(Til menu)

"Er der evidens for det?" Lyder spørgsmålet typisk, ikke mindst hvis komplementær behandling bringes på banen.

Det er der måske ikke, men hvad hvis der er århundreders erfaring for at det virker?

Tvivler vi f.eks. på, at en varmepude hjælper, når vi har ondt i maven? Nej, vel. Men burde vi tvivle? Det er aldrig blevet videnskabeligt undersøgt – og dermed mangler der evidens.

Nu virker intet uden evidens

I dag er der en stærk tendens til at efterlyse videnskabelig evidens for alt. Det er formentlig en sund tilgang, der har ført til store fremskridt inden for mange områder. Men samtidig er der en risiko for, at vi overser værdien af erfaring og intuition. Begge dele har deres berettigelse og kan supplere hinanden på en frugtbar måde.

Ikke mindst fordi noget af det, der er videnskabelig evidens for i øjeblikket, formentlig er forældet om få år.

Personligt forestiller jeg mig, at man om en årrække med undren vil se tilbage på den tid, hvor man gav kræftpatienter gift (kemo) i en mængde, der forsøgtes afpasset, så alle kræftceller døde, men patienten (forhåbentlig - men ikke altid) overlevede.

Eller som kemiprofessor Touborg-Jensen på Landbohøjskolen sagde til de studerende: "Jeg underviser jer i tidens herskende fordomme."

Se, det var en erkendelse af at sandheden i dag ikke nødvendigvis er sand i morgen.

Et værdifuldt redskab

Videnskabelige undersøgelser giver mulighed for at teste hypoteser og drage konklusioner på baggrund af objektive data. Gennem kontrollerede eksperimenter og statistisk analyse kan vi opnå en høj grad af sikkerhed for, at resultater er valide. Dette gør videnskabelig evidens til et uundværligt værktøj inden for mange områder, herunder medicin, naturvidenskab og samfundsforskning.

Hvad siger historien

Erfaring giver - undervurderet viden

Trods videnskabens styrker er det vigtigt at huske, at den ikke har alle svarene. Erfaring, intuition og praktisk viden er også vigtige kilder til indsigt. Mennesker har i årtusinder brugt deres erfaring til at løse problemer og træffe beslutninger. Denne viden kan være svær at kvantificere og måle, men den er ofte baseret på en dyb forståelse af komplekse sammenhænge, som ikke altid fanges af videnskabelige modeller.

Medicin gennem generationer

Inden den moderne farmakologi eksisterede, behandlede healere sygdomme baseret på traditionel viden og erfaring med urter og andre naturlige midler. Mange af disse behandlinger har senere vist sig at have effekt, selvom den underliggende mekanisme ikke var forstået. Dette i så udstrakt grad, at mange af de lægemidler, vi bruger i dag, er enten direkte afledt af naturlige stoffer eller er syntetiske kopier af disse.

Sådanne lægemidler

Aspirin

Dette almindeligt anvendte smertestillende og febernedsættende middel stammer fra barken på piletræet. Indfødte folk i Amerika har brugt pilebark til at lindre smerter i århundreder.

Morfin og kodein

Begge stammer fra opiumvalmuen og har været brugt som smertestillende midler siden oldtiden.

Taxol

Dette kræftlægemiddel blev oprindeligt isoleret fra barken på stillehavsbarlindtræet. Indfødte folk i Nordamerika brugte barken fra dette træ til at behandle forskellige lidelser.

Artemisinin

Denne anti-malariamedicin stammer fra en kinesisk malurtplante og har været brugt i traditionel kinesisk medicin i over 2000 år.

Reserpin

Dette blodtryksnedsættende middel blev oprindeligt isoleret fra rødderne af en indisk plante.

Digoxin

Stammer oprindeligt fra digitalisplanten, også kendt som fingerbøl. Det er bladenes indhold af hjerteglykosider, der gør planten effektiv mod hjerterytmeforstyrrelser og hjertesvigt. I dag fremstilles digoxin syntetisk i laboratorier.

