EMF og ioniserende stråling og kræft

Resumé om EMF og ioniserende stråling

Hvad det er:

Stråling opdeles i to hovedtyper baseret på energiniveau.
- Ikke-ioniserende stråling (EMF) fra f.eks. mobiltelefoner og Wi-Fi har lav energi og kan ikke direkte skade DNA.
- Ioniserende stråling fra f.eks. radon og røntgen har høj energi og kan slå elektroner løs fra atomer, hvilket kan forårsage skader på cellers arvemateriale.

Risikoen ved kræft:

For ioniserende stråling er der en veldokumenteret sammenhæng mellem eksponering og øget risiko for kræft. For ikke-ioniserende stråling (EMF) er der videnskabelig debat, men det videnskabelige spørgsmål er, hvorvidt langvarig eksponering potentielt kan påvirke celler og bidrage til en samlet belastning, især for personer i et kræftforløb.

Hvad man selv kan gøre:

Selvom fuldstændig undgåelse er umulig i en moderne verden, kan man markant nedsætte sin samlede eksponering ved at træffe bevidste valg i hverdagen.
Det handler om at skabe afstand til kilder, begrænse brugstid og vælge kablede løsninger, hvor det er muligt.

Hvad er EMF og ioniserende stråling

EMF og ioniserende stråling symboliseret ved billede fra storby med elmaster og kommunikstionsbølger.

Stråling er energi, der bevæger sig i bølger eller partikler. Den findes overalt omkring os, men det er afgørende at forstå forskellen på de to hovedkategorier, da deres effekt på kroppen er vidt forskellig.

Disse strålingstyper kan virke på forskellige måder:

Ikke-ioniserende stråling (EMF): Har ikke nok energi til at ændre atomers struktur.
Den primære anerkendte biologiske effekt er opvarmning af væv ved høje intensiteter, men der forskes i andre mulige påvirkninger af cellers processer.
Ioniserende stråling: Har tilstrækkelig høj energi til at slå elektroner ud af atomer (ionisering).
Denne proces kan skade eller ødelægge cellers DNA direkte. Hvis skaden ikke repareres korrekt, kan det føre til mutationer og på sigt kræft.

For kræftramte bør unødig eksponering for især ioniserende stråling minimeres. Mange er samtidig utrygge ved den konstante EMF-påvirkning, der kan udgøre en yderligere belastning.

De langsigtede konsekvenser af den samlede stråling i vores digitaliserede samfund er fortsat et uafklaret spørgsmål.

Realisme

EMF og ioniserende stråling symboliseret ved en gul cirkel med tre sorte felter - advarsel om strålingsfare.

Det er desværre en utopi fuldstændig at undgå stråling i den verden vi har udviklet. Vi er konstant udsat for naturlig baggrundsstråling, og moderne teknologi er bygget op omkring elektromagnetiske felter.

Men man kan stadig gøre meget for at minimere sin unødige eksposition.

Oversigt over strålingstyperne

EMF og ioniserende stråling symboliseret ved nogle blå og røde celler der påvirkes af stråling. Sort baggrund.

Her er en gennemgang af de to strålingstyper, hvor der for hver er angivet, hvad du kan gøre for at mindske din eksponering.

Ikke-ioniserende stråling (EMF)

EMF og ioniserende stråling symboliseret ved et tredelt billede med en mobil, en radig og en pc.

Hvad er det

Elektromagnetiske felter (EMF) er lavenergi-delen af det elektromagnetiske spektrum. Disse stråler omgiver os konstant og genereres af både naturlige kilder og menneskeskabt teknologi. De opdeles ofte i højfrekvente felter (radiobølger/mikrobølger) og lavfrekvente felter (fra strømførende ledninger og elektriske apparater).

Hvor findes det

EMF og ioniserende stråling symboliseret ved højspændingsmaster, elnet i vægge.

Kilderne er en integreret del af vores moderne liv. For at forstå eksponeringen er det vigtigt at skelne mellem felternes frekvens og deres styrke, som aftager drastisk med afstanden til kilden (1).

De primære kilder er:

Højfrekvente felter (Radiofrekvent stråling – RF):

Denne type stråling bruges til trådløs kommunikation.

Trådløst kommunikationsudstyr: Dette er den mest betydelige kilde til RF-eksponering for de fleste mennesker.
- Mobiltelefoner sender kraftigst, når de etablerer forbindelse, og når signalet er dårligt. Wi-Fi-routere (typisk ved 2.4 GHz og 5 GHz)
- Trådløse DECT-telefoner, Bluetooth-enheder, babyalarmer og digitale målere (smart meters) sender også RF-signaler, men effekten er generelt lavere end fra en mobiltelefon, der holdes op til hovedet (2).
Mobilmaster udsender konstant stråling, men på grund af afstanden er den individuelle eksponering fra en mast typisk mange gange lavere end den, man får fra sin egen telefon (3).

