Vulva- og Skedekræft – skemaoversigt
Metabolisk strategi mod kræft – Pathways blokering

Metaboliske strategier
Links

(Til menu)

Links

Alment

Dansk forskning: Metabolisk kontrol bør være et mål ved behandling af kræft (Dagens Medicin, 2023)

• Indhold: Fokus på stofskifte: Kræftceller ændrer kroppens stofskifte for at skaffe sig energi. Målet med strategien: Forskning søger at manipulere de metaboliske processer for at begrænse kræftcellernes vækst. Fordele for læseren: Strategien sigter mod at stabilisere stofskiftet og mindske risikoen for komplikationer.
  

Repurposed drugs

1. Benzimidazoler (Mebendazol/Fenbendazol)

• Link 1: Repurposing of Mebendazole as an Anticancer Agent: A Review (Research Journal of Pharmacy and Technology, 2025)
  • Relevans: Dette er en nyere oversigtsartikel, der opsummerer mebendazols virkningsmekanismer, herunder hvordan det stopper celledeling, forhindrer dannelse af blodkar (angiogenese) og fremkalder programmeret celledød (apoptose) i en lang række kræftformer.
• Link 2: Antiparasitic mebendazole shows survival benefit in 2 preclinical models of glioblastoma multiforme (Neuro-Oncology via PMC, 2011)
  • Relevans: Et specifikt og meget citeret præklinisk studie, der viser, hvordan både fenbendazol og mebendazol har effekt mod glioblastom (hjernekræft) i dyremodeller, primært ved at forstyrre cellernes mikrotubuli-struktur.
• Link 3: Mebendazole Exerts Anticancer Activity in Ovarian Cancer Cell Lines via Novel Girdin-Mediated AKT/IKKα/β/NF-κB Signaling Axis (PubMed, 2025)
  • Relevans: Mebendazol (MBZ) hæmmer vækst, migration og kræftstamceller i æggestokkræftceller ved at forstyrre cytoskelettet og blokere Akt/NF-κB pathways. Det inducerer cellecyklus-arrest og apoptose, hvilket gør det til en lovende behandling.
• Link 4: Transcriptome analysis displays new molecular insights into the mechanisms of action of Mebendazole in gastric cancer cells (PubMed, 2024)
  • Relevans: Undersøgelsen viser, at Mebendazol (MBZ) påvirker genudtryk i mavekræftceller, især ved at ændre histon- og inflammationsgener. Det kan have epigenetiske og immunologiske virkninger, hvilket kan forbedre patienters prognose. Flere studier er nødvendige for at forstå mekanismerne bedre.
• Link 5: Design, synthesis, and apoptotic antiproliferative action of new benzimidazole/1,2,3-triazole hybrids as EGFR inhibitors (Frontiers in Chemistry, 2024)
  • Relevans: Dette studie beskriver udviklingen af nye benzimidazol-baserede stoffer (hybrider), der viser stærk effekt som EGFR-hæmmere. EGFR er en velkendt og vigtig signalvej i mange kræftformer, og resultaterne viste, at de nye stoffer havde en potent antiproliferativ effekt, der i nogle tilfælde overgik standardbehandlingen erlotinib.
• Link 6: Metabolic Reprogramming and Potential Therapeutic Targets in Lymphoma (National Institutes of Health, 2023)
  • Indhold: En systematisk gennemgang af, hvordan lymfomceller omlægger deres stofskifte (fokus på høj glukoseoptagelse og deregulerede glykolyse-enzymer). Artiklen underbygger relevansen af at blokere glykolyse som en terapeutisk strategi, hvilket er centralt for især Burkitt’s Lymfom og DLBCL.
• Link 7: Overcoming cancer therapeutic bottleneck by drug repurposing (Nature, 2020)
  • Indhold: En autoritativ oversigtsartikel, der diskuterer drug repurposing som strategi til at overvinde terapeutisk modstandsdygtighed (bottleneck). Artiklen understøtter relevansen af Mebendazole ved at beskrive, hvordan det reducerer GLI1-ekspression, hvilket er en mekanisme, der er relevant for væksthæmning i kræftceller.
• Link 8: Repurposing Drugs in Oncology (ReDO)—chloroquine and hydroxychloroquine as anti-cancer agents (National Institutes of Health, 2017)
  • Indhold: Oversigtsartikel fra ReDO-projektet, der bekræfter, at Hydroxychloroquine (HCQ) har bredspektrede effekter, herunder autofagi-hæmning, p53-aktivering og påvirkning af tumormikromiljøet.

Binyrebarkkræft:

• Link 9: Repurposing existing therapies for adrenal cancer (ESMO Open, 2023)
  • Indhold: Et videnskabeligt abstract, der beskriver en metode til at identificere eksisterende, godkendte lægemidler, der kan genanvendes mod binyrebarkkræft. Studiet anvender genetiske analyser til at udpege medicin, der potentielt kan ramme sygdommens specifikke svagheder.

Blærekræft og Urinlederkræft:

• Link 10: Critical dysregulated signaling pathways in drug resistance: highlighting the repositioning of mebendazole for cancer therapy (Frontiers in Pharmacology, 2025)
  • Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der beskriver Mebendazols potentiale til at overvinde medicinresistens. Artiklen gennemgår, hvordan stoffet rammer flere signalveje samtidig ved at hæmme tumorens blodforsyning, fremme celledød og blokere celledeling.

Hjernekræft:

• Link 11: The therapeutic potential of repurposed mebendazole, alone or in combination, against brain tumors (PMC, 2025)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang, der beskriver mebendazols potentiale mod hjernetumorer. Artiklen fremhæver stoffets evne til at krydse blod-hjerne-barrieren og dets virkning mod kræftceller, enten alene eller i kombination med anden behandling.
• Link 12: Repurposing the anthelmintic drug mebendazole in combination with radiotherapy (Oxford Academic, 2025)
  • Indhold: Et helt nyt studie, der påviser mebendazols evne til at stoppe celledeling (antiproliferativ effekt) i gliom-modeller. Undersøgelsen belyser virkningen ved celle-cyklus stop, hvilket er centralt for at bremse tumorvækst.

Myelomatose/ Knoglemarvskræft:

• Link 13: Critical dysregulated signaling pathways in drug resistance: highlighting the repositioning of mebendazole for cancer therapy (PubMed, 2025)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang, der beskriver mebendazols evne til at ramme flere signalveje samtidig, herunder mikrotubuli-dannelse og kræftcellers stofskifte. Artiklen fremhæver stoffets potentiale til at overvinde resistens og inducere apoptose.

Nyrekræft:

• Link 14: Critical dysregulated signaling pathways in drug resistance: highlighting the repositioning of mebendazole for cancer therapy (Frontiers in Pharmacology, 2025)
  • Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der beskriver Mebendazols virkningsmekanismer, herunder inaktivering af overlevelsesproteinet Bcl-2. Artiklen gennemgår, hvordan stoffet kan genanvendes til kræftbehandling for at overvinde resistens og fremme celledød ved at blokere vitale signalveje.

Prostatakræft:

• Link 15: Benzimidazole as Novel Therapy for Hormone-Refractory Prostate Cancer (dtic.mil, 2011)
  • Indhold: Rapport, der viser, at Benzimidazol-behandling forlænger overlevelsestiden for mus med prostatakræft-metastaser og hæmmer væksten af prostatakræftceller. Dette understøtter stoffets rolle som anti-metastatisk middel ved at hæmme Mikrotubuli (cellens skelet).
• Link 16: Benzimidazole and its derivatives as cancer therapeutics (National Institutes of Health, 2022)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver Benzimidazolers bioaktivitet som potente anticancer-midler. Artiklen validerer, at stofferne virker ved at hæmme mikrotubuli (cellens skelet) og fremkalde celledød, hvilket er kernestrategien mod metastatisk prostatakræft.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

1.A Celecoxib

Binyrebarkkræft:

• Link 1: Luteinizing Hormone/Human Chorionic Gonadotropin Receptor and Cyclooxygenase-2 Expression in Adrenocortical Carcinoma (Oxford Academic, 2024)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der undersøger vævsprøver fra binyrebarkkræft. Resultaterne viser, at COX-2 enzymet findes i størstedelen af både de primære tumorer og i metastaserne, hvilket leverer det biologiske grundlag for at behandle med en COX-2 hæmmer.

Blærekræft og Urinlederkræft:

• Link 2: Celecoxib Synergistically Enhances MLN4924-Induced Cytotoxicity via AKT and ERK Pathways in Human Urothelial Carcinoma (PubMed, 2022)
  • Indhold: Forskning, der demonstrerer, hvordan Celecoxib (COX-2 hæmmer) forstærker effekten af anden behandling ved at lukke ned for overlevelses-signalerne AKT og ERK i urotheliale kræftceller.

Myelomatose/ Knoglemarvskræft:

• Link 3: Overexpression of cyclooxygenase-2 in multiple myeloma: association with reduced survival (PubMed, 2005)
  • Indhold: Et nøglestudie, der fastslår, at COX-2 enzymet ofte er overudtrykt i myelomatose og er forbundet med dårligere overlevelse. Det understøtter brugen af COX-2 hæmmere som Celecoxib til at bremse sygdommen.

Nyrekræft:

• Link 4: Celecoxib in oncology: targeting the COX-2/PGE 2 axis to prevent cancer progression (Frontiers, 2025)
  • Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der beskriver, hvordan Celecoxib hæmmer COX-2 og PGE2-signalvejen. Artiklen forklarer, at dette reducerer udtrykket af vækstfaktoren VEGF, hvilket stopper dannelsen af nye blodkar (angiogenese) og dermed bremser tumorvækst og spredning.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

2. Desloratadin

• Link 1: Repurposing Cationic Amphiphilic Antihistamines for Cancer Treatment (Science Direct, 2016)
  • Relevans: Et registerstudie viste, at visse antihistaminer (som loratadin) var forbundet med lavere dødelighed hos patienter med fremskreden lungekræft (NSCLC). Effekten var stærkest, når det blev givet sammen med kemoterapi, da stofferne viste sig at øge kræftcellers følsomhed over for behandlingen.
• Link 2: Desloratadine and loratadine stand out among common H₁-antihistamines for association with improved breast cancer survival (PubMed, 2020)
  • Relevans: Forskere anbefaler kliniske forsøg med de sikre antihistaminer desloratadin og loratadin som en potentiel behandling mod brystkræft.
• Link 3: Desloratadine mitigates hepatocellular carcinoma in rats: Possible contribution of TLR4/MYD88/NF-κB pathway (PubMed, 2025)
  • Relevans: Desloratadin kan beskytte leveren og reducere inflammation i leverkræft hos rotter ved at modulere inflammationsveje og have antioxidative virkninger, hvilket gør det til en potentiel behandling for HCC.
• Link 4: H1 Antihistamines—Promising Candidates for Repurposing in the Context of the Development of New Therapeutic Approaches to Cancer Treatment (Cancers, 2024)
  • Relevans: En nyere oversigtsartikel, der fremhæver potentialet i antihistaminer. Studiet nævner specifikt, at desloratadin var effektivt i alle undersøgte immunogene kræfttyper (bl.a. mave, bugspytkirtel, tyktarm, bryst og lunge), hvilket understøtter dets rolle i at modulere immunresponset mod kræft.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

3. Dipyridamol

• Link 1: Dipyridamole prevents triple-negative breast-cancer progression (Clinical & Experimental Metastasis, 2013)
  • Relevans: Et stærkt præklinisk studie, der viser, hvordan dipyridamol både hæmmer væksten af den primære tumor og dannelsen af metastaser i en model af trippel-negativ brystkræft, bl.a. ved at påvirke immunmiljøet i tumoren.
• Link 2: Reverse screening approach to identify potential anti-cancer targets of dipyridamole (PubMed, 2016)
  • Relevans: Forskere har brugt computermodeller til at afdække, hvorfor lægemidlet Dipyridamol (DIP) forstærker effekten af kemoterapi som 5-fluorouracil (5-FU). Studiet forudsiger, at Dipyridamol virker ved at blokere det enzym (DPD), der normalt nedbryder kemoterapien. Dette kan forklare, hvorfor kemoterapien bliver mere effektiv og har færre bivirkninger.

Hudkræft:

• Link 3: Repurposing of the Cardiovascular Drug Statin for the Treatment of Cancers: Efficacy of Statin-Dipyridamole Combination Treatment in Melanoma Cell Lines (PubMed, 2024)
  • Relevans: Kombination af statin og dipyridamol kan forbedre behandling af melanom ved at reducere cellevækst, især sammen med BRAF-hæmmeren vemurafenib.
• Link 4: PRUNE1 (located on chromosome 1q21.3) promotes multiple myeloma with 1q21 Gain by enhancing the links between purine and mitochondrion (PubMed, 2023)
  • Relevans: Denne undersøgelse viser bl.a., at dipyridamol effektivt kan hæmme proliferation af MM-celler med højt PRUNE1-udtryk både in vitro og in vivo, hvilket åbner nye muligheder for behandling af denne patientgruppe.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

4. Disulfiram (Antabus)

• Link 1: Disulfiram/Copper Induces Antitumor Activity against Both Nasopharyngeal Cancer Cells and Cancer-Associated Fibroblasts (Cancers, 2020)
  • Relevans: Denne artikel beskriver, hvordan kombinationen af disulfiram og kobber (DSF/Cu) virker dræbende på både kræftceller og de omkringliggende “hjælper-celler” (fibroblaster) via oxidativt stress og ferroptose.
• Link 2: Disulfiram and copper combination therapy targets NPL4, cancer stem cells and extends survival in a medulloblastoma model (PLOS ONE, 2021)
  • Relevans: Dette studie underbygger påstanden om, at disulfiram rammer kræftstamceller. Det viser, hvordan DSF/Cu specifikt rammer stamcelle-markører som ALDH og forlænger overlevelsen i en model af en hjernetumor.
• Link 3: DDTC-Cu(I) Nano-MOF Induces Ferroptosis by Targeting SLC7A11/GPX4 Signal in Colorectal Cancer (PubMed, 2025)
  • Relevans: Denne undersøgelse viser, at nanomedicinen Cu-BTC@DDTC, hvor disulfiram (DSF) er omdannet til sin metabolit, diethyldithiocarbamate (DDTC), indlejret i en metal-organic framework, har stærk antitumoraktivitet ved at hæmme cellevækst, migration og invasion. Den virker ved at inducere ferroptose gennem SLC7A11/GPX4-pathwayet, hvilket gør den til et lovende alternativ i kræftbehandling via genbrug af eksisterende lægemidler.
• Link 4: Employing a drug repurposing strategy to identify B-cell lymphoma-2 (BCL-2) inhibitors with anticancer potential: An in silico and in vitro based study (National Institutes of Health, 2025)
  • Indhold: Beskriver brugen af drug repurposing til at identificere stoffer, der specifikt kan hæmme BCL-2-proteinet. Dette validerer den strategi, der anvendes i skemaet, hvor Disulfiram (som rammer stamceller og proteiner) bruges mod Follikulært Lymfom, der er BCL-2-drevet.
• Link 5: Targeting ALDH1A1 by disulfiram/copper complex inhibits non-small cell lung cancer recurrence driven by ALDH-positive cancer stem cells (National Institutes of Health, 2016)
  • Indhold: Et studie, der specifikt viser, hvordan Disulfiram/kobber-komplekset målrettet hæmmer ALDH1A1-positive kræftstamceller. Dette understøtter Disulfirams Høj relevans (2) i Triple Negativ og Metaplastisk brystkræft, da disse subtyper ofte er afhængige af ALDH-enzymet for overlevelse.
• Link 6: ALDH and cancer stem cells: Pathways, challenges, and therapeutic opportunities (ScienceDirect.com, 2024)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver ALDH-enzymerne som en central markør og driver for kræftstamceller (CSCs). Artiklen validerer, at ALDH-enheder spiller en rolle i CSC-progression og kan forårsage resistens over for behandling.

Binyrebarkkræft:

• Link 7: Cancer Stemness Associated With Prognosis and the Immune Microenvironment in Adrenocortical Carcinoma (National Institutes of Health, 2021)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der identificerer kræftstamceller som en afgørende faktor for resistens og tilbagefald ved binyrebarkkræft. Artiklen understreger behovet for nye strategier, der specifikt rammer disse cellers egenskaber (stemness), da standardbehandling ofte kommer til kort over for netop denne celletype.
• Link 8: Pharmacogenomic analysis in adrenocortical carcinoma reveals genetic features associated with mitotane sensitivity and potential therapeutics (PubMed, 2024)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der gennem omfattende lægemiddel-screening identificerer Disulfiram som en effektiv behandling mod binyrebarkkræftceller. Undersøgelsen fremhæver Disulfiram som en stærk kandidat til genanvendelse (repurposing), især til at ramme de kræftformer, der udviser følsomhed over for specifikke metaboliske påvirkninger.

Blærekræft og Urinvejskræft:

• Link 9: Systematic chemical screening identifies disulfiram as a repurposed drug that enhances sensitivity to cisplatin in bladder cancer (PubMed, 2019)
  • Indhold: Et nøglestudie, der identificerer Disulfiram som en effektiv kandidat til at bryde resistens over for kemoterapien Cisplatin i blærekræft. Mekanismen involverer blokering af pumper, der ellers smider medicinen ud af cellen.

Bugspytkirtelkræft:

• Link 10: Disulfiram: A novel repurposed drug for cancer therapy (MedNexus, 2024)
  • Indhold: En helt ny oversigtsartikel fra 2024, der opsummerer de mekanismer, hvorved Disulfiram (i kombination med kobber) bekæmper kræft. Artiklen fokuserer især på stoffets evne til at skabe oxidativt stress (ROS) inde i kræftcellerne og dermed hæmme deres vækst.

Hjernekræft:

• Link 11: Disulfiram: A novel repurposed drug for cancer therapy (PMC, 2024)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang der beskriver disulfirams mekanismer mod kræft, herunder evnen til at ramme kræftstamceller, hæmme NF-kB og omvende resistens over for kemoterapi. Artiklen fremhæver stoffets potentiale som repurposed drug.
• Link 12: Disulfiram in glioma: Literature review of drug repurposing (Frontiers in Pharmacology, 2022)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang, der beskriver disulfirams potentiale mod gliomer. Artiklen fokuserer på stoffets evne til at overvinde resistens og ramme kræftstamceller, hvilket gør det til en lovende kandidat til genanvendelse (repurposing).

Knoglekræft:

• Link 13: Disulfiram reduces metastatic osteosarcoma tumor burden in vitro and in vivo (Europe PMC, 2018)
  • Indhold: Et studie der viser, at Disulfiram (Antabus) fungerer som en hæmmer af ALDH-enzymet og effektivt reducerer spredning (metastase) af osteosarkom-celler. Resultaterne bekræfter stoffets potentiale til at bremse sygdommen både i laboratorieforsøg og i levende organismer.
• Link 14: Exploiting the Stemness and Chemoresistance Transcriptome of Ewing Sarcoma to Identify Candidate Therapeutic Targets and Drug-Repurposing Candidates (PubMed Central, 2023)
  • Indhold: Et helt nyt studie fra 2024, der undersøger strategier til at ramme de resistente stamceller i Ewings Sarkom. Studiet identificerer specifikke sårbarheder og peger på repurposed drugs som en effektiv vej til at blokere disse cellers overlevelse og forhindre tilbagefald.

Myelomatose/ Knoglemarvskræft:

• Link 15: Alcohol-abuse drug disulfiram targets cancer via p97 segregase adapter NPL4 (Nature, 2017)
  • Indhold: Et meget anerkendt studie, der afdækker disulfirams virkningsmekanisme: Det blokerer cellens evne til at håndtere protein-affald (via p97/NPL4 pathway). Da myelomatose-celler producerer enorme mængder protein, er de ekstremt sårbare over for denne blokering.
• Link 16: The power of proteasome inhibition in multiple myeloma (PubMed, 2018)
  • Indhold: En oversigtsartikel, der beskriver, hvorfor proteasom-hæmning er rygraden i myelomatose-behandling, og hvordan stoffer som disulfiram kan bidrage til denne effekt.

Nyrekræft:

• Link 17: Overcoming the compensatory increase in NRF2 induced oxidative stress via the synergistic action of disulfiram/copper in renal cell carcinoma (ScienceDirect, 2023)
  • Indhold: Et nyere studie, der demonstrerer, at kombinationen af Disulfiram og kobber effektivt reducerer levedygtigheden af nyrekræftceller. Artiklen viser, at behandlingen hæmmer cellernes evne til at invadere og migrere (sprede sig) og samtidig forstyrrer de mekanismer, cellerne bruger til at opretholde resistens.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

5. Doxycyclin

• Link 1: Matrix metalloproteinase 9 implication during colorectal carcinogenesis. Effect of doxycycline (PubMed, 2025)
  • Relevans: Overekspression af MMP9 opstår tidligt under kolorektal carcinogenese, og doxycyklin kan kontrollere den patologiske omdannelse af colonmucosa til ACF-kluster ved at formindske MMP9-aktiviteten.
• Link 2: Doxycycline, an Inhibitor of Mitochondrial Biogenesis, Effectively Reduces Cancer Stem Cells (CSCs) in Early Breast Cancer Patients: A Clinical Pilot Study (PubMed, 2018)
  • Relevans: Et pilotstudie på brystkræftpatienter viser, at antibiotikummet doxycyclin ser ud til at kunne fjerne de aggressive kræftstamceller (CSC). Dette blev målt ved et fald i de kendte stamcelle-markører (CD44 og ALDH1). Selvom resultaterne er lovende, er større studier nødvendige for at bekræfte fundet.
• Link 3: Doxycycline, Azithromycin and Vitamin C (DAV): A potent combination therapy for targeting mitochondria and eradicating cancer stem cells (CSCs) (PubMed, 2019)
  • Relevans: En kombination af to antibiotika (Doxycyclin og Azithromycin) og C-vitamin virker som en “metabolisk fælde”, der i laboratorieforsøg stoppede over 90% af brystkræftstamcellers vækst ved at lamme deres energiproduktion.
• Link 4: The Impact of Doxycycline as an Adjunctive Therapy on Prostate-Specific Antigen, Quality of Life, and Cognitive Function in Metastatic Prostate Cancer Patients: A Phase II Randomized Controlled Trial (PubMed, 2025)
  • Relevans: Doxycyklin kan hjælpe ved metastatisk prostatakræft ved at sænke PSA og forbedre livskvalitet. Yderligere større studier er nødvendige for at bekræfte dette.
• Link 5: Doxycycline Restores Gemcitabine Sensitivity in Preclinical Models of Multidrug-Resistant Intrahepatic Cholangiocarcinoma (Cancers, 2025)
  • Relevans: Et meget relevant præklinisk studie, der viser, at doxycyclin kan overvinde resistens over for kemoterapien gemcitabin i intrahepatisk galdegangskræft (iCCA). Kombinationen af doxycyclin og gemcitabin førte til markant reduceret tumorvækst i dyremodeller, bl.a. ved at inducere apoptose og ramme kræftstamcellerne.
• Link 6: Doxycycline sensitizes renal cell carcinoma to chemotherapy by preferentially inhibiting mitochondrial translation (PubMed, 2021)
  • Indhold: Dette studie viser, at doxycyclin kan gøre nyrekræftceller mere følsomme over for kemoterapi. Mekanismen er, at doxycyclin specifikt hæmmer kræftcellernes mitokondrier (cellens kraftværker), hvilket forstyrrer deres energiproduktion og gør dem mere sårbare over for den celleskade, som kemoterapien forårsager.
• Link 7: Targeting Mitochondria for Treatment of Chemoresistant Ovarian Cancer (MDPI, 2019)
  • Indhold: En artikel, der specifikt beskriver, hvordan man kan angribe kræftcellernes kraftværker (mitokondrier) for at bekæmpe resistent æggestokkræft – præcis den mekanisme, Doxycyclin bruger.
• Link 8: Metabolic Reprogramming and Potential Therapeutic Targets in Lymphoma (National Institutes of Health, 2023)
  • Indhold: En systematisk gennemgang af, hvordan lymfomceller omlægger deres stofskifte (fokus på høj glukoseoptagelse og deregulerede glykolyse-enzymer). Artiklen underbygger relevansen af at blokere glykolyse som en terapeutisk strategi, hvilket er centralt for især Burkitt’s Lymfom og DLBCL.
• Link 9: Metformin: The Answer to Cancer in a Flower? Current Knowledge and Future Prospects of Metformin as an Anti-Cancer Agent in Breast Cancer (National Institutes of Health, 2019)
  • Indhold: En oversigtsartikel, der beskriver, hvordan kombinationsstrategier er nødvendige mod aggressivt B-celle lymfom. Artiklen understøtter relevansen af at kombinere midler (som Metformin og Doxycyclin), der blokerer mTORC1-signalvejen og relaterede vækstmekanismer.
• Link 10: Harnessing Drug Repurposing to Combat Breast Cancer by Targeting Altered Metabolism and EMT (ACS Publications, 2024)
  • Indhold: En ny oversigtsartikel (2024), der specifikt validerer strategien for Doxycyclin og Hydroxychloroquin ved at fokusere på metabolisk reprogrammering og targeting af stamcelle-egenskaber i brystkræft. Dette understøtter Hovedstrategi (1)-status for begge midler i metaplastisk brystkræft.
• Link 11: Unraveling the role of mitochondrial dynamics in cancer eradication: a review (ScienceDirect.com, 2025)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, hvordan mitokondriel dynamik er en sårbarhed for kræftceller. Artiklen validerer, at targeting af mitokondrier repræsenterer en terapeutisk strategi for at eliminere kræftstamceller.
• Link 12: Hydroxychloroquine: Key therapeutic advances and mechanistic insights for cancer (ScienceDirect.com, 2023)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver Hydroxychloroquine (HCQ) som et lovende anticancermiddel, der kan bekæmpe kræft gennem autofagi-hæmning. Artiklen understøtter HCQ’s Hovedstrategi (1) mod resistens, da autofagi er den primære flugtvej.
• Link 13: Doxycycline reverses epithelial-to-mesenchymal transition and suppresses the proliferation and metastasis of lung cancer cells (Oncotarget, 2015)
  • Indhold: Studie, der viser, at Doxycyclin hæmmer celledeling, metastase og vender epithelial-to-mesenchymal transition (EMT), hvilket er en essentiel mekanisme for EGFR-resistente stamceller.

Analkræft:

• Link 14: HPV-associated differential regulation of tumor metabolism in oropharyngeal head and neck cancer (PMC, 2017)
  • Indhold: Studie der sammenligner stofskiftet i HPV-positive og HPV-negative kræftceller. Det viser, at HPV-positive celler (hoved-halskræft, der også er HPV-drevet) udnytter mitokondriel respiration mere effektivt end HPV-negative, hvilket giver et vigtigt mål for metabolisk blokering.

Binyrebarkkræft:

• Link 15: Targeting the Mitochondrial Metabolic Network: A Promising Strategy for Cancer Treatment (National Institutes of Health, 2020)
  • Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der beskriver strategien ved at ramme kræftcellers mitokondrier. Artiklen fremhæver Doxycyklin som en af de mest lovende kandidater til at blokere mitokondriel funktion og dermed kvæle energitilførslen til tumorer med højt stofskifte.

Blodkræft:

• Link 16: Targeting mitochondrial metabolism in acute myeloid leukemia (PubMed, 2022)
  • Indhold: Et studie der analyserer betydningen af kræftcellers energifabrikker (mitokondrier) for overlevelsen af leukæmi-stamceller. Forskningen underbygger strategien om at anvende stoffer som Doxycyclin til at hæmme mitokondriel proteinsyntese og dermed fjerne energiforsyningen til de mest aggressive celler.

Hjernekræft:

• Link 17: Anti-Tumor Effect of Doxycycline on Glioblastoma Cells (ResearchGate, 2007)
  • Indhold: Et nyere studie, der undersøger doxycyclins effekt på glioblastom-celler. Resultaterne bekræfter, at stoffet virker som en hæmmer af matrix metalloproteinaser (MMP’er), hvilket er afgørende for at forhindre kræftcellerne i at invadere det omkringliggende hjernevæv.
• Link 18: Matrix Metalloproteinases in Glioma: Drivers of Invasion (MDPI, 2025)
  • Indhold: En nyere oversigtsartikel, der identificerer matrix metalloproteinaser (MMP) som centrale drivere for invasion ved gliom. Teksten diskuterer doxycyclins rolle som en MMP-hæmmer i forsøget på at bremse denne spredning.

Knoglekræft:

• Link 19: Doxycycline inhibits the progression of metastases in early-stage osteosarcoma (Europe PMC, 2022)
  • Indhold: Et studie der dokumenterer Doxycyclins evne til at hæmme spredning af osteosarkom. Artiklen beskriver, hvordan stoffet nedregulerer de enzymer (MMP) og vækstfaktorer (VEGF), som kræftcellerne bruger til at invadere væv og danne blodkar, hvilket bekræfter dets potentiale til at bremse sygdomsudviklingen.

Myelomatose/ Knoglemarvskræft:

• Link 20: Doxycycline Plus Bortezomib-Containing Regimens for the Treatment of Light-Chain Amyloidosis (PubMed, MDPI, 2024)
  • Indhold: Et nyt studie, der viser, at doxycyclin kan forbedre behandlingen af AL amyloidose (en tilstand tæt beslægtet med myelomatose). Doxycyclin hæmmer dannelsen af skadelige protein-fibriller og beskytter organerne.

