Mavekræft - Ventrikel cancer

Mavekræft - Ventrikel-cancer

Mavekræft, også kendt som ventrikelcancer, er en alvorlig sygdom, der opstår, når cellerne i mavesækken begynder at vokse ukontrolleret og danner en tumor. Selvom forekomsten er faldet i de senere år, er det stadig en af de mest almindelige kræftformer globalt.

Årsager til mavekræft

Helicobacter pylori (H. pylori)-infektion

Denne bakterie er den største risikofaktor for mavekræft. Den kan forårsage kronisk inflammation i mavesækken, hvilket over tid kan føre til kræft.

Kost

En kost rig på saltede og røgede fødevarer, samt lavt indtag af frisk frugt og grøntsager, øger risikoen.

Røgning og alkohol

Begge substanser kan irritere mavesækken og øge risikoen for kræft.

Arvelige faktorer

Nogle genetiske mutationer kan øge risikoen for mavekræft. Disse mutationer kan påvirke gener, der regulerer cellernes vækst, reparation og død. Når disse gener muterer, kan det føre til ukontrolleret cellevækst og dermed udvikling af kræft.

Kendte genetiske syndromer med øget risiko for mavekræft

HNPCC (Hereditær non-polyposis colorectal cancer)

HNPCC er et arveligt syndrom, fordi det overføres fra forældre til børn gennem gener. Personer med HNPCC har en markant øget risiko for at udvikle specifikke typer kræft, primært tyktarmskræft, men også kræft i livmoderen, æggestokkene, urinvejene, tyndtarmen og mavesækken.

Dette syndrom øger risikoen for flere typer kræft, herunder tyktarmskræft og mavekræft. Det skyldes mutationer i gener, der er involveret i reparation af DNA-skader.

Diffuse large B-cell lymphoma (DLBCL)

Dette er en type lymfom, der kan være forbundet med en øget risiko for mavekræft.

Familiær adenomatøs polypose (FAP)

Selvom FAP primært er forbundet med tyktarmskræft, kan personer med dette syndrom også have en øget risiko for mavekræft.

Specifikke gener og mutationer

CDH1-genet

Mutationer i dette gen er forbundet med diffus gastrisk cancer, en aggressiv form for mavekræft.

E-cadherin

Dette protein, kodet af CDH1-genet, spiller en vigtig rolle i at holde cellerne sammen. Mutationer kan føre til tab af celleadhæsion og øget risiko for kræft.

Andre gener

Forskere er stadig ved at identificere andre gener, der kan være involveret i udviklingen af arvelig mavekræft.

Andre sygdomme

Personer med visse tilstande, såsom atrofisk gastritis og perniciøs anæmi, har en øget risiko.

Typer af Mavekræft

Mavekræft, eller ventrikelcancer, er en alvorlig sygdom, der opstår, når cellerne i mavesækken begynder at vokse ukontrolleret og danner en tumor. Selvom der findes forskellige typer, er de fleste tilfælde af mavekræft adenokarcinomer. Dette betyder, at kræften udvikler sig fra de kirtler, der producerer mavesyre.

For at forstå sygdommen bedre, er det nødvendigt at kende til de forskellige typer mavekræft.

De mest almindelige typer mavekræft:

Adenokarcinomer

Dette er den absolut mest almindelige type mavekræft. Den opstår i de kirtler, der producerer mavesyre. Adenokarcinomer kan opdeles yderligere i forskellige undertyper baseret på, hvor i mavesækken tumoren starter og hvordan den vokser.

Intramukosale adenokarcinomer

Disse tumorer er begrænset til det inderste lag af mavesækken.

Submukosale adenokarcinomer

Disse tumorer har spredt sig til det næste lag af mavesækken.

Muskulære adenokarcinomer

Disse tumorer har spredt sig til muskellaget i mavesækken.

Serøse adenokarcinomer

Disse tumorer har en tendens til at sprede sig hurtigere og er mere aggressive.

Lymphom

Lymfom er en kræfttype, der påvirker lymfesystemet. I nogle tilfælde kan lymfeknuder i mavesækken blive påvirket, og dette kan føre til symptomer, der ligner mavekræft.

Gastrointestinale stromale tumorer (GIST)

GIST er tumorer, der udvikler sig fra de celler, der hjælper med at bevæge mad gennem fordøjelseskanalen. Disse tumorer er relativt sjældne, men kan opstå i mavesækken.

Andre, mere sjældne typer mavekræft:

Bløddelssarkomer

Disse tumorer udvikler sig i muskelvævet i mavesækken.

Leiomyosarkomer

En specifik type bløddelssarkom, der udvikler sig i de glatte muskelceller i mavesækken.

