Kemosensivitetstest og molekylær profilering ved kræft

Indhold:

• Hvad er en kemosensitivitetstest (rul til)
• Hvad er molekylær profilering (rul til)
• Begrænsninger og usikkerhed ved begge (rul til)
• Videnskabelig dokumentation (rul til)
• Statistikker (rul til)

---

Resumé om kemosensitivitetstest og molekylær profilering

Hvad består det af:

• Omfatter funktionelle tests, der afprøver kemoterapi og naturstoffer på patientens levende kræftceller [1, 2], samt molekylære profileringsanalyser, der kortlægger tumorens genetiske drivkraft [3].

Anvendelse:

• Fungerer som beslutningsstøtte til at skræddersy en personlig behandlingsstrategi – enten ved at teste den direkte drabseffekt på cellerne (i laboratorie) eller ved at matche gen-profilen med specifik medicin og kliniske forsøg [1, 3].

Egnethed:

• Særligt relevant for patienter, hvor standardbehandling er udtømt. De funktionelle tests kræver levende kræftceller, som afhængigt af metoden udvindes fra blod eller frisk tumorvæv, mens de molekylære analyser typisk baseres på tumorvæv (enten nyligt udtaget eller arkiveret) alternativt på cirkulerende tumor-DNA fra en blodprøve [1, 3, 6].

Dokumentation:

• Begge typer analyser udbydes privat og kræver egenbetaling, da metoderne som primært styringsredskab for behandlingsvalg ikke er en del af standardtilbuddet i det offentlige sundhedsvæsen.

---

Hvad er en kemosensitivitetstest

En kemo-sensitivitets-test er en avanceret laboratorieanalyse, der har til formål at undersøge, hvordan en persons specifikke kræftceller reagerer på forskellige typer af behandling. Konceptet bygger på en forestilling om personlig medicin, hvor man undgår en standardiseret “one-size-fits-all”-tilgang.

Testene udføres af internationale laboratorier, der har specialiseret sig i at analysere, hvilke specifikke lægemidler eller naturstoffer (koncentrerede, biologisk aktive ekstrakter fra planter, svampe og urter samt højdosis vitaminer), der mest effektivt hæmmer eller dræber patientens egne kræftceller i et kontrolleret laboratoriemiljø. Ved at se på den direkte biologiske reaktion på celleniveau forsøger man at kortlægge tumorens unikke sårbarheder [1].

Hvad anvendes den til

Kemosensitivitetstests anvendes som et direkte beslutningsstøtteværktøj. Ved at teste forskellige lægemidler og planteekstrakter direkte på patientens egne kræftceller, forsøger man at identificere de stoffer, der udviser størst effekt på patientens kræftceller i laboratoriet.

Mange patienter anvender testen for at få et databaseret grundlag for at afprøve effekten af off-label medicin (lægemidler, der primært er godkendt til andre sygdomme) eller komplementære kosttilskud. Formålet er overordnet at sammensætte en skræddersyet behandlingsstrategi og, måske endnu vigtigere, at undgå at belaste kroppen med kraftigt virkende præparater, der reelt ikke har nogen celledræbende effekt på netop disse kræftceller [1, 2].

Hvornår er den egnet

Testen er primært egnet for patienter, der står over for at skulle træffe nye og svære behandlingsvalg. Dette ses oftest i situationer, hvor de etablerede standardprotokoller (første- og andenlinjebehandling) ikke længere har tilstrækkelig effekt, og sygdommen fortsætter med at udvikle sig.

Den er desuden yderst relevant for patienter, der aktivt ønsker at integrere komplementær behandling (f.eks. højdosis planteekstrakter) i deres forløb, og som søger et mere specifikt og individuelt testgrundlag at basere deres investering og indsats på [2].

Det helt afgørende krav for, at den funktionelle celletest overhovedet er egnet og kan gennemføres, er dog tilstedeværelsen af levende kræftceller. Afhængigt af laboratoriet og metoden udvindes disse enten fra en frisk vævsprøve (biopsi/ operationsvæv) eller fra en blodprøve med cirkulerende tumorceller.

