Kræftens energiveje

Indhold:

Kort resumé (scroll ned)
Gennemgang af kræftens energiveje (scroll ned)
Oversigt over præparater der blokerer de enkelte energiveje (rul til)
Links (rul til)

Kort resumé om kræftens energiveje

Kræftens forsyningsveje symboliseret ved lyse kurve med forskellige frugt og grøntsager.- i mange farver.

Grundprincippet: Kræftens sult og behov for materialer:

Udover at være drevet af fejlagtige vækstsignaler, har kræftceller også et umætteligt behov for fysiske ressourcer for at kunne bygge nye celler. Denne sektion fokuserer på de “energiveje”, der bringer brændstof (som sukker), byggesten og ilt til tumoren.

Strategien: At afskære forsyningerne:

Oversigterne længere nede på siden viser, hvordan både kost og forskellige medikamenter/ kosttilskud kan forstyrre disse forsyningsveje. Målet er at “sulte” kræftcellen, dels gennem en strategisk diæt, dels ved at blokere for dens adgang til de ressourcer, den er afhængig af, eller at forhindre den i at bruge sine interne overlevelsesmekanismer.

Formål og advarsel:

Formålet er at give viden og inspiration til en samtale med en kvalificeret behandler.

Oversigterne er et værktøj til dialog og må aldrig betragtes som en guide til selvbehandling.

Hvad er en energivej

Kræftens forsyningsveje symboliseret ved foto af en masse røde pebre.

Hvor signalveje er kræftens informations- og kommandosystem, er forsyningsveje dens fysiske logistik. For at en kræftcelle kan vokse og dele sig, skal den have konstant tilførsel af brændstof og materialer, præcis som en byggeplads har brug for cement, mursten og elektricitet.

En metabolisk tilgang sigter ikke kun mod at stoppe ordrerne om at bygge (signalvejene), men også mod at blokere vejene, så lastbilerne med materialer ikke kan nå frem.

Hvorfor er energiveje vigtige

Selvom man blokerer for vækstsignalerne, kan en kræftcelle ofte overleve, hvis den stadig har adgang til rigeligt med brændstof. Ved at ramme begge dele – både informationen og logistikken – skaber man en langt mere omfattende og effektiv blokade, der gør det sværere for kræften at finde omveje og udvikle resistens.

Centrale energiveje

Kræftens forsyningsveje symboliseret ved et bundt løg

Herunder listes de mest centrale energi-/ forsyningsveje og de strategier, der sigter mod at ramme dem.

Glykolyse: Kræftcellers primære motorvej for at omdanne sukker til energi.
Glutaminolyse: En alternativ motorvej, der bruger aminosyren glutamin som brændstof.
Angiogenese: Dannelsen af nye blodårer, som forsyner tumoren med ilt og næring.
Fedtsyre-stofskifte: Kræftcellers evne til at skabe og forbrænde fedt.
Autofagi: Kræftcellens interne genbrugssystem og overlevelsesmekanisme.
Hæmning af afgiftnings-enzymer: Strategier til at slukke for de enzymer, kræftceller bruger til at afgifte sig selv og modstå behandling.

Hvem er Jane McLelland

Kræftens forsyningsveje symboliseret ved forsiden af Jane McLellands bog

Jane McLelland er en britisk tidligere fysioterapeut, der blev en kendt patient-fortaler og forfatter efter selv at have overlevet flere aggressive kræftdiagnoser, der var anset for at være terminale.

Hendes store bidrag er ikke, at hun har opdaget de enkelte signal- eller forsyningsveje. Hendes “værk” er derimod at have været en af de første til, som patient, systematisk at gennemtrawle tusindvis af videnskabelige studier og sætte de forskellige forskningsområder i system.

Forsynings- og signalveje

Hun er især kendt for sin “Metro Map”-analogi, hvor hun visualiserer kræftens forskellige forsynings- og signalveje som linjer i et undergrundsnetværk. Hendes bog, “How to Starve Cancer” (“Hvordan udsulter man kræft – uden at sulte sig selv”), er en guide til, hvordan man via en kombination af kost, kosttilskud og repurposed drugs kan forsøge at blokere så mange af disse “linjer” som muligt på én gang.

Hun er således en central figur i populariseringen af den multi-målrettede tilgang for patienter.

Gennemgang af de enkelte energiveje

Kræftens forsyningsveje symboliseret ved foto af ananas, der er delvis opskåret i skiver. Liger på gråt underlag.

Her følger en mere detaljeret gennemgang af hver enkelt energivej.

1. Glykolyse (sukker-forbrænding)

Kræftens forsyningsveje symboliseret ved brune sukkerknalldr i en grøn keramikskål

Dette er udnyttelsen af Warburg-effekten i praksis. Mange kræftceller er ekstremt afhængige af en konstant og høj tilførsel af sukker (glukose), som de forgærer for at få hurtig energi. En “glykolyse-hæmmer” er et stof, der på den ene eller anden måde forstyrrer denne proces. Det kan f.eks. være ved at blokere for cellens evne til at optage sukker eller ved at hæmme de enzymer, der er nødvendige for gæringen.

2. Glutaminolyse (glutamin-forbrænding)

Kræftens forsyningsveje symboliseret ved kålhoveder.

Når kræftceller mangler sukker, eller hvis de har brug for specifikke byggesten (især nitrogen), kan mange af dem skifte til at bruge aminosyren glutamin som et alternativt brændstof. At blokere for denne proces (glutaminolyse) fjerner en vigtig “plan B” for kræftcellen og kan gøre den mere sårbar. (Læs mere om glutamin, og i hvilke fødevarer det findes, længere nede på siden).

3. Angiogenese (dannelse af blodkar)

Kræftens forsyningsveje symboliseret ved nærbillede af en gruppe tomater.

En tumor kan ikke vokse sig større end et knappenålshoved, før den får brug for sin egen blodforsyning til at levere ilt og næringsstoffer. Processen, hvor en tumor stimulerer dannelsen af nye blodårer, kaldes angiogenese. “Anti-angiogene” stoffer virker ved at hæmme denne proces og dermed “sulte” tumoren for ilt og næring.

Kommentar:

Der er tæt relation mellem VEGF-signalvejen og Angiogenese, der er beskrevet under Energiveje. Forskellen er:

Angiogenese: er selve processen med at bygge de nye blodårer som resultat af ordren. Det er en fysisk energi/ forsynings-vej.
VEGF-signalvejen: er selve ordren eller “bestillingssedlen”, som kræftcellen sender ud. Det er en signal/ informations-vej. Se også Bloker kræftens signalveje

4. Fedtsyre-stofskifte

Kræftens forsyningsveje symboliseret ved forskellige typer oliven.

Kræftceller har brug for fedtstoffer (lipider) til at bygge nye cellemembraner, når de deler sig hurtigt. Mange kræftformer har en opreguleret evne til selv at producere fedtsyrer. Stoffer, der hæmmer dette (f.eks. ved at blokere Mevalonat-vejen), kan derfor bremse kræftens vækst.

5. Autofagi (cellulær “selv-spisning”)

Kræftens forsyningsveje symboliseret ved et par artiskokker.

Dette er kræftcellens indbyggede “overlevelses-kit”. Når den angribes af f.eks. kemoterapi, kan den begynde at “spise” og genbruge sine egne, ikke-essentielle dele for at skaffe energi og overleve angrebet. En “autofagi-hæmmer” blokerer for denne overlevelsesmekanisme og gør kræftcellen mere sårbar over for den primære behandling.

6. Hæmning af afgiftnings-enzymer (f.eks. ALDH)

Kræftens forsyningsvej symboliseret ved smal sti på bjergside. afgrund til den ene side, hvor der også er grønne træer. Dis i baggrunden. Klippevæg til højre.

Nogle af de mest resistente kræftceller (de såkaldte kræftstamceller) overlever behandling, fordi de har et højt niveau af særlige “afgiftnings-enzymer” som ALDH (aldehyd dehydrogenase). Disse enzymer fungerer som et indre skjold, der kan neutralisere kemoterapi, før den når at virke.

En “ALDH-hæmmer” som Disulfiram er et stof, der specifikt slukker for dette skjold og dermed gør de mest genstridige kræftstamceller sårbare over for behandling.

En vigtig egenskab ved Disulfiram er, at det kan krydse blod-hjerne-barrieren, hvilket gør det teoretisk relevant for behandling af hjernetumorer og metastaser i hjernen.

Kostens rolle

Kræftens forsyningsveje symboliseret ved fletkurve fyldt med grøntsager, herunder bønner, hvidløg, artiskok mfl.

Udover at blokere specifikke veje med medikamenter og kosttilskud, er den mest grundlæggende måde at påvirke kræftens energi-/ forsyningsveje via kosten.

Formålet er at skabe et systemisk (i hele kroppen) miljø, der er begrænset gæstfrit for kræftceller. To hoved-strategier er især velbeskrevne i denne sammenhæng:

Ketogen diæt og glykolyse:

En ketogen diæt (meget få kulhydrater, højt fedtindhold) er den mest direkte måde at gribe ind i glykolyse-forsyningsvejen.
Ved at minimere indtaget af sukker og kulhydrater, “sulter” man de kræftceller, der er stærkt afhængige af glukose som deres primære brændstof. Samtidig sænker diæten niveauet af det vækstfremmende hormon insulin, hvilket påvirker flere af de signalveje, der er beskrevet herover.
Bl.a. Dr. Thomas Seyfried, er stor fortaler for denne tilgang som komplementær kræftbehandling.
Se også Metaboliske principper i kræftbehandling

Faste og kalorierestriktion

Perioder med faste eller en generel begrænsning af kalorieindtaget kan aktivere kroppens “nødbremse” – AMPK-signalvejen. Som beskrevet på siden om kræftens signalveje, fører en aktivering af AMPK til en hæmning af vækstfremmende veje som mTOR. Det skaber en metabolisk stresstilstand for kræftcellerne og kan gøre dem mere sårbare over for andre behandlinger.

Jane McLellands ‘sult kræften’-principper

Den tilgang, der er gjort populær af Jane McLelland, er mere specifik mht. visse kostemner og sigter mod at fjerne de primære “byggesten” og “vækstfremmere”.
Dette indebærer typisk en kost, der udelukker sukker, mælkeprodukter og kød fra firbenede dyr, og som har et lavt indhold af den vækstfremmende aminosyre glutamin.
Fokus er i stedet på en bred vifte af grøntsager, bær og sunde fedtstoffer.
Se også Kost der sulter kræften.

Fokus på glutamin

Glutamin er den mest almindelige aminosyre (en af proteiners byggesten) i kroppen. Mens den er afgørende for mange normale funktioner, især i tarmen og immunforsvaret, er mange aggressive kræftceller også særdeles “afhængige” af den.

Kræftceller bruger ikke kun sukker, men også glutamin som et alternativt brændstof og som en kritisk kilde til de byggesten, de skal bruge for at lave nye kræftceller.

At begrænse indtaget af glutamin-rige fødevarer er derfor en central del af visse metaboliske strategier, der sigter mod at ramme kræftens “glutaminolyse”-forsyningsvej. Dette gælder også for Jane McLellands: Sult kræften diæt.

Glutamin findes i højeste koncentrationer i proteinrige fødevarer. Fødevarer, der ofte begrænses eller udelukkes i en lav-glutamin-tilgang, inkluderer:

Mælkeprodukter: Især ost, mælk og proteinpulver baseret på kasein eller valle.
Rødt kød: Okse-, kalv og svinekød.
Soja og tofu.
Hvede, majs og visse bælgfrugter som bønner og linser.
Knoglesuppe (bone broth) og gelatine.

Vær dog opmærksom på, at du ikke får for lidt protein, da det vil reducere din muskelmasse.

(For mit eget vedkommende har jeg måttet opgive denne del af strategien, da jeg ikke kunne spise nok til at opretholde min muskelmasse, og derfor blev tiltagende mere svag. Dette rettede sig fuldstændig, da jeg igen begyndte at spise øget mængde kød og mælkeprodukter – samt proteinbarer uden tilsat sukker).

Konklusion

Kræftens forsyningsveje symboliseret ved forskellige bær: hindbær, blåbær og brombær.

At forstå og målrette kræftens energi- og forsyningsveje – dens adgang til brændstof som sukker og glutamin, og dens evne til at bygge ny infrastruktur som blodkar – er en fundamental del af en moderne, metabolisk strategi – og af de principper som Jane McLelland i høj grad har medvirket til at udvikle.

Som denne side viser, kan man ved at kombinere bevidst kostvalg med en række stoffer (repurposed drugs og kosttilskud), forsøge at forstyrre disse logistiske kæder. Den mest effektive tilgang opnås dog ofte via en kombineret indsats, hvor man både afskærer de fysiske forsyninger (beskrevet her) og samtidig blokerer for de vækst-ordrer, der sendes via kræftens signalveje.

Da kræftceller ofte er dygtige til at finde omveje, er en kombination af stoffer, der rammer flere forskellige signalveje samtidigt, ofte den mest lovende tilgang.

Denne viden tjener som et fundament for en kvalificeret dialog med en behandler om mulige supplerende strategier.

Advarsel

Dette er på ingen måde en opfordring til selvbehandling. At eksperimentere med behandling på egen hånd, uden professionel vejledning, kan være ineffektivt og potentielt farligt.

Indhold:

Kort resumé (rul til)
Gennemgang af forsyningsveje (rul til)
Oversigt over præparater der blokerer de enkelte forsyningsveje (scroll ned)
Links (rul til)

Strategier grupperet efter energi-/ forsyningsvej

Denne oversigt grupperer relevante stoffer efter, hvilken energivej de primært påvirker.

