Pesticider og kræft

---

---

Resumé om pesticider

Hvad det er:

• Pesticider er en samlet betegnelse for kemiske stoffer, der bruges i landbruget til at beskytte afgrøder mod ukrudt, insekter og svampesygdomme. Mange af disse stoffer er udviklet til at være biologisk aktive og kan dermed udgøre en risiko for mennesker.

Risikoen ved kræft:

• Langvarig udsættelse for pesticider er forbundet med en øget risiko for at udvikle kræft. Flere pesticider er af internationale sundhedsagenturer klassificeret som potentielt kræftfremkaldende, og andre er kendt for at have hormonforstyrrende effekter.

Hvad man selv kan gøre:

• Den mest effektive måde at nedsætte sin eksponering på er gennem bevidste kostvalg. Ved at prioritere økologiske fødevarer, især når det gælder de mest sprøjtede afgrøder, samt ved at vaske og skrælle ikke økologisk frugt og grønt, kan man markant reducere sit indtag af pesticidrester.

---

---

Hvad er pesticider

Pesticider, også kaldet sprøjtemidler, er en fællesbetegnelse for kemiske stoffer, der anvendes i landbrug og gartnerier, for at beskytte afgrøder. Formålet er at bekæmpe eller kontrollere de organismer, der kan skade afgrøderne og dermed true høstudbyttet. Gruppen af pesticider dækker over:

1. Herbicider: Midler mod ukrudt.
2. Insekticider: Midler mod insekter.
3. Fungicider: Midler mod svampe og mug.

Mange af disse stoffer er skabt til at påvirke biologiske processer i de organismer, de skal bekæmpe. Denne biologiske aktivitet er også grunden til, at de kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker, især ved langvarig eksponering.

For kræftramte kan den ekstra kemiske belastning være en kilde til bekymring, da flere pesticider er mistænkt for at være kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende. [1, 5]

Realisme

I en verden med et globaliseret og industrialiseret landbrug er det urealistisk at tro, at man fuldstændig kan undgå pesticider. Rester kan findes i små mængder i mange fødevarer, i grundvandet og i miljøet generelt. [2, 6]

Målet er derfor ikke en umulig nul-eksponering, men en bevidst og strategisk indsats for at minimere den samlede belastning fra de mest problematiske kilder.

Hvordan bliver man udsat for pesticider

For de fleste mennesker sker den primære udsættelse for pesticider gennem kosten, men drikkevand og miljøet i hjemmet spiller også en rolle.

Kosten – den primære kilde

Den mest direkte vej til eksponering er gennem de fødevarer, man spiser. Pesticidrester findes især i og på ikke økologisk dyrket frugt, grøntsager og kornprodukter.

Det er vigtigt at kende forskel på to typer af pesticider:

Kontakt-pesticider:

• Disse virker på overfladen af planten. En del af disse rester kan fjernes ved grundig vask, skrubning eller skrælning.

Systemiske pesticider:

• Disse optages direkte i planten og transporteres rundt i hele dens system – fra rod til stængel, blade og frugt.
  Systemiske pesticider er en integreret del af selve afgrøden og kan ikke vaskes eller skrælles af. En stor del af de moderne pesticider er systemiske. [13]

Rester af pesticider vil derfor også findes i forarbejdede fødevarer, der er lavet af konventionelle (ikke økologiske) råvarer, såsom mel, brød, havregryn, juice og vin. [1, 2]

Drikkevand

Når landbrugsjord sprøjtes, vil en del af kemikalierne med tiden sive ned gennem jordlagene. Dette kan føre til forurening af grundvandet, som er vores primære kilde til drikkevand.

Selvom vandværker i Danmark overvåger og renser vandet, bliver der jævnligt fundet rester af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i drikkevandsboringer landet over. [5, 6]

Haven og hjemmet

Brugen af pesticider i private haver bidrager også til den samlede eksponering, ligesom kemikalierne kan føres med vinden fra nærliggende sprøjtede marker. [13]

Støvpartikler i hjemmet kan binde pesticidrester, hvilket især udgør en risiko for små børn, der opholder sig meget på gulvet.

Pesticider og kræft – hvad vi ved

Sammenhængen mellem pesticider og kræft er kompleks og genstand for løbende forskning [9]. Flere store sundhedsorganisationer har dog vurderet risikoen ved specifikke stoffer.

Kræftklassificering

FN’s internationale kræftforskningsagentur (IARC) vurderer kemikaliers (herunder pesticiders) potentiale for at være kræftfremkaldende. For eksempel er verdens mest udbredte herbicid, glyphosat, klassificeret som “sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker” (Gruppe 2A). [7]

Andre pesticider er klassificeret i samme kategori eller som “muligvis kræftfremkaldende” (Gruppe 2B).

