mistænkelige område. Denne prøve sendes til et laboratorium, hvor en patolog undersøger den i mikroskop for at afgøre, om der er kræftceller til stede. Dette er den eneste måde at stille en sikker diagnose på.
• Gynækologisk undersøgelse: Hos kvinder foretages ofte en gynækologisk undersøgelse, da der er en sammenhæng mellem HPV-relateret kræft i underlivet og analkræft.

Stadieinddeling

Når diagnosen er stillet, skal sygdommens udbredelse kortlægges. Dette kaldes stadieinddeling og er afgørende for at vælge den rette behandling. Undersøgelserne omfatter typisk:

• PET/CT-scanning eller MR-scanning: Disse scanninger giver detaljerede billeder af kroppen og kan vise tumorens præcise størrelse og placering, samt om kræften har spredt sig til lymfeknuder i bækkenet, lysken eller til andre organer.

Analkræft inddeles efter det internationale TNM-system:

• T (Tumor): Beskriver størrelsen på den oprindelige knude.
• N (Nodes/lymfeknuder): Beskriver, om kræften har spredt sig til nærliggende lymfeknuder.
• M (Metastaser): Beskriver, om kræften har spredt sig til andre dele af kroppen (fjernmetastaser).

Ud fra dette bestemmes sygdomsstadiet fra stadie I (tidligt stadie) til stadie IV (fremskreden sygdom med spredning).

Behandling

Da analkræft er en sjælden sygdom, er behandlingen centraliseret på få specialiserede afdelinger i Danmark for at sikre den højeste ekspertise. Valget af behandling afhænger af kræftens stadie og den enkeltes generelle helbredstilstand.

Kemo-strålebehandling (kemoradioterapi)

Den primære og mest effektive behandling for de fleste tilfælde af analkræft er en kombination af strålebehandling og kemoterapi, der gives samtidigt. Kemoterapien gør kræftcellerne mere følsomme over for strålerne og forbedrer dermed effekten af strålebehandlingen.

• Strålebehandling: Høj-energistråler rettes præcist mod kræftknuden og de nærliggende lymfeknuder i bækkenet og ofte også i lysken. Behandlingen gives typisk dagligt på hverdage over en periode på 5-6 uger.
• Kemoterapi: De mest anvendte stoffer er 5-fluorouracil (5-FU) og cisplatin eller mitomycin. Kemoterapien gives typisk som infusion i en blodåre i starten og midtvejs i strålebehandlingsforløbet.

Denne kombinationsbehandling er kurativ for et stort flertal, selv for tumorer der er store eller har spredt sig til lymfeknuderne.

Bivirkninger ved kemo-strålebehandling

Behandlingen er intensiv og kan medføre en række bivirkninger, som typisk er mest udtalte mod slutningen af forløbet. De fleste er midlertidige:

• Hudreaktioner: Rødme, ømhed, sårdannelse og afskalning af huden i det bestrålede område.
• Smerter: Smerter ved afføring og generelt ubehag i området.
• Diaré: Hyppig og løs afføring.
• Træthed (fatigue): En udtalt træthed, der ikke forsvinder med hvile.
• Kvalme og nedsat appetit: Forårsaget af kemoterapien.
• Påvirkning af blodceller: Kemoterapi kan føre til et fald i hvide blodlegemer, hvilket øger infektionsrisikoen.

Operation

Operation er sjældent den første behandling. Det kan komme på tale i situationer som:

• Meget små, tidlige tumorer: Ved helt små og overfladiske tumorer kan det i enkelte tilfælde være muligt at fjerne kræften kirurgisk uden at beskadige lukkemusklen.
• Rest- eller tilbagefald af sygdom: Hvis der stadig er kræftceller tilbage efter kemo-strålebehandling, eller hvis sygdommen vender tilbage, kan en større operation blive nødvendig. Dette indebærer ofte en abdominoperineal resektion, hvor både anus, analkanalen og endetarmen fjernes, og man får en permanent stomi.