1. Glykolyse-hæmmere (blokerer sukker-forbrænding)

Metformin (via mitokondriel hæmning og AMPK-aktivering)
Berberin (via AMPK-aktivering)
Benzimidazoler (hæmmer glukoseoptag direkte)
Doxycyclin (via mitokondriel hæmning)
Hydroxychloroquin (via forstyrrelse af lysosomer/autofagi)
Curcumin (hæmmer flere glykolytiske enzymer)
EGCG (Grøn te) (hæmmer flere glykolytiske enzymer)
Vitamin D (kan modulere glykolytiske enzymer)
Statiner (indirekte effekt via Mevalonat-vejen)
Alfa-liponsyre (ALA) (hæmmer enzymet pyruvat dehydrogenase)
Artemisinin (kan hæmme nøgleenzymer som hexokinase)
Probiotika (via produktion af SCFA, der påvirker metabolisme)
Quercetin (hæmmer glukoseoptag)
Resveratrol (via SIRT1-aktivering)
Sort Valnød (Juglone) (hæmmer flere glykolytiske enzymer)
Sulforaphane (hæmmer flere glykolytiske enzymer)

2. Glutaminolyse-hæmmere (blokerer glutamin-forbrænding)

Curcumin (potent, hæmmer enzymet glutaminase)
EGCG (Grøn te) (hæmmer enzymet glutamat dehydrogenase)
Metformin (indirekte effekt via ændret metabolisme)
Doxycyclin (via mitokondriel hæmning)
Probiotika (kan påvirke glutamin-tilgængelighed i tarmen)
Berberin (hæmmer glutamin-optag)
Quercetin (hæmmer glutamin-optag)

3. Anti-angiogenese (blokerer dannelse af blodkar)

Propranolol (blokerer stress-signalering, der driver angiogenese)
Metformin (hæmmer VEGF-signalering via AMPK)
Statiner (hæmmer Mevalonat-vejen, der er nødvendig for kar-proteiner)
Doxycyclin (hæmmer MMP-enzymer, der er nødvendige for kar-dannelse)
Curcumin (meget potent, hæmmer bl.a. VEGF)
Vitamin D (direkte anti-angiogenese effekt)
EGCG (Grøn te) (hæmmer VEGF-signalering)
Aspirin (Hjertemagnyl) (anti-inflammatorisk effekt)
Marietidsel (Silymarin) (hæmmer VEGF-signalering)
Melatonin (hæmmer HIF-1α og VEGF)
Apigenin (hæmmer HIF-1α og VEGF)
Boswellia (hæmmer flere pro-angiogene faktorer)
Turkey Tail (via immun-modulering)
Modificeret Citrus Pectin (MCP) (via hæmning af Galectin-3)
IP6 & Inositol (hæmmer VEGF-signalering)
Quercetin (hæmmer VEGF-signalering)
Resveratrol (hæmmer VEGF-signalering)
DIM / I3C (hæmmer HIF-1α og VEGF)

4. Fedtsyre-stofskifte-hæmmere

Statiner (meget potent hæmmer af Mevalonat-vejen/kolesterol-syntese)
Sirolimus/Everolimus (mTOR-hæmmere, da mTOR styrer lipid-syntese)
Metformin (via AMPK-aktivering)
Berberin (via AMPK-aktivering)
Vitamin D (er en vigtig regulator af lipid-metabolisme)
Alfa-liponsyre (ALA) (regulerer fedtsyre-oxidation)
EGCG (Grøn te) (er en kendt FASN-hæmmer (Fatty Acid Synthase))
Curcumin (modulerer flere enzymer i lipid-metabolismen)
Propranolol (påvirker lipid-metabolismen)
Hydroxychloroquin (påvirker lipid-droplet autofagi)

5. Autofagi-hæmmere (blokerer cellens “selv-spisning”)

Bemærk: Mange stoffer herunder er modulatorer; kun få er rene hæmmere

Hydroxychloroquin (potent og velundersøgt sen-fase hæmmer)
Vitamin D (er en vigtig modulator af autofagi)
N-acetyl-cystein (NAC) (modulerende og kontekstafhængig effekt)
Desloratadin (inducerer lysosomal celledød, hvilket forstyrrer processen)
Curcumin (modulerende og kontekstafhængig effekt)
Resveratrol (modulerende og kontekstafhængig effekt)
EGCG (Grøn te) (modulerende og kontekstafhængig effekt)
Probiotika (modulerende effekt)
Turkey Tail (modulerende effekt)
Modificeret Citrus Pectin (MCP) (modulerende effekt)
Aspirin (Hjertemagnyl) (inducerer autofagi i visse kontekster, men kan forstyrre den)

6. Hæmning af afgiftnings-enzymer

Disulfiram (hæmmer ALDH-enzymet i kræftstamceller)
Sulforaphane (optimerer de forskellige trin i kroppens afgiftningsfunktion)
N-acetyl-cystein (NAC) (som forstadie til glutathion, central i fase II)
Probiotika (tarmfloraen er afgørende for kroppens samlede afgiftning)
EGCG (Grøn te) (hæmmer visse CYP-enzymer)
Marietidsel (Silymarin) (påvirker leverens afgiftningsveje)
Quercetin (hæmmer visse CYP-enzymer)

Afsluttende bemærkning

Kræftens forsyningsveje symboliseret ved billede af grøntsager på et fad.

Disse lister illustrerer, hvordan et enkelt medikament/ kosttilskud i flere tilfælde kan forstyrre flere af kræftens logistiske kæder på én gang – f.eks. ved både at hæmme sukkerforbrænding og dannelsen af nye blodkar.

Oversigten kan bruges som inspiration til at sammensætte en bred strategi, der sigter mod at skabe en “ressource-krise” for kræftcellerne.

Listen kan bruges som et redskab til at forstå, hvordan man, sammen med en kvalificeret behandler, potentielt kan sammensætte en strategi, som angriber kræftens sårbarheder fra flere forskellige vinkler.

Se også Kosttilskud og Kemoterapi – hvordan virker det

Links

Se sektionen herunder: Links (rul til)

Kilde

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 15.06.25 (bearbejdet)

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

Metaboliske strategier
Links

Links

Repurposed drugs

1. Benzimidazoler (Mebendazol/Fenbendazol)

Link 1: Repurposing of Mebendazole as an Anticancer Agent: A Review (Research Journal of Pharmacy and Technology, 2025)
- Relevans: Dette er en nyere oversigtsartikel, der opsummerer mebendazols virkningsmekanismer, herunder hvordan det stopper celledeling, forhindrer dannelse af blodkar (angiogenese) og fremkalder programmeret celledød (apoptose) i en lang række kræftformer.
Link 2: Antiparasitic mebendazole shows survival benefit in 2 preclinical models of glioblastoma multiforme (Neuro-Oncology via PMC, 2011)
- Relevans: Et specifikt og meget citeret præklinisk studie, der viser, hvordan både fenbendazol og mebendazol har effekt mod glioblastom (hjernekræft) i dyremodeller, primært ved at forstyrre cellernes mikrotubuli-struktur.
Link 3: Mebendazole Exerts Anticancer Activity in Ovarian Cancer Cell Lines via Novel Girdin-Mediated AKT/IKKα/β/NF-κB Signaling Axis (PubMed, 2025)
- Relevans: Mebendazol (MBZ) hæmmer vækst, migration og kræftstamceller i æggestokkræftceller ved at forstyrre cytoskelettet og blokere Akt/NF-κB pathways. Det inducerer cellecyklus-arrest og apoptose, hvilket gør det til en lovende behandling.
Link 4: Transcriptome analysis displays new molecular insights into the mechanisms of action of Mebendazole in gastric cancer cells (PubMed, 2024)
- Relevans: Undersøgelsen viser, at Mebendazol (MBZ) påvirker genudtryk i mavekræftceller, især ved at ændre histon- og inflammationsgener. Det kan have epigenetiske og immunologiske virkninger, hvilket kan forbedre patienters prognose. Flere studier er nødvendige for at forstå mekanismerne bedre.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

2. Desloratadin

Link 1: Repurposing Cationic Amphiphilic Antihistamines for Cancer Treatment (Science Direct, 2016)
- Relevans: Et registerstudie viste, at visse antihistaminer (som loratadin) var forbundet med lavere dødelighed hos patienter med fremskreden lungekræft (NSCLC). Effekten var stærkest, når det blev givet sammen med kemoterapi, da stofferne viste sig at øge kræftcellers følsomhed over for behandlingen.
Link 2: Desloratadine and loratadine stand out among common H₁-antihistamines for association with improved breast cancer survival (PubMed, 2020)
- Relevans: Forskere anbefaler kliniske forsøg med de sikre antihistaminer desloratadin og loratadin som en potentiel behandling mod brystkræft.
Link 3: Desloratadine mitigates hepatocellular carcinoma in rats: Possible contribution of TLR4/MYD88/NF-κB pathway (PubMed, 2025)
- Relevans: Desloratadin kan beskytte leveren og reducere inflammation i leverkræft hos rotter ved at modulere inflammationsveje og have antioxidative virkninger, hvilket gør det til en potentiel behandling for HCC.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

3. Dipyridamol

Link 1: Dipyridamole prevents triple-negative breast-cancer progression (Clinical & Experimental Metastasis, 2013)
- Relevans: Et stærkt præklinisk studie, der viser, hvordan dipyridamol både hæmmer væksten af den primære tumor og dannelsen af metastaser i en model af trippel-negativ brystkræft, bl.a. ved at påvirke immunmiljøet i tumoren.
Link 2: Reverse screening approach to identify potential anti-cancer targets of dipyridamole (PubMed, 2016)
- Relevans: Forskere har brugt computermodeller til at afdække, hvorfor lægemidlet Dipyridamol (DIP) forstærker effekten af kemoterapi som 5-fluorouracil (5-FU). Studiet forudsiger, at Dipyridamol virker ved at blokere det enzym (DPD), der normalt nedbryder kemoterapien. Dette kan forklare, hvorfor kemoterapien bliver mere effektiv og har færre bivirkninger.
Link 3: Repurposing of the Cardiovascular Drug Statin for the Treatment of Cancers: Efficacy of Statin-Dipyridamole Combination Treatment in Melanoma Cell Lines (PubMed, 2024)
- Relevans: Kombination af statin og dipyridamol kan forbedre behandling af melanom ved at reducere cellevækst, især sammen med BRAF-hæmmeren vemurafenib.
Link 4: PRUNE1 (located on chromosome 1q21.3) promotes multiple myeloma with 1q21 Gain by enhancing the links between purine and mitochondrion (PubMed, 2023)
- Relevans: Denne undersøgelse viser bl.a., at dipyridamol effektivt kan hæmme proliferation af MM-celler med højt PRUNE1-udtryk både in vitro og in vivo, hvilket åbner nye muligheder for behandling af denne patientgruppe.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

4. Disulfiram (Antabus)

Link 1: Disulfiram/Copper Induces Antitumor Activity against Both Nasopharyngeal Cancer Cells and Cancer-Associated Fibroblasts (Cancers, 2020)
- Relevans: Denne artikel beskriver, hvordan kombinationen af disulfiram og kobber (DSF/Cu) virker dræbende på både kræftceller og de omkringliggende “hjælper-celler” (fibroblaster) via oxidativt stress og ferroptose.
Link 2: Disulfiram and copper combination therapy targets NPL4, cancer stem cells and extends survival in a medulloblastoma model (PLOS ONE, 2021)
- Relevans: Dette studie underbygger påstanden om, at disulfiram rammer kræftstamceller. Det viser, hvordan DSF/Cu specifikt rammer stamcelle-markører som ALDH og forlænger overlevelsen i en model af en hjernetumor.
Link 3: DDTC-Cu(I) Nano-MOF Induces Ferroptosis by Targeting SLC7A11/GPX4 Signal in Colorectal Cancer (PubMed, 2025)
- Relevans: Denne undersøgelse viser, at nanomedicinen Cu-BTC@DDTC, hvor disulfiram (DSF) er omdannet til sin metabolit, diethyldithiocarbamate (DDTC), indlejret i en metal-organic framework, har stærk antitumoraktivitet ved at hæmme cellevækst, migration og invasion. Den virker ved at inducere ferroptose gennem SLC7A11/GPX4-pathwayet, hvilket gør den til et lovende alternativ i kræftbehandling via genbrug af eksisterende lægemidler.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

5. Doxycyclin

Link 1: Matrix metalloproteinase 9 implication during colorectal carcinogenesis. Effect of doxycycline (PubMed, 2025)
- Relevans: Overekspression af MMP9 opstår tidligt under kolorektal carcinogenese, og doxycyklin kan kontrollere den patologiske omdannelse af colonmucosa til ACF-kluster ved at formindske MMP9-aktiviteten.
Link 2: Doxycycline, an Inhibitor of Mitochondrial Biogenesis, Effectively Reduces Cancer Stem Cells (CSCs) in Early Breast Cancer Patients: A Clinical Pilot Study (PubMed, 2018)
- Relevans: Et pilotstudie på brystkræftpatienter viser, at antibiotikummet doxycyclin ser ud til at kunne fjerne de aggressive kræftstamceller (CSC). Dette blev målt ved et fald i de kendte stamcelle-markører (CD44 og ALDH1). Selvom resultaterne er lovende, er større studier nødvendige for at bekræfte fundet.
Link 3: Doxycycline, Azithromycin and Vitamin C (DAV): A potent combination therapy for targeting mitochondria and eradicating cancer stem cells (CSCs) (PubMed, 2019)
- Relevans: En kombination af to antibiotika (Doxycyclin og Azithromycin) og C-vitamin virker som en “metabolisk fælde”, der i laboratorieforsøg stoppede over 90% af brystkræftstamcellers vækst ved at lamme deres energiproduktion.
Link 4: The Impact of Doxycycline as an Adjunctive Therapy on Prostate-Specific Antigen, Quality of Life, and Cognitive Function in Metastatic Prostate Cancer Patients: A Phase II Randomized Controlled Trial (PubMed, 2025)
- Relevans: Doxycyklin kan hjælpe ved metastatisk prostatakræft ved at sænke PSA og forbedre livskvalitet. Yderligere større studier er nødvendige for at bekræfte dette.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

