Angst for recidiv/ tilbagefald ved kræft

Resumé om angst for recidiv

En dybt forankret reaktion:

Angsten for, at kræften vender tilbage, er en normal reaktion på det traume, en kræftdiagnose udgør. Dit nervesystem er blevet omprogrammeret til at være i et forhøjet alarmberedskab for at beskytte dig.

Se også Placebo og nocebo effekt

En støjende radio:

Mange oplever angsten som en radio, der konstant står og støjer i baggrunden. Man kan ikke slukke den, men man kan lære at skrue ned for den og aktivt vælge at lytte til andre kanaler – til musikken i ens eget liv.

Aktiv håndtering er mulig:

Målet er ikke at fjerne angsten, der er rationel, men at lære at leve med den. Dette kan opnås gennem strategier, der hjælper dig med at håndtere panik, skelne mellem reel bekymring og angst, og genfinde tilliden til din krop og til fremtiden.

Den usynlige skygge

Angst for recidiv symboliseret ved tegning af kvinde der sidder på gulv. på blå bagvæg ses hendes skygge, der er et monster der vil angribe hende.

Når den sidste behandling er afsluttet, forventer de fleste at opleve en følelse af lettelse. For mange er virkeligheden en anden. I tomrummet, hvor de hyppige møder med hospitalsmiljøet – der repræsenterer handling og trygge rammer – opstår ofte en ny, fast følgesvend: angsten for tilbagefald.

Denne angst er en usynlig skygge, der kan farve hverdagen. Man kan forestille sig den som en radio, der altid er tændt i baggrunden af ens bevidsthed. Nogle gange er det bare en svag støj, andre gange – f.eks. op til en kontrolscanning – bliver der skruet helt op for volumen, så den overdøver alt andet.

Man kan ikke fjerne radioen, men man kan lære at skrue ned for den og bevidst vælge at tune ind på andre kanaler, der spiller musik, samtaler og alt det, der udgør et aktivt og levende liv.

Psykologisk mekanisme

Angst for recidiv symboliseret ved mand der tager hænderne op til hovedet og ser fortvivlet ud.

For at kunne håndtere angsten, må man forstå dens enorme kraft. En kræftdiagnose er et fundamentalt chok for systemet. Den river tæppet væk under din grundlæggende følelse af tryghed og usårlighed. Din krop og hjerne går i overlevelsestilstand, og dit nervesystem omstiller sig til at være opmærksomt og spotte nye trusler der måtte komme til.

Man kan sammenligne kroppens reaktion med en brandalarm. Før kræften reagerede alarmen kun på røg. Efter traumet er systemet blevet ekstremt følsomt og reagerer nu måske også på dampen fra badet eller selv let stegeos.

Dit indre alarmsystem er i konstant beredskab. Det er ikke, fordi du overreagerer. Det er en reel, fysiologisk ændring. Forskning peger på, at angst for tilbagefald er en selvstændig tilstand, der adskiller sig fra klassisk angst, depression eller PTSD. [1]

En rationel frygt

Angst for recidiv symboliseret ved et vissent gammelt træ.

Det er vigtigt at slå fast: Angsten for tilbagefald er ikke irrationel. I modsætning til andre angstformer, der kan opstå uden en konkret ydre trussel, er denne frygt forankret i en reel, statistisk virkelighed. Du har oplevet, at din krop kan blive alvorligt syg, og du ved, at der findes en risiko for, at det kan ske igen.

At indse dette er ikke at give efter for frygten, men tværtimod at validere dine egne følelser.

Målet er derfor ikke at bilde dig selv ind, at faren er fuldstændig forsvundet. Målet er at forhindre, at den reelle, men ofte statistisk lille, risiko får lov til at optage 100% af din mentale og følelsesmæssige båndbredde.

Ved at anerkende risikoen, men samtidig bevidst vælge ikke at lade frygten styre dine handlinger og tanker, tager du et afgørende skridt mod at genvinde magten over dit eget liv.