Hvordan udføres testen

Funktionelle kemosensitivitetstests kræver friske og levedygtige kræftceller. Prøvematerialet indsamles på én af følgende måder afhængigt af laboratoriets testmetode og sygdommens placering:

• Vævsprøve (biopsi eller operationsvæv): Der udtages frisk tumorvæv i forbindelse med en operation eller en biopsi. Dette væv sendes straks til laboratoriet, hvor cellerne fraspaltes og holdes levende.
• Blodprøve (flydende biopsi): Der udtages typisk 15 til 25 ml perifert blod (oftest fra en vene i armen). Blodprøven sendes med specialkurer til laboratoriet for isolering af cirkulerende tumorceller.

Ved nogle kræftformer – såsom primære hjernetumorer – eller i sygdomsstadier uden spredning til blodbanen, er blodprøver ikke egnede, og laboratoriet må i stedet anvende frisk tumorvæv [1].

Analyseprocessen tager tid, da cellerne skal præpareres og eventuelt opformeres eller dyrkes, og det endelige resultat foreligger oftest inden for en til tre uger.

Cirkulerende tumorceller og vævshåndtering

Når laboratoriet modtager en blodprøve, er første, kritiske skridt at isolere de såkaldte cirkulerende tumorceller (ofte forkortet CTC). Dette er levende kræftceller, der har revet sig løs fra den primære tumor eller metastaser og flyder rundt i blodbanen [5].

Laboratorierne anvender avancerede cellesorteringsteknikker til at adskille de få kræftceller fra blodets almindelige celler. Hos nogle laboratorier opformeres de isolerede kræftceller derefter i laboratoriemiljøet, så den funktionelle overlevelsesanalyse (hvor cellerne udsættes for lægemidler for at se, om de dør) eventuelt kan suppleres med en genekspressionsanalyse [1].

Forskellige typer af tests

Speciallaboratorier tilbyder flere forskellige testpaneler afhængigt af, hvilken type behandling man ønsker at få undersøgt. Resultatet leveres som en detaljeret rapport, der rangerer de testede stoffer efter deres effektivitet.

Konventionel kræftbehandling

Nogle testpaneler evaluerer udelukkende effektiviteten af den konventionelle kræftbehandling. Her testes patientens celler mod snesevis af forskellige kemoterapeutiske stoffer og målrettede kræftlægemidler. Testen anvendes ofte som et redskab til at navigere i behandlingsvalg inden for det etablerede medicinske system for at finde den mest potente kombination [1].

Naturstoffer og integrativ behandling

Andre, udvidede testpaneler har særligt fokus på integrativ kræftbehandling. Her analyseres det, hvordan kræftcellerne reagerer på en lang række naturstoffer og planteekstrakter. Stofferne inddeles typisk i klasser, herunder celledræbende stoffer (cytotoksiske agenser), immunstimulerende midler (stoffer der aktiverer kroppens eget forsvar) samt specifikke hæmmere. Nogle paneler integrerer også en fuld gen-ekspressions-analyse for at belyse mekanismerne bag den eventuelle effekt [2].

Hvad er molekylær profilering

Molekylær profilering (også kaldet genetisk tumor-profilering eller precision oncology second opinion) er en avanceret analyse af kræftcellernes arvemateriale (DNA og RNA) samt proteiner. I modsætning til funktionelle kemosensitivitetstests undersøger denne metode ikke, om levende celler dør af et bestemt stof i et reagensglas. I stedet kortlægger man de specifikke genetiske muteringer og biologiske signalveje, der driver kræftens vækst [3, 6].

Analyseplatformene indsamler og analyserer dybdegående molekylære data fra tumoren. Ved hjælp af databaser og fortolkningsalgoritmer sammenholdes patientens genetiske profil med eksisterende videnskabelig litteratur for at kortlægge tumorens specifikke sårbarheder [3].

Hvad anvendes den til

Molekylær profilering anvendes til at finde målrettede behandlingsmuligheder, der matcher patientens specifikke genetiske mutationer. Analysen munder ud i en rapport, som lister og rangerer godkendte lægemidler, off-label medicin eller relevante kliniske forsøg ud fra den videnskabelige evidens for den enkelte mutation [3].

