Luftforurening og kræft

---

Indhold:

• Hvad er luftforurening
• Oversigt over forurenende stoffer
  • Fine partikler (især PM2,5)
  • Kvælstofoxider (NOx)
  • Svovldioxid (SO2)
  • Ozon (O3)
  • Flygtige organiske forbindelser (VOC’er)
  • Polyaromatiske kulbrinter (PAH’er)
  • Asbest
  • Radon
• Vigtigste tal og statistikker
  • Hvor kommer forureningen fra
• Konklusion

---

---

Resumé om luftforurening

Hvad det er:

• Luftforurening er en blanding af skadelige partikler og gasser i luften, vi indånder. Den stammer fra både menneskeskabte kilder som trafik, industri og brændeovne, og fra naturlige kilder som vulkanudbrud, skovbrande og sandstorme. Disse stoffer kan trænge dybt ned i lungerne og desuden over i blodbanen.

Risikoen ved kræft:

• International Agency for Research on Cancer (IARC) under WHO har klassificeret luftforurening som helhed, og specifikt partikelforurening, som kræftfremkaldende for mennesker (Gruppe 1). [5]
  Langvarig udsættelse øger risikoen for især lungekræft, men er også forbundet med en øget risiko for blærekræft.

Hvad man selv kan gøre:

• Selvom man ikke kan undgå luftforurening helt, kan man nedsætte sin personlige eksponering. Som led i dette kan man holde sig orienteret om luftkvaliteten, undgå de mest forurenede områder, lufte ud korrekt og træffe bevidste valg i hjemmet for at sikre et bedre indeklima.

---

---

Hvad er luftforurening

Luftforurening er tilstedeværelsen af kemikalier eller partikler i atmosfæren, som udgør en alvorlig sundhedsrisiko. [1, 4]

Disse stoffer kommer fra en bred vifte af kilder og kan opdeles i to hovedkategorier:

Primær forurening

Stoffer, der udledes direkte fra en kilde, f.eks. sod fra en dieselmotor eller svovldioxid fra et kraftværk.

Sekundær forurening

Stoffer, der dannes i atmosfæren, når primære forurenende stoffer reagerer med hinanden eller med andre naturlige stoffer. Et eksempel er ozon, der dannes, når sollys reagerer med kvælstofoxider og flygtige organiske forbindelser.

Hvor findes forurening

Forureningen findes både udendørs og indendørs. Mens den udendørs forurening fra trafik og industri får mest opmærksomhed, kan koncentrationen af visse skadelige stoffer være markant højere indendørs, grundet dårlig ventilation og afgasning fra byggematerialer, møbler og kemikalier brugt i husholdningen. [6]

For kræftramte er det relevant at minimere denne konstante belastning af kroppen, da den kan bidrage til inflammation og oxidativt stress – processer, der kan påvirke kroppens generelle helbred og modstandskraft.

Realisme

Det er umuligt fuldstændigt at undgå at indånde forurenet luft, især hvis man bor i eller nær en by. Men ligesom med kemikalier i forbrugerprodukter, kan man gøre meget for at minimere sin daglige eksponering og skabe et renere miljø i sit eget hjem.

---

Oversigt over forurenende stoffer

Her er en gennemgang af de mest betydningsfulde forurenende stoffer i luften, og hvad du kan gøre for at mindske din eksponering.

Fine partikler (især PM2,5)

Hvad er det

Partikelforurening består af en blanding af bittesmå faste partikler og væskedråber, der svæver i luften. De mindste partikler, kaldet PM2,5 (partikler med en diameter under 2,5 mikrometer), er de farligste.

På grund af deres mikroskopiske størrelse kan de trænge dybt ned i lungernes fineste forgreninger (alveolerne) og derfra videre over i blodbanen, hvor de kan transporteres rundt i hele kroppen og forårsage inflammation og skade på celler og DNA. Partikelforurening er den del af luftforureningen, der er stærkest forbundet med udvikling af kræft.

Hvor findes det

Partikler dannes ved stort set alle former for forbrænding. De primære kilder er:

Trafik:

• Især fra dieselmotorer, men også fra slid på dæk, bremser og vejbelægning.

Brændeovne og pejse:

• Afbrænding af træ i private hjem er en af de største kilder til partikelforurening i Danmark, især i vinterhalvåret.

Industri og kraftværker:

• Energiproduktion og industrielle processer.

Landbrug:

• Ammoniak fra gødning kan bidrage til dannelsen af sekundære partikler i atmosfæren.