Forstå din personlige risiko

Angst for recidiv symboliseret ved en skovsti i dis og uden blade på træerne. Men lys forude.

Det kan for nogle give ro at tale med den behandlingsansvarlige læge om den konkrete, statistiske risiko for tilbagefald for netop din kræfttype og stadie.

At få tal på risikoen kan flytte frygten fra en udefinerbar trussel til en håndterbar kendsgerning.

For andre kan tal og statistik tværtimod give næring til angsten.

Mærk efter, hvad der føles rigtigt for dig. Viden er kun en styrke, hvis den giver dig handlekraft – ikke hvis den lammer dig i frygt.

At navigere i et minefelt

Angst for recidiv symboliseret ved kvinde der ser ud til at læse på mobiltelefon under vand.

Angsten er sjældent konstant, men blusser op, når den bliver “trigget”. At kende dine personlige udløsere er første skridt mod at afvæbne dem.

Kropslige fornemmelser

Listen er uendelig og dybt personlig. Et stik i siden, en hævet lymfeknude på halsen, en ny plet på huden, vedvarende hoste, uforklarlig træthed, mavesmerter eller en hovedpine, der varer lidt for længe.

Scanningsangst

For de fleste er disse regelmæssige besøg den ultimative prøvelse. Ugerne op til en kontrol er ofte præget af søvnløshed, anspændthed og katastrofetanker. Ventetiden på svar kan føles som en tortur, hvor livet decideret sættes på pause.

Mærkedage og årsdage

Datoen for diagnosen, for operationen eller for afsluttet behandling er pejlemærker i sygdomsforløbet, som er brændt ind i hukommelsen.

Når disse datoer nærmer sig, kan kroppen og sindet ubevidst genleve den frygt, der var forbundet med dem.

Information udefra

At høre om andre – venner, kolleger, kendte – der får et tilbagefald, kan øjeblikkeligt spejle din egen sårbarhed og puste til din indre frygt.

Også en nyhedsoverskrift om kræftforskning kan have samme effekt.

To sider af samme frygt

Angst for recidiv symboliseret ved to silhuetter i blåt, der kigger hver sin vej.

Angsten kan skabe to modsatrettede reaktionsmønstre i forhold til sundhedssystemet. Nogle udvikler en hyperårvågenhed, hvor hvert symptom tjekkes, og lægen kontaktes hyppigt i et forsøg på at genvinde kontrol.

Andre udvikler en undgåelsesadfærd, hvor frygten for at få dårligt nyt er så overvældende, at man helt undlader at møde op til aftalte kontroller.

Begge reaktioner er normale og et udtryk for den samme underliggende frygt.

Den onde cirkel

Angst for recidiv symboliseret ved en ujævn lysende blå cirkel på sort baggrund.

En fysisk fornemmelse udløser en katastrofetanke som – “Hvad nu hvis det er kræft igen“. Tanken skaber en følelse af angst. Angsten aktiverer kroppens stressrespons, hvilket fører til fysiske symptomer som hjertebanken, svedeture, anspændte muskler og svimmelhed.

Disse nye fysiske symptomer tolkes som yderligere bevis på, at noget er alvorligt galt. Dette forstærker den oprindelige katastrofetanke, og cirklen er sluttet.

Den snurrer hurtigere og hurtigere og kan ende i et regulært panikanfald.

Se også Tapping

Angsten for at gøre noget ‘forkert’

Angst for recidiv symboliseret ved en stabel blister med piller og lidt frugt i baggrunden.

Efter et kræftforløb opstår der ofte et stærkt ønske om at tage kontrol. Da du ikke længere er i aktiv behandling på hospitalet, flyttes fokus naturligt over på de ting, du selv kan påvirke – især kost og livsstil.

Dette ønske om at gøre alt ‘rigtigt’ kan dog udvikle sig til en ny og udmattende kilde til angst.

Hvert måltid bliver en test, og hver bid mad bliver vurderet: Er dette ‘godt’ eller ‘dårligt’ for mine celler?

