Stofskifte, koagulation og urinsyre ved kræft

Resumé om Stofskifte og Koagulation

Skjulte ubalancer:

Mange symptomer som ekstrem træthed eller kuldskærhed fejltolkes ofte som bivirkninger, men kan skyldes behandlingskrævende forstyrrelser i stofskiftet eller blodsukkeret.

Blodets størkning:

Kræftsygdom øger risikoen for blodpropper, mens behandling kan øge risikoen for blødning. Tal som INR og D-dimer er afgørende for at overvåge denne balance.

Kroppens stressniveau:

Målinger af stofskiftehormoner (som T3 og Reverse T3) kan afsløre, om kroppen er i en tilstand af “biologisk dvale” på grund af sygdommens pres.

Koagulation, stofskifte og urinsyre

Stofskifte og koagulation symboliseret ved et stativ med en masse blodprøve-glas med blod.

Udover de klassiske tal for organer og blodceller findes en række specifikke blodprøver, der overvåger kroppens mere komplekse funktioner. Disse tal kontrolleres ofte, fordi moderne kræftbehandling – især immunterapi og højdosis binyrebarkhormon – kan skabe ubalancer i hormonsystemet og blodets evne til at størkne.

Herunder gennemgås de værdier, der dækker koagulation, stofskifte, blodsukker og affaldsstoffer (urinsyre).

Koagulation (blodets størkning)

Stofskifte og koagulation symboliseret ved en finger med en bloddråbe løbende ned fra yderste led.

Kræftsygdom ændrer blodets sammensætning og gør det generelt “tykkere” (hyperkoagulabelt), hvilket øger risikoen for blodpropper. Omvendt kan kemoterapi sænke antallet af blodplader, hvilket øger risikoen for blødning. Balancen kan overvåges nøje via disse målinger.

INR (International normalized ratio)

Normalområde: 0,9-1,2. (Ved behandling med blodfortyndende medicin som Marcoumar/Warfarin stiles typisk efter 2,0-3,0).

INR er et mål for, hvor lang tid blodet er om at størkne.

Højt INR: Blodet er for tyndt, og evnen til at størkne er nedsat. Det medfører risiko for spontane blødninger, f.eks. næseblod, blødende tandkød eller blod i urinen.
Lavt INR: Blodet størkner hurtigere end normalt, hvilket kan øge risikoen for blodpropper.

Se også Blodpropper

D-dimer

Normalområde: Under 0,50 mg/L (Værdien stiger naturligt med alderen og ved graviditet).

D-dimer er et restprodukt, der opstår, når kroppen nedbryder størknet blod (fibrin).

Højt D-dimer: Kan indikere tilstedeværelsen af en blodprop i benet (DVT) eller i lungen (lungeemboli). Det er dog vigtigt at vide, at D-dimer er en uspecifik markør. Tallet vil næsten altid være forhøjet hos kræftramte, samt ved infektion eller i tiden efter en operation, uden at der nødvendigvis er tale om en blodprop. Et højt tal kræver derfor ofte scanning for at be- eller afkræfte mistanken. [1]

APTT (aktiveret partiel tromboplastintid)

Normalområde: 25-38 sekunder. Mens INR måler én vej til størkning (relevant for bl.a. Marevan), måler APTT en anden vej.

Høj APTT: Blodet er længe om at størkne. Det bruges ofte til at styre blodfortyndende behandling med Heparin (sprøjter), som mange kræftramte får.
Lav APTT: Kan ses ved akut inflammation eller udbredt kræftsygdom, hvor blodet er “stresset” og klar til at størkne for hurtigt.

Stofskifte (thyroidea-tal)

Stofskifte og koagulation symboliseret ved en kvindehånd der ligger på halsområdet.

Skjoldbruskkirtlen (Glandula thyroidea) styrer kroppens energiomsætning. Behandling med immunterapi (Checkpoint-hæmmere) har en kendt risiko for at udløse betændelse i skjoldbruskkirtlen (thyroiditis), hvilket kan føre til permanente stofskifteproblemer.