Stegning og levende lys:

• Indendørs er stegeos fra madlavning og røg fra stearinlys og røgelse markante kilder til fine partikler.

Hvad kan du gøre

Følg luftkvaliteten:

• Hold øje med det daglige luftkvalitetsindeks på Miljøstyrelsens hjemmeside. [2]
  På dage med høj forurening kan man overveje at reducere anstrengende udendørs aktivitet.

Undgå trafikerede veje:

• Planlæg gå- eller cykelture ad mindre veje og væk fra de store indfaldsveje, især i myldretiden. Selv en afstand på 50-100 meter kan gøre en forskel.

Korrekt fyring:

• Hvis du har en brændeovn, så sørg for, at det er en ny, svanemærket model. Fyr kun med tørt, rent træ og tænd op fra toppen for at sikre den reneste forbrænding. [3]
  Undgå at fyre på dage med dårlig luftkvalitet.

Ventilation under madlavning:

• Brug altid emhætten på højeste niveau, når du steger, og sørg for at den har aftræk til det fri, ikke bare et kulfilter. Luft ud med gennemtræk efter madlavning.

Minimer levende lys:

• Begræns brugen af stearinlys. Vælg lys af ren stearin eller bivoks, som forurener mindre end paraffinlys, og sørg for at slukke dem korrekt uden at de oser.

Overvej en luftrenser:

• I hjem med høj forurening (f.eks. nær en trafikeret vej eller med brændeovn) kan en luftrenser med et HEPA-filter effektivt fjerne en stor del af de fine partikler fra indeluften.

Kvælstofoxider (NOx)

Hvad er det

Kvælstofoxider, især kvælstofdioxid (NO2), er en gruppe gasser, der primært dannes ved forbrænding ved høje temperaturer. NO2 bidrager til dannelsen af syreregn og er en central komponent i dannelsen af sekundære partikler og ozon. Gassen kan irritere luftvejene og forværre lungesygdomme. Selvom den direkte kræftrisiko er mindre undersøgt end for partikler, er høje niveauer af NO2 en stærk indikator for tilstedeværelsen af anden trafikrelateret forurening, herunder kræftfremkaldende partikler.

Hvor findes det

Trafik:

• Den absolut største kilde i byområder er udstødning fra biler, lastbiler og busser, især dieselkøretøjer.

Industri og energiproduktion:

• Kraftværker og industrianlæg, der bruger fossile brændstoffer.

Indendørs:

• Gasdrevne apparater som gaskomfurer og visse typer vandvarmere kan være en kilde til NO2 i hjemmet.

Hvad kan du gøre

Undgå trafikerede områder:

• Rådene er de samme som for partikelforurening. Undgå at bo, arbejde eller motionere i umiddelbar nærhed af stærkt trafikerede veje.

Korrekt ventilation ved gas:

• Hvis du har gaskomfur, er det afgørende at bruge emhætten konsekvent og lufte grundigt ud under og efter madlavning.

Støt renere transport:

• Vælg offentlig transport, cykel eller gå, når det er muligt, for at bidrage til en generel reduktion af trafikforureningen.

Svovldioxid (SO2)

Hvad er det

En farveløs gas med en skarp, stikkende lugt. Den dannes primært ved forbrænding af svovlholdige fossile brændstoffer som kul og olie. SO2 kan reagere med andre stoffer i atmosfæren og danne små svovlpartikler, der er en del af PM2,5-forureningen. Gassen er stærkt irriterende for luftvejene. I Danmark er SO2-forureningen faldet drastisk over de seneste årtier på grund af renere brændstoffer og røgrensning på kraftværker.

Hvor findes det

Skibsfart:

• Store skibe, der bruger svovlholdig fuel-olie, er i dag en af de mest markante kilder.

Industri:

• Især kraftværker, raffinaderier og smelteværker, selvom udledningen er stærkt reguleret i Europa.

Vulkaner:

• Naturlige kilder kan også bidrage betydeligt til SO2 i atmosfæren.

Hvad kan du gøre

For de fleste mennesker i Danmark er den direkte eksponering for høje koncentrationer af SO2 begrænset. Reduktion af dette stof ligger primært på et politisk og internationalt niveau gennem regulering af industri og skibsfart.