Symptomer

Mavesmerter

Disse kan være af varierende karakter, fra en mild uro til stærke smerter. De kan opstå efter måltider, være konstante eller komme og gå.

Fordøjelsesbesvær

Ud over kvalme og opkastning kan man opleve en følelse af tidlig mæthed, selv ved små måltider. Dette skyldes, at tumoren kan blokere for fødevarernes passage.

Ændringer i appetit og vægt

Mange med mavekræft oplever nedsat appetit og uforklarligt vægttab. Dette kan skyldes smerter, kvalme eller en generel sygdomsfornemmelse.

Blod i afføringen

Blod i afføringen kan være et tegn på en blødning fra tumoren. Det kan give afføringen en sort farve. En blødning der kommer fra mavesækken vil aldrig være rød som frisk blødning, da blodet har være påvirket af forskellige fordøjelsesenzymer inden det kommer frem til tyk- og endetarmen.

Træthed og svaghed

Disse symptomer kan skyldes anæmi, som ofte opstår ved blodtab fra tumoren.

Synkebesvær

Hvis tumoren sidder tæt på spiserøret, kan det føre til problemer med at synke både mad og væske.

Oppustethed og luft i maven

Disse symptomer kan også forekomme, men er ikke specifikke for mavekræft.

Dårlig ånde

Kan være et tegn på mere alvorlige tilstande, herunder mavekræft.

Hvordan kan mavekræft forårsage dårlig ånde

Blødninger

Kræftceller i mavesækken kan forårsage blødninger, hvilket kan føre til en karakteristisk lugt fra afføringen, der kan mærkes i ånden.

Nedbrydning af proteiner

Kræftceller kan forårsage, at proteiner i kroppen nedbrydes på en unormal måde, hvilket kan resultere i en ubehagelig lugt.

Dårlig fordøjelse

Mavekræft kan påvirke fordøjelsen og føre til ophobning af ufordøjet mad i tarmene, hvilket kan give dårlig ånde.

Bemærk

Det er vigtigt at understrege, at ikke alle med disse symptomer har mavekræft. Mange andre, mere harmløse tilstande kan give lignende symptomer.

Alligevel er det vigtigt at få undersøgt symptomerne, så årsagen kan fastslås.

Jo tidligere mavekræft opdages, jo større er chancen for helbredelse. Behandlingen vil være mere effektiv, og der er større sandsynlighed for at bevare en god livskvalitet efter behandlingen.

Diagnostik

For at diagnosticere mavekræft kan lægen anvende følgende undersøgelser:

Gastroskopi: En endoskopi, hvor en slange med et kamera føres ned i mavesækken for at undersøge for tumorer.
Biopsi: En lille prøve af væv fra tumoren tages under gastroskopien og undersøges under mikroskop.
CT-scanning: Giver et detaljeret billede af mave og omkringliggende organer.
MR-scanning: Kan give yderligere information om tumorens størrelse og udbredelse.

Behandling

Behandlingen af mavekræft afhænger af flere faktorer, herunder:

Tumorens størrelse og placering

Hvor stor tumoren er og hvor i mavesækken den sidder, har stor betydning for valg af behandling.

Tumorens stadium

Hvor langt kræften er nået i udviklingen, påvirker behandlingsstrategien.

Patientens generelle helbred

Alder, andre sygdomme og fysisk form påvirker også behandlingsvalget.

De primære behandlingsformer for mavekræft er:

1. Kirurgi

Mavefjernelse (gastrektomi): Dette er den mest almindelige kirurgiske behandling. Afhængigt af tumorens placering og udbredelse kan der fjernes hele eller dele af mavesækken.

Lymfeknuder

Lymfeknuder omkring mavesækken fjernes ofte for at forhindre spredning af kræftceller.

Rekonstruktion

Efter fjernelse af en del eller hele mavesækken skal der foretages en rekonstruktion, så føde kan passere gennem fordøjelseskanalen.

2. Kemoterapi

Formål

Kemoterapi anvendes til at dræbe kræftceller, der kan have spredt sig til andre dele af kroppen.

Administration

Kemoterapi gives ofte før kirurgi (neoadjuvant) for at krympe tumoren eller efter kirurgi (adjuvant) for at dræbe eventuelle tilbageværende kræftceller.

Bivirkninger

Kemoterapi kan forårsage bivirkninger som kvalme, opkastning, hårtab og træthed. Men også langt alvorligere bivirkninger kan forekomme. I hvert fald overfor mig havde lægerne en stærk tendens til at bagatellisere bivirkninger.

