LDN (Low dose Naltraxone) og kræft
Hvad er LDN
Naltrexone er et lægemiddel, der oprindeligt blev godkendt til behandling af afhængighed af alkohol og heroin. Her anvendes det typisk i dosis på 60 mg eller højere.
LDN (Low-Dose Naltrexone) er en interessant behandling, der de seneste år har vundet opmærksomhed inden for alternativ medicin. Selvom det primært bruges til behandling af kroniske smerter og visse autoimmune sygdomme, har der også været undersøgelser, der har kigget på dets potentielle rolle i kræftbehandling.
Hvad er lavdosis
Når man taler om lavdosis, er dette typisk mellem 2-10 mg. Oftest 4,5 mg dagligt.
Det benyttes nu i forbindelse med smertebehandling, men har i visse sammenhænge vist sig effektivt til forebyggelse eller behandling af kræft. Selvom det ikke er godkendt af lægemiddelmyndighederne til dette formål, undersøges LDN’s potentiale i kræftbehandling i en række kliniske forsøg og har foreløbig vist lovende resultater i nogle studier.
LDN’s virkning mod kræft
Selvom den præcise mekanisme bag LDN’s virkning ikke er fuldt ud forstået, mener man, at det virker ved at have en effekt på kræft på flere forskellige måder:
Immunmodulation
LDN kan påvirke immunsystemets aktivitet og styrke kroppens egen evne til at bekæmpe sygdom. LDN kan således styrke immunforsvaret og dermed hjælpe kroppen med at bekæmpe kræftceller.
Anti-inflammatorisk effekt
Kronisk inflammation er forbundet med kræftudvikling. LDN’s anti-inflammatoriske effekt kan bidrage til at reducere kræft risikoen.
Interagere med opioidreceptorer
Naltrexon er oprindeligt udviklet som en opioid-modtager, men i lave doser kan det have en anden virkningsmekanisme.
Hormonel regulering
LDN kan påvirke hormoner, der spiller en rolle i kræftudvikling, f.eks. væksthormoner.
Antioxidant effekt
LDN kan beskytte celler mod skader fra frie radikaler, der kan bidrage til kræft.
Bivirkninger ved LDN
LDN er generelt veltolereret i lave doser, men kan forårsage bivirkninger som:
- Kvalme og opkastning
- Hovedpine
- Svimmelhed
- Søvnproblemer
- Voldsomme drømme
- Hudkløe
I sjældne tilfælde kan LDN have mere alvorlige bivirkninger, f.eks. leverskade.
LDN er (som det også gælder for de øvrige repurposed drugs mod kræft) ikke godkendt af lægemiddelmyndighederne til kræftbehandling.
Bemærk
Det skal bemærkes, at dette ikke er en udtømmende liste over alle mulige bivirkninger. Du kan finde mere information om bivirkninger i indlægssedlen til dit lægemiddel.
Det er vigtigt at tale med din læge om de potentielle risici og bivirkninger, inden du begynder at tage LDN.
Vær endvidere opmærksom på, at visse lægemidler kan interagere, således at der kan opstå utilsigtede virkninger, når disse kombineres.
Hvis du er i tvivl, kan det tjekkes her:
Forskning
Forskning i LDN og kræft er stadig i et tidligt stadium, og der er behov for mere omfattende undersøgelser for at bekræfte de foreløbige resultater.
Foreløbige kliniske forsøg har vist, at LDN kan:
- Forlænge overlevelsen hos patienter med avanceret lungekræft.
- Reducere risikoen for tilbagefald hos patienter med brystkræft.
- Forbedre responsen på kemoterapi og strålebehandling hos kræftpatienter.
Det er dog vigtigt at bemærke, at disse studier har haft begrænsninger, f.eks. lille patientstørrelse og mangel på kontrolgrupper.
Der er også behov for mere forskning for at forstå de præcise mekanismer bag LDN’s potentielle effekt mod kræft.
Forskning i LDN og kræft er stadig i et tidligt stadium, og der er behov for mere omfattende undersøgelser.
Konklusion
Low-Dose Naltrexone (LDN) er et lægemiddel, der oprindeligt blev udviklet til behandling af afhængighed, men som nu undersøges for sit potentiale i kræftbehandling. Det menes at styrke immunsystemet, reducere inflammation, og interagere med hormoner, hvilket kan bidrage til at bekæmpe kræft. Selvom LDN viser lovende resultater, herunder forlænget overlevelse hos patienter med avanceret lungekræft og reduceret risiko for tilbagefald hos brystkræftpatienter, er forskningen stadig i tidlige faser, og der er behov for mere omfattende studier for at bekræfte disse effekter. Bivirkninger er generelt milde, men det er nødvendigt at diskutere dem med en læge, ikke mindst, da det er receptpligtig medicin. Yderligere forskning vil være afgørende for at forstå LDN’s rolle og sikkerhed i kræftbehandling.