Nyrekræft:

• Link 21: Doxycycline sensitizes renal cell carcinoma to cisplatin via inhibiting mitochondrial DNA translation (PubMed, 2021)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der viser, at Doxycyklin hæmmer dannelsen af mitokondrie-DNA i nyrekræftceller. Dette forstyrrer cellernes energiproduktion (respiration) og gør dem samtidig markant mere følsomme over for kemoterapi (cisplatin), hvilket understøtter strategien om at ramme kræftcellernes metabolisme.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

6. Hjertemagnyl (Aspirin)

• Link 1: Aspirin and cancer survival: a systematic review and meta-analyses of 118 observational studies of aspirin and 18 cancers (British Journal of Cancer, 2021)
  • Relevans: En meget stor og omfattende oversigtsartikel (meta-analyse), der samler data fra 118 studier. Den konkluderer, at der er en overbevisende sammenhæng mellem regelmæssig brug af aspirin og forbedret overlevelse for en lang række kræftformer, især tarmkræft.
• Link 2: Long-term use of low-dose aspirin for cancer prevention: A 20-year longitudinal cohort study of 1,506,525 Hong Kong residents (PubMed, 2025)
  • Relevans: Langvarig lavdosis aspirin (over 10 år) reducerer risikoen for kræft, især lunge-, bryst- og tyktarmskræft, samt kræftrelateret dødelighed. Effekten er stærkere med længere brug og kan starte allerede fra 40-års alderen.
• Link 3: Mechanisms of Colorectal Cancer Prevention by Aspirin—A Literature Review and Perspective on the Role of COX-Dependent and -Independent Pathways (Cancers, 2020)
  • Relevans: Denne artikel går i dybden med hvordan aspirin virker. Den forklarer den velkendte COX-hæmmende (anti-inflammatoriske) mekanisme, men diskuterer også nyere forskning i COX-uafhængige mekanismer, hvilket underbygger, hvorfor aspirin har så bred en virkning.
• Link 4: Prolonged Low-Dose Administration of FDA-Approved Drugs for Non-Cancer Conditions: A Review of Potential Targets in Cancer Cells (PubMed, 2025)
  • Relevans: Selvom FDA-godkendte lægemidler som aspirin og metformin kan sænke kræftforekomsten, er de præcise mekanismer endnu uklare. Langvarig lavdosis behandling kan potentielt forebygge metastaser hos udvalgte patienter.
• Link 5: Aspirin Does Not Limit Recurrence, Improve Survival in CRC Liver Metastases (Journal of Clinical Oncology, 2025)
  • Relevans: Et stort, randomiseret, placebo-kontrolleret fase 3-studie (ASAC-studiet) viste overraskende, at en lav dosis aspirin ikke forbedrede den sygdomsfri overlevelse eller den samlede overlevelse hos patienter med levermetastaser fra tyktarmskræft. Dette er et vigtigt, nyt resultat, der udfordrer tidligere observationelle data for denne specifikke patientgruppe.
• Link 5: Blockade of beta-adrenergic receptors reduces cancer growth and enhances the response to anti-CTLA4 therapy by modulating the tumor (Nature, 2022)
  • Indhold: En videnskabelig artikel, der bekræfter, at blokering af beta-adrenerge receptorer (Propranolol) reducerer kræftvækst og forbedrer effekten af immunterapi. Dette understøtter Propranolols Hovedstrategi (1)-status i Inflammatorisk Brystkræft (IBC) og metastatisk sygdom, hvor stress- og immunmodulering er afgørende.
• Link 6: BRAF Mutations in Melanoma: Biological Aspects and Therapeutic Approaches (National Institutes of Health, 2023)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, at kombinationsbehandlinger sigter mod at hæmme forskellige transduktionsveje, der er kritiske for kræftcellers overlevelse. Dette validerer den overordnede strategi i skemaet om at angribe både MAPK og alternative veje for at forhindre resistens.
• Link 7: Repurposing Aspirin as a Potent Anti-Cancer Agent (Dove Medical Press, 2025)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver Aspirins evne til at hæmme COX-2 og derved ikke blot reducere inflammation, men også forstyrre tumorfremmende signalveje involveret i kræftudvikling. Dette validerer Hovedstrategi (1) i den inflammationsdrevne KRAS-muterede kræft.
• Link 8: The hexacarbonyldicobalt derivative of aspirin acts as a CO-releasing NSAID on malignant mesothelioma cells (National Institutes of Health, 2013)
  • Indhold: Studie, der viser, at et derivat af Aspirin virker som en CO-frigivende NSAID, der er mere potent end cisplatin i at hæmme cellevækst i mesotheliomceller ved at hæmme det anti-apoptotiske protein NF-κB.
• Link 9: Aspirin activates the NF-kappaB signalling pathway and induces apoptosis in intestinal neoplasia in two in vivo models of human colorectal cancer (Oxford Academic, 2007)
  • Indhold: Studie, der viser, at Aspirin modulerer NF-κB-signalvejen og fremmer celledød i tarmkræftceller i dyremodeller. Dette validerer Aspirins Hovedstrategi (1) mod den inflammatoriske driver.

Bugspytkirtelkræft:

• Link 10: Long-term aspirin use influences the probability of distant metastases and operability in patients with pancreatic ductal adenocarcinoma (NIH, PubMed, 2025)
  • Indhold: Et klinisk studie, der undersøger effekten af længerevarende brug af hjertemagnyl (aspirin) hos patienter med bugspytkirtelkræft. Resultaterne viser, at patienter, der tog aspirin, havde en signifikant lavere risiko for at have fjernmetastaser ved diagnosetidspunktet, og at flere var egnede til operation, hvilket underbygger stoffets evne til at bremse sygdommens spredning.

Galdeblære- og Galdevejskræft:

• Link 11: Aspirin and Statin Use and the Risk of Gallbladder Cancer (ResearchGate, 2025)
  • Indhold: Et nyt studie, der evaluerer sammenhængen mellem statinbrug og risikoen for galdeblærekræft. Resultaterne viser, at statiner (især i kombination med aspirin) er forbundet med en stærkt reduceret risiko for at udvikle sygdommen, hvilket understøtter deres potentiale til at hæmme kræftudvikling i galdevejene.

Mavekræft:

• Link 12: Aspirin use associated with a decreased risk of gastric cancer (PubMed/Cancer Epidemiology, 2025)
  • Indhold: Et nyt studie fra 2025, der underbygger aspirins rolle i forebyggelse og behandling af mavekræft. Resultaterne viser en signifikant nedsat risiko for sygdommen, hvilket støtter teorien om aspirins anti-inflammatoriske og kræfthæmmende virkning i mavesækken.

Myelomatose/ Knoglemarvskræft:

• Link 13: Regular Aspirin Use and Mortality in Multiple Myeloma (National Institutes of Health, 2021)
  • Indhold: En videnskabelig artikel, der undersøger effekten af aspirin hos patienter med myelomatose. Studiet fremhæver, at blodfortyndende behandling er afgørende for patienter, der modtager immunmodulerende medicin (f.eks. lenalidomid), da disse øger risikoen for blodpropper. Samtidig peger data på en sammenhæng mellem aspirin-brug og reduceret dødelighed.

Tarmkræft:

• Link 14: Low-Dose Aspirin for PI3K-Altered Localized Colorectal Cancer (New England Journal of Medicine, 2025)
  • Indhold: Et klinisk studie, der undersøger effekten af lavdosis aspirin hos patienter med tarmkræft. Resultaterne indikerer, at aspirin reducerer risikoen for tilbagefald, især hos patienter med genetiske ændringer i PI3K-signalvejen, hvilket understøtter en målrettet brug af stoffet.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

7. Hydroxychloroquin

• Link 1: The imidazoline I₂ receptor agonist 2-BFI enhances cytotoxic activity of hydroxychloroquine by modulating oxidative stress, energy-related metabolism and autophagic influx in human colorectal adenocarcinoma cell lines (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et nyt studie viser, at stoffet 2-BFI (en imidazoline I2-receptor agonist) markant forstærker den celledræbende effekt af autofagi-hæmmeren hydroxychloroquin (HCQ) mod tarmkræftceller. Kombinationen virker ved at skabe øget oxidativt stress og forstyrre kræftcellernes stofskifte og overlevelsesmekanismer.
• Link 2: Malaria Drug Could Combat Chemotherapy-Resistant Head and Neck Cancers (UPMC, 2022)
  • Relevans: Dette er en letforståelig opsummering af et studie, der viser et helt konkret eksempel på, hvordan hydroxychloroquin bruges til at overvinde kemo-resistens. Det forklarer, hvordan stoffet kan “gen-sensibilisere” kræftceller, så kemoterapien virker igen.
• Link 3: Therapeutic Modulation of Autophagy in Leukaemia and Lymphoma (National Institutes of Health, 2019)
  • Indhold: En oversigtsartikel, der fokuserer på autofagiens rolle i udviklingen af både leukæmi og lymfom. Artiklen beskriver, hvordan blokering af denne cellulære overlevelsesmekanisme er en terapeutisk strategi i blodkræft, hvilket understøtter relevansen af Hydroxychloroquin i alle lymfom-kolonner.
• Link 4: Harnessing Drug Repurposing to Combat Breast Cancer by Targeting Altered Metabolism and EMT (ACS Publications, 2024)
  • Indhold: En ny oversigtsartikel (2024), der specifikt validerer strategien for Doxycyclin og Hydroxychloroquin ved at fokusere på metabolisk reprogrammering og targeting af stamcelle-egenskaber i brystkræft. Dette understøtter Hovedstrategi (1)-status for begge midler i metaplastisk brystkræft.
• Link 5: Unraveling the role of mitochondrial dynamics in cancer eradication: a review (ScienceDirect.com, 2025)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, hvordan mitokondriel dynamik er en sårbarhed for kræftceller. Artiklen validerer, at targeting af mitokondrier repræsenterer en terapeutisk strategi for at eliminere kræftstamceller.
• Link 6: Hydroxychloroquine: Key therapeutic advances and mechanistic insights for cancer (ScienceDirect.com, 2023)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver Hydroxychloroquine (HCQ) som et lovende anticancermiddel, der kan bekæmpe kræft gennem autofagi-hæmning. Artiklen understøtter HCQ’s Hovedstrategi (1) mod resistens, da autofagi er den primære flugtvej.
• Link 7: Combining EGFR-TKI With SAHA Overcomes EGFR-TKI-Acquired Resistance by Reducing the Protective Autophagy in Non-Small Cell Lung Cancer (Frontiers, 2022)
  • Indhold: Studie, der konkluderer, at den tumorhæmmende effekt af EGFR-TKI’er forstærkes markant, når man hæmmer autofagi med en autofagi-hæmmer. Resultatet bekræfter, at autofagi er en central resistensmekanisme, der skal blokeres (hvilket Hydroxychloroquin og andre autofagi-hæmmere gør).
• Link 8: The role and implication of autophagy in cholangiocarcinoma (Nature, 2023)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der understøtter Hydroxychloroquins (1) Hovedstrategi. Artiklen beskriver den terapeutiske strategi om at hæmme autofagi, en central overlevelsesmekanisme, som mesotheliomceller er stærkt afhængige af.
• Link 9: Autophagy Correlates with the Therapeutic Responsiveness of Malignant Pleural Mesothelioma in 3D Models (National Institutes of Health (NIH), 2015)
  • Indhold: Et fundamentalt studie, der viser, at autofagi spiller en central rolle i mesotheliomcellers respons på behandling. Dette understøtter, at Hydroxychloroquins blokering af autofagi er en Hovedstrategi (1) mod overlevelsesmekanismerne i Mesotheliom.
• Link 10: Repurposing Drugs in Oncology (ReDO)—chloroquine and hydroxychloroquine as anti-cancer agents (National Institutes of Health, 2017)
  • Indhold: Oversigtsartikel fra ReDO-projektet, der bekræfter, at Hydroxychloroquine (HCQ) har bredspektrede effekter, herunder autofagi-hæmning, p53-aktivering og påvirkning af tumormikromiljøet.
• Link 11: Role of mTOR through Autophagy in Esophageal Cancer Stemness (PMC – NIH, 2022)
  • Indhold: Undersøgelse af kræftstamceller (CSCs) i spiserørskræft, der viser, at hæmning af cellens affaldssystem (autofagi) reducerer stamcelleegenskaberne. Dette validerer Hydroxychloroquins Hovedstrategi ved at angribe overlevelsesmekanismer uafhængigt af kemoterapi.
• Link 12: Vorinostat and hydroxychloroquine improve immunity and inhibit autophagy in metastatic colorectal cancer (PubMed, 2016)
  • Indhold: Studie, der viser, at Hydroxychloroquine (HCQ) og andre midler forbedrer immuniteten og hæmmer autofagi i tarmkræft.

Blærekræft og Urinvejskræft:

• Link 13: Chloroquine and hydroxychloroquine inhibit bladder cancer cell growth by targeting basal autophagy and enhancing apoptosis (ResearchGate, 2017)
  • Indhold: Undersøgelse, der bekræfter, at blokering af autofagi (cellens genbrugssystem) med Hydroxychloroquin hæmmer væksten af blærekræftceller og øger deres følsomhed over for stress.

Prostatakræft:

• Link 14: Autophagic cell death with hydroxychloroquine in patients with hormone-dependent prostate-specific antigen progression after local therapy for prostate cancer (ResearchGate, 2017/2025)
  • Indhold: Studie, der understøtter Hydroxychloroquins rolle i prostatakræft. Undersøgelsen bekræfter, at kræftceller bruger autofagi som overlevelsesmekanisme, og at HCQ har aktivitet ved at blokere denne proces i prostataceller.

Galdeblære- og Galdevejskræft:

• Link 15: Hydroxychloroquin Induces Apoptosis in Cholangiocarcinoma via Reactive Oxygen Species Accumulation (ResearchGate, 2025)
  • Indhold: Et studie der dokumenterer, hvordan hydroxychloroquin (HCQ) virker mod galdevejskræft. Resultaterne viser, at stoffet effektivt blokerer autofagi (cellens genbrugssystem) og dermed skaber en ophobning af stress (ROS), der tvinger kræftcellerne til at dø.

Glioblastom:

• Link 16: Autophagy Inhibition via Hydroxychloroquine or 3-Methyladenine Enhances Chemotherapy-Induced Apoptosis in Neuro-Blastoma and Glioblastoma (PubMed, MDPI, 2023)
  • Indhold: Studie, der validerer Hydroxychloroquins (1) Hovedstrategi. Undersøgelsen viser, at hæmning af Autofagi med HCQ forstærker celledød og oxidativt stress i glioblastomceller.

Binyrebarkkræft:

• Link 17: Modulation of Autophagy in Adrenal Tumors (National Institutes of Health, 2022)
  • Indhold: En videnskabelig undersøgelse, der dokumenterer, hvordan standardbehandlingen Mitotane aktiverer autofagi i binyrebarktumorer. Artiklen beskriver, at denne “selv-spisende” proces fungerer som en overlevelsesmekanisme for kræftcellerne, og at blokering af autofagi derfor kan være en strategi til at øge behandlingens effektivitet.

Bugspytkirtelkræft:

• Link 18: Autophagy: a novel target in order to overcome drug resistance in cancer (National Institutes of Health, 2025)
  • Indhold: En helt ny videnskabelig gennemgang, der bekræfter strategien med at bruge autofagi-hæmmere (som Hydroxychloroquin) til at nedbryde kræftcellers forsvar. Artiklen konkluderer, at denne blokering er afgørende for at overvinde den resistens, kræftceller ofte udvikler mod kemoterapi, og dermed gøre standardbehandlingen effektiv igen.

Hjernekræft:

• Link 19: Hydroxychloroquine potentiates the anti-cancer effect of bevacizumab on glioblastoma via the inhibition of autophagy (ResearchGate, 2019)
  • Indhold: Et studie, der viser, at Hydroxychloroquine hæmmer autofagi og lysosomal funktion i glioblastom-celler. Dette blokerer cellens genbrugssystem og forstærker effekten af anden behandling ved at øge cellestress.

Myelomatose/ Knoglemarvskræft:

• Link 20: Hydroxychloroquine potentiates carfilzomib toxicity towards myeloma cells (PMC, 2017)
  • Indhold: Forskning, der viser, at hydroxychloroquin forstærker effekten af moderne proteasom-hæmmere (Carfilzomib) ved at blokere autofagi. Når både proteasomet og autofagien er blokeret, har kræftcellen ingen steder at gøre af sit affald og dør.

Nyrekræft:

• Link 21: Therapeutic Targeting of Autophagy for Renal Cell Carcinoma (MDPI, 2020)
  • Indhold: En videnskabelig artikel, der undersøger autofagi som et terapeutisk mål i nyrekræft. Artiklen forklarer, hvordan hæmning af autofagi blokerer en central genbrugsproces, som kræftceller udnytter til at overleve stress, hvilket gør dem mere modtagelige for behandling.

Spytkirtel- og Næsekræft:

• Link 22: Autophagy and salivary gland cancer: A putative target for therapeutic intervention (National Institutes of Health, 2020)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang, der fokuserer på autofagi (cellens genbrugssystem) i spytkirtelkræft. Artiklen underbygger strategien om at manipulere denne proces (f.eks. med hydroxychloroquin) for at gøre kræftcellerne sårbare over for behandling, da de ofte er afhængige af autofagi for at overleve.

Æggestokkræft:

• Link 23: Targeting autophagy to overcome drug resistance in ovarian cancer (Journal of Hematology & Oncology, 2020)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang, der fokuserer på autofagi (cellens genbrugssystem) som en nøglefaktor i resistens ved æggestokkræft. Artiklen underbygger strategien om at bruge klorokin/hydroxychloroquin til at blokere denne overlevelsesmekanisme og dermed gøre kræftcellerne sårbare over for behandling igen.

Øjenkræft:

• Link 24: The Role of Autophagy in Human Uveal Melanoma and Targeted Therapy (National Institutes of Health, 2024)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang, der undersøger autofagis rolle i modermærkekræft i øjet. Artiklen beskriver, hvordan kræftcellerne bruger denne proces til at overleve stress, og hvordan målrettet hæmning kan være en effektiv strategi for at bremse sygdommen.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

8. Ivermectin

• Link 1: Ivermectin, a potential anticancer drug derived from an antiparasitic agent (Science Direct, 2021)
  • Relevans: Denne artikel giver en bred oversigt over de mange foreslåede anti-kræft mekanismer for ivermectin. Den nævner bl.a. effekten på Hippo-, Akt/mTOR- og WNT-signalvejene, hvilket underbygger stoffets alsidighed.
• Link 2: The river blindness drug Ivermectin and related macrocyclic lactones inhibit WNT-TCF pathway responses in human cancer (EMBO Molecular Medicine, 2014)
  • Relevans: Et meget specifikt studie, der bekræfter, at ivermectin er en effektiv blokker af WNT-signalvejen, som er en fundamental og ofte overaktiv signalvej i mange kræftformer, herunder tarm- og brystkræft.
• Link 3: Targeting EGFR/PI3K/AKT/mTOR and Bax/Bcl-2/caspase3 pathways with ivermectin mediates its anticancer effects against urethane-induced non-small cell lung cancer in BALB/c mice (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et nyt dyrestudie viser, at lægemidlet ivermectin har en stærk anti-kræft effekt på ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Studiet konkluderer, at ivermectin virker ved at blokere den centrale vækst-signalvej (EGFR/PI3K/AKT/mTOR), hvilket fører til øget celledød og hæmmet tumorvækst.
• Link 4: Therapeutic potential of natural compounds in targeting WNT, Notch, and Hedgehog signaling pathways (Springer, 2025)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, hvordan naturlige stoffer kan forstyrre de kritiske WNT, Notch og Hedgehog-signalveje. Dette understøtter den høje relevans for midler som Ivermectin, Resveratrol og EGCG i metaplastisk kræft, der er afhængig af stamcelle-signalering.

Binyrebarkkræft:

• Link 5: Blocking the WNT/$\beta$-catenin pathway in cancer treatment and drug resistance (ScienceDirect, 2024)
  • Indhold: En videnskabelig artikel, der gennemgår strategier for at blokere Wnt-signalvejen i kræftbehandling. Studiet fremhæver, at Ivermectin effektivt hæmmer denne signalvej, hvilket reducerer kræftcellernes evne til at sprede sig og modvirker de mekanismer, der ellers driver tumorvækst.

Blærekræft og Urinlederkræft:

• Link 6: Ivermectin induces cell cycle arrest and caspase-dependent apoptosis in human urothelial carcinoma cells (International Journal of Medical Sciences, 2022)
  • Indhold: Et studie, der viser, at Ivermectin kan standse cellecyklus og fremtvinge celledød (apoptose) i urotheliale kræftceller, hvilket gør det til en relevant kandidat i behandlingen.

Hudkræft:

• Link 7: Ivermectin as an Alternative Anticancer Agent: A Review of Current Evidence (MDPI, 2025)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang, der undersøger Ivermectins potentiale som en alternativ kræftbehandling. Artiklen fremhæver stoffets evne til at hæmme kræftvækst og spredning ved at påvirke flere centrale signalveje, herunder Wnt-vejen, hvilket understøtter dets anvendelse som et celledræbende middel.

Livmoderkræft:

• Link 8: Ivermectin inhibits tumor metastasis by regulating the Wnt/β-catenin signaling pathway (PubMed Central, 2022)
  • Indhold: Et studie der dokumenterer, hvordan ivermectin effektivt kan hæmme spredning (metastase) ved at blokere Wnt-signalvejen. Da denne signalvej er en central driver for aggressive former af livmoderkræft, understøtter studiet stoffets potentiale til at bremse sygdommens udvikling.

Myelomatose/ Knoglemarvskræft:

• Link 9: Gene signatures to therapeutics: Assessing the potential of ivermectin against t(4;14) multiple myeloma (National Institutes of Health, 2024)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der undersøger ivermectins potentiale mod en specifik og aggressiv undertype af myelomatose (t(4;14)). Forskerne identificerer specifikke gen-signaturer og påviser, at ivermectin effektivt kan hæmme kræftcellevækst og fremprovokere celledød via signalveje som NF-κB.

Nyrekræft:

• Link 10: Antibiotic ivermectin preferentially targets renal cancer through inducing mitochondrial dysfunction and oxidative damage (ScienceDirect, 2017)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der påviser, at Ivermectin rammer nyrekræftceller målrettet ved at skabe dysfunktion i mitokondrierne. Artiklen dokumenterer, hvordan dette fører til oxidativ stress og reduceret energiproduktion, hvilket resulterer i celledød.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

9. Lav-dosis Naltrexon (LDN)

• Link 1: Low-Dose Naltrexone as an Adjuvant in Combined Anticancer Therapy (Cancers, 2024)
  • Relevans: En ny oversigtsartikel, der i detaljer forklarer den primære hypotese: At LDN midlertidigt blokerer kroppens “Opioid Growth Factor receptor (OGFr)”, hvilket får kroppen til at kompensere ved at producere flere endorfiner og enkefaliner. Disse virker immun-modulerende og kan hæmme kræftcellers vækst.
• Link 2: Low-Dose Naltrexone Targets the Opioid Growth Factor Receptor to Inhibit Cell Proliferation in Triple-Negative Breast Cancer (PubMed, 2011)
  • Relevans: Denne artikel viser, hvordan LDN hæmmer triple-negativ brystkræft via OGFr-blokade og immunmodulation.
• Link 3: Low-Dose Naltrexone as an Adjuvant in Combined Anticancer Therapy (PubMed, 2025)
  • Relevans: Low-dose naltrexon (LDN) blokkerer OGFr-receptoren, hvilket øger OGF-syntesen, der hæmmer kræftudvikling. Studier viser, at LDN kan hjælpe med at inaktivere kræftcellevækst, uden direkte at være cytotoksisk, og det kan bruges som supplement til kræftbehandling.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

0. Melatonin – Se under Kosttilskud

10. Metformin

• Link 1: Metformin as an anti-cancer agent: actions and mechanisms targeting cancer stem cells (Oxford Academic 2017)
  • Relevans: Metformin, en udbredt diabetesmedicin, har vist sig at virke mod kræft ved at forstyrre cellernes stofskifte og blokere centrale vækstveje som mTOR. Forskningen fokuserer især på dets evne til at ramme de modstandsdygtige kræftstamceller, der driver spredning og tilbagefald, og det undersøges derfor som supplerende behandling til mange kræfttyper.
• Link 2: Metformin and cancer hallmarks: shedding new lights on therapeutic repurposing (PubMed, 2023)
  • Relevans: Metformin, en sikker og billig diabetesmedicin, har vist sig at nedsætte kræftrisiko og -dødelighed. Dets anti-kræft effekt menes at virke på to måder: indirekte, ved at forbedre kroppens generelle stofskifte ved at sænke blodsukker og insulin, og direkte, ved også at angribe kræftcellernes egen energiomsætning uafhængigt heraf.
• Link 3: An exploration of molecular signaling in drug reprocessing for Oral Squamous Cell Carcinoma (PubMed, 2025)
  • Relevans: Metformin er et af de kendte repurposed lægemidler med dokumenteret anticancer-effekt, især i behandling af oral squamous cell carcinoma (OSCC). Det virker gennem forskellige molekylære signalveje, hvilket gør det til et værdifuldt supplement i cancerterapi. Anvendelsen af eksisterende medicin som metformin kan fremskynde behandlingsudviklingen og forbedre patientudfaldet.
• Link 4: Metformin Enhances PD-L1 Inhibitor Efficacy in Ovarian Cancer by Modulating the Immune Microenvironment and RBMS3 Expression (PubMed, 2025)
  • Relevans: Metformin kan styrke immunforsvaret i ovariecancer ved at øge CD8+ T-celler og reducere PD-L1. Når det bruges sammen med PD-L1-hæmmere, forbedres behandlingen, men RBMS3 er vigtig for denne effekt. Kombinationsbehandling kan forbedre resultaterne mod ovariecancer.
• Link 5: Neratinib and metformin: A novel therapeutic approach against HER2-Positive Breast Cancer (PubMed, 2025)
  • Relevans: Kombinationen af neratinib og metformin reducerer cancercelle-vækst, forstyrrer cellecyklus, hæmmer invasion og angiogenese i HER2-positiv brystkræft. De påvirker også flere vigtige signalveje og co-udtrykker HER2 og IGF-1R. Samlet set kan denne kombination være en lovende behandling.
• Link 6: The multifaceted role of agents counteracting metabolic syndrome: A new hope for gastrointestinal cancer therapy (PubMed, 2025)
  • Relevans: Metabolisk syndrom øger risikoen for kræft, især i mave-tarm-kanalen. Medicin som metformin og statiner kan forebygge kræft og forbedre prognosen. Dette åbner muligheder for at bruge disse lægemidler i nye kombinationsbehandlinger mod GI-cancer, hvilket kan forbedre behandlingsresultaterne.
• Link 7: The effects of metformin on ovarian cancer: a systematic review (PubMed, 2013)
  • Indhold: Denne systematiske gennemgang samler resultaterne fra adskillige studier. Konklusionen er, at Metformin, især når det kombineres med kemoterapi, er associeret med forbedret overlevelse hos patienter med æggestokkræft.
• Link 8: Metformin: A Dual-Role Player in Cancer Treatment and Prevention: A Comprehensive Systematic Review and Meta-Analysis (MDPI, Cancers, 2024)
  • Indhold: Denne meta-analyse af 112 studier viser, at metformin er forbundet med en markant lavere kræftrisiko og en reduceret dødelighed hos kræftpatienter. Resultaterne understøtter dets potentiale som et supplement til standardbehandling på tværs af flere kræftformer.
• Link 9: Targeting Cancer Stem Cells and Hedgehog Pathway by Metformin and Cisplatin Combination in Ovarian Cancer (PMC, 2025)
  • Indhold: Et laboratoriestudie, der viser præcis, hvordan metformin og en type platin-baseret kemoterapi (cisplatin) arbejder sammen om at fremkalde programmeret celledød (apoptose) i kræftceller fra æggestokkene.
• Link 10: Tolerability, safety and feasibility of metformin combined with chemoradiotherapy in patients with locally advanced cervical cancer: A phase II, randomized study (PubMed, 2025)
  • Indhold: Viser, at det er sikkert og muligt at kombinere metformin med kemo/stråler i en lignende patientgruppe (gynækologisk kræft).
• Link 11: Phase I study of metformin in combination with carboplatin/paclitaxel chemotherapy in patients with advanced epithelial ovarian cancer (PubMed, 2020)
  • Indhold: Et sikkerhedsstudie, der fastslår den rette dosis og bekræfter, at det er sikkert at kombinere metformin med netop Carboplatin-baseret kemoterapi.
• Link 12: Metformin for patients with advanced stage ovarian cancer: A randomized phase II placebo-controlled trial (Research Gate, 2025)
  • Indhold: Et studie af høj kvalitet, der bekræfter metformins effekt hos patienter med fremskreden æggestokkræft.
• Link 13: The clinical potentials of combining paclitaxel-based chemotherapy regimen with metformin in cancer treatment: A systematic review and Meta-analysis (Science Direct, 2025)
  • Indhold: En oversigtsartikel, der samler viden om metformins positive effekt sammen med en type kemoterapi (Taxol/Paclitaxel), som patienten tidligere har fået.
• Link 14: Efficacy and safety of metformin in combination with chemotherapy in cancer patients without diabetes: systematic review and meta-analysis (Frontiers, 2023)
  • Indhold: En oversigtsartikel, der bekræfter, at metformin er effektivt og sikkert for kræftpatienter, der ikke har diabetes i forvejen – præcis som i dette tilfælde.
• Link 15: Five-drug combination targets aggressive B-cell lymphomas (National Cancer Institute, 2024)
  • Indhold: Fokuserer på DLBCL (Diffust storcellet B-celle lymfom). Artiklen beskriver, hvordan en kombination af fem stoffer målrettet blokerer flere molekylære signalveje samtidigt, hvilket denne aggressive kræftform er afhængig af for at overleve. Dette validerer strategien i skemaet.
• Link 16: Metformin: The Answer to Cancer in a Flower? Current Knowledge and Future Prospects of Metformin as an Anti-Cancer Agent in Breast Cancer (National Institutes of Health, 2019)
  • Indhold: En oversigtsartikel, der diskuterer Metformins brede anticancer-effekter. Artiklen understøtter Metformins Hovedstrategi (1)-graduering i DLBCL ved at beskrive, hvordan det hæmmer mTORC1-signalvejen og undertrykker væksten i aggressivt B-celle lymfom. Dette validerer den overordnede kombinationsstrategi med andre midler.
• Link 17: Unraveling the role of mitochondrial dynamics in cancer eradication: a review (ScienceDirect.com, 2025)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, hvordan mitokondriel dynamik er en sårbarhed for kræftceller. Artiklen validerer, at targeting af mitokondrier repræsenterer en terapeutisk strategi for at eliminere kræftstamceller.
• Link 18: Targeted therapy of cancer stem cells: inhibition of mTOR signaling pathway (Nature, 2024)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, at Metformin hæmmer mTOR-vejen ved at aktivere AMPK. Dette validerer Metformins Hovedstrategi (1) mod resistens, da hæmning af mTOR er den mest almindelige måde at omgå resistens på i BRAF-muterede celler.
• Link 19: Metformin inhibits the growth of SCLC cells by inducing autophagy and apoptosis via the suppression of EGFR and AKT signalling (Nature, 2025)
  • Indhold: Studie, der beskriver, hvordan Metformin kan genoprette følsomheden i NSCLC-celler over for EGFR-hæmmere ved at hæmme EGFR/PI3K-signalvejen. Dette validerer Metformins Hovedstrategi (1) mod resistens.
• Link 20: Metformin Induces Apoptosis and Inhibits Notch1 in Malignant Pleural Mesothelioma Cells (National Institutes of Health, 2021)
  • Indhold: Studie, der validerer Metformins (1) Hovedstrategi. Artiklen beskriver, hvordan Metformin hæmmer proliferation, forstærker celledød og hæmmer Notch1-signalvejen i lungehindekræftceller.
• Link 21: Metformin in Esophageal Carcinoma: Exploring Molecular Mechanisms and Therapeutic Insights (PMC – NIH, 2024)
  • Indhold: En systematisk analyse, der gennemgår Metformins indflydelse på spiserørskræft. Artiklen fokuserer på de molekylære mekanismer, herunder hæmning af mTOR-signalvejen og AMPK-aktivering, som er centrale for at bremse væksten.