Behandling af fremskreden sygdom (stadie IV)

Hvis analkræft har spredt sig til andre organer som lever eller lunger, er helbredelse sjældent mulig. Behandlingen fokuserer da på at bremse sygdomsudviklingen, lindre symptomer og forlænge livet. Dette vil typisk være kemoterapi, og i udvalgte tilfælde kan immunterapi eller målrettet behandling overvejes.

Senfølger

Selvom behandlingen er effektiv, kan den medføre varige gener (senfølger). Disse kan have stor indvirkning på livskvaliteten:

• Kroniske tarmproblemer: Ændret afføringsmønster, inkontinens for luft eller afføring, eller bydende afføringstrang.
• Seksuelle problemer: Hos kvinder kan strålebehandling give tørhed og arvæv i skeden, hvilket kan gøre samleje smertefuldt. Hos mænd kan rejsningsproblemer forekomme.
• Lymfødem: Hvis lymfeknuder i lysken er behandlet, kan der opstå kronisk hævelse af benene eller kønsorganerne.
• Kroniske smerter: Nogle oplever vedvarende smerter i bækkenområdet.

Det er vigtigt at tale med sin behandler om disse potentielle senfølger, da der findes hjælp og lindring for mange af dem. Oplever du sådanne, så nævn det for personalet i den afdeling hvor du bliver behandlet.

Prognose og statistik

Konklusion

Analkræft er en sjælden kræftform, der i langt de fleste tilfælde er forårsaget af en HPV-infektion. Selvom symptomerne kan ligne mere uskyldige lidelser, er det afgørende med tidlig lægekontakt ved vedvarende gener som blødning, smerter eller kløe.

Standardbehandlingen med en kombination af stråler og kemoterapi er yderst effektiv og helbreder de fleste. Fokus er i stigende grad også rettet mod håndtering af de senfølger, som den intensive behandling kan medføre, for at sikre den bedst mulige livskvalitet efter kræftforløbet.

HPV-vaccination, som nu er en del af børnevaccinationsprogrammet, forventes at nedbringe forekomsten af analkræft i fremtiden.

En lidelse der inkluderer endetarmsmusklen, vil ofte give langtidsproblemer med at holde på afføringen. Der er gode grupper på Facebook, hvor praktiske forhold i denne sammenhæng frit kan drøftes.

Senfølger i tarm og bækken (Facebookgruppe, dansk)

Life After LARS (Low Anterior Resection Syndrome) (Facebookgruppe, amerikansk)

Living With LARS – for Patients & Partners (Facebookgruppe, amerikansk)

---

Se også Beslutningen

Se også Alternative Behandlinger Oversigt

(Til menu)

Links

Analkræft (Kræftens Bekæmpelse)

• Indhold: Kræftens Bekæmpelses overordnede side om analkræft, der dækker alt fra symptomer og årsager til behandling, statistik og livet efter sygdommen.

Analkræft (Sundhed.dk, Lægehåndbogen, 2025)

• Indhold: En faglig ressource fra Lægehåndbogen rettet mod sundhedsprofessionelle, som beskriver sygdommen i kliniske termer, herunder udredning og behandlingsforløb.

Analcancer (DMCG – Danske Multidisciplinære Cancer Grupper)

• Indhold: De officielle nationale retningslinjer for behandling af analkræft i Danmark, som anvendes af læger og onkologiske afdelinger.

Anal Cancer—Patient Version (NIH)

• Indhold: Patientinformation fra det amerikanske National Cancer Institute, der giver et internationalt perspektiv på sygdommen.

Hvad er analkræft? (Kræftens Bekæmpelse)

• Indhold: En specifik side, der i detaljer forklarer, hvad analkræft er, herunder de forskellige celletyper og sygdommens udvikling.

Analkræft (Sundhed.dk, Patienthåndbogen, 2025)

• Indhold: Patienthåndbogens letforståelige gennemgang af analkræft, skrevet til borgere med fokus på symptomer, undersøgelser og behandlingsmuligheder.

Pakkeforløb for analkræft (Sundhedsstyrelsen, 2016)

• Indhold: Sundhedsstyrelsens beskrivelse af det standardiserede forløb, en patient med mistanke om analkræft skal igennem i det danske sundhedsvæsen.

Siden er oprettet:

d. 16.10.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.