Tungmetaller og kræft

Resumé om tungmetaller

Hvad er tungmetaller:

Tungmetaller er grundstoffer som bly, kviksølv, cadmium og arsen, der forekommer naturligt, men som spredes i miljøet fra kilder som industri, landbrug, affaldsforbrænding og transport. De kan ikke nedbrydes og ophobes derfor i jord, vand og fødekæder, hvilket betyder, at de ender i den mad, vi spiser, og det vand, vi drikker.

Helbredsrisici:

Når tungmetaller ophobes i kroppen, kan de forårsage alvorlige skader på organer som nyrer, lever og nervesystemet. De kan føre til kronisk inflammation og celleskader (oxidativt stress). Visse tungmetaller, herunder arsen og cadmium, er klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker, da de kan skade cellers arvemateriale og fremme udviklingen af kræft.

Sådan begrænser du din eksponering:

Man kan aktivt mindske sin eksponering for tungmetaller. Spis varieret for at undgå ophobning fra specifikke fødevarer, begræns indtaget af store rovfisk (som tun), og vælg fuldkornsris, der har ligget i blød. Overvej at bruge en vandfilterkande og undgå rygning, da tobak er en væsentlig kilde til cadmium.

Hvad er tungmetaller

Tungmetaller symboliseret ved små prøver på bly, cadmium, arsen og kviksølv i 4 felter.

Tungmetaller er en gruppe af metalliske grundstoffer, der har en høj vægtfylde og kan være giftige for mennesker og dyr, selv i lave koncentrationer. Selvom de findes naturligt i jordskorpen, har menneskelig aktivitet som industri, minedrift, afbrænding af fossile brændstoffer og landbrug ført til en massiv spredning i vores miljø.

I modsætning til mange andre forurenende stoffer kan tungmetaller ikke nedbrydes biologisk. Når de først er frigivet til miljøet, forbliver de der og ophobes i økosystemerne.

De mest sundhedsskadelige tungmetaller inkluderer:

Bly (Pb)

Stammer ofte fra gammel maling, vandrør og industriel forurening.

Kviksølv (Hg)

Spredes via afbrænding af kul og ender i havene, hvor det ophobes i fisk.

Cadmium (Cd)

Findes i kunstgødning og tobaksplanter og optages derfra i afgrøder. Rygning er en primær kilde til eksponering.

Arsen (As)

Forekommer naturligt i grundvand i visse områder og kan ophobes i afgrøder som ris.

Disse stoffer finder vej ind i vores kroppe gennem de mest basale livsfornødenheder: den mad, vi spiser, det vand, vi drikker, og den luft, vi indånder.

Tungmetaller i kroppen

Tungmetaller symboliseret ved billede af en masse farveblyanter.

Mennesker bliver eksponeret for tungmetaller fra flere kilder i hverdagen, ofte uden at være bevidste om det:

Fødevarer

Dette er den primære kilde til eksponering. Tungmetaller i jord og vand optages af planter og dyr.

Fisk og skaldyr: Store rovfisk som tun, sværdfisk og haj kan indeholde høje niveauer af kviksølv. Skaldyr kan akkumulere cadmium.
Ris og kornprodukter: Ris kan optage betydelige mængder arsen fra jorden.
Grøntsager: Grøntsager dyrket i forurenet jord kan optage bly og cadmium.

Drikkevand

Gamle vandrør af bly kan afgive bly til drikkevandet. Forurening fra industri og landbrug kan også føre metaller ud i grundvandet.

Luftforurening og tobaksrøg

Industri, affaldsforbrænding og trafik udleder partikler med tungmetaller. Tobaksrøg er en af de mest betydelige kilder til cadmium-eksponering.

Tandfyldninger

Ældre sølv-amalgamfyldninger består af ca. 50% kviksølv og kan afgive små mængder kviksølvdamp, som optages i kroppen.