Prostatakræft:

• Link 22: Metformin exerts anti-AR-negative prostate cancer activity via AMPK/autophagy signaling pathway (ResearchGate, 2021)
  • Indhold: Studie, der viser, at Metformin udøver en anti-cancer effekt ved at inducere autofagi og hæmme AMPK/mTOR-signalvejen i hormon-uafhængig prostatakræft (AR-negativ).

Analkræft:

• Link 23: Metabolic Reprogramming in Cancer: Role of HPV 16 Variants (PMC, 2021)
• Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der beskriver, hvordan HPV 16-proteinerne E6 og E7 (som er den primære årsag til analkræft) fremmer kræftcellers metaboliske omlægning (Warburg-effekten) for at dække deres energibehov.

Binyrebarkkræft:

• Link 24: Metformin Inhibit Cell Proliferation and Secretion Function of Adrenocortical Carcinoma H295R Cells (Semantic Scholar, 2020)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der dokumenterer metformins effekt på binyrebarkkræftceller. Resultaterne viser, at stoffet virker dosis-afhængigt ved både at bremse celledelingen og reducere udskillelsen af hormonerne kortisol og aldosteron, hvilket er særligt relevant for patienter med hormonproducerende tumorer.
• Link 25: Emerging role of IGF1R and IR expression and localisation in adrenocortical carcinoma (Springer Nature, Cell Communication and Signaling, 2025)
  • Indhold: En videnskabelig artikel, der bekræfter, at vækstfaktoren IGF-2 er overudtrykt i 90% af alle tilfælde af binyrebarkkræft. Studiet beskriver, hvordan denne faktor driver kræftcellernes deling via specifikke receptorer, hvilket underbygger relevansen af at anvende behandling, der dæmper disse vækstsignaler.

Blodkræft:

• Link 26: Action Mechanism of Metformin and Its Application in Hematological Malignancies (MDPI, 2023)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang, der kortlægger metformins potentiale som behandling mod blodkræft. Artiklen beskriver de molekylære mekanismer, herunder aktivering af AMPK og hæmning af mTOR, som kan bremse kræftcellers deling og overlevelse i sygdomme som leukæmi og lymfom.

Blærekræft og Urinvejskræft:

• Link 27: Metformin as an anti-cancer agent against bladder cancer acts via PD-L1 downregulation (ResearchGate, 2025)
  • Indhold: Helt ny forskning fra oktober 2025, der viser, at Metformin ikke kun virker metabolisk, men også kan gøre kræftcellerne mere synlige for immunsystemet ved at nedregulere “skjoldet” PD-L1.

Galdeblære- og Galdevejskræft:

• Link 28: Impact of metformin on the incidence of human cholangiocarcinoma in diabetic patients: a systematic review and meta-analysis (ResearchGate, 2025)
  • Indhold: En systematisk gennemgang og meta-analyse, der undersøger metformins effekt på galdevejskræft. Studiet finder, at metformin-brug er associeret med en markant lavere risiko for at udvikle sygdommen og reducerer tumorens aggressivitet ved at hæmme mTOR-signalvejen og regulere cellecyklus.

Glioblastom:

• Link 29: Metformin as Potential Therapy for High-Grade Glioma (NIH, 2020)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der validerer Metformins (1) Hovedstrategi mod GBM. Artiklen bekræfter, at stoffet hæmmer vækstvejen PI3K/Akt/mTOR og kan forbedre overlevelse hos patienter med højmaligne gliomer.

Bugspytkirtelkræft:

• Link 30: From basics to clinics: New opportunities for metformin in pancreatic cancer (ScienceDirect, 2025)
  • Indhold: En helt ny videnskabelig artikel, der undersøger sammenhængen mellem stofskiftesygdomme og bugspytkirtelkræft. Artiklen gennemgår den nyeste viden fra både grundforskning og kliniske forsøg for at identificere nye muligheder for at anvende Metformin som behandling, særligt med fokus på dets evne til at påvirke kræftens stofskifte.
• Link 31: Metformin and pancreatic neuroendocrine tumors: A systematic review and meta-analysis (World Journal of Gastroenterology, 2024)
  • Indhold: Analyse der undersøger effekten af diabetesmedicinen Metformin på neuroendokrine tumorer i bugspytkirtlen (PNETs). Studiet konkluderer, at metformin kan have en beskyttende effekt og potentielt forbedre overlevelsen ved at hæmme vækstsignaler som mTOR, hvilket gør det til en lovende supplerende strategi.

Hals- og Mundhulekræft:

• Link 32: Preventive and Therapeutic Effect of Metformin in Head and Neck Cancer: A Systematic Review (MDPI, 2023)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang, der undersøger metformins potentiale som både forebyggende og behandlende middel ved hoved-halskræft. Analysen konkluderer, at patienter kan opnå en overlevelsesfordel ved brug af stoffet, sandsynligvis på grund af dets evne til at regulere cellernes energistofskifte og hæmme vækstsignaler.

Hjernekræft:

• Link 33: Metformin and glioma: Targeting metabolic dysregulation for effective therapy (ScienceDirect, 2025)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang, der undersøger metformins potentiale som behandling af gliom. Artiklen fokuserer på, hvordan midlet kan ramme den metaboliske ubalance (dysregulering), som kræftcellerne er afhængige af for at vokse.
• Link 34: Target Validation and Efficacy of Metformin in Patients With Posterior Fossa Ependymoma (ClinicalTrials.gov, 2025)
  • Indhold: Et klinisk studie fra 2025, der undersøger effekten af metformin til behandling af tilbagevendende ependymom i baghovedet (PFA). Studiet bygger på evidens om, at metformin kan påvirke de metaboliske og epigenetiske mekanismer, der driver denne specifikke tumortype.

Hudkræft:

• Link 35: Metformin – A New Frontier in Skin Cancer Pharmacotherapy (ResearchGate, 2025)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang, der analyserer Metformins potentiale som behandling mod hudkræft. Artiklen konkluderer, at stoffet kan have en bred virkning ved at hæmme centrale kræft-signalveje (som PI3K/Akt/mTOR) og forstyrre kræftcellernes energiforsyning (mitokondrierne), hvilket understøtter dets potentiale som en effektiv metabolisk behandling.

Livmoderhalskræft:

• Link 36: Potential Mechanisms of Metformin-Induced Apoptosis in HeLa Cells (MDPI, 2023)
  • Indhold: En videnskabelig artikel, der undersøger metformins direkte evne til at bekæmpe livmoderhalskræftceller (HeLa). Studiet konkluderer, at metformin virker ved at hæmme kræftcellernes deling og fremme programmeret celledød (apoptose), hvilket understøtter stoffets potentiale som en selvstændig behandling.

Mavekræft:

• Link 37: A New Inhibitor of the Wnt Signaling Pathway in Cancer (ResearchGate, 2023)
  • Indhold: Et studie der dokumenterer, hvordan metformin hæmmer vækst og spredning i kræftceller. Artiklen fokuserer på stoffets evne til at blokere Wnt-signalvejen og regulere cellernes energistofskifte via AMPK-aktivering, hvilket bekræfter dets potentiale som en metabolisk behandling.

Myelomatose/ Knoglemarvskræft:

• Link 38: Metformin displays anti-myeloma activity and synergistic effect with dexamethasone (PubMed, 2014)
  • Indhold: Et studie, der viser, at metformin hæmmer væksten af myelomatose-celler ved at stoppe cellecyklus og inducere apoptose. Det virker synergistisk med binyrebarkhormon (dexamethason), som er standardbehandling.
• Link 39: Metformin and cancer hallmarks: shedding new lights on therapeutic implications (Journal of Translational Medicine, 2023)
  • Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der gennemgår metformins virkning på kræftceller. Artiklen fremhæver specifikt, at stoffet udviser aktivitet mod myelomatose og skaber en synergi med dexamethason, hvilket forstærker effekten af denne standardbehandling.

Nyrekræft:

• Link 40: Metformin Induces Different Responses in Clear Cell Renal Cell Carcinoma (ResearchGate, 2019)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der undersøger metformins effekt på nyrekræft. Resultaterne viser, at metformin dæmper det særlige protein, der fungerer som kræftcellernes “ilt-sensor”. Når dette protein undertrykkes, mister kræftcellerne deres vigtigste overlevelsesmekanisme og evnen til at vokse.

Tarmkræft:

• Link 41: Metformin’s multifaceted role in colorectal cancer (Springer, 2025)
  • Indhold: En videnskabelig artikel, der belyser metformins mangefacetterede rolle ved tarmkræft. Artiklen beskriver, hvordan stoffet kan undertrykke resistens hos kræftstamceller over for behandling, hvilket er afgørende for at forhindre tilbagefald og spredning (metastase).

Livmoderkræft:

• Link 42: Metformin and endometrial cancer: an updated meta-analysis of case-control studies (Archives of Medical Science, 2024)
  • Indhold: En omfattende analyse, der bekræfter metformins beskyttende virkning mod livmoderkræft. Studiet viser en tydelig sammenhæng, hvor brugen af metformin er forbundet med en nedsat risiko for sygdommen, hvilket understøtter strategien om at regulere blodsukker og insulin for at hæmme kræftvækst.

Spytkirtel- Næsekræft:

• Link 43: A potential protective effect of metformin in adenoid cystic carcinoma (National Institutes of Health, 2020)
  • Indhold: Et klinisk studie der undersøger metformins virkning på adenoid cystic carcinoma (ACC). Resultaterne viser, at patienter, der tog metformin, havde en signifikant lavere risiko for tilbagefald og længere sygdomsfri overlevelse, hvilket tilskrives stoffets evne til at hæmme vækstsignaler og bremse celledeling.
• Link 44: The Association between Metformin and the Cancer-Specific Mortality Rate in Nasopharyngeal Cancer Patients: Real-World Evidence (National Institutes of Health, 2023)
  • Indhold: Et studie der undersøger sammenhængen mellem brug af metformin og dødelighed hos patienter med næsesvælgskræft. Resultaterne indikerer, at metformin kan reducere den kræftspecifikke dødelighed, hvilket understøtter dets potentiale som en effektiv del af behandlingen.

Vulva- og Skedekræft:

• Link 45: Biological Anti-Tumoral Mechanisms of Metformin in Head and Neck Squamous Cell Carcinomas (MDPI, 2025)
  • Indhold: En systematisk gennemgang, der analyserer metformins virkning på planocellulært karcinom. Da vulva- og skedekræft er af samme celletype, underbygger studiet, hvordan stoffet kan hæmme tumorvækst og spredning ved at påvirke cellernes energistofskifte og bremse celledeling.

Æggestokkræft:

• Link 46: Metformin and ovarian cancer: the evidence (Annals of Translational Medicine, 2020)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang, der samler evidensen for metformins effekt ved æggestokkræft. Artiklen konkluderer, at stoffet har klare effekter, der gør kræftcellerne mere følsomme over for behandling, og at det fungerer som en effektiv hæmmer af dannelsen af nye blodkar (angiogenese).

Øjenkræft:

• Link 47: Effects of metformin on retinoblastoma growth in vitro and in vivo (National Institutes of Health, 2014)
  • Indhold: Et studie der dokumenterer metformins effekt på retinoblastom (børne-øjenkræft). Det viser, at stoffet kan bremse celledeling og hæmme kræftens vækst både i cellestudier og dyremodeller, hvilket understøtter dets potentiale som en metabolisk behandling.
• Link 48: Metformin and glioma: Targeting metabolic dysregulation for enhanced therapeutic outcomes (Science Direct, 2025)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang, der undersøger metformins potentiale som behandling af neurale tumorer. Artiklen beskriver, hvordan stoffet rammer metabolisk dysregulering og hæmmer vækstveje, hvilket er mekanismer, der er overførbare til andre kræftformer i nervesystemet som f.eks. retinoblastom i øjet.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

11. Propranolol

• Link 1: Repurposing propranolol to improve cancer therapy in clinic: where are we? (Authorea, 2022)
  • Relevans: Betablokkeren propranolol, der allerede er genanvendt til behandling af visse tumorer, viser sig i stigende grad at være en sikker og lovende strategi mod mange forskellige kræftformer.
• Link 2: Repurposing Drugs in Oncology (ReDO)—Propranolol as an anti-cancer agent (eCancer Medical Science, 2016)
  • Relevans: Betablokkeren propranolol viser lovende anti-kræft effekt ved at hæmme cellevækst og spredning, især den der kan opstå efter operation, og undersøges nu i en række kliniske forsøg.
• Link 3: Propranolol and Capecitabine Synergy on Inducing Ferroptosis in Human Colorectal Cancer Cells: Potential Implications in Cancer Therapy (PubMed, 2025)
  • Relevans: Disse resultater tyder på, at PRO kan være en lovende tilføjelsesbehandling sammen med CAP mod kolorektal kræft, især i HT-29 celler med B-RAF V600E-mutation.
• Link 4: Role of transforming growth factor-β1 pathway in angiogenesis induced by chronic stress in colorectal cancer (PubMed, 2024)
  • Relevans: Resultaterne viser, at NE påvirker tumorets dannelse af nye blodkar og, at TGF-β1 er vigtig i denne proces. Stress kan derfor svække effektiviteten af anti-angiogenerende behandling, da en bestemt signalvej involverer β-AR, TGF-β1, HIF-1α og VEGF.
• Link 5: Blockade of beta-adrenergic receptors reduces cancer growth and enhances the response to anti-CTLA4 therapy by modulating the tumor (Nature, 2022)
  • Indhold: En videnskabelig artikel, der bekræfter, at blokering af beta-adrenerge receptorer (Propranolol) reducerer kræftvækst og forbedrer effekten af immunterapi. Dette understøtter Propranolols Hovedstrategi (1)-status i Inflammatorisk Brystkræft (IBC) og metastatisk sygdom, hvor stress- og immunmodulering er afgørende.
• Link 6: BRAF Mutations in Melanoma: Biological Aspects and Therapeutic Approaches (National Institutes of Health, 2023)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, at kombinationsbehandlinger sigter mod at hæmme forskellige transduktionsveje, der er kritiske for kræftcellers overlevelse. Dette validerer den overordnede strategi i skemaet om at angribe både MAPK og alternative veje for at forhindre resistens.

Binyrebarkkræft:

• Link 7: Neurobiology of Cancer: The Role of $\beta$-Adrenergic Receptor Signaling in Cancer (MDPI, 2020)
  • Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der kortlægger, hvordan kroppens stress-signaler (beta-adrenerg signalering) direkte fremmer dannelsen af nye blodkar (angiogenese) og tumorvækst. Da binyren er stress-systemets centrum, underbygger studiet relevansen af at blokere disse signaler med propranolol for at bremse sygdomsprogressionen.

Hudkræft:

• Link 8: Does propranolol have a role in cancer treatment? (Springer, 2025)
  • Indhold: En videnskabelig artikel, der gennemgår evidensen for, at betablokkeren propranolol kan forbedre udfaldet af kræftbehandling. Artiklen fremhæver, at stoffet ser ud til at kunne nedsætte risikoen for tilbagefald, hvilket understøtter strategien om at dæmpe stress-signaler og hæmme de mekanismer, der driver kræftvækst.

Nyrekræft:

• Link 9: Blockade of beta-adrenergic receptors reduces cancer growth and metastasis (Nature, 2022)
  • Indhold: En videnskabelig artikel, der beskriver, hvordan betablokkere (specifikt propranolol) dæmper kroppens stress-signaler. Studiet forklarer, at behandlingen derved reducerer tumorens evne til at danne nye blodkar (angiogenese) og ændrer tumormiljøet, så immunsystemet bedre kan bekæmpe kræftcellerne.

Prostatakræft:

• Link 10: Beta-adrenergic signaling promotes tumor angiogenesis and prostate cancer progression through HDAC2-mediated suppression of thrombospondin-1 (PubMed, 2017)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der dokumenterer, hvordan kronisk stress og beta-adrenerg signalering direkte fremmer udviklingen af prostatakræft. Forskningen viser, at stresshormoner stimulerer dannelsen af nye blodkar (angiogenese), hvilket giver tumoren næring til at vokse og sprede sig.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

12. Statiner

• Link 1: The role of statins in the regulation of breast and colorectal cancer and future directions (PubMed, 2025)
  • Relevans: Kolesterolsænkende medicin (statiner) viser potentiale mod især bryst- og tarmkræft ved at blokere den vigtige Mevalonat-vækstvej. De kliniske resultater er dog usikre og afhænger sandsynligvis af den specifikke type statin, dosis og behandlingstid, hvilket kræver mere forskning.
• Link 2: Statin drugs enhance responses to immune checkpoint blockade in head and neck cancer models (Journal for ImmunoTherapy of Cancer, 2023)
  • Relevans: Disse resultater tyder på, at statiner fortjener yderligere undersøgelse som veltolererede, prisvenlige lægemidler, der kan forbedre responset på PD-1 checkpoint-blokade og andre immunterapier mod hoved- og halspladecellekarcinom (HNSCC).
• Link 3: Cholesterol-induced colorectal cancer progression and its mitigation through gut microbiota remodeling and simvastatin treatment (PubMed, 2025)
  • Relevans: Højt serumkolesterol kan fremme kolorektal kræft, mens forbedring af tarmbakterier med Lactobacillus og cholesterol-sænkende behandlinger som Simvastatin kan hjælpe med at bremse tumorvækst og styrke immunforsvaret. Cholesterolstyring er derfor vigtig i CRC-behandling.
• Link 4: Association between statin use and the risk, prognosis, and mortality of gynecologic cancer: a systematic review and meta-analysis (European Journal of Obstetrics and Gynecology, 2022)
  • Indhold: Denne meta-analyse fra 2022 samler data fra 43 studier. Konklusionen er, at brug af statiner er forbundet med en lavere risiko for at udvikle gynækologisk kræft, herunder kræft i æggestokkene. Analysen indikerer desuden en mulig sammenhæng mellem statinbrug og forbedret prognose.
• Link 5: Anti-Cancer Therapy: Targeting the Mevalonate Pathway (ResearchGate, 2025)
  • Indhold: Denne oversigtsartikel forklarer, hvorfor Mevalonate-signalvejen er et sårbart mål i mange kræftformer. Den beskriver, hvordan signalvejen er afgørende for kræftcellers vækst og overlevelse, og hvordan statiner kan udnytte denne sårbarhed ved at blokere processen.
• Link 6: Statins as Repurposed Drugs in Gynecological Cancer: A Review (PubMed, 2022)
  • Indhold: En oversigtsartikel, der beskriver rationalet for at bruge statiner ved gynækologiske kræftformer.
• Link 7: Statin use and ovarian cancer Outcomes (Research Gate, 2024)
  • Indhold: Et studie, der undersøger, hvordan brug af statiner påvirker prognosen og overlevelsen for patienter med æggestokkræft.
• Link 8: Efficacy and safety profile of statins in patients with cancer: a systematic review of randomised controlled trials (PubMed, 2020)
  • Indhold: En systematisk gennemgang af de bedste studier (randomiserede), der bekræfter statiners sikkerhedsprofil hos kræftpatienter.
• Link 9: Statin as a Potential Chemotherapeutic Agent: Current Updates as a Monotherapy, Combination Therapy, and Treatment for Anti-Cancer Drug Resistance (MDPI, 2021)
  • Indhold: En oversigtsartikel, der beskriver, hvordan statiner virker mod kræft, både alene og i kombination med kemo.
• Link 11: Effect of Statin Use on Survival Outcomes in Patients Diagnosed with Epithelial Ovarian Cancer (Karger, Oncology Research and Treatment, 2025)
  • Indhold: Et studie, der specifikt forbinder brug af statiner med bedre overlevelse hos patienter med æggestokkræft.
• Link 12: HMG-CoA reductase inhibitors induce apoptosis of lymphoma cells (Nature, 2013)
  • Indhold: Et studie, der specifikt undersøger Statiner (HMG-CoA reduktase-hæmmere) i lymfomceller. Artiklen bekræfter, at Statiner inducerer celledød (apoptose), og at dette skyldes hæmning af Mevalonat-vejen, hvilket er den mekanisme, der er angivet i skemaets graduering.
• Link 13: Cholesterol metabolism and colorectal cancer: the plot thickens (Nature, 2024)
  • Indhold: Artiklen beskriver den øgede ekspression af Mevalonat- og kolesterol-metabolisme i BRAF-muteret tarmkræft. Dette validerer Statins Hovedstrategi (1), da de hæmmer denne vej, som er kritisk for BRAF-signaleringens funktion.
• Link 14: Tumor metabolic reprogramming in lung cancer progression (Spandidos Publications, 2022)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der opsummerer de abnormale ændringer i metabolismen af glukose, fedt og aminosyrer i lungekræft, samt de underliggende molekylære mekanismer.
• Link 15: Pleiotropic use of Statins as non-lipid-lowering drugs (International Journal of Biological Sciences, 2020)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver Statins bredspektrede effekter. Artiklen bekræfter, at Statiner blokerer Mevalonat-vejen og reducerer derved produktionen af Coenzym Q10 (Ubiquinone), hvilket validerer behovet for Q10-supplementering i strategien.
• Link 16: Targeting the Mevalonate Pathway in Cancer (National Institutes of Health, 2021)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver Mevalonat-vejens rolle i talrige cellulære processer, der understøtter kræftvækst. Artiklen validerer, at hæmning af vejen med Statiner forstyrrer proteinernes lipid-ankre, hvilket er kritisk for RAS-proteinernes (KRAS/NRAS) funktion.

Binyrebarkkræft:

• Link 17: Statins Reduce Intratumor Cholesterol Affecting Adrenocortical Carcinoma Growth (National Institutes of Health, 2020)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der undersøger effekten af statiner på binyrebarkkræft. Resultaterne viser, at statiner effektivt sænker kolesterolniveauet inde i selve tumoren. Da disse kræftceller er storforbrugere af kolesterol til både vækst og signalering, hæmmer behandlingen tumorens udvikling markant.
• Link 18: Simvastatin decreases steroid production in the H295R cell line and decreases steroids and FSH in female rats (ScienceDirect, 2015)
  • Indhold: Et laboratoriestudie, der dokumenterer, at simvastatin direkte hæmmer binyrebarkkræftcellers evne til at producere hormoner (steroidogenese). Resultaterne viser, at statiner reducerer produktionen af kortisol og andre steroider ved at gribe ind i cellernes interne kolesterol-syntese, hvilket er centralt for de funktionelle tumorer.

Blodkræft:

• Link 19: Impact of statin use on survival and adverse events in patients (BMC Cancer, 2025)
  • Indhold: En systematisk gennemgang og meta-analyse, der undersøger virkningen af statiner på overlevelsen hos kræftpatienter. Studiet samler den nyeste evidens og indikerer, at brugen af statiner kan have en positiv effekt på overlevelsesraterne ved forskellige kræftformer, herunder blodkræft, hvilket understøtter potentialet som supplerende behandling.

Prostatakræft:

• Link 20: Prostate Cancer and the Mevalonate Pathway (PubMed, 2024)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, hvordan dysregulering af lipidmetabolismen (fedtstofskiftet) er en overlevelsesstrategi for prostatakræft. Artiklen validerer, at Statiner virker ved at hæmme Mevalonat-vejen og derved forstyrre cellevæksten og signalering.

Glioblastom:

• Link 21: Activation of the Mevalonate Pathway in Response to Anti-cancer Treatments Drives Glioblastoma Recurrences Through Activation of Rac-1 (PubMed Central, 2023)
  • Indhold: Studie, der viser, at Mevalonat-vejen er en kritisk flugtvej for glioblastom. Artiklen validerer, at Statiner kan udnytte denne metaboliske sårbarhed for at hæmme tumoren og forbedre overlevelsen.

Bugspytkirtelkræft:

• Link 22: Unraveling the Anticancer Potential of Statins: Mechanisms and Clinical Significance (MDPI, 2023)
  • Indhold: En ny videnskabelig gennemgang fra 2023, der analyserer statiners potentiale som kræftbehandling. Artiklen fremhæver kliniske studier, der viser en sammenhæng mellem brug af statiner og reduceret kræftrisiko, mindre aggressive tumorer ved diagnose og forbedret overlevelse, hvilket understøtter deres rolle som et repurposed drug.

Hals- og Mundhulekræft:

• Link 23: Post-diagnosis statin use and survival among head and neck squamous cell carcinoma patients (National Institutes of Health, 2025)
  • Indhold: Et studie der undersøger sammenhængen mellem brug af statiner efter diagnosen og overlevelse hos patienter med hoved-halskræft. Resultaterne indikerer, at længerevarende brug af statiner er forbundet med en forbedret overlevelse, hvilket understøtter stoffets potentiale i behandlingen.

Hjernekræft:

• Link 24: Investigation into the synergistic effect of atorvastatin (Spandidos Publications, 2025)
  • Indhold: En undersøgelse der beskriver, hvordan atorvastatin kan virke synergistisk med anden behandling mod glioblastom. Resultaterne indikerer, at statiner kan bidrage til en forbedret overlevelse ved at påvirke tumorcellernes vækstvilkår.

Hudkræft:

• Link 25: Computational Drug Repositioning Identifies Statins as a Novel Therapy for Melanoma Metastasis (Journal of Investigative Dermatology, 2021)
  • Indhold: Et studie der identificerer statiner som en potentiel behandling mod spredning af modermærkekræft. Resultaterne viser at patienter der tog statiner på diagnosetidspunktet havde en signifikant lavere risiko for metastaser hvilket understøttes af analyser der viser at stoffet påvirker gener involveret i spredning.

Knoglekræft:

• Link 26: New insights into the therapeutic potentials of statins in cancer therapy (Frontiers, 2023)
  • Indhold: En videnskabelig artikel fra 2023, der fremhæver statiners potentiale til at forhindre spredning til knoglerne (skeletmetastaser). Studiet viser, hvordan behandling med statiner kan hæmme specifikke markører på kræftstamceller og dermed gøre det sværere for kræften at etablere sig i knoglevævet.

Mavekræft:

• Link 27: Statins Are Associated with Improved Survival of Patients with Gastric Cancer: A Systematic Review and Meta-Analysis (PubMed, 2022)
  • Indhold: En stor systematisk gennemgang og meta-analyse, der bekræfter, at brugen af statiner er forbundet med en forbedret overlevelse hos patienter med mavekræft. Studiet konkluderer, at statiner kan være en værdifuld tilføjelse til behandlingen.

Myelomatose/ Knoglemarvskræft:

• Link 28: Statin use is associated with improved survival in multiple myeloma: A Swedish population-based study (PubMed, 2020)
  • Indhold: Et stort befolkningsstudie med over 4000 patienter, der viser, at brug af statiner er forbundet med en markant bedre overlevelse ved myelomatose. Dette understøtter strategien om at bruge statiner som supplement.

Nyrekræft:

• Link 29: Statin use and kidney cancer survival outcomes (Cancer Treatment Reviews, 2017)
  • Indhold: En videnskabelig meta-analyse, der gennemgår data fra flere studier. Konklusionen er, at brug af statiner (kolesterolsænkende medicin) er signifikant forbundet med en bedre overlevelse hos patienter med nyrekræft, både hvad angår kræftspecifik og generel overlevelse.