Hvad med mobilmaster på taget

For beboere i ejendomme med en mobilmast på taget kan det virke risikofyldt, at afstanden kun er få meter. Her er det dog vigtigt at forstå, hvordan en mobilmast udsender sit signal.
Antennerne er designet til at sende energien vandret udad og let nedad for at dække det omkringliggende område mest effektivt.
Man kan sammenligne det med en bruser eller en havesprinkler, der sender vandet ud til siderne, men meget lidt lige ned under sig selv. Det betyder, at der direkte under og over en mast er et område med markant lavere eksponering – en slags “signal-skygge”. Den primære energi rettes mod horisonten, og derfor vil den højeste eksponering typisk findes i de øverste etager af nabobygninger i en vis afstand, ikke i bygningen direkte under masten.

Lavfrekvente felter (Ekstremt lavfrekvente felter – ELF):

Disse felter opstår omkring strømførende ledninger og elektriske apparater.

El-systemet: Højspændingsledninger kan skabe målbare magnetfelter på hundrede meters afstand. I hjemmet genereres de stærkeste magnetfelter tæt på apparater med en motor eller transformator. Dette inkluderer køleskabe, vaskemaskiner, hårtørrere, blendere og især strømforsyninger og opladere til elektronik (4). Selve el-ledningerne i væggene skaber også svage felter i rummet.

Hvad kan du gøre

EMF og ioniserende stråling symboliseret ved mand der benytter headset til mobilsamtale.

At reducere sin eksponering for EMF handler primært om at implementere to fysiske principper: forøg afstanden og reducér eksponeringstiden. Strålingens intensitet falder med kvadratet på afstanden (kendt som omvendt-kvadrat-loven), hvilket betyder, at en fordobling af afstanden reducerer eksponeringen til en fjerdedel (1).

Brug af mobiltelefon

Skab fysisk afstand: Brug altid headset med ledning eller telefonens højttalerfunktion. Dette er den mest effektive måde at reducere eksponeringen til hovedet på (5). Selv få centimeters afstand gør en markant forskel.
Prioritér tekst og data: At skrive beskeder eller bruge data indebærer typisk, at telefonen holdes længere fra kroppen, end når man taler.
Undgå kropskontakt: Opbevar telefonen i en taske i stedet for en lomme eller bh. Kroppens væv absorberer RF-energi, når kilden er i direkte kontakt (2).
Vælg godt signal: Telefonen skruer automatisk op for sendestyrken, når signalet er svagt (f.eks. i biler, tog, elevatorer og kældre). Vent med at foretage opkald, til signalstyrken er god (3).

I hjemmet

Brug kablede forbindelser: Erstat trådløse forbindelser med kabler, hvor det er praktisk muligt. Et Ethernet-kabel til din computer giver en hurtigere, mere stabil og strålingsfri forbindelse. Deaktiver Wi-Fi funktionen på din router, når du bruger kabel.
Sluk for det trådløse om natten: Deaktiver Wi-Fi på din router og sæt mobiltelefoner på flytilstand i soveværelset. Dette eliminerer eksponeringen i de 7-9 timer, hvor kroppen restituerer (6).
Placering af udstyr: Placer din Wi-Fi-router centralt i hjemmet, men ikke i umiddelbar nærhed af de steder, hvor I opholder jer i længst tid, som f.eks. ved sofaen, en skrivebordsplads eller sengen (1).
Vælg apparater med omhu: Undgå at sove tæt på større elektriske apparater eller en tændt clockradio med transformator. Hold afstand til bagsiden af køleskabet og forsiden af mikrobølgeovnen, når de er i brug.

Hvis du er utryg ved en nærliggende mobilmast

Selvom teknologien bag mobilmaster er designet til at minimere stråling direkte under dem, er det helt legitimt at ønske vished for sin egen situation.

Ansvarsfordelingen for telemaster ser sådan ud:

Digitaliseringsstyrelsen: Er den centrale myndighed, der giver teleselskaberne tilladelse til at bruge frekvenserne og som fører tilsyn med, at strålingsgrænserne overholdes.
Kommunen: Giver den fysiske byggetilladelse til at opføre selve masten på en bestemt grund i henhold til lokalplaner.
Sundhedsstyrelsen: Er den faglige autoritet, man kontakter vedrørende sundhedsmæssige spørgsmål og vejledning om stråling.

Hvis du er utryg, kan du gøre følgende:

Kommunen (din by- eller kommune): Kontakt Plan- og Miljøafdelingen eller Bygnings- og Miljøsagsafdelingen i din kommune. De håndterer tilladelser, opførelse og eventuelle klager vedr. mobiltårne og byggetilladelser.
Søg information hos myndighederne: Sundhedsstyrelsen er den faglige autoritet vedrørende sundhedsmæssige spørgsmål og vejledning om stråling [17].
Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med, at masterne overholder de fastsatte grænseværdier, og kommunen giver den fysiske byggetilladelse.
Få foretaget en professionel måling: Der findes private firmaer, som specialiserer sig i at måle elektromagnetisk stråling. En sådan måling kan give præcise data for den faktiske eksponering i din bolig og afklare, om niveauerne ligger inden for de gældende anbefalinger. Dette skal man typisk selv finansiere.