3. Strålebehandling

Formål

Strålebehandling anvendes til at dræbe kræftceller ved hjælp af højenergistråler.

Anvendelse

Strålebehandling kan anvendes før kirurgi for at krympe tumoren eller efter kirurgi for at dræbe eventuelle tilbageværende kræftceller.

Bivirkninger

Bivirkninger kan omfatte træthed, hudirritation og fordøjelsesproblemer. Men også langt mere alvorlige bivirkninger kan forekomme - ud over at senfølger heller ikke er helt ualmindeligt.

4. Målrettet terapi

Formål

Målrettet terapi angriber specifikke molekyler i kræftcellerne.

Anvendelse

Denne type behandling anvendes ofte i kombination med kemoterapi.

5. Immunoterapi

Formål

Immunoterapi styrker kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræftcellerne.

Anvendelse

Immunoterapi er en relativt ny behandlingsform, der stadig er under udvikling.

dMMR-mutation

Det er nu blevet standardbehandling for alle patienter med dMMR-mutation i spiserør og mavesæk, at få Immunterapi. Derfor undersøges alle med disse kræftformer for dMMR-mutation.

Kombination af behandlingsformer

Ofte kombineres forskellige behandlingsformer for at opnå den bedste effekt. For eksempel kan en patient gennemgå kemoterapi før kirurgi, efterfulgt af strålebehandling og målrettet terapi.

Palliativ behandling

For patienter med fremskreden mavekræft, hvor helbredelse ikke er mulig, fokuseres behandlingen på at lindre symptomer og forbedre livskvaliteten.

Opfølgning

Efter endt behandling er det vigtigt med regelmæssige kontrolbesøg for at opdage eventuelle tilbagefald så tidligt som muligt.

Individuel behandlingsplan

Hver patient er unik, og behandlingen tilpasses den enkelte. Din behandler vil udarbejde en individuel plan baseret på en grundig vurdering af din situation.

Statistik

(tal fra Kræftens Bekæmpelse. Se links nederst på siden).

Hvor mange får mavesækskræft i Danmark

Antal nye tilfælde pr. år

Mænd: 508

Kvinder: 228

Antal der lever med diagnosen

(Gennemsnit for årene 2017-2021).

Mænd: 1.822

Kvinder: 992

Antal ved udgangen af 2021. Indbefatter både personer, som er i behandling eller går til kontrol og personer, der betragtes som raske.

Overlevelsen ved mavesækskræft

Efter 1 år

Mænd: 59 pct.

Kvinder: 61 pct.

Efter 5 år

Mænd: 30 pct.

Kvinder: 37 pct.

(Overlevelsen er defineret som ’relativ overlevelse’ for patienter diagnosticeret 2017-2021).

Efter 5-10 år vil risikoen for at dø af ens sygdom være meget mindre, så det næsten svarer til resten af befolkningen.

Hvor mange dør af mavesækskræft:

Dødsfald pr. år

Mænd: 295

Kvinder: 132

(Gennemsnit for årene 2017-2021.)

Prognose

Forskellige typer mavekræft har forskellige prognoser. Nogle typer er mere aggressive end andre.

Selvom prognosen for mavelkræft kan være udfordrende, er der flere ting, der kan gøres:

Tidlig opdagelse: Vær opmærksom på symptomerne og søg læge, hvis du oplever noget usædvanligt.
Fokus på livskvalitet: Behandling kan hjælpe med at lindre symptomer og forbedre livskvaliteten.
Støtte fra professionelle og pårørende: Det er vigtigt at have et godt netværk omkring sig.
Deltagelse i kliniske forsøg: Nye behandlingsmetoder bliver hele tiden udviklet.
Alternative tiltag: Der er rapporteret tilfælde med gode resultater for komplementære tiltag. Herunder anvendelse af Repurposed drugs.

Prognosen for mavekræft afhænger således af flere faktorer, herunder sygdommens stadie ved diagnosen, patientens alder og generelle helbred, valg af behandling samt responsen på denne. Tidlig opdagelse og behandling øger chancen for helbredelse.

Konklusion

Mavekræft er en kompleks sygdom med mange forskellige aspekter. Det er vigtigt at være opmærksom på symptomerne og søge læge, hvis du er bekymret. Gennem forskning og forbedrede behandlingsmetoder bliver udsigterne for patienter med mavekræft hele tiden bedre.

Endvidere kan du overveje at supplere din konventionelle behandling med mere komplementære behandlinger, hvis du har fået diagnosen kræft. At føle at man har indflydelse på udfaldet af behandling giver styrke og reducerer følelsen af at miste kontrollen over sit liv.

Se også Beslutningen

Se også Alternative Behandlinger Oversigt