Tarmkræft:

• Link 30: Statins and colorectal cancer: A systematic review (PubMed, 2020)
  • Indhold: En systematisk gennemgang, der viser, at statin-brug er forbundet med bedre overlevelse ved tarmkræft. Artiklen peger på, at statiner kan hæmme spredning (metastase) og gøre kræftcellerne mere følsomme over for anden behandling.

Livmoderkræft:

• Link 31: Association between statin use and the risk, prognosis of gynecologic cancers (European Journal of Obstetrics and Gynecology, 2022)
  • Indhold: En systematisk gennemgang og meta-analyse, der undersøger sammenhængen mellem statinbrug og prognosen for gynækologiske kræftformer. Resultaterne viser, at brugen af statiner er forbundet med en lavere dødelighed, hvilket understøtter strategien om at hæmme kræftvækst ved at blokere Mevalonat-vejen.

Æggestokkræft:

• Link 32: Association between statin use and the risk, prognosis of gynecologic cancers (European Journal of Obstetrics and Gynecology, 2022)
  • Indhold: En systematisk gennemgang og meta-analyse, der undersøger sammenhængen mellem statinbrug og prognosen for gynækologiske kræftformer. Resultaterne viser, at brugen af statiner er forbundet med en lavere dødelighed, hvilket understøtter strategien om at hæmme kræftvækst ved at blokere Mevalonat-vejen.

Øjenkræft:

• Link 33: Cerivastatin Synergizes with Trametinib and Enhances Its Efficacy in Uveal Melanoma (MDPI, 2023)
  • Indhold: Et studie der undersøger effekten af et statin (cerivastatin) mod modermærkekræft i øjet. Resultaterne viser, at statiner ved at blokere Mevalonat-vejen kan hæmme vækstsignalerne og potentielt forbedre overlevelsen ved metastatisk sygdom.
• Link 34: Driver mutations in GNAQ and GNA11 genes as potential targets for precision immunotherapy in uveal melanoma patients (PubMed, 2023)
  • Indhold: Et studie der undersøger de specifikke mutationer (GNAQ/GNA11), der driver uvealt melanom. Artiklen bekræfter, at disse genetiske fejl er centrale for sygdommen og kan fungere som mål for præcisionsbehandling, hvilket understøtter strategien om at ramme de signalveje, som mutationerne aktiverer.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

Kosttilskud

1. AHCC (Active Hexose Correlated Compound)

• Link 1: The effects of Active Hexose Correlated Compound (AHCC) on the frequency of CD4+ and CD8+ T cells in patients with epithelial ovarian cancer or peritoneal cancer (PubMed, 2017)
  • Relevans: Dette kliniske studie på mennesker viser, hvordan AHCC kan styrke immunforsvaret hos kræftpatienter ved at øge antallet af vigtige T-celler (immunceller), hvilket underbygger påstanden om “generel immunstøtte”.
• Link 2: Active Hexose-Correlated Compound Shows Direct and Indirect Effects against Chronic Lymphocytic Leukemia (PubMed 2023)
  • Relevans: Svampeekstraktet AHCC viser i nye studier en dobbelt effekt mod Kronisk Lymfatisk Leukæmi (CLL), da det både dræber kræftcellerne direkte og fjerner de “hjælper-celler”, som er afgørende for kræftens overlevelse.
• Link 3: Dietary factors and their influence on immunotherapy strategies in oncology: a comprehensive review (Nature, 2024)
  • Indhold: En oversigtsartikel der beskriver, hvordan specifikke kostkomponenter (f.eks. fedtsyrer og næringsstoffer) kan forbedre immunterapi ved at modulere immunresponset. Artiklen er relevant, fordi den validerer, at kosttilskud (herunder dette) har en immunmodulerende effekt og påvirker den inflammatoriske del af kræftmiljøet.
• Link 4: BRAF Mutations in Melanoma: Biological Aspects and Therapeutic Approaches (National Institutes of Health, 2023)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, at kombinationsbehandlinger sigter mod at hæmme forskellige transduktionsveje, der er kritiske for kræftcellers overlevelse. Dette validerer den overordnede strategi i skemaet om at angribe både MAPK og alternative veje for at forhindre resistens.

Livmoderhalskræft:

• Link 5: Evaluation of the Efficacy of Active Hexose Correlated Compound (AHCC) Supplementation (MDPI, 2025)
  • Indhold: Et studie der undersøger effekten af AHCC-tilskud på vedvarende HPV-infektioner. Resultaterne indikerer, at tilskuddet kan understøtte immunforsvaret og bidrage til at rense infektionen, hvilket er den primære strategi for at fjerne årsagen til celleforandringerne.

Vulva- og Skedekræft:

• Link 6: AHCC, a mushroom culture extract to boost immune defence (Nature, (2022))
  • Indhold: En artikel fra det anerkendte tidsskrift Nature, der beskriver AHCC’s potentiale som et immun-støttende supplement. Artiklen fokuserer på, hvordan ekstraktet kan hjælpe immunforsvaret med at bekæmpe Human Papillomavirus (HPV), hvilket er den primære årsag til celleforandringer i vulva og skede.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

2. Alfa-liponsyre (ALA)

• Link 1: Alpha lipoic acid modulates metabolic reprogramming in breast cancer stem cells enriched 3D spheroids by targeting phosphoinositide 3-kinase: In silico and in vitro insights (PubMed, 2025)
  • Relevans: Dette studie viser, at alfa-liponsyre (LA) kan ramme de aggressive brystkræftstamceller ved at blokere den vigtige PI3K/Akt/mTOR-signalvej. Dette forstyrrer kræftcellernes stofskifte og gør dem markant mere følsomme over for kemoterapi som doxorubicin.
• Link 2: Anticancer effects of alpha-lipoic acid, a potent organosulfur compound by modulating matrix metalloproteinases and apoptotic markers in osteosarcoma MG-63 cells (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et nyt laboratoriestudie viser, at alfa-liponsyre (ALA) har en stærk effekt mod den aggressive knoglekræft osteosarkom. Resultaterne viste, at ALA både forhindrer kræftcellerne i at sprede sig (metastasere) og aktiverer programmeret celledød (apoptose) i dem.
• Link 3: The Multifaceted Role of Alpha-Lipoic Acid in Cancer Prevention, Occurrence, and Treatment (Antioxidants, 2024)
  • Relevans: Denne oversigtsartikel fra juli 2024 opsummerer den nyeste viden om ALA. Den fremhæver, at mens ALA fungerer som en antioxidant i normale celler, udviser det pro-oxidative (kræftbekæmpende) egenskaber i kræftcellers unikke miljø. Artiklen diskuterer også ALA’s rolle i nanomedicin og potentialet til at ramme kræftstamceller.
• Link 4: Tumor metabolic reprogramming in lung cancer progression (Spandidos Publications, 2022)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der opsummerer de abnormale ændringer i metabolismen af glukose, fedt og aminosyrer i lungekræft, samt de underliggende molekylære mekanismer.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

3. Apigenin

• Link 1:Apigenin as a promising molecule for cancer prevention (Pharmaceutical Research, 2017)
  • Relevans: En detaljeret oversigtsartikel, der beskriver apigenins brede anti-kræft effekter, herunder dets evne til at stoppe celledeling, inducere apoptose og hæmme angiogenese (dannelse af blodkar).
• Link 2: Apigenin and doxorubicin loaded zeolitic imidazole frameworks for triple-combination therapy of breast cancer (PubMed, 2025)
  • Relevans: Forskningsstudiet udviklede en nanobehandling, der kombinerer en glycolysehæmmer (apigenin) med kemoterapi (doxorubicin) i en speciel carrier (ZIF-90). Denne metode målretter kræftceller, især ved at udnytte deres specifikke miljø, og kombinerer hypertermi, kemoterapi og energihæmning. Resultater viser, at denne triple-behandling er mere effektiv end enkeltbehandlinger, hvilket kan forbedre kræftbehandlinger fremover.
• Link 3: Molecular insights into the antineoplastic potential of apigenin and its derivatives: paving the way for nanotherapeutic innovations (PubMed, 2025)
  • Relevans: Apigenin er en plantebaseret flavonoid med kræftbekæmpende egenskaber, der kan påvirke kræftceller og reducere tumorvækst. Dog gør dets høje hydrofobicitet og ukoncentrerede spredning det svært at bruge i medicin.
• Link 4: Potential therapeutic effects of apigenin for colorectal adenocarcinoma: A systematic review and meta‐analysis (Phytotherapy Research, 2024)
  • Relevans: En systematisk gennemgang og meta-analyse, der konkluderer, at apigenin kan betragtes som et muligt supplerende middel i behandlingen af tyktarmskræft. Resultaterne viste, at apigenin reducerer cellers levedygtighed, inducerer apoptose og cellecyklus-stop samt mindsker tumorstørrelse i prækliniske modeller.
• Link 5: Targeting cancer stem cell pathways for cancer therapy (Nature, 2020)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der opsummerer de primære faktorer og signalveje, der regulerer udviklingen af kræftstamceller (CSCs). Artiklen understøtter, at CSCs er nøgledrivere for resistens og validerer de mange strategier i skemaet, der sigter mod at blokere CSC-veje.
• Link 6: Metformin inhibits the growth of SCLC cells by inducing autophagy and apoptosis via the suppression of EGFR and AKT signalling (Nature, 2025)
  • Indhold: Studie, der beskriver, hvordan Metformin kan genoprette følsomheden i NSCLC-celler over for EGFR-hæmmere ved at hæmme EGFR/PI3K-signalvejen. Dette validerer Metformins Hovedstrategi (1) mod resistens.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

4. Artemisinin / Artesunat

• Link 1: Therapeutical Utilization and Repurposing of Artemisinin and Its Derivatives: A Narrative Review (Advanced Biology, 2023)
  • Relevans: Artemisinin og dets derivater bruges primært mod malaria, men har også potentiale til behandling af virusinfektioner, autoimmune sygdomme og kræft. Forskning fokuserer på at optimere brugen af disse lægemidler til andre sygdomme, og fremtidig forskning bør udvikle mere effektive derivater og kombinationer.
• Link 2: Inhibition activity of Artemisia vulgaris L. on Bhas 42 cell transformation (PubMed, 2025)
  • Relevans: Undersøgelsen viste, at Artemisia vulgaris-ekstrakt kan hæmme celleomdannelse, som er en vigtig del af kræftudvikling. Det kan reducere antallet af kræftlignende celler i laboratorieforsøg, men der kræves mere forskning for at forstå mekanismerne endnu bedre.
• Link 3: Biotransformation of artemisinin by human intestinal fungi and cytotoxicity against breast cancer cells of its metabolites (PubMed, 2025)
  • Relevans: Forskning viser, at menneskelige tarmfungi kan omdanne artemisinin til nye stoffer, hvor nogle har bedre kræfthæmmende egenskaber end artemisinin selv. Dette åbner muligheder for at bruge tarmfloraen til at forbedre medicinsk behandling mod kræft og malaria.
• Link 4: Scoparone suppresses proliferation and cell cycle of hepatocellular carcinoma cells via inhibiting AKT/GSK-3β/cyclin D1 signaling pathway (PubMed, 2025)
  • Relevans: Scoparone kan hæmme vækst, migration og invasion af leverkræftceller ved at påvirke cellernes vækstcyklus, især ved at reducere nogle vigtige cellecykelgener og proteiner. Dets effekt kan delvist modvirkes ved at aktivere AKT-signalvejen.
• Link 5: Exploring the Therapeutic Potential of Artemisia and Salvia Genera in Cancer, Diabetes, and Cardiovascular Diseases: A Short Review of Clinical Evidence (PubMed, 2025)
  • Relevans: Studier viser, at planter som Artemisia og Salvia har potentiale til at hjælpe med fedme-relaterede sygdomme som diabetes, hjertesygdomme og kræft. Selvom nogle plantestoffer viser lovende resultater, mangler der stadig stærk klinisk dokumentation, hvilket kræver mere grundig forskning for at kunne anvende dem sikkert i behandling.
• Link 6: Isolation and spectroscopic characterization of anticancer phytochemicals from Artemisia laciniata: a combined experimental and theoretical investigation using ADMET analysis and in silico molecular docking simulation against key cancer targets (PubMed, 2025)
  • Relevans: Artemisia laciniata indeholder potent antitumorstoffer, der kan påvirke forskellige kræfttyper. Flere af de isolerede forbindelser viste stærk kræfthæmmende aktivitet, og nogle har potentiale til at målrette kræftrelaterede proteiner, hvilket kan hjælpe med udvikling af nye kræftbehandlinger.

Blodkræft:

• Link 7: Dihydroartemisinin-induced ferroptosis in acute myeloid leukemia (Nature, 2023)
  • Indhold: Et studie publiceret i Nature, der dokumenterer, hvordan et derivat af artemisinin (DHA) effektivt kan dræbe celler fra akut myeloid leukæmi (AML). Studiet bekræfter, at mekanismen er ferroptose (jern-afhængig celledød), og at behandlingen specifikt rammer kræftcellernes afhængighed af jern, hvilket understøtter dets potentiale som en målrettet metabolisk strategi.

Hals- og Mundhulekræft:

• Link 8: Advances in ferroptosis in head and neck cancer (Spandidos Publications, 2024)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang der beskriver, hvordan artemisinin og dets derivater kan udløse ferroptose (jern-afhængig celledød) i hoved-halskræftceller. Artiklen forklarer, hvordan denne mekanisme kan bruges til at overvinde resistens over for anden behandling.

Livmoderhalskræft:

• Link 9: Artemisinin and Its Derivatives as Potential Anticancer Agents (MDPI, 2024)
  • Indhold: En omfattende videnskabelig gennemgang fra 2024, der kortlægger artemisinins potentiale mod forskellige kræftformer. Artiklen beskriver detaljeret, hvordan stoffet inducerer celledød via oxidativt stress og ferroptose, og bekræfter dets effektivitet over for resistente cellelinjer, hvilket gør det til en relevant strategi.

Lungekræft og leverkræft:

• Link 10: Combination Therapy in Cancer Treatment: The Role of Artemisinin as an Adjuvant and the Integration of Nanotechnology for Enhanced Efficacy (Konferenceabstrakt, 2025)
  • Relevans: Denne oversigt fremhæver, at de primære begrænsninger for artemisinin (dårlig vandopløselighed og biotilgængelighed) kan overvindes ved hjælp af nanoteknologi (f.eks. liposomer, miceller). Artemisinin-nanoformuleringer viser signifikant forbedret levering og øget celledræbende effekt i forskellige kræftmodeller, herunder lunge- og leverkræft.

Lymfom:

• Link 11: Targeting BCL-2 in B-cell malignancies and overcoming resistance (Nature, 2020)
  • Indhold: En autoritativ oversigtsartikel, der bekræfter, at hæmning af BCL-2-familien er en rationel terapeutisk strategi for lymfomer og andre B-celle maligniteter. Artiklen diskuterer, hvordan BCL-2-afhængige tilstande (som f.eks. Follikulært Lymfom) behandles ved at genoprette cellens evne til at dø (apoptose).

Prostatakræft:

• Link 12: Artemisinin compounds sensitize cancer cells to ferroptosis by regulating iron homeostasis (PubMed, 2020)
  • Indhold: Studie, der forklarer Artemisinins virkningsmekanisme: Det sensibiliserer kræftceller for Ferroptose (jern-afhængig celledød) ved at regulere jernmetabolismen. Dette validerer den Hovedstrategi (1), der er rettet mod Ferroptose i aggressive tumorer.

Glioblastom:

• Link 13: Dihydroartemisinin initiates ferroptosis in glioblastoma through GPX4 inhibition (PMC – NIH, 2020)
  • Indhold: Studie, der validerer strategien for Artemisinin/Ferroptose. Artiklen forklarer, at Dihydroartemisinin (Artemisinin) initierer Ferroptose (jern-afhængig celledød) i glioblastomceller.

Spytkirtel- og Næsekræft:

• Link 14: Natural products targeting ferroptosis pathways in cancer (Spandidos Publications, 2024)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang fra 2024, der beskriver hvordan naturstoffer som artemisinin kan udløse ferroptose (jern-afhængig celledød). Artiklen fremhæver specifikt effekten på næsesvælgskræftceller, hvilket understøtter strategien om at bruge denne mekanisme til at dræbe kræftceller, der ellers er modstandsdygtige.

Vulva- og Skedekræft:

• Link 15: Artemisinin Suppressed Melanoma Recurrence and Metastasis (International Journal of Biological Sciences, 2025)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der dokumenterer artemisinins evne til at undertrykke tilbagefald og spredning (metastase) af modermærkekræft. Resultaterne understøtter stoffets potentiale som en strategi mod aggressive kræftformer, hvor risikoen for spredning er høj.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

5. Astragalus

• Link 1: Chinese herbal extract Astragalus radix potentiates human ovarian cancer cell cytotoxicity by aggravated ROS production and apoptosis (PubMed, 2025)
  • Relevans: Astragalus radix (en kinesisk urt) viser stærke kræftbekæmpende egenskaber mod æggestokkræftceller i laboratorieforsøg, hvilket tyder på, at den kan bruges som supplement eller alternativ behandling. Mere forskning er nødvendig for at teste dens effekt og sikkerhed i levende organismer og kliniske studier.
• Link 2: Effect of Astragalus polysaccharide combined with cisplatin on exhaled volatile organic compounds as biomarkers for lung cancer and its anticancer mechanism (PubMed, 2025)
  • Relevans: Astragalus polysaccharider (APS) kan forbedre behandlingen af lungekræft ved at styrke immunsystemet og øge effekten af cisplatin. Det påvirker kræftmetabolismen og kan spores via ændringer i luftens VOC’er, hvilket kan bruges til at overvåge behandlingens effektivitet.
• Link 3: Astragalus polysaccharides inhibits tumor proliferation and enhances cisplatin sensitivity in bladder cancer by regulating the PI3K/AKT/FoxO1 axis (PubMed, 2025)
  • Relevans: Astragalus polysaccharid (APS) kan øge følsomheden over for cisplatin i blærekræft ved at hæmme cellevækst, fremme celledød og modulere tumormiljøet, hvilket kan hjælpe med at overvinde resistens mod behandlingen.
• Link 4: Efficacy and safety of astragalus polysaccharides in patients with malignant tumors: A systematic review and meta-analysis (PubMed, 2025)
  • Relevans: En gennemgang af 31 kliniske forsøg viser, at Astragalus polysaccharid (APS) kan forbedre behandlingseffekten, styrke immunforsvaret og være sikkert for kræftpatienter. Det kan derfor være en lovende tilføjelse i kræftbehandling, men mere forskning på specifikke kræfttyper er nødvendig.
• Link 5: Bioactive components and clinical potential of Astragalus species (Frontiers in Pharmacology, 2025)
  • Relevans: En meget ny oversigtsartikel (maj 2025), der opsummerer forskningen fra 2020-2025. Den bekræfter de bioaktive stoffers (polysaccharider, flavonoider, saponiner) immunmodulerende, antioxidante og antitumor-effekter og opfordrer til fremtidige kliniske forsøg for at validere potentialet.
• Link 5: Dietary factors and their influence on immunotherapy strategies in oncology: a comprehensive review (Nature, 2024)
  • Indhold: En oversigtsartikel der beskriver, hvordan specifikke kostkomponenter (f.eks. fedtsyrer og næringsstoffer) kan forbedre immunterapi ved at modulere immunresponset. Artiklen er relevant, fordi den validerer, at kosttilskud (herunder dette) har en immunmodulerende effekt og påvirker den inflammatoriske del af kræftmiljøet.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

6. Berberin

• Link 1: Investigating the impact of berberine on autophagy-mediated drug resistance in chronic lymphocytic leukemia tumor cells (PubMed, 2025)
  • Relevans: Berberine kan reducere autophagy- og resistensmarkører i blodceller hos B-CLL-patienter, hvilket viser potentiale som behandling. Yderligere kliniske studier er nødvendige for at bekræfte dens effekt i behandling af B-CLL.
• Link 2: Coptidis rhizoma and berberine as anti-cancer drugs: A 10-year updates and future perspectives (PubMed, 2025)
  • Relevans: Berberine, et naturligt stof fra Coptidis Rhizoma, har bred kræftbekæmpende effekt ved at forhindre vækst, sprede sig, fremme celledød og forbedre behandlinger. Nye teknologier og AI kan hjælpe med at optimere brugen af berberine i kræftforebyggelse og behandling.
• Link 3: Berberine inhibits metastasis of ovarian cancer by blocking lipid metabolism, alleviating aging of adipose tissue and increasing tumor infiltrating immune cells (PubMed, 2025)
  • Relevans: Berberine kan hæmme vækst og spredning af æggestokkræft ved at påvirke fedtstofskifte og forbedre immunforsvarets infiltration i tumorer, hvilket kan hjælpe ved avanceret sygdom med peritoneal spredning og væskeansamling.
• Link 4: Berberine restrains non-small cell lung cancer cell growth, invasion and glycolysis via inactivating the SPC25/NUF2 pathway (PubMed, 2025)
  • Relevans: Berberine kan hæmme vækst, invasion og energiproduktion i ikke-småcellet lungekræft ved at reducere SPC25, som samarbejder med NUF2. Dette åbner nye muligheder for målrettet behandling af NSCLC.
• Link 5: Berberine diminishes the malignant progression of non-small cell lung cancer cells by targeting CDCA5 and CCNA2 (PubMed, 2025)
  • Relevans: Berberine kan forhindre aggressiv vækst i NSCLC ved at påvirke CDCA5 og CCNA2, hvilket gør disse til lovende mål i behandlingen.
• Link 6: Berberine diminishes cancer cell PD-L1 expression and facilitates antitumor immunity via inhibiting the deubiquitination activity of CSN5 (PubMed, 2020)
  • Relevans: Berberin (BBR) hæmmer PD-L1 ved at fremme dets nedbrydning, hvilket øger immunforsvarets evne til at bekæmpe kræft. Det fungerer som en små-molekyle checkpoint-inhibitor.
• Link 7: A Comprehensive Review Highlighting the Prospects of Phytonutrient Berberine as an Anticancer Agent (Journal of Biochemical and Molecular Toxicology, 2025)
  • Relevans: En omfattende gennemgang fra 2025, der positionerer berberin som et alsidigt, multi-målrettet stof mod kræft. Artiklen bekræfter dets evne til at hæmme cellevækst, inducere apoptose, bremse angiogenese og modulere tumormikromiljøet i bl.a. lever-, lunge- og tyktarmskræft.
• Link 8: Five-drug combination targets aggressive B-cell lymphomas (National Cancer Institute, 2024)
  • Indhold: Fokuserer på DLBCL (Diffust storcellet B-celle lymfom). Artiklen beskriver, hvordan en kombination af fem stoffer målrettet blokerer flere molekylære signalveje samtidigt, hvilket denne aggressive kræftform er afhængig af for at overleve. Dette validerer strategien i skemaet.
• Link 9: Metabolic Reprogramming and Potential Therapeutic Targets in Lymphoma (National Institutes of Health, 2023)
  • Indhold: En systematisk gennemgang af, hvordan lymfomceller omlægger deres stofskifte (fokus på høj glukoseoptagelse og deregulerede glykolyse-enzymer). Artiklen underbygger relevansen af at blokere glykolyse som en terapeutisk strategi, hvilket er centralt for især Burkitt’s Lymfom og DLBCL.
• Link 10: Targeted therapy of cancer stem cells: inhibition of mTOR signaling pathway (Nature, 2024)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, at Metformin hæmmer mTOR-vejen ved at aktivere AMPK. Dette validerer Metformins Hovedstrategi (1) mod resistens, da hæmning af mTOR er den mest almindelige måde at omgå resistens på i BRAF-muterede celler.
• Link 11: Metformin inhibits the growth of SCLC cells by inducing autophagy and apoptosis via the suppression of EGFR and AKT signalling (Nature, 2025)
  • Indhold: Studie, der beskriver, hvordan Metformin kan genoprette følsomheden i NSCLC-celler over for EGFR-hæmmere ved at hæmme EGFR/PI3K-signalvejen. Dette validerer Metformins Hovedstrategi (1) mod resistens.

Binyrebarkkræft:

• Link 12: Berberine inhibits androgen synthesis by interaction with aldo-keto reductase 1C3 (National Institutes of Health, 2015)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der dokumenterer, at berberin hæmmer dannelsen af hormoner (androgener). Resultaterne viser, at stoffet reducerer hormonproduktionen dosis-afhængigt, hvilket understøtter strategien om at bruge berberin til at dæmpe de funktionelle tumorer, der producerer overskydende hormoner.

Blærekræft og Urinlederkræft:

• Link 13: Berberine suppresses bladder cancer cell proliferation by inhibiting JAK1-STAT3 signaling (PubMed, 2021)
  • Indhold: Et studie, der viser, hvordan Berberin hæmmer væksten i blærekræftceller ved at blokere JAK1-STAT3 signalvejen. Dette er en vigtig mekanisme for at stoppe celledeling og spredning.

Bugspytkirtelkræft:

• Link 14: Berberine loaded glyceryl monooleate nanoparticles exhibited potent intrinsic anticancer activity against pancreatic cancer therapy: In vitro and in silico studies (ResearchGate/Elsevier, 2025)
  • Indhold: Et studie der undersøger berberins effekt på bugspytkirtelkræft. Studiet bekræfter, at berberin har en stærk evne til at hæmme kræftcellers vækst og inducere celledød ved at ramme mitokondrierne (energifabrikkerne) og blokere vigtige vækst-signalveje som AKT.

Galdeblære- og Galdevejskræft:

• Link 15: Berberine hydrochloride inhibits the proliferation and metastasis of gallbladder cancer cells (Nature, 2025)
  • Indhold: Et studie der dokumenterer berberins effekt på galdeblærekræft. Resultaterne viser, at stoffet effektivt hæmmer kræftcellernes vækst, spredning (metastase) og invasion, samt fremmer celledød, hvilket bekræfter dets potentiale som en metabolisk strategi.

Hjernekræft:

• Link 16: Berberine inhibits cell growth via Wnt/beta-catenin signaling pathway (International Journal of Clinical and Experimental Medicine, 2019)
  • Indhold: Et studie, der påviser, hvordan Berberin undertrykker væksten i gliom-celler ved at blokere Wnt/beta-catenin signalvejen. Dette understøtter strategien om at bruge Berberin til at hæmme denne specifikke pathway ved oligodendrogliom.
• Link 17: Berberine targets the electron transport chain complex I and reveals the landscape of OXPHOS dependency in IDH1 mutation (ScienceDirect, 2023)
  • Indhold: Et studie, der kortlægger, hvordan Berberin specifikt rammer energiproduktionen (mitokondrierne) i celler med IDH1-mutation. Resultaterne giver en videnskabelig forklaring på, hvorfor IDH-muterede kræftceller er særligt sårbare over for Berberins metaboliske blokering.

Livmoderkræft:

• Link 18: Berberine inhibits the development of endometrial cancer (PubMed, 2022)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der dokumenterer, at berberin kan hæmme udviklingen af livmoderkræft. Resultaterne viser, at stoffet virker ved at blokere specifikke signalveje involveret i inflammation (COX-2), hvilket bekræfter dets potentiale til at bremse kræftvækst.

Myelomatose/ Knoglemarvskræft:

• Link 19: Berberine induces apoptosis in human multiple myeloma cell line U266 through hypomethylation of p53 promoter (PubMed, 2014)
  • Indhold: Et studie, der viser, hvordan Berberin kan “tænde” for kroppens eget kræft-bremse-gen (p53) ved at ændre DNA-methyleringen i myelomatose-celler. Dette fører til øget celledød.

Nyrekræft:

• Link 20: Coptidis rhizoma and berberine as anti-cancer drugs (ScienceDirect, 2025)
  • Indhold: En videnskabelig artikel, der dokumenterer berberins evne til at hæmme invasion og migration i nyrekræftceller. Studiet beskriver, hvordan stoffet virker ved at nedregulere METTL3-udtrykket, hvilket er afgørende for at reducere kræftcellernes evne til at sprede sig og danne metastaser.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

7. Boswellia (Frankincense)

• Link 1: Anti-Tumor Potential of Frankincense Essential Oil and Its Nano-Formulation in Breast Cancer: An In Vivo and In Vitro Study (PubMed, 2025)
  • Relevans: Frankincense-olie og dens nanoforbindelse kan reducere brystkræftcellers vækst, spredning og overlevelse både i laboratorieforsøg og i mus, hvilket viser potentiel for nye behandlinger, især som orale præparater.
• Link 2: Boswellia Serrata for Cerebral Radiation Necrosis After Radiosurgery for Brain Metastases (PubMed, 2025)
  • Relevans: Boswellia serrata kan være en sikker og effektiv behandling for hjernens radiationsnecrose efter stereotaktisk behandling, med mange patienter, der oplever forbedring uden store bivirkninger. Yderligere forskning er nødvendig for at bekræfte dens effekt.
• Link 3: Boswellic acid exerts anti-tumor effect in oral squamous cell carcinoma by inhibiting PI3K/AKT1 mediated signaling pathway (PubMed, 2025)
  • Relevans: Boswellic acid kan hæmme vækst og fremme celledød i mundhulekræftceller ved at stoppe cellecyklus og blokere energiproduktion, hvilket gør det til et lovende behandlingspotentiale. Yderligere forskning er nødvendig for at udvikle det til klinisk brug.
• Link 4: Anti-cancer effects of frankincense methanolic extract on brain metastatic breast cancer cells (PubMed, 2025)
  • Relevans: Frankincense-udtræk er effektivt til at dræbe og fremkalde celledød i hjernemetastaserende brystkræftceller, hvilket gør det til en lovende behandling mod kræft, der spreder sig til hjernen.
• Link 5: Synergistic Effect of HAD-B1 and Osimertinib Against Gefitinib Resistant HCC827 Non-Small Cell Lung Cancer Cells (PubMed, 2025)
  • Relevans: Kombinationen af osimertinib og naturlægemidlet HAD-B1 kan effektivt dræbe resistente ikke-småcellet lungekræft ved at hæmme vækstsignaler og fremkalde celledød, hvilket viser potentiale for en kombinationsbehandling.
• Link 6: The anti-proliferative effects of a frankincense extract in a window of opportunity phase ia clinical trial for patients with breast cancer (PubMed, 2024)
  • Relevans: Boswellia serrata kan reducere kræftcellevækst i brystkræft uden alvorlige bivirkninger, hvilket gør det til en lovende behandling at undersøge yderligere.
• Link 7: Dietary factors and their influence on immunotherapy strategies in oncology: a comprehensive review (Nature, 2024)
  • Indhold: En oversigtsartikel der beskriver, hvordan specifikke kostkomponenter (f.eks. fedtsyrer og næringsstoffer) kan forbedre immunterapi ved at modulere immunresponset. Artiklen er relevant, fordi den validerer, at kosttilskud (boswellia) har en immunmodulerende effekt og påvirker den inflammatoriske del af kræftmiljøet.
• Link 8: Repurposing Aspirin as a Potent Anti-Cancer Agent (Dove Medical Press, 2025)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver Aspirins evne til at hæmme COX-2 og derved ikke blot reducere inflammation, men også forstyrre tumorfremmende signalveje involveret i kræftudvikling. Dette validerer Hovedstrategi (1) i den inflammationsdrevne KRAS-muterede kræft.

