Fremmedgørelse – at være anderledes – ved kræft
En kræftdiagnose udløser en storm af følelser, der kan skylle ind over dig i alle faser af forløbet. Din reaktion er en afspejling af den aktuelle situation, dine personlige karaktertræk og endvidere kan det være en følgevirkning af en påbegyndt behandling.
Det ene øjeblik kan du føle chok eller frygt, det næste vrede, og det tredje et stille håb – eller noget helt femte. Ofte overlapper følelserne hinanden i et komplekst virvar. Det er helt normalt.
Denne side vil forsøge at hjælpe dig med at anerkende, forstå og arbejde med de mest almindelige følelser der opstår.
Formålet er at give dig konkrete, brugbare redskaber, så du kan navigere i dit indre landskab med større ro og styrke.
Fremmedgørelse (at føle sig anderledes)

Fremmedgørelse i et kræftforløb handler ofte om en oplevelse af at blive sat udenfor det “normale” liv. Det er en følelse af, at din egen krop, dine tanker og din plads i hverdagen har forandret sig så markant, at du ikke længere føler dig som den, du var før – eller at du ikke længere passer ind i de vante rammer. Måske har du også oplevet konkrete følger af dette i form af brud fra tidligere nære relationer.
Kræft kan få det velkendte til at føles fremmed og skabe en oplevelse af at betragte verden gennem en glasvæg.
Måske genkender du

- Følelsen af, at din krop har forrådt dig, den opleves ukendt, eller at den slet ikke længere er din, på grund af vægtændringer, ar, hårtab, smerter, åndenød eller udmattelse.
- En oplevelse af at se på dit eget liv udefra, som om du spiller en rolle i en film, der ikke handler om dig.
- At du føler dig som “patienten” frem for at være mor, far, partner, ven eller kollega.
- En distance til de hverdagsfællesskaber, du plejede at indgå naturligt i, fordi din livssituation nu er så forandret.
- At samtaler om fremtidsplaner, karriere eller småting føles ligegyldige eller fjerne i forhold til det, du står i.
- Følelsen af at være forandret indeni, selvom folk omkring dig forventer, at du er den samme som tidligere.
- Denne følelse af fremmedgørelse er en naturlig reaktion på, at dit livs fundament har forskubbet sig (fundamentets ændring er for nogle midlertidig, for andre vedvarende). Det tager tid for både sind og krop at finde sammen og komme tilbage til rytmen og til omverdenen.
- Målet er ikke øjeblikkeligt at passe ind i det gamle igen, men at opbygge et nyt og trygt forhold til dig selv og din nuværende situation.
Hvad kan du gøre