Formålet er at give lægen et databaseret redskab til at vælge en præcisionsmedicin, der rammer direkte ned i kræftcellernes biologiske svagheder.

Hvornår er den egnet

Molekylær profilering er særligt egnet for patienter med fremskreden kræft, hvor standardbehandlingerne ikke længere virker, eller hvor der findes få etablerede behandlingsmuligheder.

Metoden har den store praktiske fordel, at den ikke er afhængig af at holde levende kræftceller i live i laboratoriet. Den udføres typisk på tumorvæv – enten fra en ny biopsi eller fra tidligere arkiverede vævsblokke – og i visse tilfælde ud fra cirkulerende tumor-DNA (ctDNA) trukket fra en almindelig blodprøve [3, 6].

Begrænsninger og usikkerhed ved begge

Selvom de funktionelle celletests lyder ideelle, er den største videnskabelige og praktiske begrænsning afhængigheden af at kunne skaffe et tilstrækkeligt antal levedygtige kræftceller.

For at den funktionelle del af testen kan gennemføres, kræves der et tilstrækkeligt testmateriale. Rigtig mange patienter har dog ingen eller ekstremt få tilgængelige celler på prøvetidspunktet. Dette gælder særligt:

1. Hvis man anvender en blodprøve, og sygdommen er meget lokaliseret uden endnu at afgive celler til blodet.
2. Hvis en igangværende kemoterapi eller anden behandling allerede virker og succesfuldt undertrykker kræften.
3. Hvis det udtagne tumorvæv indeholder for få levende kræftceller eller for meget dødt væv (nekrose).

Hvis laboratoriet ikke kan isolere nok levedygtige celler, kan den direkte eksponering for stofferne ikke lade sig gøre. Man kan dermed risikere at betale for en test, der ikke kan levere det ønskede svar på, hvad der dræber cellerne.

For de genetiske og molekylære profileringer er udfordringen endvidere oftest, at en identificeret mutation ikke altid garanterer, at et målrettet lægemiddel rent faktisk virker i praksis i menneskekroppen.

Biologisk mangfoldighed i tumoren

En anden væsentlig biologisk begrænsning ved funktionelle tests er det, læger kalder tumor-heterogenitet (at kræftceller inden for den samme tumor ikke er genetisk ens). De cirkulerende tumorceller, der løsriver sig til blodbanen, repræsenterer ikke nødvendigvis hele kræftsygdommen [5].

Kræftceller i en sekundær metastase kan have helt andre egenskaber og resistensmønstre end cellerne i den primære knude. Det betyder, at et stof, der dræber cellerne fra blodprøven i laboratoriet, ikke nødvendigvis vil have den samme dræbende effekt på alle knuder i kroppen [5].

Risiko ved tidsforbrug

Selve analyseprocessen tager tid. Fra blod- eller vævsprøven tages og sendes til et udenlandsk laboratorium, til den endelige rapport foreligger, går der typisk to til tre uger. For patienter med en meget aggressiv og hurtigtudviklende sygdom kan denne ventetid udgøre en klinisk risiko, hvis man udskyder opstarten af en anden, konventionel behandling mens man venter på testresultatet.

Laboratorieresultat kontra reelt svar i kroppen

Den helt grundlæggende videnskabelige udfordring ved funktionelle celletests er forskellen på reaktioner i et laboratorium (in vitro) og i en levende menneskekrop (in vivo). At et lægemiddel eller et naturstof effektivt dræber kræftceller i en petriskål, garanterer ikke en tilsvarende effekt i kroppen.

I kroppen skal stoffet optages, overleve nedbrydning i leveren og transporteres frem til tumoren i en tilstrækkelig høj dosis uden at forårsage uacceptable bivirkninger. Derudover påvirkes kræftceller i kroppen af det omgivende mikromiljø (såsom blodkar, immunceller og støttevæv), som kan beskytte mod behandlingen. Denne komplekse dynamik lader sig ikke genskabe fuldstændigt i et laboratorium.