Hjernekræft:

• Link 9: A novel lecithin-based delivery form of Boswellic acids (Europe PMC, 2019)
  • Indhold: Et klinisk pilotstudie, der undersøger en ny, optimeret leveringsform af boswelliasyrer som komplementær behandling. Studiet bekræfter effekten på cerebralt ødem (væskeophobning), hvilket understøtter den anti-inflammatoriske virkningsmekanisme i hjernen.
• Link 10: Boswellic acids inhibit glioma growth: a new treatment option? (ResearchGate, 2020)
  • Indhold: En artikel, der undersøger boswelliasyrers evne til at hæmme vækst (proliferation) og inducere celledød (apoptose) i hjerne-tumorer. Resultaterne indikerer en direkte anticancer-effekt udover den kendte anti-inflammatoriske virkning.
• Link 11: New Approach for Enhancing Survival in Glioblastoma Patients: A Longitudinal Pilot Study on Integrative Oncology (MDPI, 2025)
  • Indhold: Et nyt pilotstudie, der viser forbedret overlevelse hos glioblastom-patienter behandlet med en kombination af Boswellia, curcumin og polydatin sideløbende med standardbehandling. Studiet fremhæver reduktion af ødem og færre bivirkninger.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

8. Cat’s Claw (Uncaria tomentosa)

• Link 1: Cytotoxic effect of different Uncaria tomentosa (cat’s claw) extracts, fractions on normal and cancer cells: a systematic review (PubMed, 2025)
  • Relevans: Urtedraget U. tomentosa (cats claw) har lovende kræftbekæmpende egenskaber, men behovet for standardisering og yderligere forskning er vigtigt for at bekræfte dens terapeutiske potentiale.
• Link 2: Treatment with Uncaria tomentosa Promotes Apoptosis in B16-BL6 Mouse Melanoma Cells and Inhibits the Growth of B16-BL6 Tumours (PubMed, 2021)
  • Relevans: Uncaria tomentosa (cats claw) har stærk kræfthæmmende effekt både i laboratorieforsøg og i mus, hvor den reducerer tumorvækst, celleproliferation og blodkvalitet, hvilket gør den til en lovende naturlig kræftbehandling.
• Link 3: Cytotoxic effect of different Uncaria tomentosa (cat’s claw) extracts, fractions on normal and cancer cells: a systematic review (Systematic Reviews, 2025)
  • Relevans: En systematisk gennemgang (opdateret til januar 2025), der samler den prækliniske evidens for Cat’s Claws kræfthæmmende effekter. Gennemgangen bekræfter stoffets potentiale, men understreger behovet for standardisering af ekstrakter for at kunne bestemme, hvilke specifikke bestanddele der er mest effektive mod bestemte kræfttyper.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

9. Coenzym Q10

• Link 1: Radioprotective effects of coenzyme Q10 on X-ray radiation-induced intestinal damage via oxidative stress and apoptosis (PubMed, 2025)
  • Relevans: CoQ10 reducerede skader på tolvfingertarmen, oxidativt stress og celledød (apoptose), som var forårsaget af røntgenstråling, og havde dermed en strålebeskyttende effekt.
• Link 2: Vitamins, Coenzyme Q10, and Antioxidant Strategies to Improve Oocyte Quality in Women with Gynecological Cancers: A Comprehensive Review (PubMed, 2024)
  • Relevans: Vitaminer og antioxidanter som D3, C, E og CoQ10 kan forbedre ægcellekvaliteten hos kvinder med gynækologiske kræftformer, hvilket understøtter fertilitetsbevarelse og assisteret reproduktion. Mere forskning er nødvendig for at fastlægge effektive doser og behandlinger.
• Link 3: Coenzyme Q₁₀ as an Inhibitor of Effector Release from One-Electron-Reduced Bioreductive Anticancer Prodrugs (PubMed, 2025)
  • Relevans: I hypoxic tumorområder kan prodrug-radikalanioner frigive kræftbehandlingseffekter uden betydelig hæmning af deres nedbrydning, især hvis UQ-syntesen hæmmes, hvilket kan forbedre behandlingseffektiviteten mod iltfattige cancerceller.
• Link 4: Reducing breast cancer aggression with coenzyme Q10 (Nature Communications, 2024)
  • Relevans: Et banebrydende studie, der viser, at tabet af enzymet UBIAD1 (som producerer CoQ10) er forbundet med de mest aggressive, metastatiske former for triple-negativ brystkræft. Forskerne viste i dyremodeller, at administration af CoQ10 begrænsede kræftcellernes aggressivitet og forhindrede dannelsen af lungemetastaser.
• Link 5: Cholesterol metabolism and colorectal cancer: the plot thickens (Nature, 2024)
  • Indhold: Artiklen beskriver den øgede ekspression af Mevalonat- og kolesterol-metabolisme i BRAF-muteret tarmkræft. Dette validerer Statins Hovedstrategi (1), da de hæmmer denne vej, som er kritisk for BRAF-signaleringens funktion.
• Link 6: Pleiotropic use of Statins as non-lipid-lowering drugs (International Journal of Biological Sciences, 2020)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver Statins bredspektrede effekter. Artiklen bekræfter, at Statiner blokerer Mevalonat-vejen og reducerer derved produktionen af Coenzym Q10 (Ubiquinone), hvilket validerer behovet for Q10-supplementering i strategien.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

10. Curcumin

• Link 1: Single molecule recognition of CD95 receptors on the surface of HepG2 cells under the curcumin (PubMed, 2025)
  • Relevans: Curcumin øger både antallet og styrken af CD95-receptorer på leverkræftceller, hvilket kan fremme apoptosis og åbne muligheder for nye behandlinger ved hepatocellulært karcinom.
• Link 2: Enhanced cancer therapy using modified magnetic α-Fe₂O₃/Fe₃O₄nanorods: Dual role in curcumin delivery and ferroptosis induction (PubMed, 2025)
  • Relevans: Det udviklede nanomateriale med magnetiske egenskaber forbedrer curcuminets levering til leverkræftceller, øger dets effektivitet, mindsker skadelig effekt på normale celler og kan bruges til målrettet behandling af leverkræft.
• Link 3: Curcuminoids WM03 inhibits ovarian cancer cisplatin-resistant cells proliferation and reverses cisplatin resistance by targeting DYRK2 (PubMed, 2025)
  • Relevans: Det nye curcumin-derivat, WM03, er betydeligt mere effektivt end almindelig curcumin til at hæmme vækst, migration og invasivitet i resistente ovariecancerceller. Det virker ved at målrette enzymet DYRK2, hvilket gør det til et lovende nyt lægemiddel til behandling af cisplatin-resistente ovariecancer.
• Link 4: Co-embedding of curcumin and gold nanoparticles with ZIF-8 nanoparticles for the treatment of liver cancer and its impact on metabolomics (PubMed, 2025)
  • Relevans: Det nye nanobaserede lægemiddelsystem, Cur/Au@ZIF-8, forbedrer levering og frigivelse af curcumin i leveren, hvilket øger dens kræftbekæmpende effekt. Det virker ved at hæmme tumorvækst og påvirke fedtsyremetabolisme, hvilket kan bidrage til fremtidige cancerbehandlinger.
• Link 5: Curcumin inhibits IFN-γ induced PD-L1 expression via reduction of STAT1 Phosphorylation in A549 non-small cell lung cancer cells (PubMed, 2025)
  • Relevans: Curcumin kan forbedre immunterapier ved at hæmme tumorforsvarsmekanismer og styrke kroppens evne til at bekæmpe ikke-småcellet lungekræft, hvilket gør det til et lovende supplement i cancerbehandling.
• Link 6: Curcumin protects extracellular matrix to maintain microenvironmental stability inhibiting colon cancer metastasis through HPSE/IL-6/STAT5 axis (PubMed, 2025)
  • Relevans: Curcumin hæmmer kolorektalcancercellers vækst og spredning ved at nedregulere enzymet HPSE gennem non-codende RNAs, hvilket blokerer IL-6/STAT5-signaler og kan bruges til nye kræftbehandlinger.
• Link 7: Re-Sensitization of Resistant Ovarian Cancer SKOV3/CDDP Cells to Cisplatin by a Curcumin Pre-treatment Therapeutic Strategy (MDPI, 2025)
  • Indhold: Et studie, der specifikt viser, hvordan forbehandling med curcumin kan genoprette følsomheden over for platin-baseret kemoterapi i resistente kræftceller fra æggestokkene. Dette sker ved at hæmme centrale overlevelsessignalveje, som kræftcellerne bruger til at modstå behandling.
• Link 8: Curcumin in Cancer Therapy: Mechanisms, Delivery Systems, and Clinical Applications (IntechOpen, 2025)
  • Indhold: En oversigtsartikel, der samler beviser for curcumins evne til at “sensibilisere” (gøre følsom) kræftceller over for en bred vifte af standardbehandlinger, herunder kemo- og stråleterapi, og dermed forbedre behandlingens effektivitet.
• Link 9: Review Article: Potential Cytochrome P450-mediated pharmacokinetic interactions between herbs, food, and dietary supplements and cancer treatments. (Science Direct, pdf., 2021)
  • Indhold: En central oversigtsartikel, der diskuterer præcis den risiko for interaktion via leverenzymer (CYP450), som var en bekymring.
• Link 10: Bioactivity of Curcumin on the Cytochrome P450 Enzymes of the Steroidogenic Pathway (PubMed, 2019)
  • Indhold: Et studie, der går i dybden med, hvordan curcumin specifikt påvirker disse leverenzymer.
• Link 11: Preventive Effect of Curcumin Against Chemotherapy-Induced Side-Effects (PubMed, Frontiers, 2018)
  • Indhold: Viser, at curcumin kan beskytte mod bivirkninger fra kemoterapi.
• Link 12: The Role of Curcumin in Cancer Treatment (PubMed, 2021)
  • Indhold: En bred oversigtsartikel, der sandsynligvis dækker curcumins grundlæggende virkningsmekanismer, præklinisk evidens og dets generelle anvendelse i kliniske sammenhænge.
• Link 13: Curcumin supplementation in the treatment of patients with cancer: a systematic review (Research Gate, 2021)
  • Indhold: En systematisk gennemgang – en stærk form for evidens – der specifikt analyserer resultater fra kliniske studier, hvor patienter har fået curcumin som supplement til deres kræftbehandling.
• Link 14: Curcumin as a complementary treatment in oncological therapy: a systematic review (Springer, 2025)
  • Indhold: Ligeledes en systematisk gennemgang, men med et specifikt fokus på curcumins rolle som komplementær behandling. Det vil sige, hvordan det virker sammen med standardbehandlinger som kemoterapi for at forbedre effekten og/eller reducere bivirkninger.
• Link 15: Efficacy and safety of curcumin in combination with paclitaxel in patients with advanced, metastatic breast cancer: A comparative, randomized, double-blind, placebo-controlled clinical trial (Science Direct, 2020)
  • Indhold: Et klinisk studie af høj kvalitet, der bekræfter, at kombinationen af curcumin og kemoterapi er både effektiv og sikker.
• Link 16: Curcumin as a novel therapeutic candidate for cancer: can this natural compound revolutionize cancer treatment? (Frontiers, 2024)
  • Indhold: En fremadskuende oversigtsartikel, der sandsynligvis fokuserer på curcumins fremtidige potentiale, herunder nye leveringsmetoder (f.eks. nanopartikler) for at forbedre optageligheden og nye opdagede virkningsmekanismer.
• Link 17: The Bright Side of Curcumin: A Narrative Review of Its Therapeutic Potential in Cancer Management (MDPI, 2024)
  • Indhold: En narrativ gennemgang, der fokuserer på de positive aspekter af curcumin inden for “cancer management”. Dette dækker bredt over både behandling, forebyggelse af bivirkninger og forbedring af livskvalitet under et sygdomsforløb.
• Link 18: Curcumin supplementation prevents cisplatin-induced nephrotoxicity: a randomized, double-blinded, and placebo-controlled trial (Research Gate, 2023)
  • Indhold: Et klinisk studie, der viser, at curcumin beskytter nyrerne mod skader fra platin-baseret kemo (som er i familie med Carboplatin).
• Link 19: Five-drug combination targets aggressive B-cell lymphomas (National Cancer Institute, 2024)
  • Indhold: Fokuserer på DLBCL (Diffust storcellet B-celle lymfom). Artiklen beskriver, hvordan en kombination af fem stoffer målrettet blokerer flere molekylære signalveje samtidigt, hvilket denne aggressive kræftform er afhængig af for at overleve. Dette validerer strategien i skemaet.
• Link 20: Curcumin in treatment of hematological cancers (National Institutes of Health, 2024)
  • Indhold: En ny oversigtsartikel (2024), der specifikt underbygger relevansen af Curcumin og Quercetin i Hodgkin’s Lymfom (HL). Artiklen beskriver, hvordan begge stoffer inducerer celledød ved at hæmme den centrale vækstvej NF-κB (som HL er afhængig af) og STAT3.
• Link 21: Phytoconstituents as emerging therapeutics for breast cancer (ScienceDirect.com, Med Nexus, 2025)
  • Indhold: En meget ny oversigtsartikel, der beskriver plantestoffer som Curcumin og Resveratrol som fremspirende terapeutiske midler mod brystkræft. Artiklen understøtter synergien ved at vise, hvordan disse stoffer reducerer tumorstørrelse, hæmmer cellemigration og undertrykker metastase.
• Link 22: Targeting cancer stem cell pathways for cancer therapy (Nature, 2020)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der opsummerer de primære faktorer og signalveje, der regulerer udviklingen af kræftstamceller (CSCs). Artiklen understøtter, at CSCs er nøgledrivere for resistens og validerer de mange strategier i skemaet, der sigter mod at blokere CSC-veje.
• Link 23: Phytochemicals targeting NF-κB signaling: Potential anti-inflammatory and anti-cancer agents (ScienceDirect.com, 2022)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, at Curcumin udviser anticancer-aktivitet ved at hæmme NF-κB p65-proteinets transkriptionelle aktivitet. Dette validerer Curcumins relevans mod både den primære MAPK/ERK-vej og den inflammatoriske NF-kB-vej i melanom.
• Link 24: Curcumin and Resveratrol as Dual Modulators of the STAT3 Pathway in Lung Cancer: A Comprehensive Review (Wiley Online Library, 2025)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der viser, at Curcumin hæmmer STAT3-signalvejen i lungekræftceller, hvilket leder til en 40-60% reduktion i tumorstørrelse og en afbrydelse af kommunikationen med tumormikromiljøet. Dette validerer Curcumins Hovedstrategi (1) mod den inflammationsdrevne KRAS-subtype.
• Link 25: Curcumin: A Double Hit on Malignant Mesothelioma – PMC (National Institutes of Health, 2014)
  • Indhold: Studie, der validerer Curcumins (1) Hovedstrategi mod Mesotheliom. Artiklen beskriver, at Curcumin har en dobbelt effekt på mesotheliomceller ved at hæmme NF-κB og inducere celledød (pyroptose).
• Link 26: The Therapeutic and Preventive Efficacy of Curcumin and Its Derivatives in Esophageal Cancer (Frontiers, 2022)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der dækker Curcumins anticancer-effekt i spiserørskræft. Artiklen beskriver, hvordan Curcumin udøver sin effekt ved at downregulere NF-κB-signalvejen, hæmme inflammation og angribe pro-oncogene pathways.
• Link 27: Curcumin Suppresses Colorectal Cancer Growth and Metastasis by Inhibiting NF-κB Activity (ResearchGate, 2018)
  • Indhold: Studie, der validerer Curcumins Hovedstrategi (1). Artiklen beskriver, hvordan Curcumin hæmmer NF-κB-aktiviteten, hvilket undertrykker vækst og metastase i tarmkræftceller.
• Link 28: Phytochemicals targeting NF-κB signaling: Potential anti-inflammatory and anti-cancer agents (ScienceDirect.com, 2022)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, at Curcumin udviser anticancer-aktivitet ved at hæmme NF-κB p65-proteinets transkriptionelle aktivitet. Dette validerer Curcumins relevans mod både den primære MAPK/ERK-vej og den inflammatoriske NF-kB-vej i melanom.

Binyrebarkkræft

• Link 29: Curcumin induces apoptosis and inhibits the growth of adrenocortical carcinoma: Identification of potential candidate genes and pathways by transcriptome analysis (National Institutes of Health, 2021)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der bekræfter curcumins evne til at bremse væksten af binyrebarkkræft. Resultaterne viser, at stoffet aktiverer specifikke stress-signalveje (JNK og p38 MAPK) inde i kræftcellerne, hvilket fremtvinger programmeret celledød (apoptose).

Blærekræft og Urinvejskræft:

• Link 30: Curcumin Inhibits Bladder Cancer by Inhibiting Invasion via AKT/MMP14 Pathway (PubMed, 2024)
  • Indhold: Et nyt studie, der kortlægger, hvordan Curcumin forhindrer blærekræft i at sprede sig (invasion) ved at hæmme enzymet MMP14. Resultaterne understøtter brugen af Curcumin mod aggressive, invasive former.

Bugspytkirtelkræft:

• Link 31: Insights into curcumin’s anticancer activity in pancreatic cancer (ScienceDirect, 2025)
  • Indhold: En ny videnskabelig undersøgelse, der belyser curcumins potentiale mod bugspytkirtelkræft. Artiklen fokuserer specifikt på, hvordan stoffet regulerer tumorens mikromiljø og hæmmer aktiveringen af de celler, der danner det tætte arvæv (stroma), hvilket reducerer tumorens aggressivitet og evne til at sprede sig.

Galdeblære- og Galdevejskræft:

• Link 32: Revisiting Curcumin in Cancer Therapy: Recent Insights into Molecular Mechanisms (PubMed Central, 2025)
  • Indhold: En omfattende gennemgang fra 2025, der kortlægger curcumins virkningsmekanismer mod kræft. Artiklen fremhæver, hvordan stoffet specifikt kan hæmme vækstsignaler (Wnt/β-catenin, mTOR) og inducere celledød i galdevejskræftceller, samt dæmpe den inflammation, der ofte driver sygdommen.

Hjernekræft:

• Link 33: Potential of Curcumin and Its Analogs in Glioblastoma Treatment (MDPI, 2025)
  • Indhold: En oversigtsartikel der beskriver curcumins evne til at hæmme vækst, migration og invasion i hjernetumorer gennem regulering af oxidativt stress og signalveje. Resultaterne understøtter brugen af curcumin som en del af strategien mod aggressive hjernecancerformer.
• Link 34: Regulation of the Notch signaling pathway by natural products (ScienceDirect, 2023)
  • Indhold: En gennemgang af, hvordan naturstoffer som curcumin regulerer Notch-signalvejen i forskellige kræftformer. Artiklen beskriver de specifikke mekanismer, hvorved stoffet kan blokere denne signalvej og dermed hæmme tumorudvikling.

Hoved- og Mundhulekræft:

• Link 35: Role of curcumin in selected head and neck lesions (ScienceDirect, 2022)
  • Indhold: En videnskabelig artikel, der opsummerer viden om curcumins effekt på sygdomme i hoved-hals-regionen, herunder planocellulært karcinom. Den beskriver, hvordan stoffet kan hæmme tumorvækst og reducere inflammation i slimhinderne, hvilket understøtter dets anvendelse i denne sammenhæng.

Knoglekræft:

• Link 36: Curcumin suppresses metastasis, invasion, and proliferation (Sage Journals, 2024)
  • Indhold: Et studie fra 2024, der dokumenterer curcumins evne til at hæmme spredning (metastase) og vækst af knoglekræftceller. Artiklen beskriver, hvordan stoffet virker ved at nedregulere specifikke signalveje (EGFR/Src), der ellers driver kræftens udvikling og evne til at invadere nyt væv.

Livmoderhalskræft:

• Link 37: Basic research on curcumin in cervical cancer (ScienceDirect, 2023)
  • Indhold: En videnskabelig artikel, der analyserer curcumins effekter mod livmoderhalskræft. Den fremhæver, at stoffet virker ved at fremkalde programmeret celledød (apoptose) og hæmme tumorcellernes deling, hvilket bekræfter potentialet som en del af behandlingen.

Mavekræft:

• Link 38: Resveratrol, Piceatannol, Curcumin, and Quercetin as Therapeutic Targets in Gastric Cancer (MDPI, 2025)
  • Indhold: En helt ny gennemgang fra 2025, der samler evidensen for Curcumin og andre polyfenoler mod mavekræft. Artiklen fremhæver Curcumins evne til at hæmme spredning, inducere celledød og blokere centrale signalveje som NF-kB og Wnt.

Myelomatose/ Knoglemarvskræft:

• Link 39: Ancient drug curcumin impedes 26S proteasome activity by direct inhibition of dual-specificity tyrosine-regulated kinase 2 (PubMed, 2018)
  • Indhold: Banebrydende forskning, der viser, at Curcumin virker som en naturlig proteasom-hæmmer (samme mekanisme som Velcade/Bortezomib). Det skaber en synergieffekt, der stresser kræftcellerne til døde.

Nyrekræft:

• Link 40: Curcumin Inhibits the Proliferation of Renal Cancer 786-O Cells and Induces Apoptosis via the MTOR Signaling Pathway (National Institutes of Health, 2022)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der dokumenterer, at curcumin hæmmer vækst, migration og invasion i nyrekræftceller. Resultaterne viser, at dette sker ved specifikt at blokere mTOR-signalvejen, hvilket samtidig aktiverer programmeret celledød (apoptose).

Tarmkræft:

• Link 41: Curcumin and its anti‐colorectal cancer potential (Wiley Online Library, 2024)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang, der kortlægger curcumins potentiale mod tarmkræft. Artiklen beskriver, hvordan stoffet kan bekæmpe kræftceller ved at påvirke en lang række af de signalveje, der styrer cellernes vækst og overlevelse, hvilket bekræfter dets brede virkningsmekanisme.

Spytkirtel- og Næsekræft:

• Link 42: Curcumin derivative C210 induces Epstein–Barr virus lytic reactivation (Nature, 2024)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der demonstrerer, hvordan stoffer baseret på curcumin kan tvinge det latente Epstein-Barr virus til at blive aktivt igen. Denne mekanisme får kræftcellerne i næsesvælget til at dø, da de ikke kan overleve virus-aktiveringen, hvilket understøtter en specifik antiviral strategi mod kræften.

Æggestokkræft:

• Link 43: Curcumin enhances the anti-cancer efficacy in ovarian cancer (Frontiers in Oncology, 2023)
  • Indhold: Et studie fra 2023, der dokumenterer curcumins virkning på æggestokkræft. Forskningen viser, at stoffet kan hæmme tumorvækst og fremme celledød ved at regulere specifikke signalveje, hvilket understøtter dets potentiale som metabolisk behandling.

Vulva- og Skedekræft:

• Link 44: Curcumin nanoemulsion suppresses HPV oncogenes and induces apoptosis (Virology Journal, 2025)
  • Indhold: Et studie der dokumenterer curcumins evne til at undertrykke de kræftfremkaldende HPV-gener og inducere celledød (apoptose). Resultaterne bekræfter, at stoffet effektivt kan ramme de virus-drevne mekanismer, der er centrale for udviklingen af kræft i de nedre kønsorganer.

Øjenkræft:

• Link 45: Inhibitory effect of curcumin on malignant biological behavior and Wnt/β-catenin pathway of uveal melanoma cells (CJEO Journal, 2024)
  • Indhold: En undersøgelse der dokumenterer curcumins evne til at hæmme vækst, spredning og invasion ved modermærkekræft i øjet. Resultaterne peger på, at stoffet virker ved at blokere Wnt-signalvejen, hvilket reducerer tumorcellernes overlevelse og fremmer celledød.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

11. DIM / I3C (Indol-3-Carbinol)

• Link 1: Integrating structure-activity relationships, computational approaches, and experimental validation to unlock the therapeutic potential of indole-3-carbinol and its derivatives (PubMed, 2025)
  • Relevans: Indole-3-carbinol (I3C) fra korsblomstrede grøntsager har potentiale til kræftforebyggelse og behandling. Molekylære ændringer, især i dimers som DIM, påvirker dens effektivitet, og kombination med andre behandlinger kan forbedre resultaterne. Fremtiden ligger i avanceret computeranalyser og forbedret levering for at udvikle nye I3C-baserede terapier.
• Link 2: Treatment Interventions for Usual-Type Vulvar Intraepithelial Neoplasia: A Systematic Review and Meta-analysis (PubMed, 2025)
  • Relevans: Imiquimod 5% er en effektiv behandling for uventet intraepitelial neoplasi (uVIN), hvilket er en forstadie til kræft i slimhinderne, og resultaterne er tilsvarende kirurgi. Cidofovir 1% er også et godt alternativ. Mindre invasiv behandling er fordelagtigt ved multifokale eller omfattende læsioner, men kombination af medicinske og kirurgiske metoder er endnu ikke undersøgt.
• Link 3: Indole-3-carbinol inhibits PD-L1-mediated immune evasion in hepatocellular carcinoma via suppressing NF-κB p105 Ubiquitination (PubMed, 2025)
  • Relevans: Indole-3-carbinol (I3C) kan forhindre leverkræft i at undgå kroppens immunforsvar ved at hæmme en vigtig signalvej, hvilket åbner muligheder for nye immunbehandlinger.
• Link 4: Indole-3-carbinol prevented tumor progression and potentiated PD1ab therapy by upregulating PTEN in colorectal cancer (PubMed, 2025)
  • Relevans: Indole-3-carbinol (I3C) kan hæmme kolorektalanceres vækst ved at øge PTEN-genes aktivitet uden at skade vitale organer, og det kan forbedre effekten af immunterapi, hvilket gør det til en lovende kandidat til kræftbehandling.
• Link 5: Targeting BCL-2 in B-cell malignancies and overcoming resistance (Nature, 2020)
  • Indhold: En autoritativ oversigtsartikel, der bekræfter, at hæmning af BCL-2-familien er en rationel terapeutisk strategi for lymfomer og andre B-celle maligniteter. Artiklen diskuterer, hvordan BCL-2-afhængige tilstande (som f.eks. Follikulært Lymfom) behandles ved at genoprette cellens evne til at dø (apoptose).
• Link 6: 3,3′-Diindolylmethane and indole-3-carbinol: potential chemopreventive agents (Cancer Cell International, 2023)
  • Indhold: En oversigtsartikel, der beskriver, hvordan DIM og I3C (som stammer fra korsblomstrede grøntsager) kan tilbyde beskyttelse mod hormonafhængige kræftformer. Artiklen validerer DIM / I3C’s Hovedstrategi (1)-status i hormonfølsom brystkræft ved at fokusere på deres rolle i østrogen-metabolisme.
• Link 7: Targeted therapy of cancer stem cells: inhibition of mTOR signaling pathway (Nature, 2024)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, at Metformin hæmmer mTOR-vejen ved at aktivere AMPK. Dette validerer Metformins Hovedstrategi (1) mod resistens, da hæmning af mTOR er den mest almindelige måde at omgå resistens på i BRAF-muterede celler.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

12. EGCG (Grøn te)

• Link 1: Network pharmacology and in vitro analyses reveal EGCG inhibits breast cancer progression via suppression of the EGFR/Src pathway (PubMed, 2025)
  • Relevans: EGCG kan hæmme brystkræft ved at blokere EGFR/Src-vejens signaler, hvilket reducerer kræftcellers vækst, invasion og migration, og dermed har potentiale som en terapeutisk agent.
• Link 2: Exploring the cytotoxicity of phytochemicals: Comparative analysis of single and combination therapies in multiple cell lines (PubMed, 2025)
  • Relevans: Curcumin er den mest potente enkeltstof, men også kombinationer med EGCG (som resveratrol og andre phytochemicals) kan give stærkere kræfthæmmende effekt. EGCG har vist sig at bidrage til den samlede cytotoksicitet, især i kombination, hvilket understreger potentialet i flerstoffer-behandlinger for at forbedre kræftbehandlinger og reducere nødvendige doser.
• Link 3: Prostate Cancer and Tea: CYP17A1 Inhibition by Phytochemicals from Tea Plant Camellia sinensis L. and Implications for Anti-androgenic Effect (PubMed, 2025)
  • Relevans: EGCG, et af de vigtigste stoffer i grøn te, kan blokere enzymet CYP17A1, hvilket kan reducere mandligt kønshormonproduktion og dermed potentielt forebygge eller behandle prostatakræft.
• Link 4: GRP78: A new promising candidate in colorectal cancer pathogenesis and therapy (PubMed, 2025)
  • Relevans: GRP78 er et vigtigt protein, der hjælper kræftceller i tyktarmen med at håndtere stress, hvilket fremmer tumorvækst, invasion og kemoresistens. Det er derfor et lovende mål for nye behandlinger, og flere naturlige stoffer, herunder EGCG, kan modvirke dets aktivitet for at forbedre kræftbehandlingerne.
• Link 5: Modulating the JAK/STAT pathway with natural products: potential and challenges in cancer therapy (PubMed, 2025)
  • Relevans: Naturlige stoffer som curcumin, resveratrol, apigenin og EGCG kan hæmme JAK/STAT-signalvejen og dermed have potential som supplerende kræftbehandlinger, men udfordringer som dårlig optagelse skal overvindes gennem avanceret levering og kliniske studier.
• Link 6: Targeting BCL-2 in B-cell malignancies and overcoming resistance (Nature, 2020)
  • Indhold: En autoritativ oversigtsartikel, der bekræfter, at hæmning af BCL-2-familien er en rationel terapeutisk strategi for lymfomer og andre B-celle maligniteter. Artiklen diskuterer, hvordan BCL-2-afhængige tilstande (som f.eks. Follikulært Lymfom) behandles ved at genoprette cellens evne til at dø (apoptose).
• Link 7: Phytoconstituents as emerging therapeutics for breast cancer (ScienceDirect.com, Med Nexus, 2025)
  • Indhold: En meget ny oversigtsartikel, der beskriver plantestoffer som Curcumin og Resveratrol som fremspirende terapeutiske midler mod brystkræft. Artiklen understøtter synergien ved at vise, hvordan disse stoffer reducerer tumorstørrelse, hæmmer cellemigration og undertrykker metastase.
• Link 8: Therapeutic potential of natural compounds in targeting WNT, Notch, and Hedgehog signaling pathways (Springer, 2025)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, hvordan naturlige stoffer kan forstyrre de kritiske WNT, Notch og Hedgehog-signalveje. Dette understøtter den høje relevans for midler som Ivermectin, Resveratrol og EGCG i metaplastisk kræft, der er afhængig af stamcelle-signalering.
• Link 9: Phytochemicals targeting NF-κB signaling: Potential anti-inflammatory and anti-cancer agents (ScienceDirect.com, 2022)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, at Curcumin udviser anticancer-aktivitet ved at hæmme NF-κB p65-proteinets transkriptionelle aktivitet. Dette validerer Curcumins relevans mod både den primære MAPK/ERK-vej og den inflammatoriske NF-kB-vej i melanom.
• Link 10: Inhibitory Effects of (−)-Epigallocatechin-3-gallate on Esophageal Cancer (National Institutes of Health, 2019)
  • Indhold: En oversigtsartikel, der fokuserer på EGCG’s evne til at hæmme cellevækst, forårsage celledød og undertrykke dannelsen af nye blodkar i spiserørskræft. Artiklen beskriver EGCG’s virkning på flere signalveje og epigenetiske mekanismer.