En dag uden motion kan udløse panik, og et stykke kage kan efterfølgende føre til flere dage med selvbebrejdelse og skyldfølelse.

Denne adfærd, der udspringer af et ønske om sundhed, bliver i stedet en konstant stressfaktor.

Det er afgørende at finde en balance, hvor sunde valg er en handling af selvomsorg, ikke en straf eller en angststyret pligt. Målet er en livsstil, der giver dig energi og glæde, ikke en, der er dikteret af en konstant frygt for at begå fejl.

Se også Det skal føles rigtigt

Skyldfølelsen over manglende glæde

Angst for recidiv symboliseret ved grusvej, marker og en grå himmel med skyformationer.

Når behandlingen er overstået, forventer både du selv og dine omgivelser ofte en følelse af lettelse og glæde.

Men for mange udebliver den. I stedet kan der opstå en følelse af tomhed, udmattelse og en skamfuld tanke: “Jeg burde være mere glad og taknemmelig“.

Denne følelse er helt normal. Dels er der det psykologiske fænomen ‘survivor’s guilt’ (den overlevendes skyld), hvor man kan føle skyld over at være sluppet fri, mens andre ikke var lige så heldige. Dels kan der være konkrete, fysiske årsager.

Særligt forebyggende antihormon-behandling (f.eks. ved brystkræft) kan give humørsvingninger og nedtrykthed.

I stedet for at dømme dig selv for ikke at føle det “rigtige”, så prøv at acceptere, at dine følelser er, som de er. De er en legitim reaktion på en ekstrem situation.

Hvad kan du gøre

Angst for recidiv symboliseret ved en masse mennesker i grå-brune nuancer og en let lysblå kvinde i midten.

At håndtere angsten er en aktiv proces. Det handler om at tage en række metoder i brug, som kan hjælpe dig med at bryde den onde cirkel og berolige dit overbelastede nervesystem.

Når panikken rammer

Angst for recidiv symboliseret ved et krakkeleret billede, hvor glasset er i mange stykker.

Når angsten rammer som et akut anfald, er der en række konkrete ting, du kan gøre her og nu for at genvinde en smule kontrol:

Bevæg dig: Rejs dig op og gå roligt rundt. Fysisk bevægelse kan hjælpe med at frigive den anspændthed, der hober sig op i kroppen.
Få inspiration fra Motion
Fokuser på din udånding: Træk vejret dybt ind gennem næsen, men fokuser især på at puste luften langsomt og fuldstændigt ud gennem munden. Det signalerer ro til dit nervesystem.
Eller benyt Stig Severinsens metode.
Mærk jorden: Sæt dig eller stil dig med begge fødder solidt plantet i gulvet. Fokuser på fornemmelsen af at have fast grund under dig. Det hjælper med at skabe en følelse af stabilitet.
Eller benyt skovbad.
Spænd og afspænd: Spænd kraftigt i alle kroppens muskler i 5-10 sekunder og giv derefter helt slip med et pust. Gentag et par gange. Det er en effektiv måde at løsne fysiske spændinger på.
Brug tapping: Tapping, også kendt som EFT, er en teknik, hvor du let banker med fingerspidserne på bestemte punkter i ansigtet og på overkroppen. Ved tapping bearbejdes traumer og der skabes nye positive mønstre, der direkte påvirker hippocampus.
For mit eget vedkommende må jeg sige, at netop tapping har vist sig overraskende effektivt mod panikangst.
Hør musik: Musik kan øjeblikkeligt ændre din sindsstemning og bryde angstens tankespind. Vælg et stykke musik, du forbinder med ro eller glæde. Den velkendte melodi og rytme giver din hjerne et konkret anker at holde fast i, flytter dit fokus og kan hjælpe med at stabilisere din puls og vejrtrækning.
Læs også Musikterapi

Mentale strategier

Angst for recidiv symboliseret ved tegning af hjerne hvor den ene side er farvelagt i forskellige farver og den anden er sort/hvid.