Hormonforstyrrende effekter

En række pesticider er kendt for at have hormonforstyrrende egenskaber. De kan efterligne eller blokere for kroppens egne hormoner, såsom østrogen og testosteron.

Dette er især relevant for personer med hormonfølsomme kræftformer, hvor man ønsker at undgå unødig hormonel påvirkning. [10, 11]

Cocktail-effekten

En central problemstilling er den såkaldte “cocktail-effekt”. Man bliver sjældent udsat for kun ét pesticid ad gangen, men for en blanding af mange forskellige kemikalier fra forskellige kilder.

Den samlede sundhedseffekt af denne blanding er stadig dårligt belyst, men formodes at kunne være større end effekten af de enkelte stoffer hver for sig. [12]

Hvad kan du gøre

Selvom man ikke har kontrol over alt, kan man med en række bevidste valg i hverdagen markant nedsætte sin personlige eksponering for pesticider.

I køkkenet

Da kosten er den største kilde, er det her, den mest effektfulde indsats kan gøres.

Prioritér økologi – med omtanke:

• Økologisk landbrug tillader ikke brug af syntetiske pesticider, og økologiske varer er derfor det sikreste valg [8]. Da det kan være en økonomisk udfordring at købe alt økologisk, kan man med fordel prioritere.
• Den amerikanske organisation Environmental Working Group (EWG) udgiver årligt listerne “Dirty Dozen” (de 12 mest sprøjtede) [3] og “Clean Fifteen” (de 15 mindst sprøjtede). [4]
  • Prioritér økologi for de afgrøder, der findes på “Dirty Dozen”-listen.
    Det er typisk frugt og grønt med tynd, spiselig skræl som jordbær, spinat, grønkål, nektariner, æbler og vindruer.
  • Spar penge ved at købe de konventionelle udgaver af afgrøder fra “Clean Fifteen”-listen. Det er ofte produkter med en tyk skræl, man fjerner, som avocado, ananas, løg, majs og aubergine.

Vask, skrub og skræl:

• Vask altid konventionelt dyrket (ikke økologisk) frugt og grønt grundigt under rindende vand. Brug en grøntsagsbørste til faste afgrøder som kartofler, gulerødder og agurker. Dette fjerner en del af eventuelle kontakt-pesticider.
• At skrælle frugt som æbler og pærer fjerner også overfladerester, men man mister samtidig de fibre og vitaminer, der sidder i skrællen.
  Husk, at dette ikke fjerner de systemiske pesticider inde i selve planten.

Spis varieret:

• Ved at spise mange forskellige slags fødevarer undgår du at blive udsat for de samme pesticidrester dag efter dag.

Drikkevand

Hvis du er bekymret for pesticidrester i dit postevand, kan du undersøge vandkvaliteten hos dit lokale vandværk.

Et vandfilter baseret på aktivt kul, enten i en kande eller installeret ved hanen, kan være en effektiv løsning til at reducere mange typer af pesticidrester.

I haven

Undgå brugen af kemiske sprøjtemidler i din egen have. Der findes mange effektive, giftfri metoder til at bekæmpe ukrudt og skadedyr.

Konklusion

Udsættelse for pesticider fra ikke økologisk landbrug udgør et reelt problem, især for personer i et kræftforløb. Selvom fuld undgåelse er urealistisk, er det muligt at tage betydelig kontrol over sin egen eksponering.

Ved at træffe informerede valg i supermarkedet, prioritere økologi hvor det tæller mest, og sørge for grundig rengøring af konventionelle råvarer, kan man effektivt mindske kroppens samlede kemiske belastning og dermed reducere den potentielle risiko, som pesticider udgør.

(til menu)

Links

[1] Pesticidrester i fødevarer (Fødevarestyrelsen)

• Indhold: Pesticider bruges til at bekæmpe ukrudt, skadedyr og svampe samt at påvirke plantens vækst, og de kaldes sprøjtemidler eller plantebeskyttelsesmidler (pesticid = aktivt stof, sprøjtemidlet = færdigt produkt). Restniveauer i frugt, grøntsager og korn afhænger af dosis, tidspunkt og nedbrydning; EU-fastsatte grænseværdier regulerer restindholdet og økologisk produktion tillader få sprøjtemidler.

[2] Pesticidrester i fødevarer 2023 (Fødevarestyrelsen, 2024)

• Indhold: På baggrund af resultaterne fra den danske pesticidkontrol 2023 konkluderer Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet, at restindholdene af pesticider i fødevarer på det danske marked generelt overholder gældende regler.

