Når en kræftsygdom rammer en kær, kaster det en skygge over hele familien. Og det er ikke altid, at den tilgængelige behandling formår at vende situationen. Således kan "den sidste tid" blive en realitet.

Den sidste tid af en kræftsygdom er ofte præget af svære følelser, usikkerhed og praktiske udfordringer for både patienten og de pårørende.

Følelsesmæssige udfordringer

Sorg og fortvivlelse

At se en elsket person lide og nærme sig livets slutning er en dybt smertefuld oplevelse. Sorg, fortvivlelse og afmagt er naturlige reaktioner.

Frygt og angst

Frygten for det ukendte, for døden og for fremtiden kan være overvældende. Både patienten og de pårørende kan opleve angst og uro.

Skyldfølelser

Tanker om, at man ikke har gjort nok eller kunne have gjort mere, kan plage de pårørende. Også selvom det udefra forekommer, at den pårørende har ydet alt tænkeligt.

Vrede og frustration

Vrede over sygdommen, systemet eller uretfærdigheden i situationen er en naturlig reaktion.

Ensomhed og isolation

Den svære situation kan føre til følelser af ensomhed og isolation, både for patienten og de pårørende, der i nogen tilfælde må konstatere, at venner og den øvrige familie trækker sig. Eller man oplever så stor mangel på overskud, at man selv trækker sig.

Praktiske udfordringer:

Pleje og omsorg

Den kræftsyge kan have brug for omfattende pleje og omsorg i den sidste tid. Det kan lægge et stort pres på de pårørende, både fysisk og følelsesmæssigt.

Beslutninger

Svære beslutninger om behandling, smertelindring og livets afslutning skal ofte træffes. De pårørende spiller en vigtig rolle i at støtte patienten i disse svære valg.

Praktiske gøremål

Der kan være mange praktiske gøremål i forbindelse med sygdommen, f.eks. at koordinere lægebesøg, medicinering og praktisk hjælp i hjemmet.

Økonomiske bekymringer

Sygdom og død kan medføre økonomiske bekymringer for de pårørende til den kræftramte.

Når lægerne ikke informerer

I den svære situation kan det føles ekstra tungt, hvis lægerne ikke informerer patienten og de pårørende åbent og ærligt om prognosen og de realistiske muligheder.

Manglende information kan skabe usikkerhed, angst og mistillid. De pårørende til den kræftsyge kan føle sig magtesløse og efterladt med et stort ansvar for at gætte patientens ønsker og behov. Især hvor denne ikke er tilbøjelig til at udtrykke det selv.

At fortælle den barske sandhed

Når lægerne ikke informerer, kan det i sjældne tilfælde blive overladt til de pårørende at overbringe den barske sandhed til den kræftsyge. Det er en utrolig svær og ulykkelig opgave, der kræver enormt mod, takt og empati. Samtidig bliver det, ved den uhensigtsmæssige håndtering fra sundhedsvæsenets side, en opgave hvis overvældende barskhed næppe nogensinde kan udviskes i erindringen.

Giv dig selv plads

Det er vigtigt at du som pårørende til en kræftpatient tillader dig selv at føle som du nu gør, og at tale om dine følelser med nogen, som du har tillid til.

Pas på dig selv. Sørg for at få nok søvn, spise sundt og motionere regelmæssigt. Måske kan du også have glæde af at tale med en terapeut eller en rådgiver.

Støttegrupper kan være en god måde at møde andre mennesker, der forstår, hvad du går igennem. Der findes støttegrupper for både kræftpatienter og deres pårørende. Men det kan forståeligt nok, være svært at finde overskud til at deltage. Find Støttegrupper

Fortsættes...