Binyrebarkkræft:

• Link 11: Plant Natural Compounds in the Treatment of ACT and adrenocortical cancer (Wiley Online Library, 2021)
  • Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der gennemgår effekten af naturlige plantestoffer mod binyrebarkkræft. Artiklen diskuterer potentialet ved stoffer som EGCG til at hæmme både tumorvækst og den overproduktion af hormoner (steroidogenese), som er karakteristisk for funktionelle tumorer.

Hals- og Mundhulekræft:

• Link 12: Therapeutic potential of green tea’s epigallocatechin-3-gallate in oral squamous cell carcinoma: A review (Springer, 2025)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang, der undersøger EGCG’s effekt på pladecellekræft i mundhulen. Artiklen beskriver, hvordan stoffet udviser kræfthæmmende egenskaber ved at regulere oxidativt stress og modulere centrale signalveje som NF-κB og MAPK, hvilket er relevant for denne kræftform.

Hjernekræft:

• Link 13: Exploiting the Achilles’ heel of cancer: disrupting glutamine metabolism (Frontiers, 2024)
  • Indhold: En nyere artikel, der undersøger strategien om at ramme glutamin-metabolismen som kræftens “akilleshæl”. Teksten fremhæver EGCG som et middel, der effektivt kan forstyrre denne metaboliske afhængighed og fremme celledød.

Livmoderhalskræft:

• Link 14: The Major Constituent of Green Tea, Epigallocatechin-3-gallate, Inhibits the Growth of Human Papilloma Virus (HPV)-Positive Cervical Cancer Cells (ResearchGate, 2025)
  • Indhold: En videnskabelig artikel, der dokumenterer, hvordan det aktive stof i grøn te (EGCG) hæmmer væksten af HPV-positive livmoderhalskræftceller. Studiet viser, at stoffet virker ved at gribe ind i virussets mekanismer og bremse cellernes ukontrollerede deling, hvilket understøtter dets rolle som en målrettet indsats mod virus-drevet kræft.

Nyrekræft:

• Link 15: EGCG inhibits migration, invasion and epithelial-mesenchymal transition of renal cell carcinoma by activating TFEB-mediated autophagy (ScienceDirect, 2024)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der kortlægger, hvordan EGCG bremser spredningen af nyrekræft. Artiklen viser, at stoffet aktiverer en specifik signalvej (TFEB-medieret autofagi), som forhindrer kræftcellerne i at ændre form og invadere nyt væv (hæmning af epithelial-mesenchymal transition).

Vulva- og Skedekræft:

• Link 16: Treatment with Epigallocatechin Gallate, Folic Acid and Vitamin B12 for HPV Management (MDPI, 2024)
  • Indhold: Et studie der dokumenterer, hvordan EGCG griber ind i HPV-virussets livscyklus. Forskningen viser, at stoffet undertrykker de kræftfremkaldende proteiner (E6 og E7), som virusset bruger til at ændre cellerne, hvilket understøtter strategien om at bruge grøn te-ekstrakt mod virus-drevne kræftformer i underlivet.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

13. Høj-dosis Vitamin C (IV)

• Link 1: Effect of high-dose intravenous vitamin C on inflammation in cancer patients (PubMed, 2012)
  • Relevans: Denne artikel forklarer den fundamentale mekanisme: Hvordan C-vitamin i farmakologiske (høje) doser skifter fra at være en antioxidant til at være en pro-oxidant, der danner hydrogenperoxid og selektivt dræber kræftceller.
• Link 2: Effect of high-dose intravenous vitamin C on inflammation in cancer patients (PubMed, 2012)
  • Relevans: Højdosis intravenøs C-vitamin kan reducere inflammation og tumormarkører hos kræftpatienter, hvilket tyder på, at det kan have en modulerende effekt på inflammation i kræftbehandling. Mere forskning er nødvendig for at bekræfte disse resultater.
• Link 3: Pharmacologic ascorbate resistant pancreatic cancer demonstrates enhanced metastatic potential (PubMed, 2025)
  • Relevans: Modstandsdygtige pankreascancer celler kan bedre håndtere oxidative stress, blive mere invasive og øge spredningen, hvilket kan forklare, hvorfor nogle patienter ikke reagerer på højdosis intravenøs C-vitaminbehandling.
• Link 4: A randomized trial of pharmacological ascorbate, gemcitabine, and nab-paclitaxel for metastatic pancreatic cancer (PubMed, 2024)
  • Relevans: Infusioner med højdosis C-vitamin (75 g tre gange om ugen) kan forlænge overlevelsen og forsinke sygdomsprogression hos patienter med metastatisk pankreascancer uden at forværre livskvalitet eller øge bivirkninger.

Lungekræft:

• Link 5: Vitamin C Inhibited Pulmonary Metastasis through Activating Nrf2/HO-1 Pathway (NIH, Molecular Nutrition & Food Research, 2024)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der undersøger C-vitamins evne til at stoppe spredning af kræft til lungerne (lungemetastaser). Resultaterne viser, at behandling (både som indsprøjtning og oral indtagelse) aktiverer specifikke signalveje (Nrf2/HO-1 og p53), som får kræftcellerne til at begå selvmord og forhindrer dem i at vandre, samtidig med at raske celler skånes.

Livmoderkræft:

• Link 6: High-dose Ascorbate Exhibits Anti-proliferative and Anti-invasive Effects Dependent on PTEN/AKT/mTOR Pathway in Endometrial Cancer in vitro and in vivo (PubMed, 2925)
  • Relevans: Højdosis C-vitamin (ascorbate), givet enten oralt eller via injektion, viste sig at hæmme vækst og spredning af livmodercancer hos mus ved at forstyrre cellecyklus, øge cellestress og DNA-skader samt fremme celledød. Kombineret med kemoterapi (paclitaxel) virkede det endnu bedre. Resultaterne tyder på, at højdosis C-vitamin kan være en lovende behandling, især sammen med paclitaxel, og bør undersøges nærmere i kliniske forsøg.

Binyrebarkkræft:

• Link 7: Targeting cancer vulnerabilities with high-dose vitamin C (National Institutes of Health, 2019)
  • Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der beskriver, hvordan høje doser C-vitamin udnytter specifikke svagheder hos kræftceller. Artiklen forklarer, at behandlingen rammer cellernes ilt-sensorer (HIF) og forstyrrer deres sukkerstofskifte, hvilket stresser aggressive kræftceller, der er stærkt afhængige af disse mekanismer for at overleve.

Blodkræft:

• Link 8: Vitamin C and D supplementation in acute myeloid leukemia (National Institutes of Health, 2023)
  • Indhold: Et klinisk studie fra 2023, der undersøger effekten af tilskud med C- og D-vitamin hos patienter med akut myeloid leukæmi (AML) under intensiv kemoterapi. Resultaterne indikerer, at tilskuddene er sikre og kan have en positiv indflydelse på behandlingsudfaldet.

Tarmkræft:

• Link 9: High-dose vitamin C as a targeted treatment for KRAS and BRAF mutant colorectal cancer cells (ScienceDirect, 2025)
  • Indhold: Et studie fra 2025, der bekræfter og bygger videre på strategien om at bruge højdosis C-vitamin mod KRAS- og BRAF-muteret tarmkræft. Forskningen underbygger, hvordan behandlingen specifikt udnytter de metaboliske sårbarheder, som disse mutationer skaber i kræftcellerne.

Mave- Tarmkræft:

• Link 10: Role of high-dose vitamin C as adjunct treatment in gastric and colorectal cancers: A systematic review (ASCO Publications, 2025)
  • Indhold: Systematisk review, der diskuterer Høj-dosis Vitamin C’s potentiale til at hæmme kræftcellevækst i tarmkræft. Dette understøtter strategien med at bruge oxidativt stress som Hovedstrategi (1) mod den sårbare MSI-H-subtype.
• Link 11: High-dose vitamin C: A promising anti-tumor agent, insight into mechanisms and clinical applications (ScienceDirect.com, 2025)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, at høj-dosis C-vitamin hæmmer tumorvækst i modeller for KRAS og BRAF mutant tarmkræft uden at påvirke normale celler. Dette validerer Hovedstrategi (1) for tarmkræft

Nyrekræft:

• Link 12: Pro- and Antioxidant Effects of Vitamin C in Cancer in correspondence to Its Dietary and Pharmacological Concentrations (Wiley Online Library, 2019)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang, der dokumenterer C-vitamins virkningsmekanismer i kræftbehandling. Artiklen bekræfter specifikt, at C-vitamin inducerer nedbrydning af faktoren HIF-1$\alpha$, hvilket er afgørende for at fjerne det overlevelsesgrundlag, som kræftceller (især ved nyrekræft) er afhængige af under iltfattige forhold.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

14. Ingefær (Ginger)

• Link 1: 6-Shogaol inhibits the cell motility of prostate cancer cells by suppressing the PI3K/AKT/mTOR and Ras/Raf/MAPK pathways with comparable effects to paclitaxel treatment (PubMed, 2025)
  • Relevans: 6-Shogaol, en forbindelse fra ingefær, kan hæmme migration og invasion af prostatakræftceller ved at blokere vækstsignaler uden at skade normale celler, hvilket gør det til en lovende kandidat til supplerende behandling af metastatic prostatakræft.
• Link 2: Predicting the molecular mechanism of ginger targeting PRMT1/BTG2 axis to inhibit gastric cancer based on WGCNA and machine algorithms (PubMed, 2025)
  • Relevans: Forskningsresultaterne tyder på, at ginger kan have kræfthæmmende effekt via biomarkøren PRMT1 og BTG2, hvilket giver nye perspektiver på, hvordan ginger kan bekæmpe mavekræft.
• Link 3: Potential of Ginger Oil to Prevent 4-(Methylnitrosamino)-1-(3-Pyridyl)-1-Butanone-Induced Lung Cancer Through Gut Microbiota Modulation and Inflammatory Response Inhibition (PubMed, 2025)
  • Relevans: Ingefærolie (GIO) kan reducere risikoen for tobaksskabt lungekræft ved at modvirke inflammatoriske signalveje og ændre tarmfloraen, hvilket understreger dets potentiale som et kostbaseret forebyggende middel.
• Link 4: Mechanisms of ferroptotic and non-ferroptotic organ toxicity of chemotherapy: protective and therapeutic effects of ginger, 6-gingerol and zingerone in preclinical studies (PubMed, 2025)
  • Relevans: Chemoterapi kan forårsage organbeskadigelse gennem både oxidative stress og ferroptose, men naturlige stoffer som ginger, 6-gingerol og zingeron kan beskytte mod disse skader ved at modvirke både ferroptotiske og ikke-ferroptotiske mekanismer.
• Link 5: Antioral cancer effects of ginger derivative 3-HDM exert oxidative stress-associated apoptosis and DNA damage (PubMed, 2025)
  • Relevans: 3-HDM, en ny ginger-baseret forbindelse, kan målrette og dræbe orale kræftceller gennem oxidative stress uden at skade normale celler, hvilket gør det til en lovende kandidat til behandling af mundhulekræft.
• Link 6: Anticancer and cancer preventive activities of shogaol and curcumin from Zingiberaceae family plants in KG-1a leukemic stem cells (PubMed, 2025)
  • Relevans: Shogaol og curcumin fra ingefærfamilien har potentiale til at forhindre leukæmi ved at hæmme cellevækst, forårsage cellecyklusarrest og inducere apoptosis, samtidig med at de har lavere effekt på raske celler.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

15. IP6 & Inositol

• Link 1: Inositol hexaphosphate enhances chemotherapy by reversing senescence induced by persistently activated PERK and diphthamide modification of eEF2 (PubMed, 2024)
  • Relevans: Oxaliplatinresistens i kolorektal cancer skyldes cellers stressreaktioner og senescens, men IP6 kan reversere (vende) denne resistens ved at hæmme PERK-aktivering og eEF2-modifikation, hvilket kan forbedre kemoterapiens effektivitet.
• Link 2: The Combination of Inositol Hexaphosphate and Inositol Inhibits Metastasis of Colorectal Cancer Cells by Upregulating Claudin 7 (PubMed, 2023)
  • Relevans: Kombinationen af IP6 og INS hæmmer kolorektal kræftmetastase ved at forhindre celle-omdannelse (EMT) gennem opregulering af claudin 7, hvilket kan forbedre behandlingseffekten.
• Link 3: Cellular and Molecular Activities of IP6 in Disease Prevention and Therapy (PubMed, 2023)
  • Relevans: IP6 er en naturlig forbindelse i frø og korn, som har antioxidante, antiinflammatoriske og kræfthæmmende egenskaber, hvilket gør det til et lovende kosttilskud til forebyggelse af kroniske sygdomme som kræft, diabetes og osteoporose. Yderligere forskning er nødvendig for at fastlægge de bedste doser og anvendelsesmetoder.
• Link 4: Targeted therapy of cancer stem cells: inhibition of mTOR signaling pathway (Nature, 2024)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, at Metformin hæmmer mTOR-vejen ved at aktivere AMPK. Dette validerer Metformins Hovedstrategi (1) mod resistens, da hæmning af mTOR er den mest almindelige måde at omgå resistens på i BRAF-muterede celler.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

16. Løvetandrod (Dandelion Root)

• Link 1: Investigation of the Anti-Lung Cancer Mechanisms of Taraxacum officinale Based on Network Pharmacology and Multidimensional Experimental Validation (PubMed, 2025)
  • Relevans: Dandelion indeholder flere aktive stoffer, herunder taraxasterol, som kan hæmme lungekræft ved at påvirke flere celle- og tumor-miljøer gennem komplekse molekylære mekanismer, hvilket gør det til en lovende naturlig behandling.
• Link 2: Therapeutic potential of isochlorogenic acid A from Taraxacum officinale in improving immune response and enhancing the efficacy of PD-1/PD-L1 blockade in triple-negative breast cancer (PubMed, 2025)
  • Relevans: Bioaktive stoffer fra mælkebøtte, ICGA-A og CRA, kan forbedre immunterapi ved at hæmme kræftvækst og styrke kroppens immunrespons i triple-negativ brystkræft, hvilket kan hjælpe med at overvinde behandlingsresistens.
• Link 3: Dandelion extract suppresses the stem-like properties of triple-negative breast cancer cells by regulating CUEDC2/β-catenin/OCT4 signaling axis (PubMed, 2025)
  • Relevans: Dandelion-ekstrakt kan hæmme den kræftstamcelle-lignende egenskab i triple-negativ brystkræft ved at påvirke CUEDC2/β-catenin/OCT4-signalvejen, hvilket gør det til en lovende potentiel behandling.
• Link 4: Artificial intelligence-driven identification and mechanistic exploration of synergistic anti-breast cancer compound combinations from Prunella vulgaris L.- Taraxacum mongolicum Hand.-Mazz. herb pair (PubMed, 2025)
  • Relevans: Denne forskning identificerede og bekræftede, at kombinationer af specifikke kemiske stoffer fra traditionel kinesisk medicin (herunder Dandelion), som PVL og TH, kan have synergistiske kræfthæmmende effekter ved at målrette tumorrelaterede pathway.
• Link 5: Sophora alopecuroide – Taraxacum decoction (STD) inhibits non-small cell lung cancer via inducing ferroptosis and modulating tumor immune microenvironment (PubMed, 2024)
  • Relevans: Sophora alopecuroide – Taraxacum Decoction (STD) kan hæmme tumorvækst ved at fremkalde ferroptose og ændre immunmiljøet i tumorer, hvilket gør det til en lovende alternativ behandling for ikke-småcellet lungekræft.
• Link 6: Dandelion root extracts and taraxasterol inhibit LPS‑induced colorectal cancer cell viability by blocking TLR4‑NFκB‑driven ACE2 and TMPRSS2 pathways (Experimental and Therapeutic Medicine, 2024)
  • Relevans: Dette studie viser, hvordan løvetandrodsekstrakt og dets aktive stof, taraxasterol, kan modvirke den vækstfremmende effekt, som visse bakterielle signaler (LPS) har på tyktarmskræftceller. Mekanismen involverer en blokering af den pro-inflammatoriske TLR4/NFκB-signalvej.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

17. Maitake (Grifola frondosa)

• Link 1: Polysaccharide with anticancer activity from Grifola frondosa cultured in industrial wastewater of Agaricus bisporus (PubMed, 2024)
  • Relevans: Ved at optimere vækstbetingelser med spildevand fra champignonproduktion kunne man udvinde polysaccharider fra Grifola frondosa, hvor især NIPGF01 viste stærk kræfthæmmende evne ved at inducere celleapoptose i mavesyre- og leverkræftceller.
• Link 2: A Water Polysaccharide-Protein Complex from Grifola frondosa Inhibit the Growth of Subcutaneous but Not Peritoneal Colon Tumor under Fasting Condition (PubMed, 202)
  • Relevans: G. frondosa polysaccharide-protein complex (G. frondosa PPC) kan hæmme tumorvækst i underhudssvulstmodeller ved at ændre fedtsyresammensætningen i tumormiljøet, især under fasteforhold, hvilket gør det til en potentiel adjuvans i kræftbehandling.
• Link 3: Medicinal Mushrooms in Metastatic Breast Cancer: What Is Their Therapeutic Potential as Adjuvant in Clinical Settings? (PubMed, 2024)
  • Relevans: Medicinske svampe som shiitake, maitake og reishi har immunstyrkende og kræfthæmmende egenskaber, og forskningen undersøger deres potentiale som støttebehandling i behandling af aggressiv brystkræft, især ved metastaser.
• Link 4: Selenochemical modification of low molecular weight polysaccharides from Grifola frondosa and the mechanism of their inhibitory effects on gastric cancer cells (PubMed, 2024)
  • Relevans: Selenium-bundet LMW-GFP fra Grifola frondosa viser forbedret kræfthæmmende aktivitet ved at aktivere cellernes dødsreceptorer og mitochondrier, hvilket gør det til et lovende naturligt supplement og potentielt nyt kræftmiddel.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

18. Marietidsel (Silymarin/Silybin)

• Link 1: Metabolism, Transport and Drug-Drug Interactions of Silymarin (PubMed, 2019)
  • Relevans: Silymarin og silybin har potentiale til at beskytte leveren og andre væv, men lav biotilgængelighed begrænser deres effektivitet. Effluxtransportere som MRP2 og BCRP regulerer absorptionen, og inhibitorer af disse kan forbedre silymarins virkning, men i klinikken er risikoen for interaktioner lav, og det betragtes som sikkert og vel tolereret.
• Link 2: Mechanistic Insights into Silymarin-Induced Apoptosis and Growth Inhibition in SPC212 Human Mesothelioma Cells (PubMed, 2025)
  • Relevans: Silymarin viser dosisafhængig cytotoxicitet og inducerer apoptose i mesotheliomaceller, hvilket tyder på, at det kan have potential som kræftbehandling.
• Link 3: Milk Thistle (Silybum marianum): Potential Role in Cancer Prevention (PubMed, 2025)
  • Relevans: Mælkebøtteekstrakter indeholder flavonoider, der kan beskytte mod kræft gennem antioxidante, antiinflammatoriske og apoptose-inducerende virkninger samt ved at modulere cellevækstsignaler, men yderligere kliniske undersøgelser er nødvendige for at bekræfte deres potentiale i kræftforebyggelse og behandling.
• Link 4: Silymarin: a promising modulator of apoptosis and survival signaling in cancer (PubMed, 2025)
  • Relevans: Silymarin, et planteekstrakt med kræfthæmmende egenskaber, kan hæmme tumorvækst ved at påvirke nøglestyringsveje som JAK/STAT og PI3K/Akt/mTOR, og nano-leveringssystemer kan forbedre dets effektivitet. Yderligere forskning er nødvendig for at udvikle det som en klinisk kræftbehandling.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

19. Melatonin

• Link 1: Tryptophan metabolism: From physiological functions to key roles and therapeutic targets in cancer (Review) (PubMed, 2025)
  • Relevans: Tryptofanmetabolisme spiller en vigtig rolle i kroppen ved at påvirke neurotransmitterproduktion, immunregulering og antioxidantforsvar, men i kræftsygdomme kan det hjælpe tumorer med at danne blodkar, undgå immunangreb og overleve. Derfor er det et lovende mål for nye behandlinger.
• Link 2: Function of intramitochondrial melatonin and its association with Warburg metabolism (PubMed, 2025)
  • Relevans: Melatonin kan reducere den unormale energimetabolisme i kræftceller ved at genoprette pyruvatindgangen til mitokondrierne, hvilket sænker ROS-niveauerne og hæmmer tumorvækst, hvilket gør det til en potentiel behandling mod kræft.
• Link 3: Therapeutic Efficacy of Melatonin and Flutamide Combination in Safety for Prostate Cancer: An In Vitro Study (PubMed, 2025)
  • Relevans: Melatonin kan forbedre effekten af flutamide i behandling af prostatakræft ved at øge cellernes følsomhed og reducere den nødvendige dosis, hvilket kan mindske bivirkningerne.
• Link 4: Targeting Melatonin to Mitochondria Mitigates Castration-Resistant Prostate Cancer by Inducing Pyroptosis (PubMed, 2025)
  • Relevans: Mito-Mel, en mitochondriemålrettet form af melatonin, kan effektivt hæmme castration-resistent prostatakræft ved at forstyrre cellernes energiproduktion, skabe immunaktivering og fremkalde pyroptose, hvilket åbner nye muligheder for behandling af denne aggressive kræftform.
• Link 5: Targeting mitochondrial ribosomal protein expression by andrographolide and melatonin for colon cancer treatment (PubMed, 2025)
  • Relevans: Kombinationen af andrographolide og melatonin kan hæmme kræft-stamceller i tyktarmen ved at reducere mitokondriernes funktion og specifikt downregulere MRPS6, hvilket fører til mindre cellevækst og øget celledød, og dermed har potentiale som en ny terapeutisk strategi mod colorectal cancer.
• Link 6: Targeting anti-apoptotic mechanisms in tumour cells: Strategies for enhancing Cancer therapy (PubMed, 2025)
  • Relevans: Cancer-celler kan undgå at dø ved at producere anti-apoptotiske proteiner, hvilket bidrager til behandlingresistens. Ved at målrette disse proteiner og bruge naturlige stoffer som curcumin og melatonin, kan man forbedre kræftbehandlinger, reducere doseringerne og minimere bivirkninger ved at fremme cellernes dødsprocesser.
• Link 7: Melatonin in Cancer Treatment: Current Knowledge and Future Challenges (MDPI, 2021)
  • Indhold: En oversigtsartikel, der gennemgår, hvordan melatonin påvirker immunsystemet i kampen mod kræft og kan fungere som et supplement til konventionel behandling. Artiklen belyser dets potentiale til både at hæmme kræftceller direkte og til at styrke immunforsvarets respons.
• Link 8: The Effect of Melatonin Supplementation on Cancer-Related Fatigue during Chemotherapy Treatment of Breast Cancer Patients: A Double-Blind, Randomized Controlled Study (MDPI, 2024)
  • Indhold: Denne oversigtsartikel fra 2024 samler den seneste viden om melatonin som supplement i kræftbehandling. Artiklen fremhæver en nylig meta-analyse, der bekræfter, at tilskud med melatonin er forbundet med forbedret tumor-respons og en signifikant øget et-års overlevelse for patienter med solide tumorer.
• Link 9: Melatonin (Research Gate, 2020)
  • Indhold: En samling af artikler, der specifikt belyser melatonins potentiale til at reducere et bredt spektrum af bivirkninger fra kemoterapi, herunder skader på lunger, lever, nyrer og nerveceller. Kilden dækker også melatonins rolle i at forbedre livskvalitet, styrke effekten af andre stoffer og dets direkte virkning på kræftstamceller.
• Link 10: Protective effect of melatonin on cisplatin induced liver toxicity inalbino Rats; biochemical and histological Study (Minia Journal of Medical Researc, 2024)
  • Indhold: Et dyrestudie, der viser, at melatonin beskytter leveren mod skader fra platin-baseret kemo.
• Link 11: Melatonin in Patients with Cancer Receiving Chemotherapy: A Randomized, Double-blind, Placebo-controlled Trial (Anticancer Research, 2014)
  • Indhold: Et klinisk studie af høj kvalitet (randomiseret, dobbelt-blindet), der undersøger effekten af melatonin hos patienter i kemoterapi.
• Link 12: Protective effects of exogenous melatonin therapy against oxidative stress to male reproductive tissue caused by anti-cancer chemical and radiation therapy: a systematic review and meta-analysis of animal studies (Frontiers, 2023)
  • Indhold: En oversigtsartikel af dyrestudier, der bekræfter melatonins beskyttende effekt mod skader fra kemo og stråler.
• Link 13: Safety of higher doses of melatonin in adults: A systematic review and meta-analysis (Willey, 2021)
  • Indhold: En oversigtsartikel, der specifikt bekræfter, at det er sikkert at anvende høje doser melatonin.
• Link 14: A review of the potential use of melatonin in cancer treatment: Data analysis from Clinicaltrials.gov (PubMed, 2024)
  • Indhold: En gennemgang af registrerede kliniske forsøg, der viser den aktuelle forskningsstatus.
• Link 15: Therapeutic Potential of Melatonin Counteracting Chemotherapy-Induced Toxicity in Breast Cancer Patients: A Systematic Review (MDPI, 2023)
  • Indhold: En oversigtsartikel, der specifikt fokuserer på, hvordan melatonin kan modvirke bivirkninger fra kemoterapi.
• Link 16: Adjuvant melatonin for the prevention of recurrence and mortality following lung cancer resection (AMPLCaRe): A randomized placebo controlled clinical trial (Science Direct, 2021)
  • Indhold: Et klinisk forsøg, der viser, at melatonin kan forbedre overlevelse og forhindre tilbagefald hos lungekræftpatienter.
• Link 17: Melatonin as an Oncostatic Molecule Based on Its Anti-Estrogenic and Anti-Proliferative Actions (MDPI, 2021)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der validerer Melatonins Hovedstrategi (1)-status i hormonfølsom brystkræft. Artiklen beskriver Melatonins væksthæmmende handling, herunder dets evne til at hæmme aromatase-aktivitet i brystkræftceller og dermed reducere østrogenbiosyntesen.
• Link 18: Combining EGFR-TKI With SAHA Overcomes EGFR-TKI-Acquired Resistance by Reducing the Protective Autophagy in Non-Small Cell Lung Cancer (Frontiers, 2022)
  • Indhold: Studie, der konkluderer, at den tumorhæmmende effekt af EGFR-TKI’er forstærkes markant, når man hæmmer autofagi med en autofagi-hæmmer. Resultatet bekræfter, at autofagi er en central resistensmekanisme, der skal blokeres (hvilket Hydroxychloroquin og andre autofagi-hæmmere gør).
• Link 19: Melatonin: Avenues in cancer therapy and its relationship with immune system (Wiley Online Library, 2023)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver Melatonin som et nontoksisk middel med et bredt spektrum af anticancer-egenskaber, herunder dets evne til at inducere apoptose og hæmme proliferation. Dette validerer den Hovedstrategi (1), hvor Melatonin skal fungere som stand-alone onkostatisator.
• Link 20: Role of melatonin in respiratory diseases (Review) (Spandidos Publications, 2022)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der bekræfter, at Melatonin reducerer kræftcelleproliferation og fremmer apoptose. Dette validerer den Hovedstrategi (1), hvor Melatonin skal fungere som stand-alone onkostatisator i SCLC (og generel NSCLC).