Byggematerialer

Ældre huse kan have blyholdig maling. Trykimprægneret træ kan indeholde arsen.

Forbrugsvarer

Visse former for kosmetik, legetøj og elektronik kan indeholde tungmetaller.

Bioakkumulering

Når tungmetaller er kommet ind i kroppen, udskilles de meget langsomt. I stedet binder de sig til proteiner og ophobes over tid i vitale organer som nyrer, lever, knogler og centralnervesystemet. Denne proces kaldes bioakkumulering.

Konsekvenser af tungmetaller

Tungmetaller symboliseret ved model af torso med metal vist i denne.

Den langsigtede ophobning af tungmetaller i kroppen er forbundet med en lang række alvorlige helbredsproblemer. De fungerer som en form for vedvarende stressfaktor for kroppens celler.

Inflammation og oxidativt stress

Tungmetaller kan forstyrre cellernes normale funktion og skabe en tilstand af oxidativt stress. Dette er en ubalance, der fører til celleskader og kronisk inflammation, som er en kendt drivkraft bag mange kroniske sygdomme.

Organskader:

Nervesystemet: Bly og kviksølv er særligt skadelige for hjernen og nervesystemet og kan føre til nedsat kognitiv funktion og neurologiske lidelser.
Nyrer og lever: Disse organer er kroppens primære udrensningssystemer og er derfor særligt udsatte for skader fra tungmetaller som cadmium, der ophobes i nyrerne.
Knogler: Bly kan lagres i knoglerne og frigives senere i livet, hvilket udgør en vedvarende intern eksponering.

Kræftrisiko

Der er en direkte og veldokumenteret sammenhæng mellem eksponering for visse tungmetaller og en øget risiko for kræft.

Arsen er af IARC (International Agency for Research on Cancer) klassificeret som et Gruppe 1-karcinogen (kræftfremkaldende for mennesker) og er forbundet med kræft i hud, lunger og blære.
Cadmium er ligeledes et Gruppe 1-karcinogen og er en stærk risikofaktor for lungekræft (især via rygning) og er også sat i forbindelse med nyre- og prostatakræft.
Bly og kviksølv er klassificeret som muligvis kræftfremkaldende (Gruppe 2B).

Tungmetaller menes at bidrage til kræftudvikling ved at skade cellernes DNA, hæmme kroppens reparationsmekanismer og fremme den kroniske inflammation, der kan give kræftceller bedre vækstbetingelser. [1]

Symptomer på tungmetalbelastning

Tungmetaller symboliseret ved mand der sidder og holder sig til hovedet.

Symptomerne på kronisk tungmetalforgiftning er ofte uspecifikke og kan forveksles med mange andre tilstande. Dette er en af grundene til, at tilstanden ofte er underdiagnosticeret.

Symptombilledet afhænger af, hvilke metaller der er tale om, og hvor i kroppen de har ophobet sig.

Generelle symptomer

Vedvarende og uforklarlig træthed
Hovedpine og migræne
Koncentrations- og hukommelsesbesvær (“hjernetåge”)
Muskel- og ledsmerter
Mave-tarmproblemer (oppustethed, forstoppelse, diarré)
Svimmelhed og tinnitus (øresusen)

Specifikke symptomer relateret til enkelte metaller

Kviksølv:

Har en særlig forkærlighed for nervesystemet og hjernen. Symptomer kan inkludere rysten (tremor), følelsesmæssig ustabilitet (irritabilitet, angst, depression), søvnproblemer og en metallisk smag i munden. Det kan også svække immunsystemet og føre til autoimmune reaktioner.

Bly:

Ophobes primært i knoglerne, men påvirker også nervesystemet og bloddannelsen. Hos børn kan det føre til nedsat IQ og indlæringsvanskeligheder.
Hos voksne kan det give forhøjet blodtryk, nyreskader, nedsat fertilitet og anæmi (blodmangel).

Cadmium:

Belaster især nyrerne og kan føre til nyresvigt over tid. Det kan også afkalke knoglerne og øge risikoen for knogleskørhed.