6. Hjertemagnyl (Aspirin)

Link 1: Aspirin and cancer survival: a systematic review and meta-analyses of 118 observational studies of aspirin and 18 cancers (British Journal of Cancer, 2021)
- Relevans: En meget stor og omfattende oversigtsartikel (meta-analyse), der samler data fra 118 studier. Den konkluderer, at der er en overbevisende sammenhæng mellem regelmæssig brug af aspirin og forbedret overlevelse for en lang række kræftformer, især tarmkræft.
Link 2: Long-term use of low-dose aspirin for cancer prevention: A 20-year longitudinal cohort study of 1,506,525 Hong Kong residents (PubMed, 2025)
- Relevans: Langvarig lavdosis aspirin (over 10 år) reducerer risikoen for kræft, især lunge-, bryst- og tyktarmskræft, samt kræftrelateret dødelighed. Effekten er stærkere med længere brug og kan starte allerede fra 40-års alderen.
Link 3: Mechanisms of Colorectal Cancer Prevention by Aspirin—A Literature Review and Perspective on the Role of COX-Dependent and -Independent Pathways (Cancers, 2020)
- Relevans: Denne artikel går i dybden med hvordan aspirin virker. Den forklarer den velkendte COX-hæmmende (anti-inflammatoriske) mekanisme, men diskuterer også nyere forskning i COX-uafhængige mekanismer, hvilket underbygger, hvorfor aspirin har så bred en virkning.
Link 4: Prolonged Low-Dose Administration of FDA-Approved Drugs for Non-Cancer Conditions: A Review of Potential Targets in Cancer Cells (PubMed, 2025)
- Relevans: Selvom FDA-godkendte lægemidler som aspirin og metformin kan sænke kræftforekomsten, er de præcise mekanismer endnu uklare. Langvarig lavdosis behandling kan potentielt forebygge metastaser hos udvalgte patienter.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

7. Hydroxychloroquin

Link 1: The imidazoline I₂ receptor agonist 2-BFI enhances cytotoxic activity of hydroxychloroquine by modulating oxidative stress, energy-related metabolism and autophagic influx in human colorectal adenocarcinoma cell lines (PubMed, 2025)
- Relevans: Et nyt studie viser, at stoffet 2-BFI (en imidazoline I2-receptor agonist) markant forstærker den celledræbende effekt af autofagi-hæmmeren hydroxychloroquin (HCQ) mod tarmkræftceller. Kombinationen virker ved at skabe øget oxidativt stress og forstyrre kræftcellernes stofskifte og overlevelsesmekanismer.
Link 2: Malaria Drug Could Combat Chemotherapy-Resistant Head and Neck Cancers (UPMC, 2022)
- Relevans: Dette er en letforståelig opsummering af et studie, der viser et helt konkret eksempel på, hvordan hydroxychloroquin bruges til at overvinde kemo-resistens. Det forklarer, hvordan stoffet kan “gen-sensibilisere” kræftceller, så kemoterapien virker igen

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

8. Ivermectin

Link 1: Ivermectin, a potential anticancer drug derived from an antiparasitic agent (Science Direct, 2021)
- Relevans: Denne artikel giver en bred oversigt over de mange foreslåede anti-kræft mekanismer for ivermectin. Den nævner bl.a. effekten på Hippo-, Akt/mTOR- og WNT-signalvejene, hvilket underbygger stoffets alsidighed.
Link 2: The river blindness drug Ivermectin and related macrocyclic lactones inhibit WNT-TCF pathway responses in human cancer (EMBO Molecular Medicine, 2014)
- Relevans: Et meget specifikt studie, der bekræfter, at ivermectin er en effektiv blokker af WNT-signalvejen, som er en fundamental og ofte overaktiv signalvej i mange kræftformer, herunder tarm- og brystkræft.
Link 3: Targeting EGFR/PI3K/AKT/mTOR and Bax/Bcl-2/caspase3 pathways with ivermectin mediates its anticancer effects against urethane-induced non-small cell lung cancer in BALB/c mice (PubMed, 2025)
- Relevans: Et nyt dyrestudie viser, at lægemidlet ivermectin har en stærk anti-kræft effekt på ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Studiet konkluderer, at ivermectin virker ved at blokere den centrale vækst-signalvej (EGFR/PI3K/AKT/mTOR), hvilket fører til øget celledød og hæmmet tumorvækst.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

9. Lav-dosis Naltrexon (LDN)

Link 1: Low-Dose Naltrexone as an Adjuvant in Combined Anticancer Therapy (Cancers, 2024)
- Relevans: En ny oversigtsartikel, der i detaljer forklarer den primære hypotese: At LDN midlertidigt blokerer kroppens “Opioid Growth Factor receptor (OGFr)”, hvilket får kroppen til at kompensere ved at producere flere endorfiner og enkefaliner. Disse virker immun-modulerende og kan hæmme kræftcellers vækst.
Link 2: Low-Dose Naltrexone Targets the Opioid Growth Factor Receptor to Inhibit Cell Proliferation in Triple-Negative Breast Cancer (PubMed, 2011)
- Relevans: Denne artikel viser, hvordan LDN hæmmer triple-negativ brystkræft via OGFr-blokade og immunmodulation.
Link 3: Low-Dose Naltrexone as an Adjuvant in Combined Anticancer Therapy (PubMed, 2025)
- Relevans: Low-dose naltrexon (LDN) blokkerer OGFr-receptoren, hvilket øger OGF-syntesen, der hæmmer kræftudvikling. Studier viser, at LDN kan hjælpe med at inaktivere kræftcellevækst, uden direkte at være cytotoksisk, og det kan bruges som supplement til kræftbehandling.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

10. Metformin

Link 1: Metformin as an anti-cancer agent: actions and mechanisms targeting cancer stem cells (Oxford Academic 2017)
- Relevans: Metformin, en udbredt diabetesmedicin, har vist sig at virke mod kræft ved at forstyrre cellernes stofskifte og blokere centrale vækstveje som mTOR. Forskningen fokuserer især på dets evne til at ramme de modstandsdygtige kræftstamceller, der driver spredning og tilbagefald, og det undersøges derfor som supplerende behandling til mange kræfttyper.
Link 2: Metformin and cancer hallmarks: shedding new lights on therapeutic repurposing (PubMed, 2023)
- Relevans: Metformin, en sikker og billig diabetesmedicin, har vist sig at nedsætte kræftrisiko og -dødelighed. Dets anti-kræft effekt menes at virke på to måder: indirekte, ved at forbedre kroppens generelle stofskifte ved at sænke blodsukker og insulin, og direkte, ved også at angribe kræftcellernes egen energiomsætning uafhængigt heraf.
Link 3: An exploration of molecular signaling in drug reprocessing for Oral Squamous Cell Carcinoma (PubMed, 2025)
- Relevans: Metformin er et af de kendte repurposed lægemidler med dokumenteret anticancer-effekt, især i behandling af oral squamous cell carcinoma (OSCC). Det virker gennem forskellige molekylære signalveje, hvilket gør det til et værdifuldt supplement i cancerterapi. Anvendelsen af eksisterende medicin som metformin kan fremskynde behandlingsudviklingen og forbedre patientudfaldet.
Link 4: Metformin Enhances PD-L1 Inhibitor Efficacy in Ovarian Cancer by Modulating the Immune Microenvironment and RBMS3 Expression (PubMed, 2025)
- Relevans: Metformin kan styrke immunforsvaret i ovariecancer ved at øge CD8+ T-celler og reducere PD-L1. Når det bruges sammen med PD-L1-hæmmere, forbedres behandlingen, men RBMS3 er vigtig for denne effekt. Kombinationsbehandling kan forbedre resultaterne mod ovariecancer.
Link 5: Neratinib and metformin: A novel therapeutic approach against HER2-Positive Breast Cancer (PubMed, 2025)
- Relevans: Kombinationen af neratinib og metformin reducerer cancercelle-vækst, forstyrrer cellecyklus, hæmmer invasion og angiogenese i HER2-positiv brystkræft. De påvirker også flere vigtige signalveje og co-udtrykker HER2 og IGF-1R. Samlet set kan denne kombination være en lovende behandling.
Link 6: The multifaceted role of agents counteracting metabolic syndrome: A new hope for gastrointestinal cancer therapy (PubMed, 2025)
- Relevans: Metabolisk syndrom øger risikoen for kræft, især i mave-tarm-kanalen. Medicin som metformin og statiner kan forebygge kræft og forbedre prognosen. Dette åbner muligheder for at bruge disse lægemidler i nye kombinationsbehandlinger mod GI-cancer, hvilket kan forbedre behandlingsresultaterne.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

11. Propranolol

Link 1: Repurposing propranolol to improve cancer therapy in clinic: where are we? (Authorea, 2022)
- Relevans: Betablokkeren propranolol, der allerede er genanvendt til behandling af visse tumorer, viser sig i stigende grad at være en sikker og lovende strategi mod mange forskellige kræftformer.
Link 2: Repurposing Drugs in Oncology (ReDO)—Propranolol as an anti-cancer agent (eCancer Medical Science, 2016)
- Relevans: Betablokkeren propranolol viser lovende anti-kræft effekt ved at hæmme cellevækst og spredning, især den der kan opstå efter operation, og undersøges nu i en række kliniske forsøg.
Link 3: Propranolol and Capecitabine Synergy on Inducing Ferroptosis in Human Colorectal Cancer Cells: Potential Implications in Cancer Therapy (PubMed, 2025)
- Relevans: Disse resultater tyder på, at PRO kan være en lovende tilføjelsesbehandling sammen med CAP mod kolorektal kræft, især i HT-29 celler med B-RAF V600E-mutation.
Link 4: Role of transforming growth factor-β1 pathway in angiogenesis induced by chronic stress in colorectal cancer (PubMed, 2024)
- Relevans: Resultaterne viser, at NE påvirker tumorets dannelse af nye blodkar og, at TGF-β1 er vigtig i denne proces. Stress kan derfor svække effektiviteten af anti-angiogenerende behandling, da en bestemt signalvej involverer β-AR, TGF-β1, HIF-1α og VEGF.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

12. Statiner

Link 1: The role of statins in the regulation of breast and colorectal cancer and future directions (PubMed, 2025)
- Relevans: Kolesterolsænkende medicin (statiner) viser potentiale mod især bryst- og tarmkræft ved at blokere den vigtige Mevalonat-vækstvej. De kliniske resultater er dog usikre og afhænger sandsynligvis af den specifikke type statin, dosis og behandlingstid, hvilket kræver mere forskning.
Link 2: Statin drugs enhance responses to immune checkpoint blockade in head and neck cancer models (Journal for ImmunoTherapy of Cancer, 2023)
- Relevans: Disse resultater tyder på, at statiner fortjener yderligere undersøgelse som veltolererede, prisvenlige lægemidler, der kan forbedre responset på PD-1 checkpoint-blokade og andre immunterapier mod hoved- og halspladecellekarcinom (HNSCC).
Link 3: Cholesterol-induced colorectal cancer progression and its mitigation through gut microbiota remodeling and simvastatin treatment (PubMed, 2025)
- Relevans: Højt serumkolesterol kan fremme kolorektal kræft, mens forbedring af tarmbakterier med Lactobacillus og cholesterol-sænkende behandlinger som Simvastatin kan hjælpe med at bremse tumorvækst og styrke immunforsvaret. Cholesterolstyring er derfor vigtig i CRC-behandling.

Tilbage til: Oversigtsskema for Repurposed drugs

Kosttilskud

1. AHCC (Active Hexose Correlated Compound)

Link 1: The effects of Active Hexose Correlated Compound (AHCC) on the frequency of CD4+ and CD8+ T cells in patients with epithelial ovarian cancer or peritoneal cancer (PubMed, 2017)
- Relevans: Dette kliniske studie på mennesker viser, hvordan AHCC kan styrke immunforsvaret hos kræftpatienter ved at øge antallet af vigtige T-celler (immunceller), hvilket underbygger påstanden om “generel immunstøtte”.
Link 2: Active Hexose-Correlated Compound Shows Direct and Indirect Effects against Chronic Lymphocytic Leukemia (PubMed 2023)
- Relevans: Svampeekstraktet AHCC viser i nye studier en dobbelt effekt mod Kronisk Lymfatisk Leukæmi (CLL), da det både dræber kræftcellerne direkte og fjerner de “hjælper-celler”, som er afgørende for kræftens overlevelse.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

2. Alfa-liponsyre (ALA)

Link 1: Alpha lipoic acid modulates metabolic reprogramming in breast cancer stem cells enriched 3D spheroids by targeting phosphoinositide 3-kinase: In silico and in vitro insights (PubMed, 2025)
- Relevans: Dette studie viser, at alfa-liponsyre (LA) kan ramme de aggressive brystkræftstamceller ved at blokere den vigtige PI3K/Akt/mTOR-signalvej. Dette forstyrrer kræftcellernes stofskifte og gør dem markant mere følsomme over for kemoterapi som doxorubicin.
Link 2: Anticancer effects of alpha-lipoic acid, a potent organosulfur compound by modulating matrix metalloproteinases and apoptotic markers in osteosarcoma MG-63 cells (PubMed, 2025)
- Relevans: Et nyt laboratoriestudie viser, at alfa-liponsyre (ALA) har en stærk effekt mod den aggressive knoglekræft osteosarkom. Resultaterne viste, at ALA både forhindrer kræftcellerne i at sprede sig (metastasere) og aktiverer programmeret celledød (apoptose) i dem.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

3. Apigenin

Link 1:Apigenin as a promising molecule for cancer prevention (Pharmaceutical Research, 2017)
- Relevans: En detaljeret oversigtsartikel, der beskriver apigenins brede anti-kræft effekter, herunder dets evne til at stoppe celledeling, inducere apoptose og hæmme angiogenese (dannelse af blodkar).
Link 2: Apigenin and doxorubicin loaded zeolitic imidazole frameworks for triple-combination therapy of breast cancer (PubMed, 2025)
- Relevans: Forskningsstudiet udviklede en nanobehandling, der kombinerer en glycolysehæmmer (apigenin) med kemoterapi (doxorubicin) i en speciel carrier (ZIF-90). Denne metode målretter kræftceller, især ved at udnytte deres specifikke miljø, og kombinerer hypertermi, kemoterapi og energihæmning. Resultater viser, at denne triple-behandling er mere effektiv end enkeltbehandlinger, hvilket kan forbedre kræftbehandlinger fremover.
Link 3: Molecular insights into the antineoplastic potential of apigenin and its derivatives: paving the way for nanotherapeutic innovations (PubMed, 2025)
- Relevans: Apigenin er en plantebaseret flavonoid med kræftbekæmpende egenskaber, der kan påvirke kræftceller og reducere tumorvækst. Dog gør dets høje hydrofobicitet og ukoncentrerede spredning det svært at bruge i medicin.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