Glioblastom:

• Link 21: Melatonin’s Antineoplastic Potential Against Glioblastoma (PubMed, 2020)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver Melatonins (1) Hovedstrategi. Artiklen validerer stoffets væksthæmmende (oncostatic) og immunmodulerende potentiale, herunder dets evne til at påvirke Akt/STAT3-vejen i stamcellelignende gliomceller.

Hudkræft:

• Link 22: Melatonin: a natural guardian in cancer treatment (PubMed Central, 2025)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang, der beskriver melatonins betydelige anti-kræft effekter. Artiklen fremhæver, hvordan hormonet virker ved at hæmme cellevækst, blokere dannelsen af nye blodkar (angiogenese) og fremme celledød i tumorer, samtidig med at det kan forstærke effekten af andre kræftbehandlinger.

Knoglekræft:

• Link 23: Unveiling the Protective Role of Melatonin in Osteosarcoma (MDPI, 2024)
  • Indhold: En videnskabelig artikel fra 2024, der undersøger melatonins rolle ved knoglekræft. Studiet fremhæver hormonets potentiale som et kræfthæmmende middel, da det både kan bremse dannelsen af tumorer og fremme programmeret celledød (apoptose) i kræftcellerne.

Mavekræft

• Link 24: Melatonin: a natural guardian in cancer treatment (Frontiers, 2025)
  • Indhold: En omfattende artikel, der beskriver melatonins potentiale som en “naturlig beskytter” i kræftbehandling. Den gennemgår, hvordan melatonin kan hæmme vækst, blokere dannelsen af blodkar og fremme celledød i tumorer, herunder i mave-tarm-systemet.

Livmoderkræft:

• Link 25: Melatonin alleviates progression of uterine endometrial cancer (ResearchGate, 2020)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der dokumenterer, hvordan melatonin specifikt hæmmer udviklingen af livmoderkræft. Resultaterne viser, at hormonet virker ved at blokere de østrogen-drevne signalveje, der får tumoren til at vokse, hvilket bekræfter dets potentiale som en målrettet, metabolisk behandling.

Æggestokkræft:

• Link 26: Melatonin: a natural guardian in cancer treatment (PubMed Central, 2025)
  • Indhold: En ny videnskabelig artikel fra 2025, der beskriver melatonins potentiale i kræftbehandling. Den fremhæver, hvordan melatonin specifikt kan reducere tumorbyrden ved æggestokkræft ved at hæmme centrale signalveje (som AKT og β-catenin) og bremse cellernes vækstcyklus.

Øjenkræft:

• Link 27: The rationale for treating uveal melanoma with adjuvant melatonin (National Institutes of Health, 2022)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang, der argumenterer for brugen af melatonin som en supplerende behandling ved modermærkekræft i øjet. Artiklen beskriver, hvordan hormonet kan hæmme metastasering, styrke immunforsvaret og fungere anti-inflammatorisk, hvilket understøtter dets potentiale til at forbedre prognosen.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

20. Modificeret Citrus Pectin (MCP)

• Link 1: Breaking barriers: How modified citrus pectin inhibits galectin-8 (PubMed, 2024)
  • Relevans: Modified citrus pectin (MCP), især den aktive komponent MCP-30-3, kan binde specifikt til galectin-8 og dermed potentielt hæmme processer i kræftspredning, hvilket åbner muligheder for udvikling af funktionelle fødevarer med anticancer-egenskaber.
• Link 2: Therapeutic Potential of Pectin and Its Derivatives in Chronic Diseases (PubMed, 2024)
  • Relevans: Pektin, en naturlig forbindelse fra planter, har vist sig at have gavnlige virkninger mod kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, cancer og andre, og kan være en mindre skadelig alternativ behandling.
• Link 3: Potential therapeutic target for polysaccharide inhibition of colon cancer progression (PubMed, 2024)
  • Relevans: Naturlige polysaccharider, især citruspektin, kan reducere tumorstørrelsen i coloncancer og har potentiale som en sikker og effektiv behandling, men udfordringer med bio-tilgængelighed skal overvindes, før de kan anvendes bredt i klinikken.
• Link 4: How do tumours outside the gastrointestinal tract respond to dietary fibre supplementation? (PubMed 2023)
  • Relevans: Kostfibre, herunder citruspektin, kan forbedre kræftbehandling ved at modulere tarmfloraen, styrke immunresponset og mindske bivirkninger, men mange voksne får ikke nok fibre, hvilket understreger vigtigheden af øget fiberindtag i kræftpatienter.
• Link 5: Modified Citrus Pectin Treatment in Non-Metastatic Biochemically Relapsed Prostate Cancer: Long-Term Results of a Prospective Phase II Study (PubMed, 2023)
  • Relevans: I et langvarigt studie viste kosttilskuddet Modificeret Citrus Pectin (P-MCP) en sikker og holdbar, stabiliserende effekt hos 85% af mænd med prostatakræft, hvor kun PSA-tallet stiger (uden tegn på spredning).
• Link 6: Modified citrus pectin inhibits breast cancer development in mice by targeting tumor-associated macrophage survival and polarization in hypoxic microenvironment (PubMed, 2021)
  • Relevans: Nye studier viser, at kosttilskuddet Modificeret Citrus Pektin (MCP) bekæmper brystkræft indirekte ved at sulte og hæmme de “hjælper-celler” (TAMs), som er afgørende for tumorens vækst og overlevelse, især i iltfattige områder.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

21. N-acetyl-cystein (NAC)

• Link 1: N-acetyl-L-cysteine promoted hematopoietic recovery in patients with acute myeloid leukemia after complete remission–A pilot study (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et pilotstudie på leukæmipatienter (AML) viser, at kosttilskuddet N-acetyl-L-cystein (NAC) sikkert og markant fremskynder genopbygningen af blodplader efter kemoterapi. Effekten skyldes, at NAC forbedrer funktionen af de essentielle “hjælper-celler” i knoglemarven, som er nødvendige for at danne nye blodceller.
• Link 2: Effects of functional antioxidants on the expansion of gamma delta T-cells and their cellular cytotoxicity against bladder cancer cells (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et nyt studie viser, at selvom antioxidanter som NAC og E-vitamin svagt hæmmer væksten af immunceller (T-celler) i laboratoriet, resulterer processen i T-celler, der efterfølgende er markant mere effektive til at dræbe blærekræftceller.
• Link 3: Ru(II)-thymine complex suppresses acute myeloid leukemia stem cells by inhibiting NF-κB signaling (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et nyt Ruthenium-baseret stof (RTC) dræber effektivt stamceller i Akut Myeloid Leukæmi (AML) ved at hæmme en central overlevelses-signalvej (NF-κB). Studiet viste, at denne mekanisme er uafhængig af oxidativt stress, da antioxidanten NAC ikke kunne stoppe den celledræbende effekt.
• Link 4: NAT10 promotes hepatocellular carcinoma progression by modulating the ac4C-DDIAS-PI3K-Akt axis (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et nyt studie viser, at et højt niveau af proteinet NAT10 er forbundet med dårligere overlevelse ved leverkræft. Studiet afdækker, at NAT10 driver kræftens vækst og spredning ved at aktivere den centrale PI3K/AKT-signalvej via en nyopdaget mekanisme (ac4C-DDIAS).
• Link 5: Curcumin: A Double Hit on Malignant Mesothelioma – PMC (National Institutes of Health, 2014)
  • Indhold: Studie, der viser, at Curcumin hæmmer NF-κB og inducerer celledød (pyroptose). Artiklen dokumenterer også, at N-acetyl-L-cysteine blokerer denne celledød ved at fjerne det nødvendige oxidative stress.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

22. Omega-3 (Fiskeolie)

• Link 1: Alpha-linolenic acid-mediated epigenetic reprogramming of cervical cancer cell lines (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et nyt studie viser, at omega-3-fedtsyren ALA (alfa-linolensyre) kan hæmme væksten af livmoderhalskræftceller. ALA virker ved at justere cellernes “epigenetiske kontakter”, hvilket både slukker for kræftfremmende gener og genaktiverer kroppens egne, indbyggede kræft-bremsende gener.
• Link 2: Effect of omega-3 and omega-6 fatty acids on tumor suppressor pathways in mice tongue oral epithelial dysplasia (PubMed, 2025)
  • Relevans: I et dyrestudie udviklede mus på en diæt rig på omega-6-fedtsyrer (fra majsolie) signifikant flere forstadier til tungekræft end de mus, der fik en diæt rig på omega-3 (fra fiskeolie). Studiet konkluderer, at et højere indtag af omega-3 og et lavere indtag af omega-6 kan være en vigtig forebyggende strategi.
• Link 3: Unsaturated fatty acid-doped liposomes deliver piperine to deactivate defensive mechanism for ferroptosis in cancer therapy (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et nyt system dræber kræftceller via en proces kaldet ferroptose (en form for celledød) ved at bruge en kombination af fedtsyren DHA og piperin (fra sort peber). Kombinationen virker ved samtidigt at deaktivere kræftcellens to vigtigste forsvarssystemer (GPX4 og DHODH) mod denne type angreb.
• Link 4: Effects of polyunsaturated fatty acids on gastric cancer immunity and immunotherapy (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et nyt studie af patienter med fremskreden mavekræft i immunterapi viser, at balancen mellem omega-6 og omega-3 fedtsyrer er afgørende for behandlingsresultatet. En lavere omega-6/omega-3-ratio i blodet var forbundet med et bedre immunrespons i tumoren og markant længere overlevelse.
• Link 5: Nutrigenetics and Omega-3 and Gamma-Linolenic Acid Intake and Status in Patients with Cancer: A PRISMA Scoping Review of Research Trends and Challenges (PubMed, 2025)
  • Relevans: Genetiske variationer i de fedt-omsættende gener FADS1 og FADS2 er en sandsynlig forklaring på, hvorfor kostens fedtsyrer påvirker kræftrisiko forskelligt fra person til person. Forskningsområdet er dog meget nyt, og der mangler endnu solid viden om samspillet mellem kost, gener og kræft.
• Link 6: Synergic Effects and Possible Mechanism of Omega-6 Fatty Acids (ω-6) on Immune System, Inflammation, and Cancer (PubMed, 2025)
  • Relevans: Omega-6-fedtsyrer har en kritisk dobbeltrolle i forhold til kræft: Afhængigt af hvordan de omsættes i kroppen, kan de enten skabe stoffer, der fremmer inflammation og kræftvækst, eller stoffer, der aktivt dæmper inflammation. Da moderne kost ofte er for rig på omega-6, er balancen i forhold til omega-3 i kosten afgørende.
• Link 7: Dietary factors and their influence on immunotherapy strategies in oncology: a comprehensive review (Nature, 2024)
  • Indhold: En oversigtsartikel der beskriver, hvordan specifikke kostkomponenter (f.eks. fedtsyrer og næringsstoffer) kan forbedre immunterapi ved at modulere immunresponset. Artiklen er relevant, fordi den validerer, at kosttilskud (herunder omega-3) har en immunmodulerende effekt og påvirker den inflammatoriske del af kræftmiljøet.
• Link 8: Cellular Basis of Adjuvant Role of n-3 Polyunsaturated Fatty Acids in Cancer Therapy: Molecular Insights and Therapeutic Potential against Human Melanoma (MDPI, 2024)
  • Indhold: En oversigtsartikel, der beskriver det cellulære grundlag for Omega-3 (n-3 PUFA) som adjuverende middel. Artiklen understøtter den anti-inflammatoriske og supplerende rolle ved at beskrive, hvordan Omega-3 fungerer sammen med traditionel kræftbehandling.

Binyrebarkkræft:

• Link 9: Association Between Omega-3 Fatty Acid Intake and changes in lipid levels (National Institutes of Health, 2023)
  • Indhold: En omfattende meta-analyse, der dokumenterer Omega-3 fedtsyrers evne til effektivt at sænke niveauet af triglycerider og “dårligt” kolesterol. Da behandling med Mitotane er kendt for at medføre voldsomme stigninger i netop disse fedtstoffer, understøtter studiet anvendelsen af fiskeolie som en strategi til at modvirke denne bivirkning.

Hjernekræft:

• Link 10: The Omega-3 Fatty Acids Eicosapentaenoic Acid and Docosahexaenoic Acid Interfere with Drug Resistance in Glioma (PubMed, 2025)
  • Indhold: Et studie der undersøger, hvordan omega-3 fedtsyrer kan modvirke medicinresistens i gliom-celler. Resultaterne peger på, at disse fedtsyrer forstyrrer kræftcellernes forsvarsmekanismer.

Myelomatose/ Knoglemarvskræft:

• Link 11: Omega-3 fatty acids, EPA and DHA induce apoptosis and enhance drug sensitivity in multiple myeloma cells but not in normal peripheral mononuclear cells (PubMed, 2018)
  • Indhold: Forskning, der viser, at omega-3 fedtsyrer kan trænge ind i myelomatose-cellernes membraner og udløse signaler, der fører til celledød, samtidig med at de dæmper den inflammation (IL-6), der driver sygdommen.
• Link 12: Genetic evidence reveals phosphatidylcholine as a causal factor for multiple myeloma (Nature, 2025)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der blandt andet fremhæver betydningen af fedtsyrer i myelomatose. Artiklen refererer til forskning, der viser, at omega-3 fedtsyrer kan modvirke kræftcellernes evne til at undertrykke immunsystemet. Konkret hjælper omega-3 med at genaktivere kroppens naturlige dræberceller (NK-celler) ved at blokere de signaler (exosomer), kræften udsender for at beskytte sig.

Nyrekræft:

• Link 13: α-linolenic acid inhibits human renal cell carcinoma cell proliferation and induces apoptosis (National Institutes of Health, 2013)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der viser, at en bestemt type omega-3 fedtsyre effektivt kan bremse væksten af nyrekræftceller. Resultaterne dokumenterer, at fedtsyrerne aktiverer mekanismer, der tvinger kræftcellerne til at dø (apoptose) og samtidig forhindrer dem i at dele sig.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

23. Pau D’Arco

• Link 1: Unfolding the apoptotic mechanism of antioxidant enriched-leaves of Tabebuia pallida (lindl.) miers in EAC cells and mouse model (PubMed, 2021)
  • Relevans: Et ekstrakt fra bladene af medicinplanten Tabebuia pallida viser i nye dyre- og laboratoriestudier stærk anti-kræft effekt. Ekstraktet tvinger kræftceller i programmeret celledød (apoptose) ved at ændre balancen i cellens overlevelses- og døds-gener.
• Link 2: Stem extract of Tabebuia chrysantha induces apoptosis by targeting sEGFR in Ehrlich Ascites Carcinoma (PubMed, 2019)
  • Relevans: Et ekstrakt fra stammebarken på træet Tabebuia chrysantha, som indeholder stoffer som β-lapachone, har i dyreforsøg vist en stærk, celledræbende effekt på kræftceller. Studiet konkluderer, at ekstraktet virker ved at hæmme en vigtig vækstfaktor-receptor (sEGFR), hvilket fører til programmeret celledød (apoptose).
• Link 3: All About Pau D’Arco, an Herbal Ingredient Found in Supplements (Very Well Health, 2024)
  • Relevans: Pau d’arco er en sydamerikansk medicinplante, der indeholder de aktive stoffer lapachol og beta-lapachone. Foreløbige laboratoriestudier undersøger dens potentiale til at reducere inflammation og bekæmpe infektioner samt kræft, men planten er truet af skovrydning.
• Link 4: A density functional theory study on the adsorption of the β-lapachone anti-cancer drug onto the MB₁₁N₁₂ (M = au, Rh and Ru) nanoclusters as a drug delivery (PubMed, 2025)
  • Relevans: Via computermodeller har forskere vist, at en mikroskopisk “transport-klynge” (af typen B12N12), når den opgraderes med et metal-atom som Ruthenium, bliver en meget effektiv transportør for anti-kræft stoffet β-lapachone. Dette åbner for nye muligheder inden for udviklingen af målrettede systemer til at levere medicin.
• Link 5: Chlorogenic Acid Enhances Beta-Lapachone-Induced Cell Death by Suppressing Autophagy in NQO1-Positive Cancer Cells (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et nyt studie viser, at antioxidanten klorogensyre (CGA) markant forstærker den celledræbende effekt af anti-kræft-stoffet beta-lapachone. Kombinationen virker ved at blokere kræftcellernes overlevelsesmekanisme, kendt som autofagi (cellulær selv-spisning), hvilket kan overvinde medicinresistens.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

24. Probiotika

• Link 1: Interaction between the breast tumor microenvironment and gut microbiome (PubMed, 2025)
  • Relevans: Ny forskning viser, at brystkræft er tæt forbundet med kroppens bakterier, både i selve brystvævet og især i tarmen. En ubalance i tarmfloraen kan påvirke kroppens østrogen-niveauer og immunforsvar, mens visse probiotiske bakterier som Akkermansia og Bifidobacterium ser ud til at have en beskyttende effekt.
• Link 2: Implications of gut microbiota-mediated epigenetic modifications in intestinal diseases (PubMed, 2025)
  • Relevans: Ubalance i tarmens bakterier kan drive tarmsygdomme som inflammatorisk tarmsygdom (IBD) og tarmkræft ved at forstyrre kroppens epigenetiske “tænd/sluk-kontakter” for gener. Fremtidig behandling kan derfor sigte mod at rette op på disse epigenetiske fejl via målrettede indgreb som probiotika, kostændringer eller transplantation af tarmbakterier.
• Link 3: Gut microbiota in hepatocellular carcinoma immunotherapy: immune microenvironment remodeling and gut microbiota modification (PubMed, 2025)
  • Relevans: Tarmbakteriers balance er afgørende for leverkræft (HCC) og effekten af immunterapi via den såkaldte “tarm-lever-akse”. En lovende fremtidig strategi er derfor at manipulere tarmfloraen med f.eks. kost eller probiotika for at forbedre behandlingsresultaterne.
• Link 4: Upregulation of Lactobacillus spp. in gut microbiota as a novel mechanism for environmental eustress-induced anti-pancreatic cancer effects (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et nyt studie viser, at den kræfthæmmende effekt af et positivt, stimulerende miljø ved bugspytkirtelkræft er medieret af tarmfloraen. Specifikt øger miljøet mængden af probiotikummet Lactobacillus reuteri, som bremser tumorvækst ved at aktivere immunforsvarets dræberceller (NK-celler) i tumoren.
• Link 5: Overcoming immunotherapy resistance in colorectal cancer through nano-selenium probiotic complexes and IL-32 modulation (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et nyt “nano-biomateriale”, der kombinerer nanoteknologi med probiotisk terapi, er blevet udviklet til at overvinde resistens mod immunterapi ved tarmkræft. Systemet virker ved at forstærke kroppens egne dræbercellers (CD8+ T-celler) evne til at angribe tumoren.
• Link 6: Gut microbiome versus thyroid cancer: Association and clinical implications (Review) (PubMed, 2025)
  • Relevans: Ny forskning viser en tovejs-forbindelse mellem tarmens bakterier og kræft i skjoldbruskkirtlen, hvor en ubalance i tarmfloraen kan drive kræften via inflammation og ændret stofskifte. At genoprette balancen med f.eks. probiotika er derfor en lovende fremtidig strategi til at forbedre eksisterende behandlinger.
• Link 7: Dietary factors and their influence on immunotherapy strategies in oncology: a comprehensive review (Nature, 2024)
  • Indhold: En oversigtsartikel der beskriver, hvordan specifikke kostkomponenter (f.eks. fedtsyrer og næringsstoffer) kan forbedre immunterapi ved at modulere immunresponset. Artiklen er relevant, fordi den validerer, at kosttilskud (herunder probiotika) har en immunmodulerende effekt og påvirker den inflammatoriske del af kræftmiljøet.
• Link 6: 3,3′-Diindolylmethane and indole-3-carbinol: potential chemopreventive agents (Cancer Cell International, 2023)
  • Indhold: En oversigtsartikel, der beskriver, hvordan DIM og I3C (som stammer fra korsblomstrede grøntsager) kan tilbyde beskyttelse mod hormonafhængige kræftformer. Artiklen validerer DIM / I3C’s Hovedstrategi (1)-status i hormonfølsom brystkræft ved at fokusere på deres rolle i østrogen-metabolisme.
• Link 7: Tumor-resident probiotic Clostridium butyricum improves aPD-1 efficacy in colorectal cancer models by inhibiting IL-6-mediated immunosuppression (PubMed, 2025)
  • Indhold: Studie, der identificerer et Probiotikum (Clostridium butyricum), der forstærker anti-tumor effekt i MSI-H-modeller. Dette understøtter strategiens fokus på immunmodulering og brug af Probiotika som Hovedstrategi (1).

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

25. Quercetin

• Link 1: The role of quercetin in modulating lipid metabolism and enhancing chemotherapy via the STAT3-CPT1B pathway in pancreatic cancer (PubMed, 2025)
  • Relevans: Quercetin har en anti-kræft effekt ved at forstyrre kræftcellers fedtstofskifte via STAT3-signalvejen, og viser desuden en forstærket terapeutisk virkning, når det kombineres med kemoterapien gemcitabin.
• Link 2: Structural related oxidovanadium(IV)-flavonoid complexes. Influence on their anticancer effects (PubMed, 2025)
  • Relevans: Ved at binde metallet Vanadium til flavonoider som Quercetin har forskere forstærket deres anti-kræft effekt. Kombinationen omdanner de normalt beskyttende flavonoider til “pro-oxidanter”, der selektivt dræber lungekræftceller ved at skabe målrettet oxidativt stress, mens de i høj grad skåner normale celler.
• Link 3: Quercetin liposomes conjugated with hyaluronidase: An efficient drug delivery system to block pancreatic cancer (PubMed, 2025)
  • Relevans: Forskere har udviklet en ny ‘2-i-1’ strategi mod bugspytkirtelkræft, hvor et enzym først nedbryder tumorens beskyttende skjold. Dette tillader efterfølgende det aktive stof, Quercetin, at trænge dybt ind og dræbe de nu sårbare kræftceller.
• Link 4: Unveiling the mechanisms of Tianjihuang in hepatocellular carcinoma: a network pharmacology and molecular docking study (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et bladekstrakt fra medicinplanten Tabebuia pallida, der indeholder aktive stoffer som quercetin og lapachol, viser i nye studier stærk anti-kræft effekt ved at tvinge kræftceller i programmeret celledød (apoptose).
• Link 5: Assessment of Cytotoxic Effects of Quercetin Nanoemulgel on Different Skin Cancer cell lines (PubMed, 2025)
  • Relevans: Disse resultater indikerer, at et “nanoemulgel” er en effektiv leveringsmetode, der forbedrer både opløseligheden og den terapeutiske effekt af stoffet quercetin.
• Link 6: Synergistic Inhibition of Breast Carcinoma Cell Proliferation by Quercetin and Sulforaphane via Activation of the ERK/MAPK Pathway (PubMed, 2025)
  • Relevans: En kombination af kosttilskuddene Quercetin og Sulforaphane har i et nyt laboratoriestudie vist en stærk synergistisk og celledræbende effekt mod brystkræftceller. Effekten opnås ved at skabe ødelæggende oxidativt stress og blokere den centrale ERK/MAPK-vækstsignalvej.
• Link 7: Targeting BCL-2 in B-cell malignancies and overcoming resistance (Nature, 2020)
  • Indhold: En autoritativ oversigtsartikel, der bekræfter, at hæmning af BCL-2-familien er en rationel terapeutisk strategi for lymfomer og andre B-celle maligniteter. Artiklen diskuterer, hvordan BCL-2-afhængige tilstande (som f.eks. Follikulært Lymfom) behandles ved at genoprette cellens evne til at dø (apoptose).
• Link 8: Curcumin in treatment of hematological cancers (National Institutes of Health, 2024)
  • Indhold: En ny oversigtsartikel (2024), der specifikt underbygger relevansen af Curcumin og Quercetin i Hodgkin’s Lymfom (HL). Artiklen beskriver, hvordan begge stoffer inducerer celledød ved at hæmme den centrale vækstvej NF-κB (som HL er afhængig af) og STAT3.
• Link 9: Targeting cancer stem cell pathways for cancer therapy (Nature, 2020)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der opsummerer de primære faktorer og signalveje, der regulerer udviklingen af kræftstamceller (CSCs). Artiklen understøtter, at CSCs er nøgledrivere for resistens og validerer de mange strategier i skemaet, der sigter mod at blokere CSC-veje.
• Link 10: Targeted therapy of cancer stem cells: inhibition of mTOR signaling pathway (Nature, 2024)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, at Metformin hæmmer mTOR-vejen ved at aktivere AMPK. Dette validerer Metformins Hovedstrategi (1) mod resistens, da hæmning af mTOR er den mest almindelige måde at omgå resistens på i BRAF-muterede celler.
• Link 11: Phytochemicals targeting NF-κB signaling: Potential anti-inflammatory and anti-cancer agents (ScienceDirect.com, 2022)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, at Curcumin udviser anticancer-aktivitet ved at hæmme NF-κB p65-proteinets transkriptionelle aktivitet. Dette validerer Curcumins relevans mod både den primære MAPK/ERK-vej og den inflammatoriske NF-kB-vej i melanom.
• Link 12: Metformin inhibits the growth of SCLC cells by inducing autophagy and apoptosis via the suppression of EGFR and AKT signalling (Nature, 2025)
  • Indhold: Studie, der beskriver, hvordan Metformin kan genoprette følsomheden i NSCLC-celler over for EGFR-hæmmere ved at hæmme EGFR/PI3K-signalvejen. Dette validerer Metformins Hovedstrategi (1) mod resistens.

Mavekræft:

• Link 13: Resveratrol, Piceatannol, Curcumin, and Quercetin as Therapeutic Targets in Gastric Cancer (MDPI, 2025)
  • Indhold: En helt ny gennemgang fra 2025, der samler evidensen for Curcumin og andre polyfenoler mod mavekræft. Artiklen fremhæver Curcumins evne til at hæmme spredning, inducere celledød og blokere centrale signalveje som NF-kB og Wnt.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

26. Resveratrol

• Link 1: Resveratrol induces ferroptosis in triple-negative breast cancer through NEDD4L-mediated GPX4 ubiquitination and degradation (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et nyt studie viser, at stoffet resveratrol kan dræbe de aggressive trippel-negative brystkræftceller (TNBC) ved at udløse en specifik type celledød kaldet ferroptose. Mekanismen er, at resveratrol fjerner et af kræftcellernes centrale forsvars-proteiner (GPX4), hvilket gør dem sårbare over for denne type angreb.
• Link 2: Resveratrol Downregulated PRDX4 Expression to Inhibit the Progression of Renal Cell Carcinoma via Wnt/β-Catenin Pathway (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et nyt studie viser, at stoffet resveratrol hæmmer vækst og spredning af nyrekræft (RCC). Mekanismen er, at resveratrol nedsætter mængden af proteinet PRDX4, hvilket efterfølgende blokerer den centrale Wnt/β-catenin-vækstsignalvej i kræftcellerne.
• Link 3: Resveratrol interrupts Wnt/β-catenin signalling in cervical cancer by activating ten-eleven translocation 5-methylcytosine dioxygenase 1 (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et nyt studie viser, at resveratrol bekæmper livmoderhalskræft ved at genaktivere det beskyttende, epigenetiske enzym TET1. Dette fører efterfølgende til en hæmning af den overaktive Wnt/β-catenin-vækstsignalvej i kræftcellerne.
• Link 4: Enhancing prostate cancer cells’ sensitivity to flutamide by resveratrol: An in-vitro study (PubMed, 2025)
  • Relevans: I laboratorieforsøg med prostatakræftceller øgede resveratrol følsomheden over for hormonbehandlingen flutamid. Dette gjorde det muligt at nedsætte dosis af lægemidlet og samtidig mindske dets bivirkninger.
• Link 5: Resveratrol protects against letrozole-induced renal damage in a rat model of polycystic ovary syndrome: A biochemical, histological, and immunohistochemical study (PubMed, 2025)
  • Relevans: I en PCOS-rotte model beskytter RSV effektivt mod nyreskade forårsaget af letrozol. Det er mere effektivt end metformin til at forbedre nyrefunktion, reducere apoptose og mindske vævsscorpe. RSV kan derfor have potentiale som supplerende behandling mod PCOS-relaterede nyreskader, men mere forskning er nødvendig.
• Link 6: Melatonin as an Oncostatic Molecule Based on Its Anti-Estrogenic and Anti-Proliferative Actions (MDPI, 2021)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der validerer Melatonins Hovedstrategi (1)-status i hormonfølsom brystkræft. Artiklen beskriver Melatonins væksthæmmende handling, herunder dets evne til at hæmme aromatase-aktivitet i brystkræftceller og dermed reducere østrogenbiosyntesen.
• Link 7: Phytoconstituents as emerging therapeutics for breast cancer (ScienceDirect.com, Med Nexus, 2025)
  • Indhold: En meget ny oversigtsartikel, der beskriver plantestoffer som Curcumin og Resveratrol som fremspirende terapeutiske midler mod brystkræft. Artiklen understøtter synergien ved at vise, hvordan disse stoffer reducerer tumorstørrelse, hæmmer cellemigration og undertrykker metastase.
• Link 8: Therapeutic potential of natural compounds in targeting WNT, Notch, and Hedgehog signaling pathways (Springer, 2025)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, hvordan naturlige stoffer kan forstyrre de kritiske WNT, Notch og Hedgehog-signalveje. Dette understøtter den høje relevans for midler som Ivermectin, Resveratrol og EGCG i metaplastisk kræft, der er afhængig af stamcelle-signalering.
• Link 9: Curcumin and Resveratrol as Dual Modulators of the STAT3 Pathway in Lung Cancer: A Comprehensive Review (Wiley Online Library, 2025)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der viser, at Curcumin hæmmer STAT3-signalvejen i lungekræftceller, hvilket leder til en 40-60% reduktion i tumorstørrelse og en afbrydelse af kommunikationen med tumormikromiljøet. Dette validerer Curcumins Hovedstrategi (1) mod den inflammationsdrevne KRAS-subtype.