Det er sjældent nok kun at måle TSH. For at forstå, hvordan kroppen reelt omsætter energien – og om kræftsygdommen påvirker omdannelsen af hormonerne – er det nødvendigt at se på både de frie og de totale værdier, samt i visse tilfælde Reverse T3. [2]

P-TSH (Thyroidea stimulerende hormon)

Normalområde: 0,3-4,0 x 10^-3 IU/L.

Dette er signalet fra hjernen (hypofysen) til skjoldbruskkirtlen om at producere hormon.

Højt TSH: Tyder på lavt stofskifte (Myxødem). Skjoldbruskkirtlen reagerer ikke på signalet, så hjernen “råber højere”.
Lavt TSH: Tyder på højt stofskifte (Thyriotoksikose) eller behandling med høje doser binyrebarkhormon, som kunstigt kan trykke TSH ned. Endvidere vil TSH være lavt hos de, der er i behandling med T3-medicin (Liothyronin eller Thyroid).

P-Thyroxin, frit (Frit T4)

Normalområde: 10-22 pmol/L.

T4 er det primære “lager-hormon”, skjoldbruskkirtlen danner. “Frit” betyder, at det ikke er bundet til proteiner og derfor er tilgængeligt for kroppen.

Højt Frit T4: Ses ved højt stofskifte. Ved immunterapi kan det være tegn på, at immunforsvaret er ved at ødelægge kirtlen, så lagret hormon “lækker” ud i blodet.
Lavt Frit T4: Kirtlen producerer ikke nok hormon.

P-Thyroxin, total (Total T4)

Normalområde: 60-140 nmol/L.

Måler den samlede mængde T4, inklusive det der er bundet til transportproteiner.

Fejlkilder ved kræft: Mange kræftramte har lave proteinniveauer (lavt albumin) på grund af sygdom eller dårlig ernæring. Da Total T4 måler det protein-bundne hormon, vil tallet se falsk lavt ud, selvom man reelt ikke mangler stofskiftehormon. Derfor er Frit T4 en mere retvisende måling.

P-Triiodthyronin, frit (Frit T3)

Normalområde: 3,5-6,5 pmol/L.

Dette er kroppens egentlige brændstof. Det er det biologisk aktive hormon, der styrer cellernes stofskifte. Kroppen danner det primært ved at omdanne T4 til T3 ude i kroppens væv (især i leveren).

Højt Frit T3: Ses ved for højt stofskifte, eller hvis man tager for høj dosis T3-medicin. Giver hjertebanken, tendens til at svede og indre uro.
Lavt Frit T3 (Nedsat omdannelse): Dette ses, når kroppen mister evnen til at omdanne “lagerhormonet” T4 til det aktive T3. Det kan skyldes kemoterapi, leverpåvirkning eller mangel på vigtige hjælpe-stoffer (som selen). Men det ses også hos en gruppe patienter, der genetisk er dårlige til at konvertere T4 til T3.
- Konsekvens: Selvom dit TSH og T4 ser pænt ud på papiret (“velbehandlet”), kan man have udtalte symptomer på lavt stofskifte (træthed, “tågehjerne”, vægtøgning), fordi cellerne mangler det aktive T3. Dette er ofte argumentet for at supplere standardbehandling med T3-medicin (Liothyronin eller i sjældne tilfælde Thyroid).
- (Low T3 Syndrome): Ses meget hyppigt ved alvorlig sygdom. Kroppen omdanner ikke T4 til det aktive T3, men bremser i stedet systemet for at spare på kræfterne. Det kaldes “Non-thyroidal illness syndrome”. Det skal sjældent behandles medicinsk, men er et tegn på, at kroppen er fysisk stresset.

P-Triiodthyronin, total (Total T3)

Normalområde: 1,1-2,5 nmol/L.

Dette tal viser den samlede mængde T3 i blodet – både det frie og det, der er bundet til transportproteiner.

Højt Total T3: Ses ved for højt stofskifte. Kan også ses kunstigt forhøjet ved graviditet eller brug af P-piller, fordi disse tilstande øger mængden af proteiner i blodet, som T3 binder sig til, uden at stofskiftet reelt er for højt.

Lavt Total T3: Ses ved nedsat omdannelse (som beskrevet ovenfor under Frit T3) eller ved spiseforstyrrelser og underernæring, hvor kroppen mangler proteiner til at bære hormonet. Symptomerne er de samme som ved lavt stofskifte: Udtalt mangel på energi, kuldskærhed og langsom puls.