Anerkend og navngiv angsten

Når frygten melder sig, så stop op. I stedet for at lade dig rive med, så observér den.

Sig til dig selv: “Ok, nu mærker jeg angsten for tilbagefald. Den føles som en knude i maven og et trykken for brystet. Jeg anerkender, at den er her.”

Ved at observere den som en bølge af følelser, der skyller ind over dig – og som også vil trække sig tilbage igen – skaber du en lille, men afgørende distance.

Udfordr katastrofetankerne

Vores hjerner er designet til at fokusere på det værst tænkelige scenarie. Udfordr aktivt disse tanker. Spørg dig selv:

Hvad er det konkrete bevis for, at denne tanke er sand?
Hvad er andre, mere sandsynlige forklaringer på denne kropsfornemmelse? (f.eks. muskelspænding, stress, en virus).
Hvad ville jeg sige til en ven i præcis samme situation?

Planlagt bekymringstid

Giv dig selv en “bekymrings-aftale” på 15 minutter hver dag. I dette tidsrum må du bekymre dig alt det, du orker og har lyst til.

Når bekymringerne dukker op på andre tidspunkter, så sig venligt til dig selv: “Tak for input, den tanke gemmer jeg til min bekymringstid kl. 17.”

Dette forhindrer angsten i at kapre hele din dag.

Lad tankerne passere

En anden tilgang er bevidst at lade de negative tanker være i fred. Se dem som støj fra en radio, du ikke kan slukke, men som du omvendt kan vælge ikke at lytte til.

Konstatér, at tanken er der (“Nå, der var en katastrofetanke“), og ret så din opmærksomhed tilbage på det, du var i gang med.

Forsøg på aktivt at undertrykke eller fjerne tanker virker ofte modsat og kan forstærke angsten. Ved ikke at engagere dig i tanken, tager du magten fra den. Samme princip som at sige: “Du må ikke tænke på en lyserød elefant“. Det giver stor sandsynlighed for, at det netop er en lyserød elefant man tænker på…

Praktiske strategier

Angst for recidiv symboliseret ved nærbillede af grønne bøgeblade.

Symptomdagbog og to-ugers-reglen

Før en simpel dagbog over det symptom, der bekymrer dig. Noter, hvornår det opstår, hvor intenst det er, og hvad der eventuelt gør det bedre eller værre.

Kombinér dette med “to-ugers-reglen”: Hvis symptomet er uændret eller forværret efter to uger, kontakter du lægen. Ofte vil du opdage, at symptomet forsvinder af sig selv.

Dagbogen giver dig konkrete data, som beroliger dit sind og er et værdifuldt redskab, hvis du herefter bør tale med lægen.

Forberedelse til lægesamtaler

Gå aldrig til en kontrolsamtale uforberedt. Skriv dine spørgsmål og bekymringer ned hjemmefra. Vær specifik.

I stedet for at sige “jeg er bange“, så sig “jeg har mærket et stik i min venstre side de sidste 10 dage, og jeg er bekymret for, om det kan være…“.

Dette sikrer, at du får den afklaring, du har brug for.

Tag en bisidder med:

To sæt ører hører bedre end ét. En pårørende eller en god ven kan hjælpe med at huske, hvad der bliver sagt, stille opfølgende spørgsmål og give dig tryghed i situationen. Aftal gerne rollerne på forhånd.

Kropslige strategier

Angst for recidiv symboliseret ved en regndråbe der er ved at ramme en lille spire i gold jord.

Genfind tilliden til kroppen

Siden du fik stillet diagnosen kræft, har din krop formentlig føltes som en slagmark, hvor den ene voldsomme behandling er afløst af den næste. Nu skal du roligt genopbygge en fredsaftale.

Blide bevægelsesformer som yoga, tai chi, Qi Gong, mindfulness eller gåture i naturen (skovbad) er ideelle. Fokus er ikke på præstation, men på at mærke din krop på en ny, positiv måde.