Se også Repurposed Drugs
Se også Ingen medicin – Plan B
Se også Link-oversigt
Links
Interaktioner (søg på præparater) (Interaktionsdatabasen, Lægemiddelstyrelsen)
LDN – Lav Dosis Naltrexon (LDN Foreningen)
Tina Horsted (Hjemmeside)
Speciallæge i Anæstesi og Smertebehandling (Horsted Institute)
Kan LDN modvirke udviklingen af kræft? (Klinik Slotssøen)
Low-Dose Naltrexone as an Adjuvant in Combined Anticancer Therapy (Cancers, 2024)
- Indhold: En ny oversigtsartikel, der i detaljer forklarer den primære hypotese: At LDN midlertidigt blokerer kroppens “Opioid Growth Factor receptor (OGFr)”, hvilket får kroppen til at kompensere ved at producere flere endorfiner og enkefaliner. Disse virker immun-modulerende og kan hæmme kræftcellers vækst.
Low-Dose Naltrexone Targets the Opioid Growth Factor Receptor to Inhibit Cell Proliferation in Triple-Negative Breast Cancer (PubMed, 2011)
- Indhold: Denne artikel viser, hvordan LDN hæmmer triple-negativ brystkræft via OGFr-blokade og immunmodulation, hvilket direkte relaterer sig til din hypotese.
Low-Dose Naltrexone as an Adjuvant in Combined Anticancer Therapy (PubMed, 2025)
- Indhold: Low-dose naltrexon (LDN) blokkerer OGFr-receptoren, hvilket øger OGF-syntesen, der hæmmer kræftudvikling. Studier viser, at LDN kan hjælpe med at inaktivere kræftcellevækst, uden direkte at være cytotoksisk, og det kan bruges som supplement til kræftbehandling.
Low-dose naltrexone (LDN): A promising treatment in immune-related diseases and cancer therapy (PubMed, 2018)
- Indhold: Artiklen gennemgår, hvordan LDN i lave doser kan fungere som en immunmodulator ved autoimmune sygdomme og kræft. Forskningen viser, at LDN binder sig til opioidreceptorer på immunceller, hvilket potentielt kan lindre symptomer ved mentale lidelser og regulere kroppens immunrespons.
Siden oprettet:
d. 01.07.24, Senest revideret d.23.02.26
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
Forfatterinfo og professionelt grundlag
Samtlige artikler på dette site er udarbejdet og valideret af undertegnede, Hanne Kjær Uhlig. Jeg er uddannet sygeplejerske (1975, med klinisk erfaring frem til 2013) og cand.arch. (1983, med speciale i industriel design), samt underviser i en årrække på DTU (Danmarks Tekniske Universitet).
Efter tabet af min mor til kræft i 2000 og min egen kræftdiagnose i 2024, stiftede jeg dette non-profit informationssite Jeg har Kræft.
Målet er at bruge min analytiske og akademiske systematik til at bringe overblik, sikkerhed og videnskabelig dokumentation ind i feltet for integrativ, komplementær og alternativ kræftbehandling. Samtidig benyttes min sundhedsfaglige erfaring til at gøre artikler patientnære – og vedkommende.
Artiklens kendetegn:
- Klinisk og personlig ballast: Skabt ud fra en kombination af årtiers erfaring som sygeplejerske og egne oplevelser som patient og pårørende.
- Videnskabelig systematik: Indholdet bygger på systematisk research af medicinske databaser samt kliniske forsøg. Artiklerne er konsekvent underbygget med kildehenvisninger under Links.
- Uafhængigt non-profit projekt: Driften sikres via frivillige bidrag og medlemskaber gennem Støtteforeningen Jeg har Kræft. Sitet er fuldstændig uafhængigt af kommercielle producentinteresser og arbejder udelukkende for at fremme kræftramtes livskvalitet.
- Støtteforeningens bestyrelse består af:
- Formand: Hanne Kjær Uhlig , sygeplejerske og cand.arch.
- Kasserer: Jens Ottosen-Støtt, jurist
- Medlem: Thomas Kjær Uhlig, speciallæge, øjensygdomme
- Medlem: Martin Kjær Uhlig, cand.merc.aud.
Fællesskab: Bliv medlem af Facebookgruppen: Jeg har Kræft – Hvad kan jeg gøre?
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
