Chok, vantro og uvirkelighed ved kræft
En kræftdiagnose udløser en storm af følelser, der kan skylle ind over dig i alle faser af forløbet. Din reaktion er en afspejling af den aktuelle situation, dine personlige karaktertræk og endvidere kan det være en følgevirkning af en påbegyndt behandling.
Det ene øjeblik kan du føle chok eller frygt, det næste vrede, og det tredje et stille håb – eller noget helt femte. Ofte overlapper følelserne hinanden i et komplekst virvar. Det er helt normalt.
Denne side vil forsøge at hjælpe dig med at anerkende, forstå og arbejde med de mest almindelige følelser der opstår.
Formålet er at give dig konkrete, brugbare redskaber, så du kan navigere i dit indre landskab med større ro og styrke.
Chok, uvirkelighed og vantro

Chok er ofte den allerførste reaktion på en kræftdiagnose eller et alvorligt tilbagefald. Det dækker over en oplevelse af at være følelsesløs, forvirret og distanceret fra virkeligheden.
Dette er hjernens forsøg på at skærme dig fra en information, der er for voldsom til at kunne rummes på én gang.
Måske genkender du

- En følelse af at stå bag en glasvæg og se dit eget liv udspille sig.
- At du fungerer på ren “autopilot” – du ringer til familien, aftaler tider, men føler ingenting.
- En total mental blankhed, hvor du glemmer, hvad lægen sagde, få sekunder efter I har talt.
- Tanken: “Det er en ond drøm, jeg vågner snart” eller “De må have taget fejl af prøverne”.
- At du føler dig mærkeligt og forvirrende rolig, selvom du ved, situationen er alvorlig.
- At alt omkring dig – trafikken, folk der griner – virker absurd og meningsløst.
Din reaktion er ikke mærkelig. Chokket er en naturlig og intelligent overlevelsesmekanisme. Det er en psykologisk “sikring”, der springer for at beskytte dit system mod en overbelastning. Spørgsmålet er ikke, hvordan du tvinger dig selv til at “tage det ind”, men hvordan du nænsomt og sikkert finder fast grund under fødderne igen.
Hvad kan du gøre

1. Acceptér chokket som en beskyttende buffer
- Vær tålmodig med dig selv: Undgå at dømme dig selv for det, du føler eller ikke føler. Der er ingen rigtig eller forkert måde at reagere på. Følelserne vil komme, når dit system er klar til at håndtere dem.
- Informér dine nærmeste: Sig det, som det er: “Jeg er i chok lige nu og har svært ved at tage det hele ind.”
Det hjælper dine pårørende med at forstå din reaktion og giver dig et pusterum. - Udskyd store beslutninger: Hvis det er muligt, så undgå at træffe store, livsændrende beslutninger, mens du er i den første chokfase. Din dømmekraft er midlertidigt påvirket.
2. Find tilbage til kroppen og nuet
- Brug dine sanser: Når tankerne er i kaos, er kroppen dit anker. Simple, sanselige input kan grounde dig.
- Mærk varmen fra en kop te i dine hænder.
- Lyt til et stykke roligt musik eller
- Lyde fra naturen
- Svøb dig i et tungt tæppe.
- Fokuser på dit åndedræt: Du behøver ikke lave avancerede øvelser.
- Sæt dig blot ned i to minutter og læg mærke til din vejrtrækning. Følg luften ind gennem næsen og ud gennem munden.
Det er en simpel måde at signalere ro til nervesystemet på.
- Sæt dig blot ned i to minutter og læg mærke til din vejrtrækning. Følg luften ind gennem næsen og ud gennem munden.
- Skab simple, gentagne rutiner: Forudsigelighed skaber tryghed.
- Handlingen at lave kaffe
- Vande en plante eller
- Gå en kort tur
på samme tidspunkt hver dag kan skabe små, faste holdepunkter i en kaotisk tid.
- Dyrk taknemmelighed: Find noget du kan være taknemmelig over, midt i alle problemerne.
Du kan finde inspiration her: Taknemmelighed.
3. Håndtér informationsstrømmen
- Medbring en allieret: Tag altid en ven eller et familiemedlem med til vigtige lægesamtaler.
Fire ører hører bedre end to, især når man er i chok. - Optag samtalen: Spørg lægen, om du må optage samtalen på din telefon.
Det giver dig mulighed for at genhøre informationen i ro og mag derhjemme, når du er klar. - Skriv ned: Hav altid en notesbog på dig.
- Skriv spørgsmål ned, når de opstår.
- Skriv de svar, du får.
- At få informationen ud af hovedet og ned på papir kan skabe overblik og ro.
4. Bliver det uoverskueligt
- Få professionel hjælp: Hvis dine følelser tager overhånd og du bliver i tvivl om du kan håndtere det, er det vigtigt, at du tager kontakt din behandllende afdeling eller til egen læge. Måske er tiden til en henvisning til psykologsamtale.
Relevante ressourcer på sitet:
- Få konkrete teknikker til at berolige nervesystemet under Åndedræt alment.
- Find et overblik over den proces, du skal igennem, under Undersøgelser (brug evt. søgefunktionen øverst til højre).
- Styrk din følelse af kontrol ved at læse Ansvar og kontroltab.
- Forbered næste møde med din behandler, så du er bedre rustet til at tage Beslutningen om behandling.
- Del dit chok med ligesindede i Støttegrupper / patientforeninger.
- Forsøg at få sovet om natten. Søvn.
Siden er oprettet:
d. 22.07.25
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
Forfatterinfo og professionelt grundlag

Samtlige artikler på dette site er udarbejdet og valideret af undertegnede, Hanne Kjær Uhlig. Jeg er uddannet sygeplejerske (1975, med klinisk erfaring frem til 2013) og cand.arch. (1983, med speciale i industriel design), samt underviser i en årrække på DTU (Danmarks Tekniske Universitet).
Efter tabet af min mor til kræft i 2000 og min egen kræftdiagnose i 2024, stiftede jeg dette non-profit informationssite Jeg har Kræft.
Målet er at bruge min analytiske og akademiske systematik til at bringe overblik, sikkerhed og videnskabelig dokumentation ind i feltet for integrativ, komplementær og alternativ kræftbehandling. Samtidig benyttes min sundhedsfaglige erfaring til at gøre artikler patientnære – og vedkommende.
Artiklens kendetegn:
- Klinisk og personlig ballast: Skabt ud fra en kombination af årtiers erfaring som sygeplejerske og egne oplevelser som patient og pårørende.
- Videnskabelig systematik: Indholdet bygger på systematisk research af medicinske databaser samt kliniske forsøg. Artiklerne er konsekvent underbygget med kildehenvisninger under Links.
- Uafhængigt non-profit projekt: Driften sikres via frivillige bidrag og medlemskaber gennem Støtteforeningen Jeg har Kræft. Sitet er fuldstændig uafhængigt af kommercielle producentinteresser og arbejder udelukkende for at fremme kræftramtes livskvalitet.
- Støtteforeningens bestyrelse består af:
- Formand: Hanne Kjær Uhlig , sygeplejerske og cand.arch.
- Kasserer: Jens Ottosen-Støtt, jurist
- Medlem: Thomas Kjær Uhlig, speciallæge, øjensygdomme
- Medlem: Martin Kjær Uhlig, cand.merc.aud.
Fællesskab: Bliv medlem af Facebookgruppen: Jeg har Kræft – Hvad kan jeg gøre?
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