Kinin

Udtrukket fra kinatræets bark, har kinin i århundreder været brugt til at behandle malaria.

Holistic tilgang

Traditionel medicin har ofte en holistisk tilgang til sygdom, der kan komplementere moderne medicin og give patienter en øget følelse af selv at have indflydelse på et behandlingsforløb. Herved øges også livskvaliteten.

Erfaring er vigtig

Kompleksitet

Mange situationer i den virkelige verden er for komplekse til at kunne fanges fuldt ud af videnskabelige modeller. Erfaring giver os mulighed for at navigere i disse komplekse sammenhænge.

Uforudsete begivenheder

Livet er fuldt af uventede hændelser, som ikke kan forudsiges eller modelleres. Erfaring hjælper os med at tilpasse os og reagere på disse uforudsete situationer.

Opdragelse

Forældre og pædagoger træffer dagligt tusindvis af små beslutninger om, hvordan de skal handle i forskellige situationer. Selvom der findes forskningsbaserede metoder til opdragelse, er det ofte forældrenes erfaring og intuition, der guider deres valg.

Intuitiv kirurgi

Kirurger har ofte udviklet en intuitiv forståelse af, hvordan de bedst muligt kan fjerne tumorer, baseret på deres erfaring og observationer fra utallige operationer. Denne intuitive viden kan være vanskelig at kvantificere og måle, men den spiller en afgørende rolle i beslutningsprocessen under operationen.

Erfarings betydning i kræftbehandling

Kompleksitet

Kræft er en kompleks sygdom, der påvirker hver patient forskelligt. Erfaring hjælper med at forstå de individuelle variationer og tilpasse behandlingen derefter.

Menneskelige faktorer

Kræftbehandling handler ikke kun om biologiske processer, men også om psykologiske, sociale og spirituelle aspekter. Erfaring hjælper med at tage højde for disse faktorer og skabe en mere holistisk tilgang til patienten. Jo bedre en patient har det, jo bedre fungerer dennes immunforsvar.

Patientens oplevelse

Patienter med kræft har ofte en dyb forståelse af deres egen krop og sygdom. Deres erfaringer kan være uvurderlige for læger og andre sundhedsprofessionelle, når det gælder om at udvikle individuelle behandlingsplaner.

Erfaringen hos læger

Også lægens erfaring spiller en vigtig rolle inden for kræftbehandling. Læger, der har arbejdet med kræftpatienter i mange år, har ofte en dyb indsigt i sygdommen og dens kompleksitet. De kan genkende mønstre og sammenhænge, som ikke nødvendigvis fremgår af de videnskabelige studier.

Derudover kan de - ideelt set - tage hensyn til individuelle patientfaktorer, såsom livsstil, psykosocial situation og generelle helbredstilstand, når de træffer behandlingsbeslutninger.

Behandlingsvejledningen

Men her er det så at Behandlingsvejledninger i nogle tilfælde kommer på tværs af sund fornuft og erfaring. Disse er skabt af Medicinrådet og skal som udgangspunkt følges. Det har i praksis i vid udstrækning vist sig umuligt for læger at få tilladelse til at fravige, hvor de finder det mest gunstigt for patienten – i hvert fald hvis det koster samfundet penge.

Sammenhæng

I de fleste tilfælde komplementerer videnskabelig evidens, sund fornuft og erfaring hinanden. En erfaren læge kan for eksempel bruge evidensbaserede retningslinjer som udgangspunkt, men justere behandlingen ud fra patientens individuelle behov og kliniske vurdering.

Komplementær medicin

Komplementær medicin omfatter en bred vifte af behandlingsformer, der ikke er en del af konventionel medicin, såsom akupunktur, homøopati og naturlægemidler. Disse baserer sig oftest på erfaring, tradition og tro.