Videnskabelig dokumentation

I det etablerede danske sundhedsvæsen er private kemosensitivitetstests og udvidede molekylære analyser ikke en integreret del af standardtilbuddet.

Den primære årsag er manglen på store, randomiserede fase 3-studier (lodtrækningsforsøg i stor skala), der direkte sammenligner metoderne med standardbehandling og påviser en overordnet forlænget overlevelse for patientgruppen [4].

Ud over manglen på fase 3-data peger sundhedsmyndigheder og onkologer på en række andre faglige barrierer:

• Manglende standardisering: Laboratorierne anvender forskellige og ikke-standardiserede metoder til at dyrke og teste cellerne.
• Usikker reproducerbarhed: Det kan være svært at opnå det samme testresultat, hvis den samme prøve analyseres igen eller på et andet laboratorium.
• Manglende klinisk validering: Der mangler dokumentation for, at valg foretaget på baggrund af testene performer bedre end onkologernes standardiserede behandlingsretningslinjer.

Økonomi

Disse tests er forbeholdt de, der har økonomi til at betale ret høje beløb. Da testene ikke udbydes offentligt, formidles de i stedet via private, komplementære lægeklinikker og specialiserede udenlandske laboratorier.

Priserne varierer afhængigt af testens omfang og udbyder. En funktionel celletest på blod koster typisk omkring 1.750 euro, mens store genetiske profileringer kan koste op imod 5.000 euro [1, 2, 3].

Statistikker

Der findes begrænset samlet statistik over anvendelsen af kemosensitivitetstests, da metoderne primært udbydes af private laboratorier. Succesraten for at gennemføre en funktionel test afhænger direkte af, om laboratoriet modtager et tilstrækkeligt antal levedygtige celler [7].

Tallene stammer fra mindre, afgrænsede studier og opgørelser fra enkelte platforme, og de kan derfor ikke uden videre overføres til alle typer kræftsygdomme eller laboratorier.

Ved funktionelle analysers brug af cirkulerende tumorceller (CTC) fra en blodprøve viser data, at det i omkring 65 til 80 procent af tilfældene lykkes at isolere nok celler til at gennemføre et fuldt testpanel [7]. I de resterende tilfælde er mængden af kræftceller i blodet for lav. Disse data kan ikke uden videre overføres til vævsbaserede analyser.

Når det lykkes at gennemføre testen, viser forskningen følgende mønstre i resultaterne:

Identifikation af modstandsdygtighed

I op mod 90 procent af analyserne identificeres der en eller flere typer standardkemoterapi, som patientens kræftceller har opbygget komplet resistens (modstandsdygtighed) overfor [7].

Testen har dermed en høj statistisk værdi i forhold til at udelukke uvirksomme præparater.

Match med effektive stoffer

I omkring 50 til 70 procent af de gennemførte analyser lykkes det at finde mindst ét præparat – enten konventionel medicin, off-label medicin eller et naturstof – som udviser en høj celledræbende eller væksthæmmende effekt på cellerne i laboratoriet [7].

For den molekylære profilering (DNA- og RNA-sekvensering af tumorvæv) gælder det, at der i omkring 40 til 50 procent af tilfældene findes en såkaldt “aktionsbar mutation” (en genetisk forandring, hvor der teoretisk findes målrettet medicin) [5].

Det er dog kun hos cirka 10 til 15 procent af disse patienter, at fundet reelt fører til en målbar klinisk respons eller forlængelse af overlevelsen i praksis [5].

Konklusion

Kemosensitivitetstests og molekylær profilering tilbyder en fascinerende og personlig mulighed for at identificere de mest egnede behandlinger, hvad enten det er kemoterapi, off-label medicin eller naturstoffer. Metoderne kan fungere som vigtige vejledende værktøjer for patienter, der er løbet tør for standardmuligheder, eller som søger en målrettet integrativ behandling, og som vel at mærke har de økonomiske midler til at betale for disse undersøgelser.