Arsen:

Kronisk eksponering er forbundet med en øget risiko for kræft i hud, lunger og blære. Det kan også give hudforandringer, nerveskader og mave-tarmproblemer.

Diagnose

Tungmetaller symboliseret ved undersøgelsesudstyr fra laboratorie

At diagnosticere en kronisk tungmetalbelastning kan være en udfordring, fordi standard blodprøver ofte ikke er tilstrækkelige. En almindelig blodprøve måler kun den mængde metal, der cirkulerer i blodet i det øjeblik, prøven tages. Den siger intet om den mængde, der er aflejret i kroppens væv og organer gennem årene.

For at få et mere retvisende billede anvendes mere specialiserede tests:

Provokationstest (urin):

Dette betragtes som den mest pålidelige metode. Man indtager et kelator-stof (f.eks. DMSA eller DMPS), som binder de tungmetaller, der er lagret i vævet, og trækker dem ud i blodbanen, hvorefter de udskilles med urinen. En urinprøve opsamles over de næste 6-24 timer og analyseres for sit indhold af tungmetaller. En markant stigning i udskillelsen efter provokation indikerer en ophobning i kroppens væv.

Håranalyse:

Hår kan fungere som et register over kroppens eksponering for visse metaller over længere tid. Testen kan give et fingerpeg om kronisk eksponering.
Resultaterne kan dog påvirkes af ydre forurening som hårfarve og visse shampooer.

Fuldblodsanalyse:

En analyse af hele blodet (både blodceller og plasma) kan i visse tilfælde give et bedre billede end en standard blodprøve, da metaller kan binde sig til blodcellerne.

Det er vigtigt at understrege, at disse tests ofte skal fortolkes af behandlere med specialiseret viden inden for emnet, da “normalværdier” kan være misvisende.

Behandling af tungmetalbelastning

Tungmetaller symboliseret ved grøntsager og urter og en arm med drop og en monitor i baggrunden.

Behandlingen har to primære formål: at stoppe den fortsatte eksponering og at fjerne de allerede ophobede metaller fra kroppen.

Konventionel behandling

Den primære medicinske behandling er keleringsterapi (også kaldet kelat-behandling) [3]. Behandlingen indebærer, at man enten intravenøst eller oralt indtager et syntetisk stof (en kelator), der har den egenskab, at det kan binde sig kemisk til tungmetaller i kroppen. Når metallet er bundet til kelatoren, dannes et stabilt, vandopløseligt kompleks, som kroppens nyrer kan udskille via urinen.

De mest anvendte kelatorer er:

DMSA (Dimercaptosuccinic acid):

Anvendes oralt og er især effektivt til at binde bly og kviksølv.

DMPS (Dimercapto-propane-sulfonate):

Anvendes både oralt og intravenøst og er meget effektivt til at binde kviksølv.

EDTA (Ethylenediaminetetraacetic acid):

Anvendes primært intravenøst og er særligt effektivt til at binde bly.

Risici og overvejelser ved kelering

Kelering er en intensiv behandling, der skal overvåges af en erfaren behandler. Kelatorer er ikke fuldstændig specifikke og kan også binde og udskille essentielle mineraler som zink, kobber og selen.

Det er derfor afgørende, at man under behandlingen supplerer med disse mineraler for at undgå mangeltilstande. Behandlingen belaster kroppens udrensningssystem: Leveren arbejder på højtryk med at behandle de frigjorte metaller, og nyrerne belastes af at skulle udskille den store mængde affaldsstoffer via urinen.

Komplementær behandling og støtteterapi

Ved siden af eller som et alternativ til medicinsk kelering findes en række naturlige tilgange, der kan støtte kroppens afgiftning og mindske symptomer. [6]

Kost

En kost rig på antioxidanter fra grøntsager og frugt hjælper med at beskytte kroppens celler mod de skader (oxidativt stress), som tungmetaller forårsager. Svovlholdige fødevarer som hvidløg, løg og korsblomstrede grøntsager (broccoli, kål) støtter leverens afgiftningsenzymer.

