Pårørende til kræftpatient
At være pårørende til en kræftpatient er oftest en utrolig svær og udfordrende oplevelse. Situationen er yderligere afhængig af, om den kræftramte er en forældre, en ægtefælle/samlever, et barn eller barnebarn.
Men selvom ansvaret vil være af forskellig karakter, vil mange af følelserne være de samme. Dette til trods for, at fornuften kan slå fast, at intet kan sammenlignes med det værst tænkelige - at den yngre generation rammes.
Du kan som pårørende til den kræftsyge opleve en række følelser, f.eks. chok, sorg, vrede, angst og skyld. Det er vigtigt at huske, at der ikke er en rigtig eller forkert måde at reagere på.
Se også Børn og unge med kræft
Almindelige følelser hos pårørende til kræftramt
Sorg og fortvivlelse
Det er naturligt at føle sig ked af det og fortvivlet, når en man holder af, får en kræftdiagnose. Du kan føle dig sorgfuld over den fremtid, du havde forestillet dig, at I har sammen, nu synes uvis. Og du kan være bange for, hvad der vil ske med din kære. Vil I være i stand til at klare udfordringen? Kan I nogensinde igen få en hverdag?
Vrede og frustration
Du kan føle dig vred på kræften, på situationen og på dig selv. Du kan også føle dig frustreret over manglen på kontrol og over de svære beslutninger, der skal træffes.
Desuden kan du føle, at det er særdeles vanskeligt at yde den støtte, som du oplever at den kære har behov for. Hvor skal de fornødne kræfter komme fra? Og hvordan skal du gøre opmærksom på dine egne tanker og behov?
Angst, bekymring og apati
Du kan være bange for din kæres fremtid, for din egen fremtid og for, hvordan du skal klare dig igennem det hele. Du kan også bekymre dig om den kræftbehandling, din kære skal gennemgå, og om de bivirkninger, den kan have og hvilke konsekvenser det får for jeres forhold.
Skyldfølelse
Du kan føle dig skyldig over, at du ikke kan gøre mere for at hjælpe din kære, eller over, at du ikke har gjort nok for at forhindre at sygdommen overhovedet opstod. Du kan også føle dig skyldig over at have det godt, når din kære har det skidt.
Ensomhed og isolation
Du kan føle dig ensom og isoleret, når du går igennem en kræftsygdom med en kær. Du kan have lyst til at trække dig tilbage fra andre, og du kan have svært ved at tale om dine følelser med andre. Og det værste kan være oplevelsen af afstand til den kræftramte.
Håb og optimisme
Selv i de sværeste stunder er det vigtigt at holde fast i håbet. Du kan finde håb i din kæres styrke og i de historier om mennesker, der har overvundet kræft. Optimisme kan hjælpe dig med at holde humøret oppe og give dig styrke til at klare dig igennem de svære dage. Find evt. grupper, hvor kræftramte deler erfaringer og ikke mindst historier om hvordan de overvinder kræften.
Fortsættes...
Den sidste svære tid som pårørende til en kræftpatient
Når en kræftsygdom rammer en kær, kaster det en skygge over hele familien. Og det er ikke altid, at den tilgængelige behandling formår at vende situationen. Således kan "den sidste tid" blive en realitet.
Den sidste tid af en kræftsygdom er ofte præget af svære følelser, usikkerhed og praktiske udfordringer for både patienten og de pårørende.
Følelsesmæssige udfordringer
Sorg og fortvivlelse
At se en elsket person lide og nærme sig livets slutning er en dybt smertefuld oplevelse. Sorg, fortvivlelse og afmagt er naturlige reaktioner.
Frygt og angst
Frygten for det ukendte, for døden og for fremtiden kan være overvældende. Både patienten og de pårørende kan opleve angst og uro.
Skyldfølelser
Tanker om, at man ikke har gjort nok eller kunne have gjort mere, kan plage de pårørende. Også selvom det udefra forekommer, at den pårørende har ydet alt tænkeligt.
Vrede og frustration
Vrede over sygdommen, systemet eller uretfærdigheden i situationen er en naturlig reaktion.
Ensomhed og isolation
Den svære situation kan føre til følelser af ensomhed og isolation, både for patienten og de pårørende, der i nogen tilfælde må konstatere, at venner og den øvrige familie trækker sig. Eller man oplever så stor mangel på overskud, at man selv trækker sig.