Ozon (O3)

Hvad er det

Ozon er en gas, der findes naturligt højt i atmosfæren (ozonlaget), hvor den beskytter os mod UV-stråling. Men nede ved jordoverfladen er ozon en skadelig forurenende luftart. Det er en såkaldt sekundær forurening, der ikke udledes direkte, men dannes på varme solskinsdage, når sollys reagerer med andre forurenende stoffer som NOx og VOC’er. Ozon er stærkt oxiderende og kan skade lungevæv og slimhinder.

Hvor findes det

Solrige, varme dage:

• Ozon-niveauerne er typisk højest om eftermiddagen på varme sommerdage med megen solskin, især i områder med meget trafik.

Landdistrikter:

• Vinden kan transportere ozon og de stoffer, den dannes fra, over lange afstande, så niveauerne kan være lige så høje (eller højere) i landområder som i byerne.

Hvad kan du gøre

Hold øje med varsler:

• Følg med i luftkvalitetsvarsler på sommerdage.

Tilpas udendørs aktivitet:

• På dage med høje ozon-niveauer, undgå anstrengende fysisk aktivitet udendørs midt på dagen, hvor niveauerne er højest. Læg motionen tidligt om morgenen eller sent om aftenen.

Flygtige organiske forbindelser (VOC’er)

Hvad er det

VOC’er (Volatile Organic Compounds) er en stor gruppe af kulstofbaserede kemikalier, der let fordamper ved stuetemperatur. Nogle VOC’er, som benzen og formaldehyd, er kendte kræftfremkaldende stoffer. De bidrager også til dannelsen af ozon.

Hvor findes det

VOC-kilder er talrige, både inde og ude.

Udendørs:

• Den primære kilde er ufuldstændig forbrænding fra bilers udstødning samt fordampning fra benzin og industrielle processer.

Indendørs:

• Dette er ofte den største kilde til personlig eksponering.
  • Byggematerialer og møbler: Maling, lak, lim, tæpper, MDF-plader og møbler kan afgasse stoffer som formaldehyd i årevis.
  • Husholdningsprodukter: Rengøringsmidler, luftfriskere, spraydåser (deodorant, hårspray), printere og hobbyartikler frigiver VOC’er under brug.
  • Brændeovne og tobaksrøg: Røg er en kraftig kilde til en cocktail af VOC’er, herunder benzen.

Hvad kan du gøre

Vælg produkter med omtanke:

• Gå efter svanemærkede og indeklimamærkede produkter, når du køber maling, byggematerialer og møbler. Disse mærker stiller strenge krav til afgasning af skadelige kemikalier. [6]

Luft grundigt ud:

• Luft ud med gennemtræk 2-3 gange dagligt i 5-10 minutter. Sørg for ekstra udluftning, når du gør rent, maler eller bruger andre kemiske produkter. [6]

Opbevar kemikalier korrekt:

• Opbevar rester af maling, lak og opløsningsmidler i en tætsluttet beholder, og helst uden for beboelsesområder (f.eks. i et skur eller en garage).

Undgå luftfriskere:

• Brug ikke duftsprays, duftlys eller plug-in luftfriskere. De maskerer lugt ved at tilføje flere kemikalier til luften. Gør i stedet rent og luft ud.

Køb brugt:

• Lad andre “lufte ud” for dig. Brugte møbler har allerede afgasset en stor del af deres oprindelige kemikalier. Luft dem godt igennem, før du tager dem ind.

Polyaromatiske kulbrinter (PAH’er)

Hvad er det

PAH’er (Polycyclic Aromatic Hydrocarbons) er en gruppe af flere hundrede forskellige organiske stoffer, der dannes ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale som træ, kul, olie og tobak. Flere PAH’er, som f.eks. benz[a]pyren, er stærkt kræftfremkaldende. De findes ofte bundet til overfladen af sodpartikler.

Hvor findes det

Eksponering sker både gennem indånding og gennem kosten.

Luft:

• De primære kilder er røg fra brændeovne, udstødning fra især ældre dieselbiler, og tobaksrøg.

Mad:

• PAH’er dannes, når mad grilles, røges eller brankes ved høj varme. De kan findes på overfladen af hårdt grillet kød og fisk.

Jord og støv:

• Forurening fra luften kan sætte sig i jorden og hvirvles op som støv.

Hvad kan du gøre

Undgå røg:

• De samme råd som for partikler gælder også her. Minimer eksponering for røg fra brændeovne, bål og tobak.

Grill med omtanke:

• Undgå at fedt drypper ned på kullene og skaber opflammende røg, som lægger sig på kødet. Undgå at branke maden. Mariner gerne kødet, da det kan mindske dannelsen af PAH’er.

