DIM (Diindolylmethan) kræft

Kort resumé om DIM (og I3C)

Når du spiser grøntsager som broccoli og blomkål, indtager du bl.a. stoffet I3C (Indol-3-carbinol). I maven omdanner mavesyren I3C til DIM (Diindolylmethan), der er et mere potent og aktivt stof. Det er typisk DIM, man finder i kosttilskud, for at sikre en stabil og koncentreret dosis.

Hvad gør DIM i kroppen

Stoffets primære og mest kendte funktion er at hjælpe kroppen med at skabe en sund balance i hormon-stofskiftet – især for østrogen. Det støtter leveren i at nedbryde brugt østrogen.

Derudover har studier vist, at DIM direkte kan påvirke kræftceller ved bl.a. at bremse deres vækst og forhindre dem i at danne nye blodkar.

Hvorfor er det relevant ved kræft

På grund af sin hormon-balancerende effekt er DIM særligt interessant som supplerende behandling ved hormonfølsomme kræftformer som bryst-, prostata- og livmoderkræft. Ved at bidrage til et sundere hormonelt miljø, kan DIM være med til at gøre kroppen mindre gæstfri for kræftcellers vækst og udvikling.

DMI har også vist lovende resultater i studier vedrørende HPV-relaterede celleforandringer (Human Papillomavirus).

Anvendelse og sikkerhed

DIM tages som kapsler, og en typisk dosis er 100-200 mg dagligt sammen med mad. Det anses for at være et meget sikkert kosttilskud.

Da det kan påvirke leveren, bør man dog tale med sin behandler, før man starter, for at sikre sig mod uhensigtsmæssig interaktion med medicin.

Hvad er DIM (og I3C)

DIM symboliseret ved nogle grøntsager mod grå baggrund. Der er løg, grønkål, blomkål, broccoli mfl.

DIM, eller Diindolylmethan, er således et unikt og kraftfuldt plantestof, der har vist sig at have en række bemærkelsesværdige, sundhedsfremmende egenskaber.

Stoffet er især anerkendt for sin evne til at understøtte en sund hormonbalance og for dets potentiale som en supplerende behandling ved kræft. Det dannes naturligt i kroppen ud fra forstadiet I3C (Indol-3-carbinol), som findes i store mængder i korsblomstrede grøntsager (fra kålfamilien).

Historie

Brugen af kål og korsblomstrede grøntsager som medicinske planter strækker sig tusinder af år tilbage i både europæisk og asiatisk traditionel medicin, hvor brugen strakte sig fra sårheling til at fremme fordøjelsen.

Den videnskabelige interesse for de specifikke stoffer i disse grøntsager er dog af nyere dato. I anden halvdel af det 20. århundrede begyndte forskere at isolere og identificere de aktive komponenter, herunder I3C og senere DIM. Siden da er der publiceret tusindvis af studier, der undersøger deres virkningsmekanismer, især i forhold til hormonel sundhed og potentialet i kræftbehandling.

Virkningsmekanismer

DIM symboliseret ved en skematisk tegning af indhold på vægtskåle og skematisk lever under dette og en kapsel i midten.

DIM’s potentiale stammer fra dets evne til at interagere med kroppens processer på flere forskellige niveauer samtidigt. Det er ikke et stof, der kun har én funktion, men snarere en alsidig regulator, der skaber balance.

Regulering af østrogen-stofskiftet

Dette er den mest kendte og veldokumenterede virkning af DIM. Østrogen er ikke bare ét hormon, men en gruppe af hormoner, der efter brug nedbrydes i leveren til forskellige metabolitter (affaldsstoffer).

Nogle af disse metabolitter er gavnlige, mens andre kan være skadelige og fremme kræftcellevækst.

Fremmer “gode” østrogen-metabolitter: DIM skubber aktivt kroppens nedbrydning af østrogen i en gunstig retning. Det øger dannelsen af den beskyttende metabolit 2-hydroxy-østron (2-OHE1) på bekostning af den mere aggressive 16-alfa-hydroxyøstron (16-OHE1), som er forbundet med en øget risiko for hormonfølsom kræft.
En sundere balance: Ved at forbedre dette forhold (2-OHE1/16-OHE1-ratioen) skaber DIM et hormonelt miljø i kroppen, der er mindre befordrende for udviklingen og væksten af kræftceller, især i bryst-, livmoder- og prostatavæv.