Praktiske udfordringer:
Pleje og omsorg
Den kræftsyge kan have brug for omfattende pleje og omsorg i den sidste tid. Det kan lægge et stort pres på de pårørende, både fysisk og følelsesmæssigt.
Beslutninger
Svære beslutninger om behandling, smertelindring og livets afslutning skal ofte træffes. De pårørende spiller en vigtig rolle i at støtte patienten i disse svære valg.
Praktiske gøremål
Der kan være mange praktiske gøremål i forbindelse med sygdommen, f.eks. at koordinere lægebesøg, medicinering og praktisk hjælp i hjemmet.
Økonomiske bekymringer
Sygdom og død kan medføre økonomiske bekymringer for de pårørende til den kræftramte.
Når lægerne ikke informerer
I den svære situation kan det føles ekstra tungt, hvis lægerne ikke informerer patienten og de pårørende åbent og ærligt om prognosen og de realistiske muligheder.
Manglende information kan skabe usikkerhed, angst og mistillid. De pårørende til den kræftsyge kan føle sig magtesløse og efterladt med et stort ansvar for at gætte patientens ønsker og behov. Især hvor denne ikke er tilbøjelig til at udtrykke det selv.
At fortælle den barske sandhed
Når lægerne ikke informerer, kan det i sjældne tilfælde blive overladt til de pårørende at overbringe den barske sandhed til den kræftsyge. Det er en utrolig svær og ulykkelig opgave, der kræver enormt mod, takt og empati. Samtidig bliver det, ved den uhensigtsmæssige håndtering fra sundhedsvæsenets side, en opgave hvis overvældende barskhed næppe nogensinde kan udviskes i erindringen.
Giv dig selv plads
Det er vigtigt at du som pårørende til en kræftpatient tillader dig selv at føle som du nu gør, og at tale om dine følelser med nogen, som du har tillid til.
Pas på dig selv. Sørg for at få nok søvn, spise sundt og motionere regelmæssigt. Måske kan du også have glæde af at tale med en terapeut eller en rådgiver.
Støttegrupper kan være en god måde at møde andre mennesker, der forstår, hvad du går igennem. Der findes støttegrupper for både kræftpatienter og deres pårørende. Men det kan forståeligt nok, være svært at finde overskud til at deltage. Find Støttegrupper
Fortsættes...
Praktisk støtte til Pårørende til kræftpatient
Du kan tilbyde din støtte til pårørende på mange forskellige måder.
Du kan hjælpe dem med praktiske opgaver, f.eks. madlavning, rengøring og ærinder.
Du kan også være der for dem følelsesmæssigt og lytte til dem, når de har brug for det.
Der kan også være nogen der har brug for at du agerer chauffør i forbindelse med undersøgelser. Eller der kan være brug for en diskret økonomisk håndsrækning.
Det er vigtigt at respektere pårørendes ønsker og behov. Spørg dem, hvordan du bedst kan hjælpe dem.
Kommunikation
Det er vigtigt at du, som pårørende til en kræftramt kommunikere åbent og ærligt med dine kære. Tal om dine følelser og bekymringer, og lyt til deres.
Det er også vigtigt at kommunikere med andre i din familie og dit netværk. De kan tilbyde støtte og forståelse.
Husk
Du er ikke alene. Der er mange mennesker, der forstår, hvad du går igennem.
Det er vigtigt at passe på dig selv.
Der findes mange ressourcer, der kan hjælpe dig og din kære.
Se også Børn og unge med kræft
Se også Mindre børn som pårørende
Se også Ven/veninde til kræftramt
Links
Dine reaktioner som pårørende (Kræftens Bekæmpelse)
'Jeg skammede mig sådan over mine tanker' (Kræftens Bekæmpelse)
Særligt til pårørende (Rigshospitalet)
Vejledning og gode råd til pårørende (Aarhus Universitetshospital)
Ung kræft (cancer.dk)
Til Pårørende (Kræftens Bekæmpelse)
Tilbud for pårørende (Center for Kræft og Sundhed)
Patienter og pårørende (Kræftens Bekæmpelse)
Bog: Sorgterapi - Evidens og metoder i praksis (Af Mai-Britt Guldin)
Bog: Overlevelsesmanual for omsorgspårørende (Af Marie Lenstrup)
Kilde
Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 10.07.24 (bearbejdet)
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.