Man skal dog som patient være yderst bevidst om de væsentlige begrænsninger – særligt udfordringen ved at skaffe et tilstrækkeligt antal levedygtige kræftceller til den funktionelle analyse – samt det faktum, at valgene ikke nødvendigvis understøttes af randomiserede fase 3-studier, som det offentlige system kræver for bred anerkendelse.

(Til menu)

Tak for tip

Til Pia Mona Zætterberg Simonsen (Fra Facebookgruppen Jeg har Kræft – Hvad kan jeg gøre?)

Links

[1] Onconomics: Evaluate Chemotherapeutic Agents (RGCC – hjemmeside, 2026)

• Indhold: Den officielle beskrivelse af Onconomics-testen fra laboratoriegruppen RGCC. Siden forklarer, hvordan testen isolerer cirkulerende tumorceller (CTC) fra en blodprøve for at vurdere effekten af mere end 90 kemoterapeutiske stoffer og målrettede behandlinger.

[2] Onconomics Extracts+: Advanced Analysis for Natural Substances (RGCC, International GmbH – hjemmeside, ej dateret)

• Indhold: RGCC’s beskrivelse af deres udvidede test, der analyserer effekten af mere end 50 naturstoffer og planteekstrakter. Siden gennemgår testens anvendelse til at identificere celledræbende stoffer og immunstimulerende midler forud for integrativ kræftbehandling.

[3] The same data oncologists already collect, analysed to identify what’s actually driving the cancer. (Astron Health – hjemmeside, 2026)

• Indhold: Præsentation af en platform, der omdanner komplekse molekylære og genetiske data fra en tumorprøve til konkrete behandlingsanbefalinger. Kilden beskriver, hvordan systemet matcher patientens unikke genom-profil med FDA-godkendt medicin, standardbehandlinger og kliniske forsøg for at skabe et prioriteret beslutningsgrundlag for onkologen.

[4] Tumor Chemosensitivity Assays Are Helpful for Personalized Cytotoxic Treatments in Cancer Patients (Medicina, 2021)

• Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel (review) [INDEX], og dermed ikke et randomiseret studie, der uafhængigt gennemgår værdien af kemosensitivitetstests. Artiklen konkluderer, at der er en lovende sammenhæng mellem laboratorietest og klinisk effekt, men fremhæver, at der mangler netop store, randomiserede forsøg for at indføre metoden i standardbehandlingen.

[5] Precision Oncology Framework Using Circulating Tumor Cells (International Journal of Molecular Sciences, 2025)

• Indhold: En forskningsgennemgang (ikke et randomiseret studie), der beskriver mulighederne for at anvende cirkulerende tumorceller fra en flydende biopsi (blodprøve) til at målrette medicinsk kræftbehandling. Den understreger teknologiens betydelige potentiale for præcisionsonkologi, men adresserer også de biologiske og tekniske begrænsninger.

[6] ESMO recommendations on the use of next-generation sequencing (NGS) for patients with metastatic cancers (Annals of Oncology, 2020)

• Indhold: De officielle kliniske retningslinjer fra det europæiske selskab for medicinsk onkologi (ESMO). Dokumentet udgør en konsensusrapport baseret på eksisterende evidens, og er ikke i sig selv et randomiseret studie. Det beskriver specifikt, hvornår avanceret molekylær og genetisk profilering (som f.eks. den Astron Health bygger på) rent klinisk bør anvendes til at guide behandlingsvalg ved kræft.

[7] A Pilot Study of the Predictive Potential of Chemosensitivity and Gene Expression Assays Using Circulating Tumour Cells from Patients with Recurrent Ovarian Cancer (MDPI, 2020)

• Indhold: En pilotundersøgelse (ikke et randomiseret studie), der undersøger den forudsigende værdi af kemosensitivitets- og genekspressionsanalyser udført på cirkulerende tumorceller (CTC) fra patienter med tilbagevendende æggestokkekræft. Studiet evaluerer sammenhængen mellem laboratoriets testresultater på blodprøver og patienternes reelle kliniske respons på behandlingen.

Siden er oprettet:

d. 08.08.26

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.