4. Artemisinin / Artesunat

Link 1: Therapeutical Utilization and Repurposing of Artemisinin and Its Derivatives: A Narrative Review (Advanced Biology, 2023)
- Relevans: Artemisinin og dets derivater bruges primært mod malaria, men har også potentiale til behandling af virusinfektioner, autoimmune sygdomme og kræft. Forskning fokuserer på at optimere brugen af disse lægemidler til andre sygdomme, og fremtidig forskning bør udvikle mere effektive derivater og kombinationer.
Link 2: Inhibition activity of Artemisia vulgaris L. on Bhas 42 cell transformation (PubMed, 2025)
- Relevans: Undersøgelsen viste, at Artemisia vulgaris-ekstrakt kan hæmme celleomdannelse, som er en vigtig del af kræftudvikling. Det kan reducere antallet af kræftlignende celler i laboratorieforsøg, men der kræves mere forskning for at forstå mekanismerne endnu bedre.
Link 3: Biotransformation of artemisinin by human intestinal fungi and cytotoxicity against breast cancer cells of its metabolites (PubMed, 2025)
- Relevans: Forskning viser, at menneskelige tarmfungi kan omdanne artemisinin til nye stoffer, hvor nogle har bedre kræfthæmmende egenskaber end artemisinin selv. Dette åbner muligheder for at bruge tarmfloraen til at forbedre medicinsk behandling mod kræft og malaria.
Link 4: Scoparone suppresses proliferation and cell cycle of hepatocellular carcinoma cells via inhibiting AKT/GSK-3β/cyclin D1 signaling pathway (PubMed, 2025)
- Relevans: Scoparone kan hæmme vækst, migration og invasion af leverkræftceller ved at påvirke cellernes vækstcyklus, især ved at reducere nogle vigtige cellecykelgener og proteiner. Dets effekt kan delvist modvirkes ved at aktivere AKT-signalvejen.
Link 5: Exploring the Therapeutic Potential of Artemisia and Salvia Genera in Cancer, Diabetes, and Cardiovascular Diseases: A Short Review of Clinical Evidence (PubMed, 2025)
- Relevans: Studier viser, at planter som Artemisia og Salvia har potentiale til at hjælpe med fedme-relaterede sygdomme som diabetes, hjertesygdomme og kræft. Selvom nogle plantestoffer viser lovende resultater, mangler der stadig stærk klinisk dokumentation, hvilket kræver mere grundig forskning for at kunne anvende dem sikkert i behandling.
Link 6: Isolation and spectroscopic characterization of anticancer phytochemicals from Artemisia laciniata: a combined experimental and theoretical investigation using ADMET analysis and in silico molecular docking simulation against key cancer targets (PubMed, 2025)
- Relevans: Artemisia laciniata indeholder potent antitumorstoffer, der kan påvirke forskellige kræfttyper. Flere af de isolerede forbindelser viste stærk kræfthæmmende aktivitet, og nogle har potentiale til at målrette kræftrelaterede proteiner, hvilket kan hjælpe med udvikling af nye kræftbehandlinger.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

5. Astragalus

Link 1: Chinese herbal extract Astragalus radix potentiates human ovarian cancer cell cytotoxicity by aggravated ROS production and apoptosis (PubMed, 2025)
- Relevans: Astragalus radix (en kinesisk urt) viser stærke kræftbekæmpende egenskaber mod æggestokkræftceller i laboratorieforsøg, hvilket tyder på, at den kan bruges som supplement eller alternativ behandling. Mere forskning er nødvendig for at teste dens effekt og sikkerhed i levende organismer og kliniske studier.
Link 2: Effect of Astragalus polysaccharide combined with cisplatin on exhaled volatile organic compounds as biomarkers for lung cancer and its anticancer mechanism (PubMed, 2025)
- Relevans: Astragalus polysaccharider (APS) kan forbedre behandlingen af lungekræft ved at styrke immunsystemet og øge effekten af cisplatin. Det påvirker kræftmetabolismen og kan spores via ændringer i luftens VOC’er, hvilket kan bruges til at overvåge behandlingens effektivitet.
Link 3: Astragalus polysaccharides inhibits tumor proliferation and enhances cisplatin sensitivity in bladder cancer by regulating the PI3K/AKT/FoxO1 axis (PubMed, 2025)
- Relevans: Astragalus polysaccharid (APS) kan øge følsomheden over for cisplatin i blærekræft ved at hæmme cellevækst, fremme celledød og modulere tumormiljøet, hvilket kan hjælpe med at overvinde resistens mod behandlingen.
Link 4: Efficacy and safety of astragalus polysaccharides in patients with malignant tumors: A systematic review and meta-analysis (PubMed, 2025)
- Relevans: En gennemgang af 31 kliniske forsøg viser, at Astragalus polysaccharid (APS) kan forbedre behandlingseffekten, styrke immunforsvaret og være sikkert for kræftpatienter. Det kan derfor være en lovende tilføjelse i kræftbehandling, men mere forskning på specifikke kræfttyper er nødvendig.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

6. Berberin

Link 1: Investigating the impact of berberine on autophagy-mediated drug resistance in chronic lymphocytic leukemia tumor cells (PubMed, 2025)
- Relevans: Berberine kan reducere autophagy- og resistensmarkører i blodceller hos B-CLL-patienter, hvilket viser potentiale som behandling. Yderligere kliniske studier er nødvendige for at bekræfte dens effekt i behandling af B-CLL.
Link 2: Coptidis rhizoma and berberine as anti-cancer drugs: A 10-year updates and future perspectives (PubMed, 2025)
- Relevans: Berberine, et naturligt stof fra Coptidis Rhizoma, har bred kræftbekæmpende effekt ved at forhindre vækst, sprede sig, fremme celledød og forbedre behandlinger. Nye teknologier og AI kan hjælpe med at optimere brugen af berberine i kræftforebyggelse og behandling.
Link 3: Berberine inhibits metastasis of ovarian cancer by blocking lipid metabolism, alleviating aging of adipose tissue and increasing tumor infiltrating immune cells (PubMed, 2025)
- Relevans: Berberine kan hæmme vækst og spredning af æggestokkræft ved at påvirke fedtstofskifte og forbedre immunforsvarets infiltration i tumorer, hvilket kan hjælpe ved avanceret sygdom med peritoneal spredning og væskeansamling.
Link 4: Berberine restrains non-small cell lung cancer cell growth, invasion and glycolysis via inactivating the SPC25/NUF2 pathway (PubMed, 2025)
- Relevans: Berberine kan hæmme vækst, invasion og energiproduktion i ikke-småcellet lungekræft ved at reducere SPC25, som samarbejder med NUF2. Dette åbner nye muligheder for målrettet behandling af NSCLC.
Link 5: Berberine diminishes the malignant progression of non-small cell lung cancer cells by targeting CDCA5 and CCNA2 (PubMed, 2025)
- Relevans: Berberine kan forhindre aggressiv vækst i NSCLC ved at påvirke CDCA5 og CCNA2, hvilket gør disse til lovende mål i behandlingen.
Link 6: Berberine diminishes cancer cell PD-L1 expression and facilitates antitumor immunity via inhibiting the deubiquitination activity of CSN5 (PubMed, 2020)
- Relevans: Berberin (BBR) hæmmer PD-L1 ved at fremme dets nedbrydning, hvilket øger immunforsvarets evne til at bekæmpe kræft. Det fungerer som en små-molekyle checkpoint-inhibitor.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

7. Boswellia (Frankincense)

Link 1: Anti-Tumor Potential of Frankincense Essential Oil and Its Nano-Formulation in Breast Cancer: An In Vivo and In Vitro Study (PubMed, 2025)
- Relevans: Frankincense-olie og dens nanoforbindelse kan reducere brystkræftcellers vækst, spredning og overlevelse både i laboratorieforsøg og i mus, hvilket viser potentiel for nye behandlinger, især som orale præparater.
Link 2: Boswellia Serrata for Cerebral Radiation Necrosis After Radiosurgery for Brain Metastases (PubMed, 2025)
- Relevans: Boswellia serrata kan være en sikker og effektiv behandling for hjernens radiationsnecrose efter stereotaktisk behandling, med mange patienter, der oplever forbedring uden store bivirkninger. Yderligere forskning er nødvendig for at bekræfte dens effekt.
Link 3: Boswellic acid exerts anti-tumor effect in oral squamous cell carcinoma by inhibiting PI3K/AKT1 mediated signaling pathway (PubMed, 2025)
- Relevans: Boswellic acid kan hæmme vækst og fremme celledød i mundhulekræftceller ved at stoppe cellecyklus og blokere energiproduktion, hvilket gør det til et lovende behandlingspotentiale. Yderligere forskning er nødvendig for at udvikle det til klinisk brug.
Link 4: Anti-cancer effects of frankincense methanolic extract on brain metastatic breast cancer cells (PubMed, 2025)
- Relevans: Frankincense-udtræk er effektivt til at dræbe og fremkalde celledød i hjernemetastaserende brystkræftceller, hvilket gør det til en lovende behandling mod kræft, der spreder sig til hjernen.
Link 5: Synergistic Effect of HAD-B1 and Osimertinib Against Gefitinib Resistant HCC827 Non-Small Cell Lung Cancer Cells (PubMed, 2025)
- Relevans: Kombinationen af osimertinib og naturlægemidlet HAD-B1 kan effektivt dræbe resistente ikke-småcellet lungekræft ved at hæmme vækstsignaler og fremkalde celledød, hvilket viser potentiale for en kombinationsbehandling.
Link 6: The anti-proliferative effects of a frankincense extract in a window of opportunity phase ia clinical trial for patients with breast cancer (PubMed, 2024)
- Relevans: Boswellia serrata kan reducere kræftcellevækst i brystkræft uden alvorlige bivirkninger, hvilket gør det til en lovende behandling at undersøge yderligere.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

8. Cat’s Claw (Uncaria tomentosa)

Link 1: Cytotoxic effect of different Uncaria tomentosa (cat’s claw) extracts, fractions on normal and cancer cells: a systematic review (PubMed, 2025)
- Relevans: Urtedraget U. tomentosa (cats claw) har lovende kræftbekæmpende egenskaber, men behovet for standardisering og yderligere forskning er vigtigt for at bekræfte dens terapeutiske potentiale.
Link 2: Treatment with Uncaria tomentosa Promotes Apoptosis in B16-BL6 Mouse Melanoma Cells and Inhibits the Growth of B16-BL6 Tumours (PubMed, 2021)
- Relevans: Uncaria tomentosa (cats claw) har stærk kræfthæmmende effekt både i laboratorieforsøg og i mus, hvor den reducerer tumorvækst, celleproliferation og blodkvalitet, hvilket gør den til en lovende naturlig kræftbehandling.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

9. Coenzym Q10

Link 1: Radioprotective effects of coenzyme Q10 on X-ray radiation-induced intestinal damage via oxidative stress and apoptosis (PubMed, 2025)
- Relevans: CoQ10 reducerede skader på tolvfingertarmen, oxidativt stress og celledød (apoptose), som var forårsaget af røntgenstråling, og havde dermed en strålebeskyttende effekt.
Link 2: Vitamins, Coenzyme Q10, and Antioxidant Strategies to Improve Oocyte Quality in Women with Gynecological Cancers: A Comprehensive Review (PubMed, 2024)
- Relevans: Vitaminer og antioxidanter som D3, C, E og CoQ10 kan forbedre ægcellekvaliteten hos kvinder med gynækologiske kræftformer, hvilket understøtter fertilitetsbevarelse og assisteret reproduktion. Mere forskning er nødvendig for at fastlægge effektive doser og behandlinger.
Link 3: Coenzyme Q₁₀ as an Inhibitor of Effector Release from One-Electron-Reduced Bioreductive Anticancer Prodrugs (PubMed, 2025)
- Relevans: I hypoxic tumorområder kan prodrug-radikalanioner frigive kræftbehandlingseffekter uden betydelig hæmning af deres nedbrydning, især hvis UQ-syntesen hæmmes, hvilket kan forbedre behandlingseffektiviteten mod iltfattige cancerceller.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

10. Curcumin

Link 1: Single molecule recognition of CD95 receptors on the surface of HepG2 cells under the curcumin (PubMed, 2025)
- Relevans: Curcumin øger både antallet og styrken af CD95-receptorer på leverkræftceller, hvilket kan fremme apoptosis og åbne muligheder for nye behandlinger ved hepatocellulært karcinom.
Link 2: Enhanced cancer therapy using modified magnetic α-Fe₂O₃/Fe₃O₄nanorods: Dual role in curcumin delivery and ferroptosis induction (PubMed, 2025)
- Relevans: Det udviklede nanomateriale med magnetiske egenskaber forbedrer curcuminets levering til leverkræftceller, øger dets effektivitet, mindsker skadelig effekt på normale celler og kan bruges til målrettet behandling af leverkræft.
Link 3: Curcuminoids WM03 inhibits ovarian cancer cisplatin-resistant cells proliferation and reverses cisplatin resistance by targeting DYRK2 (PubMed, 2025)
- Relevans: Det nye curcumin-derivat, WM03, er betydeligt mere effektivt end almindelig curcumin til at hæmme vækst, migration og invasivitet i resistente ovariecancerceller. Det virker ved at målrette enzymet DYRK2, hvilket gør det til et lovende nyt lægemiddel til behandling af cisplatin-resistente ovariecancer.
Link 4: Co-embedding of curcumin and gold nanoparticles with ZIF-8 nanoparticles for the treatment of liver cancer and its impact on metabolomics (PubMed, 2025)
- Relevans: Det nye nanobaserede lægemiddelsystem, Cur/Au@ZIF-8, forbedrer levering og frigivelse af curcumin i leveren, hvilket øger dens kræftbekæmpende effekt. Det virker ved at hæmme tumorvækst og påvirke fedtsyremetabolisme, hvilket kan bidrage til fremtidige cancerbehandlinger.
Link 5: Curcumin inhibits IFN-γ induced PD-L1 expression via reduction of STAT1 Phosphorylation in A549 non-small cell lung cancer cells (PubMed, 2025)
- Relevans: Curcumin kan forbedre immunterapier ved at hæmme tumorforsvarsmekanismer og styrke kroppens evne til at bekæmpe ikke-småcellet lungekræft, hvilket gør det til et lovende supplement i cancerbehandling.
Link 6: Curcumin protects extracellular matrix to maintain microenvironmental stability inhibiting colon cancer metastasis through HPSE/IL-6/STAT5 axis (PubMed, 2025)
- Relevans: Curcumin hæmmer kolorektalcancercellers vækst og spredning ved at nedregulere enzymet HPSE gennem non-codende RNAs, hvilket blokerer IL-6/STAT5-signaler og kan bruges til nye kræftbehandlinger.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