Hvorfor er der en debat

Patienters valgfrihed

Mange patienter ønsker at have flere behandlingsmuligheder og føler, at komplementær medicin kan tilbyde en mere holistisk tilgang.

Begrænsninger i konventionel medicin

Nogle kroniske sygdomme kan være vanskelige at behandle med konventionel medicin, hvilket kan føre til søgen efter alternative løsninger.

Evidensbaseret behandling vs. erfaring

Diskussionen om forholdet mellem videnskabelig evidens og erfaring, særligt inden for kræftbehandling, har været genstand for debat i mange år.

Kravet om videnskabelig evidens er utvivlsomt en hjørnesten i moderne medicin. Kliniske studier, randomiserede kontrollerede forsøg og metaanalyser giver os den mest pålidelige viden om, hvilke behandlinger der virker bedst for hvilke patienter. Denne form for evidens er afgørende for at udvikle nye og mere effektive behandlingsmetoder og for at sikre, at patienter får den bedst mulige behandling. Men denne evidens har ikke mulighed for at tage hensyn til, hvordan patienten vil reagere psykisk og til en vis grad heller ikke fysisk på behandlingen. Her er den enkelte patients grad at behov for holisme i sit liv ret afgørende.

Komplementære størrelser

Kliniske studier med vinkling

Det er vigtigt at understrege, at videnskabelig evidens ikke er et entydigt begreb. Et klinisk studie kan f.eks. være designet på en måde, der favoriserer et bestemt resultat. Der kan være bias i dataindsamlingen eller analysen, og resultaterne kan være vanskelige at generalisere og benytte til alle patienter.

Derudover kan det tage lang tid at gennemføre store kliniske studier, og nye behandlingsformer kan derfor være på markedet i årevis, før der foreligger solid videnskabelig dokumentation.

Individualisering af behandlingen

Selv om der findes retningslinjer baseret på den bedste tilgængelige evidens, er det vigtigt at huske, at hver patient er unik. Læger bør derfor i høj grad lytte til patienten og tilpasse behandlingen til dennes behov og ønsker.

En åben og ærlig dialog mellem læge og patient er afgørende for at træffe informerede beslutninger om behandlingen. Patienten bør have mulighed for at få information om både de evidensbaserede behandlingsmuligheder og de erfaringer, som lægen har med forskellige behandlinger.

Forskning i komplementære behandlingsformer

Der er et stigende behov for forskning i komplementære og alternative behandlingsformer, der kan supplere den konventionelle behandling. Disse behandlingsformer kan have en positiv indvirkning på livskvaliteten for kræftpatienter. Dette gælder også for de, der ikke nødvendigvis forlænger livet.

Det kan måske være relevant at vende blikket mod de kulturer, hvor der er lang tradition for at anskue både mennesker, sygdomme og behandlinger ud fra et holistisk synspunkt. De har bestemt ikke dårlige resultater - hverken med deres forebyggelse eller deres behandlinger af kræft.

Konklusion

Behovet for både videnskabelig evidens og sund fornuft baseret på erfaring, er afgørende inden for lægevidenskaben. Det er ikke et spørgsmål om enten-eller, men snarere om at finde den rette balance mellem de to. Ved at kombinere de bedste aspekter af begge tilgange kan vi sikre, at patienterne får den bedst mulige behandling.

Til topmenu

Links

Synspunkt: Virkeligheden er mangfoldig (Sygeplejersken)

Erfaring Vs. Evidens (Wolturnus)

Hvordan vurderer man evidens for et lægemiddels effekt (Lægemiddelstyrelsen)

Hvad er videnskabelig evidens? (Videnskab.dk)

Evidens i praksis (Sygeplejersken)

Fem myter om evidens (Århus Universitet)

Bog: Er der evidens for evidens? (Af Ditte Dalum Christoffersen, Kit Stender Petersen)

Kilde

#Evidens-vs-Erfaring

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 30.09.24 (bearbejdet)

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.