Lær at din krop også kan være en kilde til velvære, styrke og ro. En simpel øvelse som en “kropsscanning”, hvor du systematisk mærker hver en del af kroppen uden at dømme, kan være utroligt helende.

Åndedrættet som anker

Angsten giver overfladisk vejrtrækning. Ved bevidst at trække vejret dybt og langsomt ned i maven, aktiverer du det parasympatiske nervesystem – kroppens “bremse”. Dette sender et kraftfuldt signal til hjernen om, at faren er drevet over. En simpel teknik er 4-7-8 metoden: Ånd ind gennem næsen i 4 sekunder, hold vejret i 7 sekunder, og pust langsomt ud gennem munden i 8 sekunder. Gentag 3-4 gange.

Læs også Åndedræt alment

Psykologiske strategier

Angst for recidiv symboliseret ved græs i forgrunde, så grantræer og bag disse et blåt bjerg.

Skab modvægt til frygt

At håndtere angst handler ikke kun om at dæmpe de negative følelser, når de opstår. En mindst lige så vigtig strategi er proaktivt at opbygge et mentalt og følelsesmæssigt fundament, der er så stærkt, at angsten får mindre plads til at trives.

Sæt dig meningsfulde mål

Angsten for tilbagefald trækker dit fokus bagud, til traumet, og fremad, til en potentiel trussel. At sætte sig konkrete og meningsfulde mål er en af de mest effektive måder at bryde denne cyklus på.

Målene tvinger din hjerne til at orientere sig mod en ønsket fremtid og fokusere på handling og muligheder.

Det behøver ikke at være storslåede livsmål. Start med det nære:

Kortsigtet: “I denne uge vil jeg gå en tur i skoven tre gange.” eller “Jeg vil genoptage kontakten med en gammel ven.”
Mellemlangt: “Til sommer vil jeg være i form til at kunne cykle 10 kilometer.” eller “Jeg vil lære at lave en bestemt type mad.” eller “Jeg vil afprøve musikterapi.” eller “Jeg vil på et rekreationsophold for at få det bedre.“
Langsigtet: “Jeg vil planlægge en rejse til næste år.” eller “Jeg vil arbejde hen imod at kunne vende tilbage til mit arbejde på nedsat tid.“

Ved at have konkrete mål giver du dig selv en grund til at stå op om morgenen, der er stærkere end frygten. Hvert lille skridt, du tager mod dit mål, er en sejr, der genopbygger din tillid til dig selv og til fremtiden.

Se også Derfor vil jeg leve

Udnyt forventningens kraft

Den såkaldte placeboeffekt er et videnskabeligt anerkendt fænomen, der beviser, hvor stærk en indflydelse vores tanker og forventninger har på vores fysiske krop.

Hvis du inderligt tror på, at en behandling eller en bestemt handling vil hjælpe dig, frigiver hjernen biokemiske stoffer, der kan lindre smerte, reducere inflammation og styrke immunforsvaret. Og dermed hjælpe dig godt på vej…

Du kan aktivt bruge denne mekanisme som en del af din helingsproces. Det handler ikke om naiv ønsketænkning, men om bevidst at rette dit fokus:

Fokuser på det, der virker:

Hver gang du gør noget godt for din krop – spiser et sundt måltid, tager dine vitaminer, motionerer – så stop op et øjeblik. Sig til dig selv: “Dette styrker min krop. Dette hjælper mine celler med at være sunde og modstandsdygtige.“

Visualiser en positiv fremtid:

Brug et par minutter hver dag på at forestille dig selv i fremtiden, sund og stærk, i gang med at gøre de ting, du holder af.
Mærk følelsen af glæde og taknemmelighed i kroppen, som om det allerede var en realitet.

Ved bevidst at kultivere en forventning om, at dine handlinger har en positiv effekt, skaber du et stærkt internt miljø, der understøtter kroppens selvhelbredende kræfter og fungerer som en direkte modgift til angstens nedbrydende tankemønstre.