Grundig rengøring:

• Da PAH’er binder sig til støv, er hyppig rengøring og udluftning med til at reducere den samlede eksponering i hjemmet.

Asbest

Hvad er det

Asbest er en fællesbetegnelse for en gruppe naturligt forekommende mineraler, der er opbygget af meget små, tynde fibre. På grund af mineralets varmeisolerende og brandhæmmende egenskaber blev det tidligere brugt i stor stil i byggematerialer.

Faren ved asbest opstår, når materialer, der indeholder det, beskadiges eller nedslides. Herved frigives de mikroskopiske og lette fibre til luften, hvor de kan svæve i timevis.

Hvis disse fibre indåndes, kan de trænge dybt ned i lungevævet og aflejre sig permanent. Kroppen kan ikke nedbryde dem, og over årtier kan den konstante irritation og inflammation føre til alvorlige lungesygdomme, herunder asbestose (lungefibrose), lungekræft og lungehindekræft (malignt mesoteliom), som er en kræftform næsten udelukkende forårsaget af asbest. [7, 11]

Hvor findes det

Asbest blev forbudt i Danmark i 1980’erne, men findes stadig i mange bygninger opført før da. Det kan være en skjult risiko, som først bliver tydelig ved renovering eller nedrivning. Typiske steder, man kan finde asbest, er [8]:

Tagplader:

• Især de velkendte bølgeeternitplader og skifereternit. [11]

Rørisolering:

• Ofte som et hvidt, gipslignende materiale omkring varmerør i kældre.

Loft- og vægplader:

• Både i lofter og som beklædning på vægge, især i kældre og garager.

Gulvbelægning:

• I ældre vinylfliser og i den klæbemasse (sort lim), der blev brugt til at fastgøre dem.

Ventilationskanaler og kedler:

• Som isoleringsmateriale.

Puds og fugemasse:

• Kan være tilsat asbest for at øge styrken.

Faren er størst, når materialerne med tiden er blevet sprøde, hvilket betyder, at de let kan smuldre og frigive fibre ved berøring. Intakte og ubeskadigede materialer udgør en minimal risiko.

Hvad kan du gøre

Håndtering af asbest er underlagt streng lovgivning og er ikke en opgave for private. Den vigtigste regel er at lade potentielt asbestholdige materialer være i fred. [8]

Undgå at forstyrre materialet:

• Lad være med at save, bore, slibe, brække eller på anden måde bearbejde materialer, du har mistanke om, indeholder asbest. Højtryksrensning af gamle eternittage er også en alvorlig kilde til spredning.

Få en professionel vurdering:

• Hvis du planlægger renovering og har mistanke om asbest, skal du kontakte professionelle fagfolk, der er uddannet til at udtage prøver og analysere dem korrekt.

Brug certificerede firmaer til fjernelse:

• Hvis asbest skal fjernes, skal dette altid udføres af et professionelt og certificeret asbestsaneringsfirma. De har det korrekte sikkerhedsudstyr og ved, hvordan man indkapsler området og deponerer affaldet sikkert.
  Arbejdstilsynet har detaljerede regler på området.

Radon

Hvad er det

Radon er en naturligt forekommende, radioaktiv gasart, som er helt uden farve og lugt. Gassen dannes i undergrunden ved den naturlige nedbrydning af grundstoffet uran, som findes i varierende mængder i al jord og klipper, herunder i de materialer som beton og mursten, der bruges til at bygge huse af.

Når radongassen siver op fra jorden, kan den trænge ind i vores boliger gennem revner og sprækker i fundamentet. Problemet opstår, når gassen ophobes i indeklimaet i koncentrationer, der er sundhedsskadelige.

Ved indånding nedbrydes radon til andre radioaktive stoffer, de såkaldte “radondøtre”, som kan sætte sig fast på lungevævet. Her afgiver de stråling, der kan beskadige cellernes DNA og over tid føre til udvikling af lungekræft.

Sundhedsstyrelsen anslår, at radon i boliger er en medvirkende årsag til omkring 300 nye tilfælde af lungekræft i Danmark hvert år, hvilket gør det til den hyppigste årsag til lungekræft blandt ikke-rygere. [10]

Hvor findes det

Radon kan findes i alle typer bygninger, men koncentrationen afhænger af flere faktorer:

Geografi:

• Mængden af uran i undergrunden varierer geografisk. Nogle områder i Danmark, f.eks. Bornholm og dele af Jylland og Fyn, har generelt højere forekomster af radon.
  Du kan se et kort over radonniveauerne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Bygningens konstruktion og stand:

• Utætheder i fundament, kældergulv og omkring rørgennemføringer er de primære indtrængningsveje. Ældre huse bygget før 1998 har ingen krav til radonsikring og er derfor ofte mere udsatte.

