Elektrolytter ved kræft

Resumé om elektrolytter

Kroppens elektriske system:

Elektrolytter er mineraler og salte i blodet (som natrium, kalium og calcium), der styrer væskebalance, nerveimpulser og hjertets rytme. Ubalancer her kan være akut livstruende, selvom de ikke handler om selve kræftcellerne.

Behandlingens påvirkning:

Kemoterapi (især platin-stoffer), vanddrivende medicin og bivirkninger som opkast og diarré kan dræne kroppen for disse vigtige stoffer. Det kan føre til alvorlig svækkelse, forvirring og hjerteproblemer.

Særlige risici ved kræft:

Visse kræftformer, især ved spredning til knoglerne, kan frigive farlige mængder calcium til blodet. En hurtig nedbrydning af kræftceller (tumor lysis) kan desuden overbelaste nyrerne med affaldsstoffer og forstyrre elektrolytbalancen drastisk.

Hvad er elektrolytter

Elektrolytter symboliseret ved en række reagensglas med farvede væsker. Alle med propper. Foran reagenspapir.

Hvor hæmatologiske undersøgelser tæller cellerne i blodet, måler elektrolyt-prøver indholdet af salte og mineraler i blodvæsken (plasmaet). Disse stoffer er elektrisk ladede partikler, der fungerer som kroppens “batteri”. De er afgørende for, at cellerne kan kommunikere, at musklerne kan trække sig sammen, og at hjertet slår regelmæssigt. [1]

For en kræftpatient er overvågning af elektrolytter ikke en rutineopgave, men en sikkerhedsforanstaltning. Både sygdommen og behandlingen kan skubbe balancen ud over kanten meget hurtigt.

De vigtigste elektrolytter ved kræft

Elektrolytter symboliseret ved nogle klare glas med glaslåg og hvide salte i dissse.

Herunder gennemgås de specifikke tal, du ofte vil se på dine blodprøvesvar. Bemærk, at normalområder kan variere en smule fra laboratorium til laboratorium, men typisk ligger de inden for disse intervaller.

Natrium (saltbalance)

Normalområde: 137-145 mmol/L. Natrium styrer væskebalancen i kroppen.

Lavt natrium (hyponatriæmi – under 135 mmol/L): Dette er en meget hyppig tilstand hos kræftpatienter. Det kan skyldes visse typer kemoterapi, men også selve kræftsygdommen (f.eks. lungekræft), der kan producere hormoner, som forstyrrer saltbalancen (SIADH). Symptomerne er snigende:
- Træthed, kvalme, hovedpine og i svære tilfælde forvirring og kramper.
Højt natrium (hypernatriæmi – over 145 mmol/L): Ses ofte ved dehydrering, hvis man ikke får drukket nok væske under behandlingen. [2]
- Symptomerne er intens tørst, tør mund og tunge, rastløshed, og ved svær stigning sløvhed og forvirring.

Kalium (hjertets rytme)

Normalområde: 3,5-5,0 mmol/L. Kalium er kritisk for hjertets pumpefunktion.

Lavt kalium (hypokaliæmi – under 3,5 mmol/L): Kan opstå efter kraftig opkastning eller diarré, som er kendte bivirkninger til kemoterapi.
- Det kan give muskelsvaghed og farlige hjerterytmeforstyrrelser. [4]
Højt kalium (hyperkaliæmi – over 5,0 mmol/L): Er farligt for hjertet og kan føre til hjertestop. Det ses typisk, hvis nyrerne er påvirkede af behandlingen, eller hvis mange kræftceller dør på én gang og “lækker” deres indhold ud i blodet (se Tumor Lysis Syndrom).

Calcium (kalk)

Normalområde (Total-calcium): 2,15-2,51 mmol/L. (Ofte måles “Ioniseret Calcium”, hvor normalområdet er 1,18-1,32 mmol/L). Dette er ofte den vigtigste markør at holde øje med ved fremskreden kræft.