1. Land i din nye virkelighed
Fremmedgørelse starter ofte med, at din egen krop føles som et fremmed land. At genetablere en tryg og omsorgsfuld kontakt til kroppen er afgørende for at føle sig hel igen.
Accepter den nye virkelighed:
- Anerkend forskellen: Acceptér, at du lige nu ser verden fra et andet sted end dine omgivelser. Du behøver ikke lade som om, du har de samme interesser eller det samme overskud til hverdagsaftaler som du havde tidligere.
- Gør plads til den nye virkelighed: Acceptér, at det er helt naturligt, at din krop føles anderledes. Ved at anerkende forandringen – f.eks. gennem Inquiry – kan du begynde at bygge et nyt og trygt forhold til din krop, præcis som den er nu.
Se også Inquiry
Genfind kontakten til kroppen:
- Massage: Massage kan være en vej ud af følelsen af at være et “behandlingsobjekt”. Gennem blid, omsorgsfuld berøring kan du genopleve din krop som en kilde til velvære, ikke kun smerte eller sygdom. Det kan hjælpe dig med at mærke dine egne grænser og føle dig “hjemme” i dig selv igen.(Se også: Massage ved kræft)
- Blid bevægelse: Prøv aktiviteter som blide strækøvelser eller rolig udstrækning. Det handler ikke om præstation, men om at mærke kroppen og dens signaler på en kærlig og accepterende måde.
Se også Yoga
Se også Massage ved kræft
Se også Bevægelse med begrænsninger
Lyt til dig selv:
- Find tryghed i dit eget selskab: Når følelsen af at være anderledes rammer i sociale sammenhænge, så tillad dig selv at trække dig et øjeblik. Mærk dine egne grænser frem for at prøve at spille rollen som “den du var engang”.
- Skriv om distancen: Sæt ord på oplevelsen af at kigge ind udefra. At få skrevet tankerne ned kan mindske følelsen af at være helt tabt i sin egen mærkelige boble.
Se også Inquiry
2. Skab sprækker i glasvæggen
- Søg spejling hos ligesindede: Den hurtigste måde at miste følelsen af at være mærkelig eller anderledes på, er at lytte til andre i samme situation. Hos andre kræftramte er din “nye normal” helt almindelig. (Overvej at blive medlem af Facebookgruppen Jeg har Kræft – Hvad kan jeg gøre? eller Sociale Grupper)
- Sæt ord på fremmedgørelsen: Fortæl dine nærmeste, om hvordan du føler dig ved siden af dig selv eller som en betragter til dit eget liv. Det kan hjælpe dem til at forstå, hvorfor du måske virker fjern.
Sig f.eks.: “Jeg har lidt svært ved at relatere til almindelige ting i dag, men jeg vil gerne bare være her sammen med dig.” - Søg små øjeblikke af normalitet: Deltag i korte, overskuelige aktiviteter, der minder dig om, hvem du er – udover at være syg – vær opmærksom på at det ikke skal blive en præstation.
Overvej at blive medlem af Facebookgruppen Jeg har Kræft – Hvad kan jeg gøre? eller en af de mange andre grupper for kræftramte. Du finder en oversigt her: Sociale Grupper
3. Bliver det uoverskueligt?
Få professionel hjælp: Hvis dine følelser tager overhånd og du bliver i tvivl om du kan håndtere det, er det vigtigt, at du tager kontakt til din behandlende afdeling eller til egen læge. Måske er det tiden til en henvisning til psykologsamtale.
Når det ser sortest ud: Så forsøg at huske, at følelser som regel er relativt flygtige. Tristhed, ja selv panik, varer sjældent ret længe. Det er naturligt ind imellem at tvivle eller føle, at det hele er håbløst. Den oplevelse har du formentlig også haft enkelte gange, inden du fik kræft.
Relevante ressourcer på sitet:
Find støtte hos andre:
- Find fællesskaber og hjælp i Støttegrupper / patientforeninger..
- Få inspiration til kommunikationen med dit netværk under Sociale relationer.
- Find genklang i andres oplevelser under Kræfthistorier fra overlevere.
- Læs også Kræftramte har ordet.
Pas på krop og sind:
- Prøv om du kan finde en motionsform, hvor der er flere mennesker i f.eks. en gruppe.
- Lyt til healende alphafrekvenser. F.eks. denne: 432Hz-alfa-bølger der virker healende på både krop og ånd.
- Læs: Nøgler til spontan helbredelse (om bogen)
Find også hjælp hos Senfølgerforeningen, hvis du er plaget af sådanne.
Siden er oprettet:
d. 02.08.26
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
Forfatterinfo og professionelt grundlag

Samtlige artikler på dette site er udarbejdet og valideret af undertegnede, Hanne Kjær Uhlig. Jeg er uddannet sygeplejerske (1975, med klinisk erfaring frem til 2013) og cand.arch. (1983, med speciale i industriel design), samt underviser i en årrække på DTU (Danmarks Tekniske Universitet).
Efter tabet af min mor til kræft i 2000 og min egen kræftdiagnose i 2024, stiftede jeg dette non-profit informationssite Jeg har Kræft.
Målet er at bruge min analytiske og akademiske systematik til at bringe overblik, sikkerhed og videnskabelig dokumentation ind i feltet for integrativ, komplementær og alternativ kræftbehandling. Samtidig benyttes min sundhedsfaglige erfaring til at gøre artikler patientnære – og vedkommende.
Artiklens kendetegn:
- Klinisk og personlig ballast: Skabt ud fra en kombination af årtiers erfaring som sygeplejerske og egne oplevelser som patient og pårørende.
- Videnskabelig systematik: Indholdet bygger på systematisk research af medicinske databaser samt kliniske forsøg. Artiklerne er konsekvent underbygget med kildehenvisninger under Links.
- Uafhængigt non-profit projekt: Driften sikres via frivillige bidrag og medlemskaber gennem Støtteforeningen Jeg har Kræft. Sitet er fuldstændig uafhængigt af kommercielle producentinteresser og arbejder udelukkende for at fremme kræftramtes livskvalitet.
- Støtteforeningens bestyrelse består af:
- Formand: Hanne Kjær Uhlig , sygeplejerske og cand.arch.
- Kasserer: Jens Ottosen-Støtt, jurist
- Medlem: Thomas Kjær Uhlig, speciallæge, øjensygdomme
- Medlem: Martin Kjær Uhlig, cand.merc.aud.
Fællesskab: Bliv medlem af Facebookgruppen: Jeg har Kræft – Hvad kan jeg gøre?
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