11. DIM / I3C (Indol-3-Carbinol)

Link 1: Integrating structure-activity relationships, computational approaches, and experimental validation to unlock the therapeutic potential of indole-3-carbinol and its derivatives (PubMed, 2025)
- Relevans: Indole-3-carbinol (I3C) fra korsblomstrede grøntsager har potentiale til kræftforebyggelse og behandling. Molekylære ændringer, især i dimers som DIM, påvirker dens effektivitet, og kombination med andre behandlinger kan forbedre resultaterne. Fremtiden ligger i avanceret computeranalyser og forbedret levering for at udvikle nye I3C-baserede terapier.
Link 2: Treatment Interventions for Usual-Type Vulvar Intraepithelial Neoplasia: A Systematic Review and Meta-analysis (PubMed, 2025)
- Relevans: Imiquimod 5% er en effektiv behandling for uventet intraepitelial neoplasi (uVIN), hvilket er en forstadie til kræft i slimhinderne, og resultaterne er tilsvarende kirurgi. Cidofovir 1% er også et godt alternativ. Mindre invasiv behandling er fordelagtigt ved multifokale eller omfattende læsioner, men kombination af medicinske og kirurgiske metoder er endnu ikke undersøgt.
Link 3: Indole-3-carbinol inhibits PD-L1-mediated immune evasion in hepatocellular carcinoma via suppressing NF-κB p105 Ubiquitination (PubMed, 2025)
- Relevans: Indole-3-carbinol (I3C) kan forhindre leverkræft i at undgå kroppens immunforsvar ved at hæmme en vigtig signalvej, hvilket åbner muligheder for nye immunbehandlinger.
Link 4: Indole-3-carbinol prevented tumor progression and potentiated PD1ab therapy by upregulating PTEN in colorectal cancer (PubMed, 2025)
- Relevans: Indole-3-carbinol (I3C) kan hæmme kolorektalanceres vækst ved at øge PTEN-genes aktivitet uden at skade vitale organer, og det kan forbedre effekten af immunterapi, hvilket gør det til en lovende kandidat til kræftbehandling.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

12. EGCG (Grøn te)

Link 1: Network pharmacology and in vitro analyses reveal EGCG inhibits breast cancer progression via suppression of the EGFR/Src pathway (PubMed, 2025)
- Relevans: EGCG kan hæmme brystkræft ved at blokere EGFR/Src-vejens signaler, hvilket reducerer kræftcellers vækst, invasion og migration, og dermed har potentiale som en terapeutisk agent.
Link 2: Exploring the cytotoxicity of phytochemicals: Comparative analysis of single and combination therapies in multiple cell lines (PubMed, 2025)
- Relevans: Curcumin er den mest potente enkeltstof, men også kombinationer med EGCG (som resveratrol og andre phytochemicals) kan give stærkere kræfthæmmende effekt. EGCG har vist sig at bidrage til den samlede cytotoksicitet, især i kombination, hvilket understreger potentialet i flerstoffer-behandlinger for at forbedre kræftbehandlinger og reducere nødvendige doser.
Link 3: Prostate Cancer and Tea: CYP17A1 Inhibition by Phytochemicals from Tea Plant Camellia sinensis L. and Implications for Anti-androgenic Effect (PubMed, 2025)
- Relevans: EGCG, et af de vigtigste stoffer i grøn te, kan blokere enzymet CYP17A1, hvilket kan reducere mandligt kønshormonproduktion og dermed potentielt forebygge eller behandle prostatakræft.
Link 4: GRP78: A new promising candidate in colorectal cancer pathogenesis and therapy (PubMed, 2025)
- Relevans: GRP78 er et vigtigt protein, der hjælper kræftceller i tyktarmen med at håndtere stress, hvilket fremmer tumorvækst, invasion og kemoresistens. Det er derfor et lovende mål for nye behandlinger, og flere naturlige stoffer, herunder EGCG, kan modvirke dets aktivitet for at forbedre kræftbehandlingerne.
Link 5: Modulating the JAK/STAT pathway with natural products: potential and challenges in cancer therapy (PubMed, 2025)
- Relevans: Naturlige stoffer som curcumin, resveratrol, apigenin og EGCG kan hæmme JAK/STAT-signalvejen og dermed have potential som supplerende kræftbehandlinger, men udfordringer som dårlig optagelse skal overvindes gennem avanceret levering og kliniske studier.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

13. Høj-dosis Vitamin C (IV)

Link 1: Effect of high-dose intravenous vitamin C on inflammation in cancer patients (PubMed, 2012)
- Relevans: Denne artikel forklarer den fundamentale mekanisme: Hvordan C-vitamin i farmakologiske (høje) doser skifter fra at være en antioxidant til at være en pro-oxidant, der danner hydrogenperoxid og selektivt dræber kræftceller.
Link 2: Effect of high-dose intravenous vitamin C on inflammation in cancer patients (PubMed, 2012)
- Relevans: Højdosis intravenøs C-vitamin kan reducere inflammation og tumormarkører hos kræftpatienter, hvilket tyder på, at det kan have en modulerende effekt på inflammation i kræftbehandling. Mere forskning er nødvendig for at bekræfte disse resultater.
Link 3: Pharmacologic ascorbate resistant pancreatic cancer demonstrates enhanced metastatic potential (PubMed, 2025)
- Relevans: Modstandsdygtige pankreascancer celler kan bedre håndtere oxidative stress, blive mere invasive og øge spredningen, hvilket kan forklare, hvorfor nogle patienter ikke reagerer på højdosis intravenøs C-vitaminbehandling.
Link 4: A randomized trial of pharmacological ascorbate, gemcitabine, and nab-paclitaxel for metastatic pancreatic cancer (PubMed, 2024)
- Relevans: Infusioner med højdosis C-vitamin (75 g tre gange om ugen) kan forlænge overlevelsen og forsinke sygdomsprogression hos patienter med metastatisk pankreascancer uden at forværre livskvalitet eller øge bivirkninger.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

14. Ingefær (Ginger)

Link 1: 6-Shogaol inhibits the cell motility of prostate cancer cells by suppressing the PI3K/AKT/mTOR and Ras/Raf/MAPK pathways with comparable effects to paclitaxel treatment (PubMed, 2025)
- Relevans: 6-Shogaol, en forbindelse fra ingefær, kan hæmme migration og invasion af prostatakræftceller ved at blokere vækstsignaler uden at skade normale celler, hvilket gør det til en lovende kandidat til supplerende behandling af metastatic prostatakræft.
Link 2: Predicting the molecular mechanism of ginger targeting PRMT1/BTG2 axis to inhibit gastric cancer based on WGCNA and machine algorithms (PubMed, 2025)
- Relevans: Forskningsresultaterne tyder på, at ginger kan have kræfthæmmende effekt via biomarkøren PRMT1 og BTG2, hvilket giver nye perspektiver på, hvordan ginger kan bekæmpe mavekræft.
Link 3: Potential of Ginger Oil to Prevent 4-(Methylnitrosamino)-1-(3-Pyridyl)-1-Butanone-Induced Lung Cancer Through Gut Microbiota Modulation and Inflammatory Response Inhibition (PubMed, 2025)
- Relevans: Ingefærolie (GIO) kan reducere risikoen for tobaksskabt lungekræft ved at modvirke inflammatoriske signalveje og ændre tarmfloraen, hvilket understreger dets potentiale som et kostbaseret forebyggende middel.
Link 4: Mechanisms of ferroptotic and non-ferroptotic organ toxicity of chemotherapy: protective and therapeutic effects of ginger, 6-gingerol and zingerone in preclinical studies (PubMed, 2025)
- Relevans: Chemoterapi kan forårsage organbeskadigelse gennem både oxidative stress og ferroptose, men naturlige stoffer som ginger, 6-gingerol og zingeron kan beskytte mod disse skader ved at modvirke både ferroptotiske og ikke-ferroptotiske mekanismer.
Link 5: Antioral cancer effects of ginger derivative 3-HDM exert oxidative stress-associated apoptosis and DNA damage (PubMed, 2025)
- Relevans: 3-HDM, en ny ginger-baseret forbindelse, kan målrette og dræbe orale kræftceller gennem oxidative stress uden at skade normale celler, hvilket gør det til en lovende kandidat til behandling af mundhulekræft.
Link 6: Anticancer and cancer preventive activities of shogaol and curcumin from Zingiberaceae family plants in KG-1a leukemic stem cells (PubMed, 2025)
- Relevans: Shogaol og curcumin fra ingefærfamilien har potentiale til at forhindre leukæmi ved at hæmme cellevækst, forårsage cellecyklusarrest og inducere apoptosis, samtidig med at de har lavere effekt på raske celler.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

15. IP6 & Inositol

Link 1: Inositol hexaphosphate enhances chemotherapy by reversing senescence induced by persistently activated PERK and diphthamide modification of eEF2 (PubMed, 2024)
- Relevans: Oxaliplatinresistens i kolorektal cancer skyldes cellers stressreaktioner og senescens, men IP6 kan reversere (vende) denne resistens ved at hæmme PERK-aktivering og eEF2-modifikation, hvilket kan forbedre kemoterapiens effektivitet.
Link 2: The Combination of Inositol Hexaphosphate and Inositol Inhibits Metastasis of Colorectal Cancer Cells by Upregulating Claudin 7 (PubMed, 2023)
- Relevans: Kombinationen af IP6 og INS hæmmer kolorektal kræftmetastase ved at forhindre celle-omdannelse (EMT) gennem opregulering af claudin 7, hvilket kan forbedre behandlingseffekten.
Link 3: Cellular and Molecular Activities of IP6 in Disease Prevention and Therapy (PubMed, 2023)
- Relevans: IP6 er en naturlig forbindelse i frø og korn, som har antioxidante, antiinflammatoriske og kræfthæmmende egenskaber, hvilket gør det til et lovende kosttilskud til forebyggelse af kroniske sygdomme som kræft, diabetes og osteoporose. Yderligere forskning er nødvendig for at fastlægge de bedste doser og anvendelsesmetoder.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

16. Løvetandrod (Dandelion Root)

Link 1: Investigation of the Anti-Lung Cancer Mechanisms of Taraxacum officinale Based on Network Pharmacology and Multidimensional Experimental Validation (PubMed, 2025)
- Relevans: Dandelion indeholder flere aktive stoffer, herunder taraxasterol, som kan hæmme lungekræft ved at påvirke flere celle- og tumor-miljøer gennem komplekse molekylære mekanismer, hvilket gør det til en lovende naturlig behandling.
Link 2: Therapeutic potential of isochlorogenic acid A from Taraxacum officinale in improving immune response and enhancing the efficacy of PD-1/PD-L1 blockade in triple-negative breast cancer (PubMed, 2025)
- Relevans: Bioaktive stoffer fra mælkebøtte, ICGA-A og CRA, kan forbedre immunterapi ved at hæmme kræftvækst og styrke kroppens immunrespons i triple-negativ brystkræft, hvilket kan hjælpe med at overvinde behandlingsresistens.
Link 3: Dandelion extract suppresses the stem-like properties of triple-negative breast cancer cells by regulating CUEDC2/β-catenin/OCT4 signaling axis (PubMed, 2025)
- Relevans: Dandelion-ekstrakt kan hæmme den kræftstamcelle-lignende egenskab i triple-negativ brystkræft ved at påvirke CUEDC2/β-catenin/OCT4-signalvejen, hvilket gør det til en lovende potentiel behandling.
Link 4: Artificial intelligence-driven identification and mechanistic exploration of synergistic anti-breast cancer compound combinations from Prunella vulgaris L.- Taraxacum mongolicum Hand.-Mazz. herb pair (PubMed, 2025)
- Relevans: Denne forskning identificerede og bekræftede, at kombinationer af specifikke kemiske stoffer fra traditionel kinesisk medicin (herunder Dandelion), som PVL og TH, kan have synergistiske kræfthæmmende effekter ved at målrette tumorrelaterede pathway.
Link 5: Sophora alopecuroide – Taraxacum decoction (STD) inhibits non-small cell lung cancer via inducing ferroptosis and modulating tumor immune microenvironment (PubMed, 2024)
- Relevans: Sophora alopecuroide – Taraxacum Decoction (STD) kan hæmme tumorvækst ved at fremkalde ferroptose og ændre immunmiljøet i tumorer, hvilket gør det til en lovende alternativ behandling for ikke-småcellet lungekræft.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

17. Maitake (Grifola frondosa)

Link 1: Polysaccharide with anticancer activity from Grifola frondosa cultured in industrial wastewater of Agaricus bisporus (PubMed, 2024)
- Relevans: Ved at optimere vækstbetingelser med spildevand fra champignonproduktion kunne man udvinde polysaccharider fra Grifola frondosa, hvor især NIPGF01 viste stærk kræfthæmmende evne ved at inducere celleapoptose i mavesyre- og leverkræftceller.
Link 2: A Water Polysaccharide-Protein Complex from Grifola frondosa Inhibit the Growth of Subcutaneous but Not Peritoneal Colon Tumor under Fasting Condition (PubMed, 202)
- Relevans: G. frondosa polysaccharide-protein complex (G. frondosa PPC) kan hæmme tumorvækst i underhudssvulstmodeller ved at ændre fedtsyresammensætningen i tumormiljøet, især under fasteforhold, hvilket gør det til en potentiel adjuvans i kræftbehandling.
Link 3: Medicinal Mushrooms in Metastatic Breast Cancer: What Is Their Therapeutic Potential as Adjuvant in Clinical Settings? (PubMed, 2024)
- Relevans: Medicinske svampe som shiitake, maitake og reishi har immunstyrkende og kræfthæmmende egenskaber, og forskningen undersøger deres potentiale som støttebehandling i behandling af aggressiv brystkræft, især ved metastaser.
Link 4: Selenochemical modification of low molecular weight polysaccharides from Grifola frondosa and the mechanism of their inhibitory effects on gastric cancer cells (PubMed, 2024)
- Relevans: Selenium-bundet LMW-GFP fra Grifola frondosa viser forbedret kræfthæmmende aktivitet ved at aktivere cellernes dødsreceptorer og mitochondrier, hvilket gør det til et lovende naturligt supplement og potentielt nyt kræftmiddel.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