[3] The Dirty Dozen™ (Environmental Working Group, 2025)

• Indhold: En årlig liste udgivet af den amerikanske organisation EWG, der fremhæver de 12 konventionelt dyrkede frugter og grøntsager, som indeholder de højeste koncentrationer og den største variation af pesticidrester. Listen er tænkt som en forbrugervejledning til, hvornår det er mest fordelagtigt at vælge økologiske alternativer.

[4] The Clean Fifteen™ (Environmental Working Group, 2025)

• Indhold: En årlig liste, der supplerer “Dirty Dozen”, og som identificerer de 15 konventionelt dyrkede afgrøder, der har de laveste mængder af pesticidrester. Listen kan bruges som en guide til, hvor man med mindre bekymring kan vælge ikke-økologiske varer.

[5] Pesticider (Miljøstyrelsen)

• Indhold: Miljøstyrelsens overordnede informationsside om pesticider. Siden forklarer, hvad pesticider er, hvordan de reguleres og godkendes i Danmark og EU, samt hvilken rolle styrelsen spiller i at vurdere deres effekt på sundhed og miljø, herunder grundvand.

[6] Nye rester af sprøjtemidler fundet i grundvandet (Miljøstyrelsen, 2023)

• Indhold:En nyhed eller rapport, der beskriver resultaterne fra overvågningen af det danske grundvand. Den informerer om fund af nye typer pesticidrester og deres nedbrydningsprodukter, som ikke tidligere har været en del af det faste overvågningsprogram.

[7] IARC Monograph on Glyphosate (WHO/IARC, 2018)

• Indhold: En videnskabelig evaluering fra FN’s Internationale Kræftforskningsagentur (IARC), der vurderer kræftrisikoen ved glyphosat, verdens mest anvendte herbicid. Konklusionen fra monografien er, at glyphosat klassificeres som “sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker” (Gruppe 2A).

[8] Økologisk mad og risiko for kræft (Ugeskrift for Læger, 2018)

• Indhold: Et stort fransk studie (2018) antyder en lavere risiko for brystkræft og lymfom ved et højt indtag af økologisk mad. Kræftens Bekæmpelse påpeger dog, at resultatet skal tolkes med forsigtighed på grund af usikkerhed relateret til andre livsstilsfaktorer.

[9] Pesticider i drikkevand og risiko for maligne blodsygdomme (Syddansk Universitet, 2023)

• Indhold: Et forskningsprojekt, der undersøger, om der findes geografiske klynger af blodkræftsygdommene akut leukæmi og myelomatose, og om der kan være en sammenhæng med langvarig udsættelse for lave niveauer af pesticider i drikkevandet.

[10] Hormonforstyrrende effekter af anvendte pesticider fra forskellige pesticidgrupper (Miljøministeriet, 2013)

• Indhold: Selvom visse pesticider viste hormonforstyrrende potentiale i cellestudier og evne til at blive overført til fostre, kunne et opfølgende dyreforsøg ikke bekræfte de forventede effekter. Studiet fandt dog svage tegn på hormonel påvirkning hos hunner, hvilket kræver yderligere forskning.

[11] Flere kemikalier kan vurderes for hormonforstyrrende effekter (DTU, Fødevareinstituttet, 2020)

• Indhold: Forskere fra DTU og Rigshospitalet påpeger, at EU’s grundige vejledning til at vurdere hormonforstyrrende effekter i pesticider også bør bruges på andre kemikalier, f.eks. i kosmetik. Ved at bruge konserveringsmidlet butylparaben som eksempel viser de, at metoden kan skabe en mere ensartet og sikker vurdering af alle stoffer, uanset deres anvendelse.

[12] Hormonforstyrrende effekter af kombinationer af pesticider (Miljøstyrelsen, 2004)

• Indhold: Et forskningsprojekt om “cocktail-effekten” af hormonforstyrrende pesticider konkluderer, at når stoffer virker via samme mekanisme (f.eks. er anti-androgene), er deres samlede effekt additiv. Det betyder, at deres virkning lægges sammen (1+1=2) uden at forstærke hinanden. Studiet bekræfter dette i både celle- og dyreforsøg.

[13] Bekæmpelsesmidler anvendelse og spredning i miljøet (Temarapport fra Miljø- og Energiministeriet, 1999)

• Indhold: Pesticider anvendes i Danmark primært i landbruget til at bekæmpe ukrudt, svampe og insekter; nogle virker på overfladen, mens andre er systemiske og transporteres rundt i hele planten. De kan dog også skade nyttige dyr og planter, blandt andet når de spredes utilsigtet med vinden til nærliggende områder. Rapporten giver et overblik over brugen, spredningen i miljøet og metoder til at mindske miljøbelastningen.

Siden oprettet:

d. 22.08.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.