Etage:

• Koncentrationen er typisk højest i kælderen og i stueetagen, da det er tættest på jorden.

Ventilation:

• Dårlig udluftning og meget tætte huse kan føre til, at radongassen ikke fortyndes og dermed ophobes til høje niveauer.

Hvad kan du gøre

Da radon ikke kan ses, lugtes eller smages, er den eneste måde at kende niveauet i dit hjem på at få det målt [9].

Få målt radonniveauet:

• Du kan købe test-udstyr (dosimetre) fra flere firmaer online. Målingen er simpel og foregår ved, at du placerer små målere i udvalgte rum i 2-3 måneder i fyringssæsonen (fra oktober til april), hvor niveauet er højest.

Sammenlign med grænseværdier:

• Bygningsreglementet anbefaler, at radonniveauet i indeklimaet ikke overstiger 100 Bq/m³ (becquerel pr. kubikmeter). Hvis din måling viser værdier over denne grænse, bør du tage skridt til at nedbringe niveauet.

Forbedret ventilation:

• Hyppig og grundig udluftning med gennemtræk flere gange dagligt kan være nok til at løse mindre problemer med radon.
  Installation af friskluftsventiler i vinduesrammer eller vægge kan også hjælpe.

Tæt revner og sprækker:

• En bygningssagkyndig kan hjælpe med at identificere og tætne utætheder i fundamentet og kældergulvet.

Installer et radonsug:

• Ved høje niveauer er den mest effektive løsning ofte et radonsug. Dette er et system, der installeres under husets gulv og aktivt suger den radonholdige jordluft væk og leder den ud over taget, så den ikke kan trænge ind i huset.

Vigtigste tal og statistikker

Dødsfald og sygdom

For tidlige dødsfald:

• Det mest anvendte tal er, at omkring 4.000 danskere dør for tidligt hvert år på grund af luftforurening. [1]
  De nyeste beregninger fra DCE (for 2018-2020) anslår tallet til 4.420 for tidlige dødsfald om året.

Hovedårsag til dødsfald:

• Den største synder er de fine partikler (PM2,5), som trænger dybt ned i lungerne og over i blodbanen.

Kræft:

• Luftforurening er en kendt årsag til lungekræft. [5]
  Kræftens Bekæmpelse peger på, at der også er mistanke om en øget risiko for blærekræft.
  Nyere forskning undersøger også sammenhænge med andre kræftformer som leukæmi og lymfom.
  Det er dog svært at sætte et præcist tal på, hvor mange kræfttilfælde der udelukkende skyldes luftforurening, da kræft ofte er et resultat af mange faktorer.

Andre sygdomme:

• Udover kræft forårsager luftforurening en lang række andre sygdomme, herunder hjertekarsygdomme (blodpropper), stroke (hjerneblødning) og lungesygdomme som KOL og astma.

Hvor kommer forureningen fra

Udenlandsk forurening:

• En meget stor del af den forurening, vi udsættes for i Danmark, kommer fra udlandet. Omkring to tredjedele af de for tidlige dødsfald skyldes forurening, der blæser ind over grænserne fra resten af Europa.

Danske kilder:

• For den del af forureningen, der stammer fra Danmark, er de største syndere:
  • Brændefyring: Står for den største andel af partikelforureningen fra danske kilder.
  • Trafik: Især dieselbiler bidrager markant til både partikler og kvælstofoxider (NOx), særligt i de store byer.
  • Landbrug: Udleder ammoniak, som kan omdannes til partikler i luften.

Forurening i Danmark

Generelt er luftkvaliteten i Danmark blevet markant bedre over de sidste årtier. Udledningen af stoffer som svovldioxid, bly og kvælstofoxider er faldet betydeligt.

Grænseværdier:

• Danmark overholder EU’s grænseværdier for de fleste forurenende stoffer.

WHO’s anbefalinger:

• Selvom vi overholder lovkravene, overskrider luftkvaliteten i de fleste større danske byer stadig de strengere sundhedsanbefalinger fra WHO. [4]
  WHO har i 2021 halveret den anbefalede grænseværdi for fine partikler (PM2,5), fordi forskning viser, at selv lave niveauer af forurening er skadelige.