Højt calcium (hypercalcæmi – over 2,55 mmol/L): Dette er en onkologisk nødsituation. Hvis kræften har spredt sig til knoglerne (knoglemetastaser) eller ved myelomatose, nedbrydes knoglevævet, og store mængder kalk frigives til blodet.
- Symptomerne overses let: Udtalt tørst, store mængder urin, forstoppelse, forvirring og dyb sløvhed. [3]
  Det kræver akut behandling for at beskytte nyrerne og hjernen.
Lavt calcium (hypocalcæmi – under 2,15 mmol/L): Kan opstå efter operationer på skjoldbruskkirtlen eller som bivirkning til knoglestyrkende medicin (bifosfonater/Denosumab).
- Symptomerne er “prikken” i fingre og omkring munden, muskelkramper og i svære tilfælde hjerterytmeforstyrrelser.

Magnesium

Normalområde: 0,70-1,10 mmol/L. Magnesium overses ofte, men er vigtigt for muskler og nerver.

Lavt magnesium (hypomagnesiæmi – under 0,70 mmol/L): Mange typer kemoterapi (især Cisplatin og EGFR-hæmmere) skader nyrernes evne til at holde på magnesium.
- Mangel giver rystelser, muskelkramper og svær træthed.
Højt magnesium (hypermagnesiæmi – over 1,10 mmol/L): Er sjældnere, men kan ses ved nyresvigt, eller hvis man tager for store doser tilskud samtidig med nedsat nyrefunktion.
- Det gør kroppen sløv, sænker blodtrykket og svækker reflekserne.

Fosfat

Normalområde: 0,80-1,50 mmol/L. Fosfat arbejder tæt sammen med calcium.

Højt fosfat (hyperfosfatæmi – over 1,50 mmol/L): Ses typisk ved nyresvigt eller Tumor Lysis Syndrom, hvor de døde kræftceller frigiver store mængder fosfat.
- Det kan medføre, at kalk udfældes i vævet (forkalkninger) og give stærk kløe.

Lavt fosfat (hypofosfatæmi – under 0,80 mmol/L): Ses ofte ved underernæring eller hvis man begynder at spise igen efter længere tids appetitløshed (“Refeeding syndrom”).
- Det giver udtalt muskelsvaghed og kan påvirke vejrtrækningen.

Tumor Lysis Syndrom (TLS)

Elektrolytter symboliseret ved en molekylestruktur i sort model med hvide, røde og blå kugler. Lys baggrund.

Dette er en specifik og alvorlig tilstand, der vedrører elektrolytterne. Når kemoterapi eller immunterapi virker meget effektivt og dræber store mængder kræftceller på kort tid, “sprænger” cellerne.

Deres indhold vælter ud i blodet på én gang. Det medfører en eksplosiv stigning i kalium, fosfat og urinsyre, mens calcium falder drastisk. Dette kan blokere nyrerne (akut nyresvigt) og stoppe hjertet. [5]

Det forebygges ofte med store mængder væske og medicin (Allopurinol/Rasburicase), men kræver tæt overvågning af elektrolytter i starten af en behandling.

Symptomer på ubalance

Elektrolytter symboliseret ved nogle bananer og en bananskræl.

Det kan være svært at skelne symptomer på elektrolytmangel fra almindelige bivirkninger ved kræftbehandling. Vær dog særligt opmærksom på:

Nervesystemet: Forvirring, sløvhed, irritabilitet eller hovedpine (ofte natrium eller calcium).
Musklerne: Kramper, “restless legs”, svaghed eller lammelsesfornemmelser (ofte kalium, magnesium eller calcium).
Maven: Forstoppelse (højt calcium) eller tarmslyng-lignende smerter.
Hjertet: Hjertebanken eller en fornemmelse af, at hjertet “springer slag over” (ekstrasystoler).

Konklusion

Elektrolytter symboliseret ved et lille bæger med hvidt pulver. Lidt pulver på bordet og en træske med samme. Sort baggrund.

Måling af elektrolytter er en vital del af sikkerhedsnettet under et kræftforløb. Tallene fortæller lægerne, om dine nyrer kan følge med, om knoglerne er påvirkede, og om kroppen er dehydreret.

Ved at reagere på symptomer som udtalt tørst eller forvirring kan du hjælpe med at fange ubalancer, før de bliver kritiske.

Diagnose