18. Marietidsel (Silymarin/Silybin)

Link 1: Metabolism, Transport and Drug-Drug Interactions of Silymarin (PubMed, 2019)
- Relevans: Silymarin og silybin har potentiale til at beskytte leveren og andre væv, men lav biotilgængelighed begrænser deres effektivitet. Effluxtransportere som MRP2 og BCRP regulerer absorptionen, og inhibitorer af disse kan forbedre silymarins virkning, men i klinikken er risikoen for interaktioner lav, og det betragtes som sikkert og vel tolereret.
Link 2: Mechanistic Insights into Silymarin-Induced Apoptosis and Growth Inhibition in SPC212 Human Mesothelioma Cells (PubMed, 2025)
- Relevans: Silymarin viser dosisafhængig cytotoxicitet og inducerer apoptose i mesotheliomaceller, hvilket tyder på, at det kan have potential som kræftbehandling.
Link 3: Milk Thistle (Silybum marianum): Potential Role in Cancer Prevention (PubMed, 2025)
- Relevans: Mælkebøtteekstrakter indeholder flavonoider, der kan beskytte mod kræft gennem antioxidante, antiinflammatoriske og apoptose-inducerende virkninger samt ved at modulere cellevækstsignaler, men yderligere kliniske undersøgelser er nødvendige for at bekræfte deres potentiale i kræftforebyggelse og behandling.
Link 4: Silymarin: a promising modulator of apoptosis and survival signaling in cancer (PubMed, 2025)
- Relevans: Silymarin, et planteekstrakt med kræfthæmmende egenskaber, kan hæmme tumorvækst ved at påvirke nøglestyringsveje som JAK/STAT og PI3K/Akt/mTOR, og nano-leveringssystemer kan forbedre dets effektivitet. Yderligere forskning er nødvendig for at udvikle det som en klinisk kræftbehandling.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

19. Melatonin

Link 1: Tryptophan metabolism: From physiological functions to key roles and therapeutic targets in cancer (Review) (PubMed, 2025)
- Relevans: Tryptofanmetabolisme spiller en vigtig rolle i kroppen ved at påvirke neurotransmitterproduktion, immunregulering og antioxidantforsvar, men i kræftsygdomme kan det hjælpe tumorer med at danne blodkar, undgå immunangreb og overleve. Derfor er det et lovende mål for nye behandlinger.
Link 2: Function of intramitochondrial melatonin and its association with Warburg metabolism (PubMed, 2025)
- Relevans: Melatonin kan reducere den unormale energimetabolisme i kræftceller ved at genoprette pyruvatindgangen til mitokondrierne, hvilket sænker ROS-niveauerne og hæmmer tumorvækst, hvilket gør det til en potentiel behandling mod kræft.
Link 3: Therapeutic Efficacy of Melatonin and Flutamide Combination in Safety for Prostate Cancer: An In Vitro Study (PubMed, 2025)
- Relevans: Melatonin kan forbedre effekten af flutamide i behandling af prostatakræft ved at øge cellernes følsomhed og reducere den nødvendige dosis, hvilket kan mindske bivirkningerne.
Link 4: Targeting Melatonin to Mitochondria Mitigates Castration-Resistant Prostate Cancer by Inducing Pyroptosis (PubMed, 2025)
- Relevans: Mito-Mel, en mitochondriemålrettet form af melatonin, kan effektivt hæmme castration-resistent prostatakræft ved at forstyrre cellernes energiproduktion, skabe immunaktivering og fremkalde pyroptose, hvilket åbner nye muligheder for behandling af denne aggressive kræftform.
Link 5: Targeting mitochondrial ribosomal protein expression by andrographolide and melatonin for colon cancer treatment (PubMed, 2025)
- Relevans: Kombinationen af andrographolide og melatonin kan hæmme kræft-stamceller i tyktarmen ved at reducere mitokondriernes funktion og specifikt downregulere MRPS6, hvilket fører til mindre cellevækst og øget celledød, og dermed har potentiale som en ny terapeutisk strategi mod colorectal cancer.
Link 6: Targeting anti-apoptotic mechanisms in tumour cells: Strategies for enhancing Cancer therapy (PubMed, 2025)
- Relevans: Cancer-celler kan undgå at dø ved at producere anti-apoptotiske proteiner, hvilket bidrager til behandlingresistens. Ved at målrette disse proteiner og bruge naturlige stoffer som curcumin og melatonin, kan man forbedre kræftbehandlinger, reducere doseringerne og minimere bivirkninger ved at fremme cellernes dødsprocesser.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

20. Modificeret Citrus Pectin (MCP)

Link 1: Breaking barriers: How modified citrus pectin inhibits galectin-8 (PubMed, 2024)
- Relevans: Modified citrus pectin (MCP), især den aktive komponent MCP-30-3, kan binde specifikt til galectin-8 og dermed potentielt hæmme processer i kræftspredning, hvilket åbner muligheder for udvikling af funktionelle fødevarer med anticancer-egenskaber.
Link 2: Therapeutic Potential of Pectin and Its Derivatives in Chronic Diseases (PubMed, 2024)
- Relevans: Pektin, en naturlig forbindelse fra planter, har vist sig at have gavnlige virkninger mod kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, cancer og andre, og kan være en mindre skadelig alternativ behandling.
Link 3: Potential therapeutic target for polysaccharide inhibition of colon cancer progression (PubMed, 2024)
- Relevans: Naturlige polysaccharider, især citruspektin, kan reducere tumorstørrelsen i coloncancer og har potentiale som en sikker og effektiv behandling, men udfordringer med bio-tilgængelighed skal overvindes, før de kan anvendes bredt i klinikken.
Link 4: How do tumours outside the gastrointestinal tract respond to dietary fibre supplementation? (PubMed 2023)
- Relevans: Kostfibre, herunder citruspektin, kan forbedre kræftbehandling ved at modulere tarmfloraen, styrke immunresponset og mindske bivirkninger, men mange voksne får ikke nok fibre, hvilket understreger vigtigheden af øget fiberindtag i kræftpatienter.
Link 5: Modified Citrus Pectin Treatment in Non-Metastatic Biochemically Relapsed Prostate Cancer: Long-Term Results of a Prospective Phase II Study (PubMed, 2023)
- Relevans: I et langvarigt studie viste kosttilskuddet Modificeret Citrus Pectin (P-MCP) en sikker og holdbar, stabiliserende effekt hos 85% af mænd med prostatakræft, hvor kun PSA-tallet stiger (uden tegn på spredning).
Link 6: Modified citrus pectin inhibits breast cancer development in mice by targeting tumor-associated macrophage survival and polarization in hypoxic microenvironment (PubMed, 2021)
- Relevans: Nye studier viser, at kosttilskuddet Modificeret Citrus Pektin (MCP) bekæmper brystkræft indirekte ved at sulte og hæmme de “hjælper-celler” (TAMs), som er afgørende for tumorens vækst og overlevelse, især i iltfattige områder.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

21. N-acetyl-cystein (NAC)

Link 1: N-acetyl-L-cysteine promoted hematopoietic recovery in patients with acute myeloid leukemia after complete remission–A pilot study (PubMed, 2025)
- Relevans: Et pilotstudie på leukæmipatienter (AML) viser, at kosttilskuddet N-acetyl-L-cystein (NAC) sikkert og markant fremskynder genopbygningen af blodplader efter kemoterapi. Effekten skyldes, at NAC forbedrer funktionen af de essentielle “hjælper-celler” i knoglemarven, som er nødvendige for at danne nye blodceller.
Link 2: Effects of functional antioxidants on the expansion of gamma delta T-cells and their cellular cytotoxicity against bladder cancer cells (PubMed, 2025)
- Relevans: Et nyt studie viser, at selvom antioxidanter som NAC og E-vitamin svagt hæmmer væksten af immunceller (T-celler) i laboratoriet, resulterer processen i T-celler, der efterfølgende er markant mere effektive til at dræbe blærekræftceller.
Link 3: Ru(II)-thymine complex suppresses acute myeloid leukemia stem cells by inhibiting NF-κB signaling (PubMed, 2025)
- Relevans: Et nyt Ruthenium-baseret stof (RTC) dræber effektivt stamceller i Akut Myeloid Leukæmi (AML) ved at hæmme en central overlevelses-signalvej (NF-κB). Studiet viste, at denne mekanisme er uafhængig af oxidativt stress, da antioxidanten NAC ikke kunne stoppe den celledræbende effekt.
Link 4: NAT10 promotes hepatocellular carcinoma progression by modulating the ac4C-DDIAS-PI3K-Akt axis (PubMed, 2025)
- Relevans: Et nyt studie viser, at et højt niveau af proteinet NAT10 er forbundet med dårligere overlevelse ved leverkræft. Studiet afdækker, at NAT10 driver kræftens vækst og spredning ved at aktivere den centrale PI3K/AKT-signalvej via en nyopdaget mekanisme (ac4C-DDIAS).

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

22. Omega-3 (Fiskeolie)

Link 1: Alpha-linolenic acid-mediated epigenetic reprogramming of cervical cancer cell lines (PubMed, 2025)
- Relevans: Et nyt studie viser, at omega-3-fedtsyren ALA (alfa-linolensyre) kan hæmme væksten af livmoderhalskræftceller. ALA virker ved at justere cellernes “epigenetiske kontakter”, hvilket både slukker for kræftfremmende gener og genaktiverer kroppens egne, indbyggede kræft-bremsende gener.
Link 2: Effect of omega-3 and omega-6 fatty acids on tumor suppressor pathways in mice tongue oral epithelial dysplasia (PubMed, 2025)
- Relevans: I et dyrestudie udviklede mus på en diæt rig på omega-6-fedtsyrer (fra majsolie) signifikant flere forstadier til tungekræft end de mus, der fik en diæt rig på omega-3 (fra fiskeolie). Studiet konkluderer, at et højere indtag af omega-3 og et lavere indtag af omega-6 kan være en vigtig forebyggende strategi.
Link 3: Unsaturated fatty acid-doped liposomes deliver piperine to deactivate defensive mechanism for ferroptosis in cancer therapy (PubMed, 2025)
- Relevans: Et nyt system dræber kræftceller via en proces kaldet ferroptose (en form for celledød) ved at bruge en kombination af fedtsyren DHA og piperin (fra sort peber). Kombinationen virker ved samtidigt at deaktivere kræftcellens to vigtigste forsvarssystemer (GPX4 og DHODH) mod denne type angreb.
Link 4: Effects of polyunsaturated fatty acids on gastric cancer immunity and immunotherapy (PubMed, 2025)
- Relevans: Et nyt studie af patienter med fremskreden mavekræft i immunterapi viser, at balancen mellem omega-6 og omega-3 fedtsyrer er afgørende for behandlingsresultatet. En lavere omega-6/omega-3-ratio i blodet var forbundet med et bedre immunrespons i tumoren og markant længere overlevelse.
Link 5: Nutrigenetics and Omega-3 and Gamma-Linolenic Acid Intake and Status in Patients with Cancer: A PRISMA Scoping Review of Research Trends and Challenges (PubMed, 2025)
- Relevans: Genetiske variationer i de fedt-omsættende gener FADS1 og FADS2 er en sandsynlig forklaring på, hvorfor kostens fedtsyrer påvirker kræftrisiko forskelligt fra person til person. Forskningsområdet er dog meget nyt, og der mangler endnu solid viden om samspillet mellem kost, gener og kræft.
Link 6: Synergic Effects and Possible Mechanism of Omega-6 Fatty Acids (ω-6) on Immune System, Inflammation, and Cancer (PubMed, 2025)
- Relevans: Omega-6-fedtsyrer har en kritisk dobbeltrolle i forhold til kræft: Afhængigt af hvordan de omsættes i kroppen, kan de enten skabe stoffer, der fremmer inflammation og kræftvækst, eller stoffer, der aktivt dæmper inflammation. Da moderne kost ofte er for rig på omega-6, er balancen i forhold til omega-3 i kosten afgørende.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

23. Pau D’Arco

Link 1: Unfolding the apoptotic mechanism of antioxidant enriched-leaves of Tabebuia pallida (lindl.) miers in EAC cells and mouse model (PubMed, 2021)
- Relevans: Et ekstrakt fra bladene af medicinplanten Tabebuia pallida viser i nye dyre- og laboratoriestudier stærk anti-kræft effekt. Ekstraktet tvinger kræftceller i programmeret celledød (apoptose) ved at ændre balancen i cellens overlevelses- og døds-gener.
Link 2: Stem extract of Tabebuia chrysantha induces apoptosis by targeting sEGFR in Ehrlich Ascites Carcinoma (PubMed, 2019)
- Relevans: Et ekstrakt fra stammebarken på træet Tabebuia chrysantha, som indeholder stoffer som β-lapachone, har i dyreforsøg vist en stærk, celledræbende effekt på kræftceller. Studiet konkluderer, at ekstraktet virker ved at hæmme en vigtig vækstfaktor-receptor (sEGFR), hvilket fører til programmeret celledød (apoptose).
Link 3: All About Pau D’Arco, an Herbal Ingredient Found in Supplements (Very Well Health, 2024)
- Relevans: Pau d’arco er en sydamerikansk medicinplante, der indeholder de aktive stoffer lapachol og beta-lapachone. Foreløbige laboratoriestudier undersøger dens potentiale til at reducere inflammation og bekæmpe infektioner samt kræft, men planten er truet af skovrydning.
Link 4: A density functional theory study on the adsorption of the β-lapachone anti-cancer drug onto the MB₁₁N₁₂ (M = au, Rh and Ru) nanoclusters as a drug delivery (PubMed, 2025)
- Relevans: Via computermodeller har forskere vist, at en mikroskopisk “transport-klynge” (af typen B12N12), når den opgraderes med et metal-atom som Ruthenium, bliver en meget effektiv transportør for anti-kræft stoffet β-lapachone. Dette åbner for nye muligheder inden for udviklingen af målrettede systemer til at levere medicin.
Link 5: Chlorogenic Acid Enhances Beta-Lapachone-Induced Cell Death by Suppressing Autophagy in NQO1-Positive Cancer Cells (PubMed, 2025)
- Relevans: Et nyt studie viser, at antioxidanten klorogensyre (CGA) markant forstærker den celledræbende effekt af anti-kræft-stoffet beta-lapachone. Kombinationen virker ved at blokere kræftcellernes overlevelsesmekanisme, kendt som autofagi (cellulær selv-spisning), hvilket kan overvinde medicinresistens.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