Angst og nære relationer

Angst for recidiv symboliseret ved Leonardos lysende hjerte, hvor hænder rækker ind mod dette.

Angsten for tilbagefald er en ensom følelse. Dine pårørende, som er lykkelige for, at du er “rask”, kan have svært ved at forstå, hvorfor du ikke bare er glad. Dette kan føre til skyldfølelse og isolation.

Der opstår således ofte et sammenstød i tiden efter endt behandling. Samtidig med at du bliver sluppet af sundhedsvæsenet og føler dig mest sårbar, begynder omgivelsernes intensive omsorg ofte at aftage, fordi de tror, faren er drevet over.

Det kan efterlade dig med en følelse af at være meget alene. Forsøg at være tydelig over for dine nærmeste: Sig højt, hvad du har brug for, og forklar, at selvom behandlingen er slut, er den følelsesmæssige bearbejdning først lige begyndt.

Når angsten løber løbsk

Angst for recidiv symboliseret ved kvinde der tager sig til hovedet og en masse tanker hvirvler omkring dette.

Den vedvarende angst er en forventelig reaktion. Men hvis den begynder at gribe forstyrrende ind i dit liv, kan der være tale om en egentlig angstlidelse. Vær opmærksom, hvis:

Angsten ikke længere kun handler om sygdom, men spreder sig til andre områder af dit liv.
Du begynder systematisk at undgå almindelige aktiviteter, du førhen har udført, f.eks. at køre bil, tage offentlig transport eller mødes med venner.

Hvis du genkender dette, er det afgørende at søge professionel hjælp, da det kan være svært at bryde mønsteret på egen hånd.

Professionel hjælp

Angst for recidiv symboliseret ved rosa frugtblomster

Hvis angsten overskygger din livskvalitet, er det en styrke at søge hjælp. En psykolog med speciale i kræft kan give dig effektive redskaber.

Der findes også specialisere og anerkendte programmer, f.eks. det australsk-udviklede ConquerFear, som er designet specifikt til at håndtere angsten for tilbagefald. I nogle tilfælde kan angstdæmpende medicin være en relevant hjælp i en periode for at få ro på nervesystemet. Tal med din læge eller en patientforening om dine muligheder.

Se også Patientforeninger (oversigt m links)

Konklusion

Angst for recidiv symboliseret ved hav og en stenet strandkant.

Angsten for tilbagefald ikke er et tegn på svaghed, men en dybt menneskelig og logisk reaktion på en livsomvæltende begivenhed. Vejen frem handler ikke om at fjerne frygten – en umulig opgave – men om at lære at leve med den uden at lade den diktere din hverdag.

Ved at anerkende angsten, forstå dens mekanismer og aktivt bruge de rette mentale, praktiske og kropslige værktøjer, kan du gradvist skrue ned for dens volumen, så du igen kan høre musikken i dit eget liv.

Målet er at flytte fokus fra den konstante trussel om, hvad der kan ske, til den levede virkelighed af, hvad der er lige nu, og derigennem genfinde en meningsfuld og glædesfyldt tilværelse på trods af den usikkerhed, der er blevet et livsvilkår.

Efterskrift

Angst for recidiv symboliseret ved orange blomster og en orange sommerfugl.

For mit vedkommende er jeg – ud over brug af tapping – blevet hjulpet væsentligt ved at læse om fænomenet nærdødsoplevelser. Disse smukke rejsebeskrivelser fra mennesker, der har været erklæret døde, men er kommet tilbage til livet, har overbevist mig om, at vi lever evigt. At slutte fred med at døden en dag vil komme, har givet mig en inde ro, der gør, at jeg ikke frygter den. Og når man ikke frygter, forsvinder angsten.

At udfærdige og vedligeholde dette informationssite har været en vigtig rejse for mig. Tusinde tak fordi du har læst hertil.

Jeg ønsker dig et rigt og glædesfyldt liv fremover.

Kram Hanne ❤

Se også Ansvar og kontroltab