Mavekræft:

• Link 10: Resveratrol, Piceatannol, Curcumin, and Quercetin as Therapeutic Targets in Gastric Cancer (MDPI, 2025)
  • Indhold: En helt ny gennemgang fra 2025, der samler evidensen for Curcumin og andre polyfenoler mod mavekræft. Artiklen fremhæver Curcumins evne til at hæmme spredning, inducere celledød og blokere centrale signalveje som NF-kB og Wnt.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

27. Selen

• Link 1: Anticancer signal transduction pathways of selenium nanoparticles in mouse colorectal cancer model (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et nyt dyrestudie viser, at nanopartikler af selen (SeNPs) naturligt ophobes i tarmkræfttumorer. Her ændrer de kræftcellernes gen-udtryk, hvilket fører til øget anti-inflammatorisk aktivitet og markant hæmning af både tumorvækst og spredning (metastase).
• Link 2: Targeting mineral metabolism in cancer: Insights into signaling pathways and therapeutic strategies (PubMed, 2025)
  • Relevans: En ubalance i essentielle mineraler som kobber, jern, zink og selen spiller en afgørende rolle for kræftudvikling, da kræftceller har et forstyrret stofskifte for disse stoffer. Denne ubalance skaber en sårbarhed, der potentielt kan udnyttes til at udvikle nye, målrettede behandlinger og biomarkører for diagnose.
• Link 3: Synthesis of N-heterocyclic carbene‑selenium complexes modulating apoptosis and autophagy in cancer cells: Probing the interactions with biomolecules and enzymes (PubMed, 2025)
  • Relevans: Nye, laboratorie-fremstillede stoffer, der indeholder selen (Selen-NHC), viser stærk celledræbende effekt mod livmoderhalskræftceller. De virker ved at angribe kræftcellen fra flere vinkler samtidigt, bl.a. ved at udløse programmeret celledød (apoptose), forstyrre autofagi og stoppe celledeling.
• Link 4: Anti-cancer potential of chitosan-starch selenium Nanocomposite: Targeting osteoblastoma and insights of molecular docking (PubMed, 2025)
  • Relevans: En nyudviklet nanopartikel baseret på selen og chitosan viser i laboratorieforsøg en stærk og målrettet effekt mod knogletumorceller (osteoblastom). Partiklen dræber kræftcellerne ved at skabe ødelæggende oxidativt stress og kan binde sig til kræft-specifikke proteiner i knoglevævet.
• Link 5: Tumor metabolic reprogramming in lung cancer progression (Spandidos Publications, 2022)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der opsummerer de abnormale ændringer i metabolismen af glukose, fedt og aminosyrer i lungekræft, samt de underliggende molekylære mekanismer.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

28. Sort Valnød (Juglone)

• Link 1: Phytomediated Chitosan-Modified TiO₂ NPs for Enhanced Photocatalytic and Potential Application for Breast Cancer Therapy (PubMed, 2025)
  • Relevans: Forskere har udviklet nye nanopartikler ved hjælp af ekstrakt fra valnøddeblade og chitosan, som effektivt hæmmer væksten af hormonfølsomme brystkræftceller. Partiklerne virker ved både at reducere de lokale østrogen-niveauer og ved at aktivere programmeret celledød (apoptose) i kræftcellerne.
• Link 2: Antioxidant and anti-inflammatory function of walnut green husk aqueous extract (WNGH-AE) on human hepatocellular carcinoma cells (HepG2) treated with t-BHP (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et vandigt ekstrakt fra grønne valnøddeskaller har i et nyt laboratoriestudie vist en stærk antioxidant og anti-inflammatorisk effekt. Ekstraktet virker ved at fjerne skadelige frie radikaler og ved at hæmme den centrale inflammations-signalvej NF-κB. (Der er altså her tale om almindelig valnød).
• Link 3: Green synthesis of copper oxide nanoparticles using walnut shell and their size dependent anticancer effects on breast and colorectal cancer cell lines (PubMed, 2024)
  • Relevans: Nye kobberoxid-nanopartikler, fremstillet ved hjælp af valnøddeskal-pulver, viser i laboratorieforsøg en selektiv, celledræbende effekt på bryst- og tarmkræftceller. Partiklerne virker ved at aktivere de gener (p53 og Bax), der udløser programmeret celledød (apoptose).
• Link 4: Comprehensive Characterization of Phytochemical Composition, Membrane Permeability, and Antiproliferative Activity of Juglans nigra Polyphenols (PubMed, 2024)
  • Relevans: En ny analyse af sort valnød (Juglans nigra) bekræfter, at dets primære aktive stof, Juglone, har en stærk celledræbende effekt på kræftceller, som er på niveau med standard-lægemidler. Vigtigt er det, at laboratoriemodeller også forudsiger, at Juglone er i stand til at krydse blod-hjerne-barrieren.
• Link 5: Research Shows Walnuts May Help Reduce Inflammation and Colon Cancer Risk (Cancer Prevention Research, 2025)
  • Relevans: Selvom dette studie omhandler almindelige valnødder (ikke specifikt sort valnød), er det yderst relevant. Forskningen viser, at stoffet urolithin A, som dannes i tarmen efter indtag af valnødder, er forbundet med sundere tarmvæv og lavere niveauer af inflammation. Dette peger på en mulig mekanisme for, hvordan valnødder kan have en beskyttende effekt mod tyktarmskræft.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

29. Sulforaphane

• Link 1: Sulforaphane downregulates mitochondrial TIGAR via inhibiting mitochondrial transmembrane assembly and LONP1/CASP3 axis causing apoptosis (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et nyt studie afdækker, hvordan sulforaphane (SFN) bekæmper ikke-småcellet lungekræft ved at fjerne det skadelige protein TIGAR fra kræftcellernes “energifabrikker” (mitokondrierne). SFN bruger en dobbelt-mekanisme, der både blokerer for, at nyt TIGAR kan komme ind, og samtidig fremmer ødelæggelsen af det, der er der i forvejen, hvilket fører til celledød.
• Link 2: Exploring the broad-spectrum activity of carbohydrate-based Iberin analogues: From anticancer effect to antioxidant properties (PubMed, 2025)
  • Relevans: Forskere har skabt nye, potente stoffer mod især blærekræft ved at koble sukkermolekyler på naturstoffet iberin (som er beslægtet med sulforaphane). De nye forbindelser har en dobbelt effekt, da de både aktiverer kroppens eget antioxidant-forsvar (via Nrf2-signalvejen) og direkte hæmmer en central kræft-signalvej (STAT3).
• Link 3: Sulforaphane’s Role in Osteosarcoma Treatment: A Systematic Review and Meta-Analysis of Preclinical Studies (PubMed, 2025)
  • Relevans: En ny oversigtsartikel fremhæver lovende laboratorieforsøg, hvor sulforaphane (SFN) hæmmer vækst og fremmer celledød i knoglekræft (osteosarkom). På baggrund af dette efterlyser forskerne nu kliniske studier på mennesker for at bekræfte potentialet.
• Link 4: Targeting p62 by sulforaphane promotes autolysosomal degradation of SLC7A11, inducing ferroptosis for osteosarcoma treatment (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et nyt studie viser, at sulforaphane (SFN) fra korsblomstrede grøntsager dræber knoglekræftceller (osteosarkom) ved at udløse en specifik type celledød kaldet ferroptose. Mekanismen er, at SFN får kræftcellen til at nedbryde et af sine egne centrale forsvars-proteiner (SLC7A1L1), hvilket gør den sårbar.
• Link 5: Impact of Sulforaphane on Breast Cancer Progression and Radiation Therapy Outcomes: A Systematic Review (PubMed, 2025)
  • Relevans: En ny systematisk oversigtsartikel, der samler 20 studier, bekræfter, at sulforaphane (SFN) er yderst effektivt mod brystkræft. Stoffet virker ved at hæmme kræftcellers vækst og spredning, fremme programmeret celledød og samtidig beskytte raske celler under behandling.
• Link 6: Metabolic Reprogramming and Potential Therapeutic Targets in Lymphoma (National Institutes of Health, 2023)
  • Indhold: En systematisk gennemgang af, hvordan lymfomceller omlægger deres stofskifte (fokus på høj glukoseoptagelse og deregulerede glykolyse-enzymer). Artiklen underbygger relevansen af at blokere glykolyse som en terapeutisk strategi, hvilket er centralt for især Burkitt’s Lymfom og DLBCL.
• Link 7: ALDH and cancer stem cells: Pathways, challenges, and therapeutic opportunities (ScienceDirect.com, 2024)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver ALDH-enzymerne som en central markør og driver for kræftstamceller (CSCs). Artiklen validerer, at ALDH-enheder spiller en rolle i CSC-progression og kan forårsage resistens over for behandling.

Binyrebarkkræft:

• Link 8: Anticancer Activity of Sulforaphane: The Epigenetic Mechanisms and the Nrf2 Signaling Pathway (National Institutes of Health, 2018)
  • Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der beskriver Sulforaphanes evne til at fungere som en epigenetisk modulator. Artiklen forklarer, hvordan stoffet kan “tænde” for slukkede gener (via DNA-metylering og histon-modificering) – en mekanisme, der er essentiel for at genoprette kontrollen i kræftceller, der er løbet løbsk.
• Link 9: The Role of Sulforaphane in Epigenetic Mechanisms (MDPI, 2015)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang, der dokumenterer Sulforaphanes evne til at fungere som en HDAC-hæmmer. Artiklen forklarer, hvordan stoffet gennem denne mekanisme kan “tænde” for gener, der normalt skal bremse kræftvækst, men som ofte er slukket ved aggressive kræftformer.

Blærekræft og Urinvejskræft:

• Link 10: Sulforaphane and bladder cancer: a potential novel therapeutic strategy (Frontiers, 2023)
  • Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der undersøger Sulforaphanes potentiale i behandling af blærekræft. Artiklen beskriver, hvordan stoffet fungerer som en HDAC-hæmmer (specifikt HDAC 1, 2, 4 og 6) og derved påvirker de epigenetiske processer, der bremser kræftcellernes vækst.

Prostatakræft:

• Link 11: Sulforaphane Inhibits c-Myc-Mediated Prostate Cancer Stem-Like Traits (PMC – NIH, 2016)
  • Indhold: Studie, der validerer Sulforaphanes rolle mod stamceller. Artiklen viser, at Sulforaphane hæmmer prostatakræftcellers stamcelle-egenskaber og virker via HDAC-hæmning og andre epigenetiske mekanismer.

Glioblastom:

• Link 12: Sulforaphane suppresses the growth of glioblastoma cells, glioblastoma stem cell–like spheroids, and tumor xenografts through multiple cell signaling pathways (PubMed Central, 2017)
  • Indhold: Studie, der validerer Sulforaphanes (1) Hovedstrategi. Det viser, at SFN er effektivt til at eliminere glioblastom-stamceller (GSCs), som er ansvarlige for tilbagefald.

Hjernekræft:

• Link 13: Sulforaphane from Cruciferous Vegetables: Recent Advances to Improve Glioblastoma Treatment (MDPI, 2018)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang, der fremhæver sulforaphans evne til at hæmme enzymet HDAC (histon-deacetylase). Denne mekanisme er tæt forbundet med kontrol af cellevækst og er en nøglestrategi ved epigenetisk drevne tumorer.

Myelomatose/ Knoglemarvskræft:

• Link 14: Anti-tumor activity and signaling events triggered by the isothiocyanates, sulforaphane and phenethyl isothiocyanate, in multiple myeloma (National Institutes of Health, 2011)
  • Indhold: Et videnskabeligt studie, der demonstrerer, at Sulforaphane effektivt dræber myelomatoseceller – også dem, der er resistente over for standardbehandling. Artiklen viser, at stoffet virker ved at standse cellernes deling (cyklus-arrest) og fremprovokere celledød, samt at det forstærker effekten af andre behandlinger som bortezomib.

Nyrekræft:

• Link 15: Phytochemicals for the Prevention and Treatment of Renal Cell Carcinoma (National Institutes of Health, 2022)
  • Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der gennemgår planters virkning mod nyrekræft. Artiklen bekræfter, at sulforaphane effektivt undertrykker kræftcellernes vækst samt deres evne til at migrere og invadere omkringliggende væv, hvilket er centralt for at modvirke metastaser.

Prostatakræft:

• Link 16: Sulforaphane inhibits histone deacetylase activity in BPH-1, LnCaP and PC-3 prostate epithelial cells (Molecular Cancer Therapeutics, 2006)
  • Indhold: Et studie, der viser, at sulforaphane fungerer som en HDAC-hæmmer i myelomatose. Dette hjælper med at “rette op” på de epigenetiske fejl i kræftcellerne og gøre dem mere modtagelige for behandling.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

30. Turkey Tail (Coriolus versicolor)

• Link 1: Enhanced Anti-Cancer Potential: Investigating the Combined Effects with Coriolus versicolor Extract and Phosphatidylinositol 3-Kinase Inhibitor (LY294002) In Vitro (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et nyt studie viser, at den celledræbende effekt af svampeekstraktet Coriolus versicolor (Turkey Tail) forstærkes markant, når det kombineres med en specifik PI3K-hæmmer. Kombinationen virker ved at levere en mere effektiv blokade af den centrale PI3K-vækstsignalvej, hvilket stopper celledeling og fremmer programmeret celledød.
• Link 2: In vitro treatment of triple-negative breast cancer cells with an extract from the Coriolus versicolor mushroom changes macrophage properties related to tumourigenesis (PubMed, 2024)
  • Relevans: Et nyt studie viser, at svampeekstraktet Coriolus versicolor (CV) får brystkræftceller til at udsende nye signaler. Disse signaler omprogrammerer de omkringliggende immunceller (makrofager) fra at være “hjælpere” for tumoren til i stedet at blive “angribere”, der aktivt bekæmper kræften.
• Link 3: Characterization of the three-phase partitioned laccase from Trametes versicolor strain with antiproliferative activity against breast cancer cells (PubMed, 2025)
  • Relevans: Forskere har isoleret et specifikt enzym (laccase) fra svampen Turkey Tail (Trametes versicolor). I laboratorieforsøg viste dette rene enzym sig at have en selektiv, celledræbende effekt på brystkræftceller, hvilket peger på dets potentiale som et anti-kræft middel.
• Link 4: A novel polysaccharide isolated from Coriolus versicolor polarizes M2 macrophages into an M1 phenotype and reversesits immunosuppressive effect on tumor microenvironment (PubMed, 2024)
  • Relevans: Et nyt, aktivt stof (et polysakkarid kaldet CVPW-1), som er isoleret fra svampen Coriolus versicolor (Turkey Tail), har i dyreforsøg vist sig at hæmme tumorvækst. Stoffet virker ved at omprogrammere de “dårlige” immunceller (M2-makrofager) i en tumor til at blive “gode” M1-typer, der aktivt bekæmper kræften.
• Link 5: Dietary factors and their influence on immunotherapy strategies in oncology: a comprehensive review (Nature, 2024)
  • Indhold: En oversigtsartikel der beskriver, hvordan specifikke kostkomponenter (f.eks. fedtsyrer og næringsstoffer) kan forbedre immunterapi ved at modulere immunresponset. Artiklen er relevant, fordi den validerer, at kosttilskud (herunder turkey tail) har en immunmodulerende effekt og påvirker den inflammatoriske del af kræftmiljøet.
• Link 6: BRAF Mutations in Melanoma: Biological Aspects and Therapeutic Approaches (National Institutes of Health, 2023)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, at kombinationsbehandlinger sigter mod at hæmme forskellige transduktionsveje, der er kritiske for kræftcellers overlevelse. Dette validerer den overordnede strategi i skemaet om at angribe både MAPK og alternative veje for at forhindre resistens.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

31. Vitamin C i.v. / Vitamin C oral

• Link 1:Vitamin C Inhibited Pulmonary Metastasis through Activating Nrf2/HO-1 Pathway (PubMed, 2024)
  • Relevans: Studiet viste, at vitamin C kan hjælpe med at forhindre spredning af lungekræft i mus. Intravenøs vitamin C øger cellestress og dødelighed via DNA-skader, mens oral vitamin C aktiverer p53 og beskytter mod metastase. Begge metoder hæmmer kræftcellevækst og spredning uden at skade normale celler. Resultaterne åbner muligheder for at bruge vitamin C i behandling af lungekræft.
• Link 2: Oral vitamin C supplementation to patients with myeloid cancer on azacitidine treatment: Normalization of plasma vitamin C induces epigenetic changes (PubMed, 2019)
  • Relevans: I en lille undersøgelse fik patienter med blodkræft oral vitamin C (500 mg dagligt), hvilket genoprettede lave vitamin C-niveauer og øgede aktiv DNA-ændring (5hmC/5mC-ratio). Dette kan potentielt forbedre kræftbehandlingen, men større studier er nødvendige for at bekræfte effekten.
• Link 3: Vitamin C and D do not increase the chemopreventive effect of aspirin on colon carcinogenesis in a mouse model (PubMed, 2025)
  • Relevans: Studiet viste, at aspirin effektivt reducerede forstadier til colonkræft hos mus, især ved at mindske oxidative stress og DNA-skader. Vitaminer C og D blev givet oralt, men de forbedrede ikke effekten af aspirin. Vitamin D alene mindskede også kræftforstadier, mens vitamin C havde begrænset effekt. Samlet set gav vitaminerne ikke ekstra beskyttelse ud over aspirin.
• Link 4: High-dose Ascorbate Exhibits Anti-proliferative and Anti-invasive Effects Dependent on PTEN/AKT/mTOR Pathway in Endometrial Cancer in vitro and in vivo (PubMed, 2925)
  • Relevans: Højdosis C-vitamin (ascorbate), givet enten oralt eller via injektion, viste sig at hæmme vækst og spredning af livmodercancer hos mus ved at forstyrre cellecyklus, øge cellestress og DNA-skader samt fremme celledød. Kombineret med kemoterapi (paclitaxel) virkede det endnu bedre. Resultaterne tyder på, at højdosis C-vitamin kan være en lovende behandling, især sammen med paclitaxel, og bør undersøges nærmere i kliniske forsøg.
• Link 5: Potentiation of Tumor Hallmarks by the Loss of GULO, a Vitamin C Biosynthesis Gene in Humans (PubMed, 2024)
  • Relevans: Mennesker kan ikke selv lave vitamin C på grund af manglen på genet GULO, hvilket kan øge kræftrisiko. Mangel på vitamin C kan fremme tumorvækst, spredning og behandlingsresistens. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan tilstrækkeligt vitamin C kan forbedre kræftbehandling, og behovet for mere forskning i vitamin C som adjuvans.
• Link 6: Association between dietary vitamin C intake/blood level and risk of digestive system cancer: a systematic review and meta-analysis of prospective studies (PubMed, 2024)
  • Relevans: En stor gennemgang viste, at højere indtag af vitamin C kan reducere risikoen for visse mave-tarmkræftformer, især i hals, svælg, mave og colon. Vitamin C kan især beskytte mod hals-, svælg-, og mavekræft, mens blodniveauer af vitamin C kun var knyttet til lavere risiko for mavekræft. Mere forskning er nødvendig for at bekræfte disse resultater.
• Link 7: The Role of Vitamins in Oral Potentially Malignant Disorders and Oral Cancer: A Systematic Review (PubMed, 2023)
  • Relevans: Undersøgelsen viste, at visse vitaminer, især vitamin C, D, A og K, kan have gavnlige virkninger på orale forstadier og kræft. Resultaterne er blandede, men nogle studier tyder på, at vitamintilskud kan hjælpe med behandling. Mere ensartet forskning er nødvendig for at fastslå effektiviteten.
• Link 8: High-dose vitamin C: A promising anti-tumor agent, insight into mechanisms and clinical applications (ScienceDirect.com, 2025)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der beskriver, at høj-dosis C-vitamin hæmmer tumorvækst i modeller for KRAS og BRAF mutant tarmkræft uden at påvirke normale celler. Dette validerer Hovedstrategi (1) for tarmkræft.
• Link 9: Role of high-dose vitamin C as adjunct treatment in gastric and colorectal cancers: A systematic review (ASCO Publications, 2025)
  • Indhold: Systematisk review, der diskuterer Høj-dosis Vitamin C’s potentiale til at hæmme kræftcellevækst i tarmkræft. Dette understøtter strategien med at bruge oxidativt stress som Hovedstrategi (1) mod den sårbare MSI-H-subtype.
• Link 10: Restoration of TET2 Function Blocks Aberrant Self-Renewal and Leukemia Progression (Cell Press, 2017)
  • Indhold: Et markant studie der viser, hvordan C-vitamin fungerer som en nødvendig “kontakt” for TET2-enzymet. Studiet påviser, at høje doser C-vitamin kan genoprette funktionen i kræftceller med TET2-mutationer, hvilket får dem til at stoppe deres ukontrollerede vækst og dø naturligt (apoptose).

Binyrebarkkræft:

• Link 11:Targeting cancer vulnerabilities with high-dose vitamin C (National Institutes of Health, 2019)
  • Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der beskriver, hvordan høje doser C-vitamin udnytter specifikke svagheder hos kræftceller. Artiklen forklarer, at behandlingen rammer cellernes ilt-sensorer (HIF) og forstyrrer deres sukkerstofskifte, hvilket stresser aggressive kræftceller, der er stærkt afhængige af disse mekanismer for at overleve.

Blodkræft:

• Link 12:Vitamin C and D supplementation in acute myeloid leukemia (National Institutes of Health, 2023)
  • Indhold: Et klinisk studie fra 2023, der undersøger effekten af tilskud med C- og D-vitamin hos patienter med akut myeloid leukæmi (AML) under intensiv kemoterapi. Resultaterne indikerer, at tilskuddene er sikre og kan have en positiv indflydelse på behandlingsudfaldet.

Tarmkræft:

• Link 13: High-dose vitamin C as a targeted treatment for KRAS and BRAF mutant colorectal cancer cells (ScienceDirect, 2025)
  • Indhold: Et studie fra 2025, der bekræfter og bygger videre på strategien om at bruge højdosis C-vitamin mod KRAS- og BRAF-muteret tarmkræft. Forskningen underbygger, hvordan behandlingen specifikt udnytter de metaboliske sårbarheder, som disse mutationer skaber i kræftcellerne.

Nyrekræft:

• Link 14: Pro- and Antioxidant Effects of Vitamin C in Cancer in correspondence to Its Dietary and Pharmacological Concentrations (Wiley Online Library, 2019)
  • Indhold: En videnskabelig gennemgang, der dokumenterer C-vitamins virkningsmekanismer i kræftbehandling. Artiklen bekræfter specifikt, at C-vitamin inducerer nedbrydning af faktoren HIF-1$\alpha$, hvilket er afgørende for at fjerne det overlevelsesgrundlag, som kræftceller (især ved nyrekræft) er afhængige af under iltfattige forhold.

32. Vitamin D

• Link 1: Vitamin D: What role in obesity-related cancer? (PubMed, 2025)
  • Relevans: Selvom D-vitamin kan modvirke mange af de kræftfremmende effekter, der er forbundet med fedme (såsom inflammation og insulinresistens), begrænses dets beskyttende virkning. Dette skyldes, at overskydende fedtvæv binder og “fanger” D-vitaminet, hvilket nedsætter dets tilgængelighed i kroppen.
• Link 2: The genetic landscape of CYP24A1 polymorphisms in cancer risk: evidence from a systematic review (PubMed, 2025)
  • Relevans: Ifølge en ny, stor oversigtsartikel er genetiske variationer i det D-vitamin-omsættende gen CYP24A1 direkte forbundet med en persons risiko for at udvikle kræft. Afhængigt af den specifikke gen-variant kan en person have enten en forhøjet eller nedsat risiko for at udvikle bl.a. bryst-, prostata- og skjoldbruskkirtelkræft.
• Link 3: Beneficial health effects of ultraviolet radiation: expert review and conference report (PubMed, 2025)
  • Relevans: En ny ekspertgennemgang udfordrer de restriktive sol-anbefalinger og fremhæver, at sollys’ mange sundhedsfordele ud over D-vitamin-dannelse (f.eks. lavere blodtryk) er forbundet med en længere samlet levetid. Forskerne efterlyser en bedre balance mellem advarslerne mod hudkræft og solens dokumenterede, positive effekter i de officielle sundhedsråd.
• Link 4: The effect of vitamin D supplementation on cancer incidence in the randomised controlled D-Health Trial: Implications for policy and practice (PubMed, 2025)
  • Relevans: Et stort, nyt studie med over 21.000 deltagere bekræfter, at tilskud med D-vitamin ikke forhindrer, at man udvikler kræft. Da D-vitamin vides at nedsætte dødeligheden af kræft, konkluderer forskerne, at den gavnlige effekt i stedet må skyldes en forbedret overlevelse, efter diagnosen er stillet.
• Link 5: Ferroptosis induction, androgen biosynthesis disruption and prostate cancer suppression by androgen and vitamin D combination (PubMed, 2015)
  • Relevans: En lav, sikker dosis aktivt D-vitamin (calcitriol), der er virkningsløs alene, bliver en potent kræfthæmmer mod resistent prostatakræft (CRPC), når den kombineres med et normalt niveau af mandligt kønshormon. Kombinationen virker ved både at tvinge kræftcellen til at nedbryde sit eget brændstof (androgener) og ved at udløse en specifik type celledød kaldet ferroptose.
• Link 6: Vitamin D and Immune Checkpoint Inhibitors in Lung Cancer: A Synergistic Approach to Enhancing Treatment Efficacy (PubMed, 2025)
  • Relevans: D-vitamin viser et betydeligt potentiale til at forbedre effekten af immunterapi (ICI’er) mod lungekræft. Det virker ved at regulere immunforsvaret og dæmpe inflammation direkte i tumorens mikromiljø, hvilket kan overvinde resistens og forstærke behandlingen.
• Link 7: Forskere fastslår sammenhæng mellem D-vitamin og kræft (Onkologisk Tidsskrift, 2024)
  • Relevans: Et stort, dansk-ledet studie, baseret på data fra 1,5 millioner danskere, bekræfter en klar sammenhæng mellem lavt D-vitamin og øget kræftrisiko. Studiet viser som noget nyt, at D-vitamins positive effekt sandsynligvis skyldes dets evne til at påvirke tarmfloraen og dermed styrke kroppens immunrespons mod kræft.
• Link 8: Therapeutic implications of vitamin D in leukemia (National Institutes of Health, 2025)
  • Indhold: En ny oversigtsartikel, der beskriver den terapeutiske relevans af D-vitamin i abnorme blodceller (hæmatologiske maligniteter). Artiklen understøtter skemaets høje relevans ved at vise, at D-vitamin fremmer celledød, stimulerer differentiering og hæmmer proliferation.
• Link 9: Role of vitamin D in targeting cancer and cancer stem cell progression (National Institutes of Health, 2022)
  • Indhold: Oversigtsartikel, der undersøger D-vitamins terapeutiske effekt og dets molekylære processer i målretning af kræftstamceller. Artiklen understøtter den høje relevans ved at vise, hvordan D-vitamin bidrager til at tvinge stamceller til differentiering og nedsætter proliferation.

Hudkræft:

• Link 10: Malignant Melanoma: Vitamin D Status as a Risk and Prognostic Factor (PubMed, 2025)
  • Indhold: En omfattende meta-analyse fra december 2024, der bekræfter en klar sammenhæng: Lave niveauer af D-vitamin er forbundet med både en øget risiko for at udvikle modermærkekræft og en dårligere prognose for patienter, der allerede har sygdommen. Studiet understreger vitaminets tumor-beskyttende rolle.

Blodkræft:

• Link 11: Vitamin C and D supplementation in acute myeloid leukemia (National Institutes of Health, 2023)
  • Indhold: Et klinisk studie fra 2023, der undersøger effekten af tilskud med C- og D-vitamin hos patienter med akut myeloid leukæmi (AML) under intensiv kemoterapi. Resultaterne indikerer, at tilskuddene er sikre og kan have en positiv indflydelse på behandlingsudfaldet.

---

(Til menu)

Siden er oprettet:

d. 10.06.25, senest revideret d. 01.12.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.