P-Reverse T3 (rT3)

Normalområde: 0,23-0,54 nmol/L (Varierer efter laboratorium).

Dette er kroppens “bremse-hormon”. Det er en inaktiv spejlbillede-version af T3, der sætter sig på cellernes modtagere og blokerer for energien.

Højt Reverse T3: Ses, når kroppen er voldsomt belastet af kræft, inflammation eller sult. Kroppen vælger bevidst at omdanne T4 til det inaktive Reverse T3 i stedet for det aktive Frit T3. Dette sænker forbrændingen (“hibernation mode”). Hvis du har alle symptomer på lavt stofskifte, men normale TSH-tal, kan årsagen ofte findes i en høj rT3. [2]

Thyroidea-antistoffer (Anti-TPO og TRAb)

Her måler man, om immunforsvaret danner antistoffer, der angriber skjoldbruskkirtlen. Det er særligt relevant, hvis du får immunterapi, da medicinen kan “forvirre” immunforsvaret til at tro, kirtlen er en fjende.

Anti-TPO (Thyroidea-peroxidase-antistof):

Normalområde: Under 60 kIU/L (Varierer). Dette er markøren for “Hashimotos”, hvor immunforsvaret langsomt ødelægger kirtlen, hvilket fører til lavt stofskifte. Hvis TSH stiger, vil man ofte måle Anti-TPO for at se, om det skyldes en autoimmun reaktion. [4]

TRAb (TSH-receptor-antistof):

Normalområde: Under 1,75 IU/L. Ses ved “Graves’ sygdom” (højt stofskifte), hvor antistofferne sætter sig på kirtlen og presser den til at overproducere hormon.

Blodsukker (metabolisk stress)

Stofskifte og koagulation symboliseret ved en bloddråbe på en finger og en blodsukkermåler der ligger på et bord.

Kræftceller har et højt forbrug af sukker, og mange kræftbehandlinger påvirker kroppens evne til at regulere blodsukkeret.

HbA1c (langtidsblodsukker)

Normalområde: 31-44 mmol/mol.

Dette tal viser gennemsnittet af blodsukkeret over de sidste 6-8 uger.

Højt HbA1c (Over 48 mmol/mol): Diagnostisk for diabetes. Mange oplever “steroid-diabetes”, hvor støttebehandling med binyrebarkhormon (Prednisolon/Dexamethason) presser blodsukkeret op. Det kræver ofte midlertidig behandling med insulin eller tabletter for at undgå skader på organerne og for at mindske risikoen for infektioner, da højt blodsukker svækker immunforsvaret.

Urinsyre (affaldsstoffer)

Stofskifte og koagulation symboliseret ved en fod, hvor storetås-leddet er hævet og rødt.

Urinsyre er et slutprodukt, der dannes, når kroppen nedbryder cellernes DNA (puriner).

P-Urat

Normalområde: Kvinder: 0,15-0,34 mmol/L. Mænd: 0,23-0,48 mmol/L.

Højt urat (hyperurikæmi): Ses typisk, når kemoterapi dræber mange kræftceller hurtigt (tumorlyse). Symptomerne er pludselige, voldsomme ledsmerter (podagra/urinsyregigt) – ofte i storetåen eller knæet – samt risiko for nyresten og nyreskade. [3]
Risiko: Hvis koncentrationen bliver for høj, krystalliserer syren. Det kan give nyresten, nyresvigt eller akut podagra (urinsyregigt) med voldsomme smerter i led. [3]

Konklusion

Stofskifte og koagulation symboliseret ved en masse runde elementer der kunne være blodlegemer. Rød baggrund.

Denne gruppe af blodprøver giver lægerne et dybere indblik i, hvordan kroppen håndterer belastningen fra sygdom og behandling.

Mens tallene for stofskifte og koagulation kan virke abstrakte, er de direkte forbundet med den daglige energi og sikkerhed – ikke mindst for en kræftramt der er i konventionel behandling.

Ved uforklarlig træthed eller nye symptomer kan svaret ofte findes i disse “skjulte” tal, især forskydninger i de aktive og inaktive stofskiftehormoner.

Diagnose