Påvirkning af kræftcellers livscyklus

Ud over den hormonelle effekt kan DIM direkte påvirke kræftceller gennem flere mekanismer:

Induktion af apoptose (programmeret celledød): Raske celler har en indbygget mekanisme, der får dem til at dø, når de er gamle eller beskadigede.
Kræftceller har ofte deaktiveret denne mekanisme. Forskning har vist, at DIM kan “genaktivere” signalvejene for apoptose i kræftceller og dermed få dem til at begå selvmord.
Hæmning af cellecyklus: DIM kan bremse den ukontrollerede celledeling, der kendetegner kræft. Det foregår ved at DIM påvirker de proteiner (cyklin-afhængige kinaser), der styrer, hvor hurtigt en celle bevæger sig gennem sin livscyklus og deler sig.
Anti-angiogenese (hæmning af blodforsyning): Tumorer har brug for at danne nye blodårer for at kunne vokse og sprede sig – en proces kaldet angiogenese. Studier in vitro (i reagensglas/petriskål) og in vivo (i levende organismer) har vist, at DIM kan hæmme de signaler, som tumorer udsender for at tiltrække nye blodårer, og dermed “sulte” tumoren.

Hæmning af overlevelses-signaler (Akt-pathway)

En af de vigtigste måder, DIM kan påvirke kræftceller på, er ved at gribe ind i en central signalvej kaldet Akt-pathway. Man kan forestille sig denne signalvej som cellens “gaspedal”. I raske celler bruges den kontrolleret til at signalere vækst og overlevelse, når det er nødvendigt.

I mange kræftceller er denne “gaspedal” dog blevet kapret og er konstant trådt i bund. Det giver kræftcellen en konstant ordre om at overleve for enhver pris og blive ved med at dele sig ukontrolleret.

Forskning tyder på, at stoffer som DIM kan være med til at “lette foden fra speederen”. Ved at hæmme eller nedregulere Akt-pathway kan DIM hjælpe med at fjerne kræftcellens stærkeste overlevelsessignal, hvilket gør den mere sårbar og bremser dens vækst.

Læs mere om hvordan du kan blokere Akt-pathway her: Bloker kræftens signalveje

Hæmning af blodforsyning (VEGF-pathway)

En anden central måde, DIM kan bekæmpe kræft på, er ved at forstyrre den såkaldte VEGF-pathway. Denne signalvej kan bedst beskrives som tumorens “entreprenør- og logistikafdeling”.

I en rask krop bruges denne signalvej kontrolleret til at danne nye blodårer, f.eks. ved sårheling. Men en kræfttumor kaprer systemet og bruge det til at bygge sine egne forsyningslinjer. Den udsender konstant VEGF-signaler, der fungerer som en ordre til kroppens blodårer om at bygge nye “stikveje” direkte ind til tumoren. Denne proces kaldes angiogenese.

Stoffer som DIM har vist sig at kunne forstyrre disse signaler. Man kan sige, at DIM “annullerer byggetilladelsen”. Ved at hæmme VEGF-pathway forhindrer DIM tumoren i at få de livsnødvendige forsyninger af ilt og næring, den har brug for til at vokse. Dette kan bremse tumorens vækst markant og “sulte” den.

Afgiftning og antioxidant-effekter

DIM spiller også en rolle i kroppens generelle afgiftningssystem. Det påvirker aktiviteten af en gruppe enzymer i leveren kaldet Cytochrom P450. Disse enzymer er afgørende for at neutralisere og udskille en lang række potentielt skadelige stoffer, herunder hormonforstyrrende stoffer fra miljøet og affaldsstoffer fra kroppens egne processer. Ved at modulere disse enzymer hjælper DIM leveren med at fungere mere effektivt.

Potentiale ved kræft

DIM symboliseret ved et par broccolihoveder i baggrunden og et pilleglas i klart plast med påskriften DIM i forgrunden. Ved siden af dette ligger 4-5 lyse kapsler.

På grund af sine mange virkningsmekanismer har DIM vist et betydeligt potentiale som et supplerende redskab i en integreret tilgang til kræftbehandling.

Hormonfølsomme kræftformer

DIM’s stærkeste potentiale ligger i behandlingen af kræftformer, der er påvirket af kroppens kønshormoner.