Geografisk forskel:

• Forureningen er højest i de store byer og langs de store motorveje på grund af tæt trafik. Du kan selv følge den aktuelle luftkvalitet på Miljøstyrelsens luftkvalitetsindeks. [2]

Kort sagt

Selvom luften er blevet renere, er luftforurening stadig en af de største miljømæssige årsager til sygdom og for tidlig død i Danmark.

Konklusion

Luftforurening er en kompleks blanding af mange forskellige skadelige stoffer. Det kan føles som en usynlig og uundgåelig fjende. Det er dog vigtigt at huske, at selvom den overordnede luftkvalitet i høj grad bestemmes af politiske beslutninger og teknologisk udvikling, har man som enkeltperson stadig mulighed for at reducere sin samlede eksponering.

Ved at være bevidst om de primære kilder i og uden for hjemmet – trafik, brænderøg, madlavning og afgasning fra materialer – kan man træffe aktive valg. At lufte ud, gøre grundigt rent, vælge renere transportruter og investere i indeklimavenlige produkter er konkrete skridt, der tilsammen kan nedsætte kroppens samlede belastning fra forurening.

(til menu)

Links

[1] Luftforurening (Sundhedsstyrelsen, 2023)

• Resumé: En borgerrettet oversigt fra Sundhedsstyrelsen, der forklarer, hvad luftforurening er, hvilke sundhedsskader den kan medføre, og hvordan den reguleres i Danmark.

[2] Danmarks Miljøportal (Miljøstyrelsen, Danmarks miljøportal)

• Resumé: Et interaktivt kort over Danmark, hvor man kan se det aktuelle luftkvalitetsindeks. Siden giver et visuelt overblik over forureningsniveauerne i ens lokalområde.

[3] Vejledning til god fyringsteknik (Brændefyringsportalen, Miljøstyrelsen, 2023)

• Resumé: En praktisk vejledning fra Miljøstyrelsens portal om brændefyring. Siden giver konkrete, illustrerede anvisninger til, hvordan man tænder op og fyrer korrekt for at forurene mindst muligt.

[4] Air pollution (World Health Organization – WHO, 2025)

• Resumé: WHO’s faktablad, der giver et globalt perspektiv på luftforurening. Det lister de væsentligste forurenende stoffer og beskriver deres indvirkning på sundheden på verdensplan.

[5] IARC: Outdoor air pollution a leading environmental cause of cancer deaths (International Agency for Research on Cancer, 2013)

• Resumé: Den historiske pressemeddelelse fra WHO’s kræftforskningsagentur (IARC), der for første gang officielt klassificerer udendørs luftforurening som en direkte årsag til kræft hos mennesker.

[6] Indeklima (Sundhedsstyrelsen, 2023)

• Resumé: Sundhedsstyrelsens temaside om indeklima. Siden gennemgår de typiske kilder til forurening i hjemmet og giver konkrete råd til, hvordan man skaber et sundere indeklima.

[7] Asbest (Kræftens Bekæmpelse, 2022)

• Resumé: En gennemgang af sammenhængen mellem asbest og kræft. Siden beskriver, hvad asbest er, hvilke sygdomme det forårsager, og hvem der er i risikogruppen.

[8] Asbest findes flere steder, end du tror (Arbejdstilsynet)

• Resumé: Arbejdstilsynets officielle side rettet mod private boligejere. Den giver konkrete eksempler på, hvor asbest kan gemme sig i huse fra før 1990 og vejleder om, hvordan man skal forholde sig ved renovering.

[9] Radon i boliger (Sundhedsstyrelsen)

• Resumé: Du kan selv måle radonniveauet i boligen, og du kan bidrage til at nedbringe det ved hjælp af simple metoder.

[10] Radon og kræft (Kræftens Bekæmpelse, 2019)

• Resumé: En side, der specifikt fokuserer på sammenhængen mellem indånding af radon og den øgede risiko for lungekræft. Den sætter risikoen i perspektiv, bl.a. i kombination med rygning.

[11] Skal eternittagene i Danmark fortsat frigive asbestfibre til miljøet? (Ugeskrift for Læger, 2019)

• Resumé: Et debatindlæg af danske læger og forskere, der peger på gamle eternittage som en overset årsag til det stigende antal tilfælde af lungehindekræft i Danmark.

Siden oprettet:

d. 18.08.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.