24. Probiotika

Link 1: Interaction between the breast tumor microenvironment and gut microbiome (PubMed, 2025)
- Relevans: Ny forskning viser, at brystkræft er tæt forbundet med kroppens bakterier, både i selve brystvævet og især i tarmen. En ubalance i tarmfloraen kan påvirke kroppens østrogen-niveauer og immunforsvar, mens visse probiotiske bakterier som Akkermansia og Bifidobacterium ser ud til at have en beskyttende effekt.
Link 2: Implications of gut microbiota-mediated epigenetic modifications in intestinal diseases (PubMed, 2025)
- Relevans: Ubalance i tarmens bakterier kan drive tarmsygdomme som inflammatorisk tarmsygdom (IBD) og tarmkræft ved at forstyrre kroppens epigenetiske “tænd/sluk-kontakter” for gener. Fremtidig behandling kan derfor sigte mod at rette op på disse epigenetiske fejl via målrettede indgreb som probiotika, kostændringer eller transplantation af tarmbakterier.
Link 3: Gut microbiota in hepatocellular carcinoma immunotherapy: immune microenvironment remodeling and gut microbiota modification (PubMed, 2025)
- Relevans: Tarmbakteriers balance er afgørende for leverkræft (HCC) og effekten af immunterapi via den såkaldte “tarm-lever-akse”. En lovende fremtidig strategi er derfor at manipulere tarmfloraen med f.eks. kost eller probiotika for at forbedre behandlingsresultaterne.
Link 4: Upregulation of Lactobacillus spp. in gut microbiota as a novel mechanism for environmental eustress-induced anti-pancreatic cancer effects (PubMed, 2025)
- Relevans: Et nyt studie viser, at den kræfthæmmende effekt af et positivt, stimulerende miljø ved bugspytkirtelkræft er medieret af tarmfloraen. Specifikt øger miljøet mængden af probiotikummet Lactobacillus reuteri, som bremser tumorvækst ved at aktivere immunforsvarets dræberceller (NK-celler) i tumoren.
Link 5: Overcoming immunotherapy resistance in colorectal cancer through nano-selenium probiotic complexes and IL-32 modulation (PubMed, 2025)
- Relevans: Et nyt “nano-biomateriale”, der kombinerer nanoteknologi med probiotisk terapi, er blevet udviklet til at overvinde resistens mod immunterapi ved tarmkræft. Systemet virker ved at forstærke kroppens egne dræbercellers (CD8+ T-celler) evne til at angribe tumoren.
Link 6: Gut microbiome versus thyroid cancer: Association and clinical implications (Review) (PubMed, 2025)
- Relevans: Ny forskning viser en tovejs-forbindelse mellem tarmens bakterier og kræft i skjoldbruskkirtlen, hvor en ubalance i tarmfloraen kan drive kræften via inflammation og ændret stofskifte. At genoprette balancen med f.eks. probiotika er derfor en lovende fremtidig strategi til at forbedre eksisterende behandlinger.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

25. Quercetin

Link 1: The role of quercetin in modulating lipid metabolism and enhancing chemotherapy via the STAT3-CPT1B pathway in pancreatic cancer (PubMed, 2025)
- Relevans: Quercetin har en anti-kræft effekt ved at forstyrre kræftcellers fedtstofskifte via STAT3-signalvejen, og viser desuden en forstærket terapeutisk virkning, når det kombineres med kemoterapien gemcitabin.
Link 2: Structural related oxidovanadium(IV)-flavonoid complexes. Influence on their anticancer effects (PubMed, 2025)
- Relevans: Ved at binde metallet Vanadium til flavonoider som Quercetin har forskere forstærket deres anti-kræft effekt. Kombinationen omdanner de normalt beskyttende flavonoider til “pro-oxidanter”, der selektivt dræber lungekræftceller ved at skabe målrettet oxidativt stress, mens de i høj grad skåner normale celler.
Link 3: Quercetin liposomes conjugated with hyaluronidase: An efficient drug delivery system to block pancreatic cancer (PubMed, 2025)
- Relevans: Forskere har udviklet en ny ‘2-i-1’ strategi mod bugspytkirtelkræft, hvor et enzym først nedbryder tumorens beskyttende skjold. Dette tillader efterfølgende det aktive stof, Quercetin, at trænge dybt ind og dræbe de nu sårbare kræftceller.
Link 4: Unveiling the mechanisms of Tianjihuang in hepatocellular carcinoma: a network pharmacology and molecular docking study (PubMed, 2025)
- Relevans: Et bladekstrakt fra medicinplanten Tabebuia pallida, der indeholder aktive stoffer som quercetin og lapachol, viser i nye studier stærk anti-kræft effekt ved at tvinge kræftceller i programmeret celledød (apoptose).
Link 5: Assessment of Cytotoxic Effects of Quercetin Nanoemulgel on Different Skin Cancer cell lines (PubMed, 2025)
- Relevans: Disse resultater indikerer, at et “nanoemulgel” er en effektiv leveringsmetode, der forbedrer både opløseligheden og den terapeutiske effekt af stoffet quercetin.
Link 6: Synergistic Inhibition of Breast Carcinoma Cell Proliferation by Quercetin and Sulforaphane via Activation of the ERK/MAPK Pathway (PubMed, 2025)
- Relevans: En kombination af kosttilskuddene Quercetin og Sulforaphane har i et nyt laboratoriestudie vist en stærk synergistisk og celledræbende effekt mod brystkræftceller. Effekten opnås ved at skabe ødelæggende oxidativt stress og blokere den centrale ERK/MAPK-vækstsignalvej.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

26. Resveratrol

Link 1: Resveratrol induces ferroptosis in triple-negative breast cancer through NEDD4L-mediated GPX4 ubiquitination and degradation (PubMed, 2025)
- Relevans: Et nyt studie viser, at stoffet resveratrol kan dræbe de aggressive trippel-negative brystkræftceller (TNBC) ved at udløse en specifik type celledød kaldet ferroptose. Mekanismen er, at resveratrol fjerner et af kræftcellernes centrale forsvars-proteiner (GPX4), hvilket gør dem sårbare over for denne type angreb.
Link 2: Resveratrol Downregulated PRDX4 Expression to Inhibit the Progression of Renal Cell Carcinoma via Wnt/β-Catenin Pathway (PubMed, 2025)
- Relevans: Et nyt studie viser, at stoffet resveratrol hæmmer vækst og spredning af nyrekræft (RCC). Mekanismen er, at resveratrol nedsætter mængden af proteinet PRDX4, hvilket efterfølgende blokerer den centrale Wnt/β-catenin-vækstsignalvej i kræftcellerne.
Link 3: Resveratrol interrupts Wnt/β-catenin signalling in cervical cancer by activating ten-eleven translocation 5-methylcytosine dioxygenase 1 (PubMed, 2025)
- Relevans: Et nyt studie viser, at resveratrol bekæmper livmoderhalskræft ved at genaktivere det beskyttende, epigenetiske enzym TET1. Dette fører efterfølgende til en hæmning af den overaktive Wnt/β-catenin-vækstsignalvej i kræftcellerne.
Link 4: Enhancing prostate cancer cells’ sensitivity to flutamide by resveratrol: An in-vitro study (PubMed, 2025)
- Relevans: I laboratorieforsøg med prostatakræftceller øgede resveratrol følsomheden over for hormonbehandlingen flutamid. Dette gjorde det muligt at nedsætte dosis af lægemidlet og samtidig mindske dets bivirkninger.
Link 5: Resveratrol protects against letrozole-induced renal damage in a rat model of polycystic ovary syndrome: A biochemical, histological, and immunohistochemical study (PubMed, 2025)
- Relevans: I en PCOS-rotte model beskytter RSV effektivt mod nyreskade forårsaget af letrozol. Det er mere effektivt end metformin til at forbedre nyrefunktion, reducere apoptose og mindske vævsscorpe. RSV kan derfor have potentiale som supplerende behandling mod PCOS-relaterede nyreskader, men mere forskning er nødvendig.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

27. Selen

Link 1: Anticancer signal transduction pathways of selenium nanoparticles in mouse colorectal cancer model (PubMed, 2025)
- Relevans: Et nyt dyrestudie viser, at nanopartikler af selen (SeNPs) naturligt ophobes i tarmkræfttumorer. Her ændrer de kræftcellernes gen-udtryk, hvilket fører til øget anti-inflammatorisk aktivitet og markant hæmning af både tumorvækst og spredning (metastase).
Link 2: Targeting mineral metabolism in cancer: Insights into signaling pathways and therapeutic strategies (PubMed, 2025)
- Relevans: En ubalance i essentielle mineraler som kobber, jern, zink og selen spiller en afgørende rolle for kræftudvikling, da kræftceller har et forstyrret stofskifte for disse stoffer. Denne ubalance skaber en sårbarhed, der potentielt kan udnyttes til at udvikle nye, målrettede behandlinger og biomarkører for diagnose.
Link 3: Synthesis of N-heterocyclic carbene‑selenium complexes modulating apoptosis and autophagy in cancer cells: Probing the interactions with biomolecules and enzymes (PubMed, 2025)
- Relevans: Nye, laboratorie-fremstillede stoffer, der indeholder selen (Selen-NHC), viser stærk celledræbende effekt mod livmoderhalskræftceller. De virker ved at angribe kræftcellen fra flere vinkler samtidigt, bl.a. ved at udløse programmeret celledød (apoptose), forstyrre autofagi og stoppe celledeling.
Link 4: Anti-cancer potential of chitosan-starch selenium Nanocomposite: Targeting osteoblastoma and insights of molecular docking (PubMed, 2025)
- Relevans: En nyudviklet nanopartikel baseret på selen og chitosan viser i laboratorieforsøg en stærk og målrettet effekt mod knogletumorceller (osteoblastom). Partiklen dræber kræftcellerne ved at skabe ødelæggende oxidativt stress og kan binde sig til kræft-specifikke proteiner i knoglevævet.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

28. Sort Valnød (Juglone)

Link 1: Phytomediated Chitosan-Modified TiO₂ NPs for Enhanced Photocatalytic and Potential Application for Breast Cancer Therapy (PubMed, 2025)
- Relevans: Forskere har udviklet nye nanopartikler ved hjælp af ekstrakt fra valnøddeblade og chitosan, som effektivt hæmmer væksten af hormonfølsomme brystkræftceller. Partiklerne virker ved både at reducere de lokale østrogen-niveauer og ved at aktivere programmeret celledød (apoptose) i kræftcellerne.
Link 2: Antioxidant and anti-inflammatory function of walnut green husk aqueous extract (WNGH-AE) on human hepatocellular carcinoma cells (HepG2) treated with t-BHP (PubMed, 2025)
- Relevans: Et vandigt ekstrakt fra grønne valnøddeskaller har i et nyt laboratoriestudie vist en stærk antioxidant og anti-inflammatorisk effekt. Ekstraktet virker ved at fjerne skadelige frie radikaler og ved at hæmme den centrale inflammations-signalvej NF-κB. (Der er altså her tale om almindelig valnød).
Link 3: Green synthesis of copper oxide nanoparticles using walnut shell and their size dependent anticancer effects on breast and colorectal cancer cell lines (PubMed, 2024)
- Relevans: Nye kobberoxid-nanopartikler, fremstillet ved hjælp af valnøddeskal-pulver, viser i laboratorieforsøg en selektiv, celledræbende effekt på bryst- og tarmkræftceller. Partiklerne virker ved at aktivere de gener (p53 og Bax), der udløser programmeret celledød (apoptose).
Link 4: Comprehensive Characterization of Phytochemical Composition, Membrane Permeability, and Antiproliferative Activity of Juglans nigra Polyphenols (PubMed, 2024)
- Relevans: En ny analyse af sort valnød (Juglans nigra) bekræfter, at dets primære aktive stof, Juglone, har en stærk celledræbende effekt på kræftceller, som er på niveau med standard-lægemidler. Vigtigt er det, at laboratoriemodeller også forudsiger, at Juglone er i stand til at krydse blod-hjerne-barrieren.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