Brystkræft: Mange former for brystkræft er østrogenreceptor-positive (ER+), hvilket betyder, at østrogen kan fremme deres vækst. Ved at fremme et sundere østrogen-stofskifte kan DIM bidrage til at skabe et mindre gunstigt miljø for disse celler. Det kan potentielt bruges som supplement til konventionelle anti-østrogen behandlinger som Tamoxifen eller aromatasehæmmere, selvom man altid skal drøfte dette med sin behandler.
Prostatakræft: Selvom prostatakræft primært er drevet af mandlige kønshormoner (androgener), spiller østrogen også en kompleks rolle ved denne. DIM har vist sig at kunne påvirke signalveje, der er relevante for prostatakræftceller, og fremme et sundere hormonelt miljø også hos mænd.
Livmoder- og æggestokkekræft: Ligesom ved brystkræft kan disse kræftformer være følsomme over for østrogen. DIM’s evne til at regulere østrogenmetabolismen gør dette til et relevant supplement at overveje.

HPV-relaterede celleforandringer

Der er lavet flere lovende humane studier på DIM i forbindelse med CIN (Cervikale Intraepiteliale Neoplasier), som er celleforandringer på livmoderhalsen, der ofte skyldes HPV-virus (Human Papillomavirus) og kan være et forstadie til kræft.

Studierne indikerer, at et dagligt indtag af DIM kan hjælpe kroppen med at bekæmpe disse celleforandringer og i nogle tilfælde få dem til at forsvinde helt.

Synergi med konventionel behandling

En spændende vinkel er DIM’s potentiale til at arbejde sammen med traditionel kemoterapi og strålebehandling. Forskning in vitro (i reagensglas/petriskål) antyder, at DIM kan gøre kræftceller mere følsomme over for disse behandlinger, hvilket potentielt kan øge deres effektivitet og mindske behovet for høje doser.

Dette er dog stadig på et tidligt forskningsstadie.

Fordele ved DIM

DIM symboliseret ved en enkel planche med tegning af først et broccolihoved, så et molekyle - I3C, så en mavesæk og sidst endnu et molekyle - nu DIM.

Ud over de direkte virkningsmekanismer og potentialet ved kræft, byder DIM på en række bredere sundhedsmæssige fordele, der kan være særligt relevante, når kroppen er under pres.

Støtte til immunsystemet

Et hormonsystem i balance og en effektiv afgiftning er afgørende for et velfungerende immunsystem. Ved at hjælpe med at “rydde op” i hormonelle ubalancer og støtte leverens arbejde, kan DIM frigøre ressourcer i immunsystemet, så det bedre kan fokusere på at bekæmpe sygdom.

Generel hormonel velvære

Da DIM hjælper med at regulere østrogen, oplever mange en positiv effekt på andre hormonelt relaterede tilstande. Dette kan inkludere lindring af symptomer relateret til PMS (præmenstruelt syndrom), perimenopause, og i nogle tilfælde hormonelt betinget akne. For en person i et kræftforløb kan denne generelle forbedring i velvære have en stor positiv psykologisk effekt.

Skelnen fra sulforafan

Selvom både DIM og sulforafan kommer fra kål, er deres primære funktioner forskellige. Hvor DIM er “hormon-specialisten”, er sulforafan “celle-mekanikeren”, der primært virker ved at aktivere kroppens egne antioxidant- og afgiftningsenzymer via Nrf2-signalvejen.

De supplerer hinanden fremragende, men arbejder ad forskellige veje.

Ulemper og begrænsninger

DIM symboliseret ved nogle elementer fra et laboratorie. Kolber og et mikroskop. I forgrunden en lille buket broccoli der ligger på nogle lyse kapsler.

Selvom DIM er et meget lovende stof, er det vigtigt at kende til dets begrænsninger. Den mest markante ulempe er, at de fleste af de overbevisende studier vedrørende kræft er udført in vitro (i reagensglas/petriskål) eller i dyreforsøg.

Selvom resultaterne er yderst positive, kan de ikke direkte overføres til mennesker.
Derudover kan nogle opleve milde og forbigående bivirkninger i starten, såsom hovedpine eller let fordøjelsesbesvær, mens kroppen vænner sig til stoffet.
Det er heller ikke en “mirakelkur”, men skal ses som en del af en samlet, integreret indsats.

Kliniske studier

DIM symboliseret ved molekylegitter i grå, hvid, rød og blå. changerende baggrund i turkis og rosa.

Der er en voksende mængde kliniske studier på mennesker, selvom mange stadig er i de tidlige faser. De mest solide humane studier er, som nævnt, udført på kvinder med HPV-relaterede celleforandringer på livmoderhalsen (CIN), hvor DIM har vist en statistisk signifikant positiv effekt.

Der findes også pilotstudier, der indikerer en positiv effekt på biomarkører for prostatakræft (som f.eks. PSA-niveauer).