Kosttilskud

Chlorella:

En ferskvandsalge, der har vist sig at kunne binde tungmetaller i tarmen og forhindre dem i at blive genoptaget i kroppen. [2, 4, 7]

Koriander:

Urten menes at kunne frigøre metaller, især kviksølv, fra vævet og nervesystemet. Anvendes ofte i kombination med chlorella. [5]

Selen:

Et essentielt mineral, der kan binde sig til kviksølv og mindske dets giftighed.

Zink:

Konkurrerer med giftige metaller som cadmium og bly om optagelse i kroppen.

Glutathion:

Kroppens “mester-antioxidant”, som spiller en central rolle i afgiftning.
Tilskud med glutathion eller dets forstadier (f.eks. N-acetylcystein, NAC) kan støtte processen.

Infrarød sauna

Sved er en vigtig udskillelsesvej for toksiner. Infrarød varme trænger dybt ind i vævet og kan øge udskillelsen af tungmetaller via sved.

Hvad kan du ellers gøre

Tungmetaller symboliseret ved planche af hjerte med forskellige diagrammer omkring.

Med bevidste valg i hverdagen, kan du yderligere reducere din samlede eksponering markant.

Vær bevidst om dine madvaner

Variér din kost:

Spis alsidigt for at undgå at få for meget af et bestemt tungmetal fra en enkelt fødevarekilde.

Vælg de rigtige fisk:

Begræns indtaget af store rovfisk. Spis i stedet mindre fisk som sild, makrel og laks (ikke fra Østersøen), der er lavere i fødekæden.

Håndter ris korrekt:

Skyl ris grundigt og sæt dem i blød i flere timer (eller natten over) – kasser dette vand. Kog derefter i rigeligt vand, som efterfølgende hældes fra. Dette kan reducere indholdet af arsen betydeligt. Vælg gerne hvide ris eller basmatiris, som generelt indeholder mindre arsen end fuldkornsris.

Skyl grøntsager grundigt:

Skyl altid frugt og grønt for at fjerne eventuel jord og støv, der kan indeholde tungmetaller.

Rent drikkevand

Overvej et vandfilter:

En vandfilterkande eller et filter installeret på hanen kan reducere indholdet af blandt andet bly i drikkevandet.

Lad vandet løbe:

Hvis du bor i et ældre hus, så lad det kolde vand løbe i et par minutter om morgenen, før du bruger det til at drikke eller lave mad.

Minimer andre kilder

Undgå rygning:

Den absolut vigtigste handling for at reducere cadmium-eksponering er at undgå rygning og passiv rygning.

Vælg produkter med omhu:

Vær opmærksom på indholdet i legetøj, keramik og hobbyartikler, som kan indeholde bly.

Ved at integrere disse vaner kan du aktivt mindske den mængde tungmetaller, der ophobes i kroppen over et livsforløb.

Konklusion

Tungmetaller symboliseret ved spiraler i farver, der danner en cylinder der står på spidsen. I toppen er der et V.

Tungmetaller udgør en vedvarende og usynlig trussel mod vores helbred. Deres evne til at ophobe sig i kroppen over årtier betyder, at selv en lav daglig eksponering kan føre til en betydelig sundhedsbyrde senere i livet. Den dokumenterede forbindelse mellem flere tungmetaller og en øget kræftrisiko understreger alvoren af problemet.

Mens samfundet har et ansvar for at begrænse forureningen, er viden og bevidste personlige valg det mest effektive redskab, man selv har. Ved at justere vaner i køkkenet og i hverdagen kan man aktivt i et vist omfang tage kontrol og mindske sin livslange eksponering, hvilket er et afgørende skridt i retning af at beskytte sit helbred på lang sigt.

Livet med Kræft