29. Sulforaphane

Link 1: Sulforaphane downregulates mitochondrial TIGAR via inhibiting mitochondrial transmembrane assembly and LONP1/CASP3 axis causing apoptosis (PubMed, 2025)
- Relevans: Et nyt studie afdækker, hvordan sulforaphane (SFN) bekæmper ikke-småcellet lungekræft ved at fjerne det skadelige protein TIGAR fra kræftcellernes “energifabrikker” (mitokondrierne). SFN bruger en dobbelt-mekanisme, der både blokerer for, at nyt TIGAR kan komme ind, og samtidig fremmer ødelæggelsen af det, der er der i forvejen, hvilket fører til celledød.
Link 2: Exploring the broad-spectrum activity of carbohydrate-based Iberin analogues: From anticancer effect to antioxidant properties (PubMed, 2025)
- Relevans: Forskere har skabt nye, potente stoffer mod især blærekræft ved at koble sukkermolekyler på naturstoffet iberin (som er beslægtet med sulforaphane). De nye forbindelser har en dobbelt effekt, da de både aktiverer kroppens eget antioxidant-forsvar (via Nrf2-signalvejen) og direkte hæmmer en central kræft-signalvej (STAT3).
Link 3: Sulforaphane’s Role in Osteosarcoma Treatment: A Systematic Review and Meta-Analysis of Preclinical Studies (PubMed, 2025)
- Relevans: En ny oversigtsartikel fremhæver lovende laboratorieforsøg, hvor sulforaphane (SFN) hæmmer vækst og fremmer celledød i knoglekræft (osteosarkom). På baggrund af dette efterlyser forskerne nu kliniske studier på mennesker for at bekræfte potentialet.
Link 4: Targeting p62 by sulforaphane promotes autolysosomal degradation of SLC7A11, inducing ferroptosis for osteosarcoma treatment (PubMed, 2025)
- Relevans: Et nyt studie viser, at sulforaphane (SFN) fra korsblomstrede grøntsager dræber knoglekræftceller (osteosarkom) ved at udløse en specifik type celledød kaldet ferroptose. Mekanismen er, at SFN får kræftcellen til at nedbryde et af sine egne centrale forsvars-proteiner (SLC7A1L1), hvilket gør den sårbar.
Link 5: Impact of Sulforaphane on Breast Cancer Progression and Radiation Therapy Outcomes: A Systematic Review (PubMed, 2025)
- Relevans: En ny systematisk oversigtsartikel, der samler 20 studier, bekræfter, at sulforaphane (SFN) er yderst effektivt mod brystkræft. Stoffet virker ved at hæmme kræftcellers vækst og spredning, fremme programmeret celledød og samtidig beskytte raske celler under behandling.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

30. Turkey Tail (Coriolus versicolor)

Link 1: Enhanced Anti-Cancer Potential: Investigating the Combined Effects with Coriolus versicolor Extract and Phosphatidylinositol 3-Kinase Inhibitor (LY294002) In Vitro (PubMed, 2025)
- Relevans: Et nyt studie viser, at den celledræbende effekt af svampeekstraktet Coriolus versicolor (Turkey Tail) forstærkes markant, når det kombineres med en specifik PI3K-hæmmer. Kombinationen virker ved at levere en mere effektiv blokade af den centrale PI3K-vækstsignalvej, hvilket stopper celledeling og fremmer programmeret celledød.
Link 2: In vitro treatment of triple-negative breast cancer cells with an extract from the Coriolus versicolor mushroom changes macrophage properties related to tumourigenesis (PubMed, 2024)
- Relevans: Et nyt studie viser, at svampeekstraktet Coriolus versicolor (CV) får brystkræftceller til at udsende nye signaler. Disse signaler omprogrammerer de omkringliggende immunceller (makrofager) fra at være “hjælpere” for tumoren til i stedet at blive “angribere”, der aktivt bekæmper kræften.
Link 3: Characterization of the three-phase partitioned laccase from Trametes versicolor strain with antiproliferative activity against breast cancer cells (PubMed, 2025)
- Relevans: Forskere har isoleret et specifikt enzym (laccase) fra svampen Turkey Tail (Trametes versicolor). I laboratorieforsøg viste dette rene enzym sig at have en selektiv, celledræbende effekt på brystkræftceller, hvilket peger på dets potentiale som et anti-kræft middel.
Link 4: A novel polysaccharide isolated from Coriolus versicolor polarizes M2 macrophages into an M1 phenotype and reversesits immunosuppressive effect on tumor microenvironment (PubMed, 2024)
- Relevans: Et nyt, aktivt stof (et polysakkarid kaldet CVPW-1), som er isoleret fra svampen Coriolus versicolor (Turkey Tail), har i dyreforsøg vist sig at hæmme tumorvækst. Stoffet virker ved at omprogrammere de “dårlige” immunceller (M2-makrofager) i en tumor til at blive “gode” M1-typer, der aktivt bekæmper kræften.

Tilbage til: Oversigtsskema for Kosttilskud

31. Vitamin C

Link 1:Vitamin C Inhibited Pulmonary Metastasis through Activating Nrf2/HO-1 Pathway (PubMed, 2024)
- Relevans: Studiet viste, at vitamin C kan hjælpe med at forhindre spredning af lungekræft i mus. Intravenøs vitamin C øger cellestress og dødelighed via DNA-skader, mens oral vitamin C aktiverer p53 og beskytter mod metastase. Begge metoder hæmmer kræftcellevækst og spredning uden at skade normale celler. Resultaterne åbner muligheder for at bruge vitamin C i behandling af lungekræft.
Link 2: Oral vitamin C supplementation to patients with myeloid cancer on azacitidine treatment: Normalization of plasma vitamin C induces epigenetic changes (PubMed, 2019)
- Relevans: I en lille undersøgelse fik patienter med blodkræft oral vitamin C (500 mg dagligt), hvilket genoprettede lave vitamin C-niveauer og øgede aktiv DNA-ændring (5hmC/5mC-ratio). Dette kan potentielt forbedre kræftbehandlingen, men større studier er nødvendige for at bekræfte effekten.
Link 3: Vitamin C and D do not increase the chemopreventive effect of aspirin on colon carcinogenesis in a mouse model (PubMed, 2025)
- Relevans: Studiet viste, at aspirin effektivt reducerede forstadier til colonkræft hos mus, især ved at mindske oxidative stress og DNA-skader. Vitaminer C og D blev givet oralt, men de forbedrede ikke effekten af aspirin. Vitamin D alene mindskede også kræftforstadier, mens vitamin C havde begrænset effekt. Samlet set gav vitaminerne ikke ekstra beskyttelse ud over aspirin.
Link 4: High-dose Ascorbate Exhibits Anti-proliferative and Anti-invasive Effects Dependent on PTEN/AKT/mTOR Pathway in Endometrial Cancer in vitro and in vivo (PubMed, 2925)
- Relevans: Højdosis C-vitamin (ascorbate), givet enten oralt eller via injektion, viste sig at hæmme vækst og spredning af livmodercancer hos mus ved at forstyrre cellecyklus, øge cellestress og DNA-skader samt fremme celledød. Kombineret med kemoterapi (paclitaxel) virkede det endnu bedre. Resultaterne tyder på, at højdosis C-vitamin kan være en lovende behandling, især sammen med paclitaxel, og bør undersøges nærmere i kliniske forsøg.
Link 5: Potentiation of Tumor Hallmarks by the Loss of GULO, a Vitamin C Biosynthesis Gene in Humans (PubMed, 2024)
- Relevans: Mennesker kan ikke selv lave vitamin C på grund af manglen på genet GULO, hvilket kan øge kræftrisiko. Mangel på vitamin C kan fremme tumorvækst, spredning og behandlingsresistens. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan tilstrækkeligt vitamin C kan forbedre kræftbehandling, og behovet for mere forskning i vitamin C som adjuvans.
Link 6: Association between dietary vitamin C intake/blood level and risk of digestive system cancer: a systematic review and meta-analysis of prospective studies (PubMed, 2024)
- Relevans: En stor gennemgang viste, at højere indtag af vitamin C kan reducere risikoen for visse mave-tarmkræftformer, især i hals, svælg, mave og colon. Vitamin C kan især beskytte mod hals-, svælg-, og mavekræft, mens blodniveauer af vitamin C kun var knyttet til lavere risiko for mavekræft. Mere forskning er nødvendig for at bekræfte disse resultater.
Link 7: The Role of Vitamins in Oral Potentially Malignant Disorders and Oral Cancer: A Systematic Review (PubMed, 2023)
- Relevans: Undersøgelsen viste, at visse vitaminer, især vitamin C, D, A og K, kan have gavnlige virkninger på orale forstadier og kræft. Resultaterne er blandede, men nogle studier tyder på, at vitamintilskud kan hjælpe med behandling. Mere ensartet forskning er nødvendig for at fastslå effektiviteten.

32. Vitamin D

Link 1: Vitamin D: What role in obesity-related cancer? (PubMed, 2025)
- Relevans: Selvom D-vitamin kan modvirke mange af de kræftfremmende effekter, der er forbundet med fedme (såsom inflammation og insulinresistens), begrænses dets beskyttende virkning. Dette skyldes, at overskydende fedtvæv binder og “fanger” D-vitaminet, hvilket nedsætter dets tilgængelighed i kroppen.
Link 2: The genetic landscape of CYP24A1 polymorphisms in cancer risk: evidence from a systematic review (PubMed, 2025)
- Relevans: Ifølge en ny, stor oversigtsartikel er genetiske variationer i det D-vitamin-omsættende gen CYP24A1 direkte forbundet med en persons risiko for at udvikle kræft. Afhængigt af den specifikke gen-variant kan en person have enten en forhøjet eller nedsat risiko for at udvikle bl.a. bryst-, prostata- og skjoldbruskkirtelkræft.
Link 3: Beneficial health effects of ultraviolet radiation: expert review and conference report (PubMed, 2025)
- Relevans: En ny ekspertgennemgang udfordrer de restriktive sol-anbefalinger og fremhæver, at sollys’ mange sundhedsfordele ud over D-vitamin-dannelse (f.eks. lavere blodtryk) er forbundet med en længere samlet levetid. Forskerne efterlyser en bedre balance mellem advarslerne mod hudkræft og solens dokumenterede, positive effekter i de officielle sundhedsråd.
Link 4: The effect of vitamin D supplementation on cancer incidence in the randomised controlled D-Health Trial: Implications for policy and practice (PubMed, 2025)
- Relevans: Et stort, nyt studie med over 21.000 deltagere bekræfter, at tilskud med D-vitamin ikke forhindrer, at man udvikler kræft. Da D-vitamin vides at nedsætte dødeligheden af kræft, konkluderer forskerne, at den gavnlige effekt i stedet må skyldes en forbedret overlevelse, efter diagnosen er stillet.
Link 5: Ferroptosis induction, androgen biosynthesis disruption and prostate cancer suppression by androgen and vitamin D combination (PubMed, 2015)
- Relevans: En lav, sikker dosis aktivt D-vitamin (calcitriol), der er virkningsløs alene, bliver en potent kræfthæmmer mod resistent prostatakræft (CRPC), når den kombineres med et normalt niveau af mandligt kønshormon. Kombinationen virker ved både at tvinge kræftcellen til at nedbryde sit eget brændstof (androgener) og ved at udløse en specifik type celledød kaldet ferroptose.
Link 6: Vitamin D and Immune Checkpoint Inhibitors in Lung Cancer: A Synergistic Approach to Enhancing Treatment Efficacy (PubMed, 2025)
- Relevans: D-vitamin viser et betydeligt potentiale til at forbedre effekten af immunterapi (ICI’er) mod lungekræft. Det virker ved at regulere immunforsvaret og dæmpe inflammation direkte i tumorens mikromiljø, hvilket kan overvinde resistens og forstærke behandlingen.
Link 7: Forskere fastslår sammenhæng mellem D-vitamin og kræft (Onkologisk Tidsskrift, 2024)
- Relevans: Et stort, dansk-ledet studie, baseret på data fra 1,5 millioner danskere, bekræfter en klar sammenhæng mellem lavt D-vitamin og øget kræftrisiko. Studiet viser som noget nyt, at D-vitamins positive effekt sandsynligvis skyldes dets evne til at påvirke tarmfloraen og dermed styrke kroppens immunrespons mod kræft.

Kilde

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 10.06.25 (bearbejdet)

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

Behandlinger

Bloker kræftens vækstveje

Kræftens energiveje

Kort resumé om kræftens energiveje

Hvad er en energivej

Hvorfor er energiveje vigtige

Centrale energiveje

Hvem er Jane McLelland

Forsynings- og signalveje

Gennemgang af de enkelte energiveje

1. Glykolyse (sukker-forbrænding)

2. Glutaminolyse (glutamin-forbrænding)

3. Angiogenese (dannelse af blodkar)

4. Fedtsyre-stofskifte

5. Autofagi (cellulær “selv-spisning”)

6. Hæmning af afgiftnings-enzymer (f.eks. ALDH)

Kostens rolle

Ketogen diæt og glykolyse:

Faste og kalorierestriktion

Jane McLellands ‘sult kræften’-principper

Fokus på glutamin

Konklusion

Advarsel

Strategier grupperet efter energi-/ forsyningsvej

1. Glykolyse-hæmmere (blokerer sukker-forbrænding)

2. Glutaminolyse-hæmmere (blokerer glutamin-forbrænding)

3. Anti-angiogenese (blokerer dannelse af blodkar)

4. Fedtsyre-stofskifte-hæmmere

5. Autofagi-hæmmere (blokerer cellens “selv-spisning”)

6. Hæmning af afgiftnings-enzymer

Afsluttende bemærkning

Links

Metaboliske strategierLinks

Links

Repurposed drugs

1. Benzimidazoler (Mebendazol/Fenbendazol)

2. Desloratadin

3. Dipyridamol

4. Disulfiram (Antabus)

5. Doxycyclin

6. Hjertemagnyl (Aspirin)

7. Hydroxychloroquin

8. Ivermectin

9. Lav-dosis Naltrexon (LDN)

10. Metformin

11. Propranolol

12. Statiner

Kosttilskud

1. AHCC (Active Hexose Correlated Compound)

2. Alfa-liponsyre (ALA)

3. Apigenin

4. Artemisinin / Artesunat

5. Astragalus

6. Berberin

7. Boswellia (Frankincense)

8. Cat’s Claw (Uncaria tomentosa)

9. Coenzym Q10

10. Curcumin

11. DIM / I3C (Indol-3-Carbinol)

12. EGCG (Grøn te)

13. Høj-dosis Vitamin C (IV)

14. Ingefær (Ginger)

15. IP6 & Inositol

16. Løvetandrod (Dandelion Root)

17. Maitake (Grifola frondosa)

18. Marietidsel (Silymarin/Silybin)

19. Melatonin

20. Modificeret Citrus Pectin (MCP)

21. N-acetyl-cystein (NAC)

22. Omega-3 (Fiskeolie)

23. Pau D’Arco

24. Probiotika

25. Quercetin

26. Resveratrol

27. Selen

28. Sort Valnød (Juglone)

29. Sulforaphane

30. Turkey Tail (Coriolus versicolor)

31. Vitamin C

32. Vitamin D

Metaboliske strategier
Links