Større, randomiserede, kontrollerede forsøg er nødvendige for fuldt ud at fastslå DIM’s rolle og effekt i kræftbehandling, men de eksisterende data er meget opmuntrende.

Sikkerhed

DIM symboliseret ved en kurv med diverse slags kål. Herunder broccoli og rødkål.

DIM anses generelt for at være et meget sikkert kosttilskud med få bivirkninger ved normale doser.

Da det påvirker leverens Cytochrom P450-enzymer, er der en teoretisk mulighed for interaktion med medicin, der nedbrydes via de samme enzymsystemer. Dette gælder især visse typer hormonbehandling, blodfortyndende medicin og anden kemoterapi.

Derfor er det afgørende, at man drøfter brugen af DIM med sin behandler for at sikre, at der ikke opstår uønskede interaktioner.

Dispensering og anvendelse

DIM symboliseret ved en buket fra broccoli og en enkelt kapsel i lys farve.

DIM findes typisk som kosttilskud i kapselform og kan købes uden recept.

Form: Findes oftest som ren DIM eller en særlig biotilgængelig form (f.eks. BioResponse DIM®).
Dosering: En typisk dosis til generel hormonel støtte ligger på 100-200 mg dagligt. I studier vedrørende supplerende kræftbehandling er der anvendt doser op til 300 mg eller mere, men højere doser bør kun tages i samråd med en erfaren behandler.
Indtagelse: Det anbefales at tage DIM sammen med et måltid for at forbedre optagelsen og mindske risikoen for mavegener.
Opstart: Det kan være en god idé at starte med en lavere dosis (f.eks. 100 mg) i en uge eller to og derefter gradvist øge dosis, hvis det er nødvendigt.
Kombination: DIM kan ofte med fordel kombineres med andre kosttilskud, der støtter leverens funktion og afgiftning, såsom marietidsel eller sulforafan.

DIM v.s. Sulforaphane

DIM symboliseret ved et broccolihoved i midten af planchen og til venstre med blå baggrund en vægt tegnet i hvid som symbol for DIM og til højre et symbol for sulforaphane.

Disse to stoffer bliver ofte nævnt i sammenhæng, fordi de kommer fra de samme grøntsager. Men de er helt forskellige og har forskellige virkning i kroppen.

Man kan forestille sig dem som to forskellige specialarbejdere, der kommer fra den samme fabrik (kålfamilien):

Sulforafan: “celle-mekanikeren”

Dette stof er kendt for at aktivere kroppens eget “oprydnings- og forsvarssystem” på celleniveau (den såkaldte Nrf2-pathway). Det hjælper cellerne med at beskytte sig selv mod stress og skadelige stoffer.

Dannes: Når planten bliver skåret eller tygget.
Primære job: Aktiverer cellernes eget forsvar og afgiftningssystem.

DIM: “hormon-specialisten”

Dette stof er primært kendt for at påvirke, hvordan kroppen omsætter og balancerer hormoner, især østrogen. Det hjælper kroppen med at fremme en sundere balance mellem forskellige typer af østrogen-metabolitter (affaldsstoffer).

Dannes: Når forstadiet I3C fra grøntsagerne kommer i kontakt med mavesyre.
Primære job: Regulerer og balancerer hormon-stofskiftet.

Kort Opsummering

Egenskab	Sulforafan	DIM
Kommer fra	Glucoraphanin	Indol-3-carbinol (I3C)
Primære Job	Aktiverer cellens forsvar	Balancerer hormoner
Dannes når	Planten tygges/skæres	I3C møder mavesyre

Så selvom begge indgår som bestanddele i broccoli, arbejder de således på helt forskellige måder og på forskellige områder i kroppen.

Konklusion

DIM symboliseret ved en grå keramiktallerken med buketter af blomkål, broccoli, halve tomater, gulerod og lidt spirer på toppen.

DIM er et fascinerende og velunderbygget bioaktivt stof med et stort potentiale, især som supplerende behandling ved hormonfølsomme kræftformer.

Dets evne til at fremme en sund østrogenbalance, kombineret med dets direkte virkninger på kræftcellers vækst og overlevelse, gør det til et af de mest interessante kosttilskud i en integreret og holistisk tilgang til kræft.

Selvom mere forskning på mennesker er ønskelig, er de nuværende data og de mange positive brugererfaringer et solidt grundlag for at overveje DIM som en vigtig del af sin strategi.

Tilbage til Kosttilskud

Se også Bloker kræftens signalveje