Subungualt melanom – modermærkekræft under negl

---

Resumé om modermærkekræft under neglen

Hvad er subungualt melanom:

• Subungualt melanom er en yderst sjælden og aggressiv form for modermærkekræft, der opstår i neglelejet (under neglen). Den udgør kun omkring 0,7-3,5% af alle melanomer på huden.
  Diagnosen stilles ofte sent, da tilstanden kan forveksles med godartede tilstande som blåt mærke eller svamp. Sen diagnose forværrer prognosen.

Tegn og udredning:

• Det mest almindelige symptom er en brun-sort misfarvning (en stribe eller plet) under neglen, der strækker sig fra neglebåndet til neglens spids. Et afgørende tegn er, når pigmenteringen spreder sig fra neglelejet ud på huden omkring neglen (Hutchinsons tegn).
  Korrekt diagnose kræver altid en kirurgisk biopsi af neglelejet og det berørte væv.

Behandling og prognose:

• Behandlingen indebærer typisk kirurgisk fjernelse af hele negleapparatet, ofte en amputation af den yderste del af fingeren eller tåen, for at sikre frie rande. På grund af den sene diagnose er prognosen for subungualt melanom ofte dårligere end for mere almindelige melanomer.

---

Hvad er subungualt melanom

Subungualt melanom er en meget sjælden og potentielt aggressiv type modermærkekræft, som udvikler sig fra melanocytter (pigmentdannende celler) i neglematrixen – det væv, hvorfra neglen vokser, og som er placeret under neglebåndet. [7]

Den udgør en lille andel af alle kutane (i huden) melanomer, typisk mellem 0,7% og 3,5% globalt, men forekomsten er højere blandt populationer med mørkere hud. Den ses oftest på storetåen eller tommelfingeren.

Historisk set er diagnosen ofte forsinket, da de tidlige tegn let kan forveksles med:

• Et almindeligt blåt mærke (hæmatom)
• En godartet pigmenteret stribe (longitudinal melanonynchia)
• Neglesvamp (onychomycosis)

Denne forsinkelse betyder, at tumoren ofte er tykkere og mere fremskreden ved diagnosetidspunktet, hvilket direkte påvirker prognosen negativt [1].

Årsager og risikofaktorer

I modsætning til mange andre melanomtyper er årsagen til subungualt melanom mindre relateret til UV-stråling (solskader). Den præcise årsag er ukendt, men det menes, at følgende faktorer kan spille en rolle:

Tidligere traumer

Gentagne eller alvorlige fysiske traumer mod neglen og neglelejet er den mest konsekvent rapporterede risikofaktor [1].

Dette kan skyldes en kronisk inflammationsreaktion, der øger celledelingen i neglematrixen.

Etnicitet og genetik

Subungualt melanom er dobbelt så almindelig hos personer af afrikansk, asiatisk og spansk afstamning (acral lentiginous melanom), sammenlignet med den hvide befolkning.

Denne type melanom er den dominerende melanom subtype i disse etniske grupper.

Alder og køn

Tilstanden diagnosticeres oftest hos voksne i 50-70 års alderen, men kan forekomme i alle aldre. Der er en lille overvægt af tilfælde hos mænd [1].

Symptomer på subungualt melanom

Det er kritisk, at man kender de karakteristiske tegn, da tidlig opdagelse øger chancen for overlevelse dramatisk.

Brun eller sort misfarvning (Melanonynchia)

Symptomet starter ofte som en mørkebrun eller sort stribe (longitudinal melanonynchia), der løber i neglens længderetning. Dette alene kan være godartet, men man bør være særligt opmærksom på følgende ændringer, som indikerer malignitet (ondartethed) [2, 6]:

• Ændring i bredde: Striben bliver bredere og/eller mørkere over tid.
• Bredde: Striben er bredere end 3 millimeter.
• Uregelmæssighed: Pigmenteringen har uregelmæssig farve og uensartet kant.

Hutchinsons tegn

Dette er det mest alarmende tegn på subungualt melanom [1]. Hutchinsons tegn henviser til, at pigmenteringen (den brune/sorte farve) spreder sig fra neglelejet ud på det omgivende væv, inklusiv neglebåndet og huden omkring neglen (proximalt og lateralt). Dette indikerer, at melanomcellerne er vandret ud over neglelejet. [4]

Negledeformitet og sårdannelse

I de fremskredne stadier kan tumoren ødelægge neglen, hvilket kan medføre [2]:

• Onycodystrofi: Deformitet, fortykkelse eller splintring af neglen.
• Ulceration: Dannelse af et sår eller en knude, der ikke heler, i neglelejet.
• Blødning: Spontan blødning fra neglelejet.

Hvis pigmentering kun findes under neglen, og er en stabil, ensartet stribe, kan det være godartet (longitudinal melanonynchia). Hvis man er i tvivl, bør man søge hudlæge.

Udredning

Den eneste måde at be- eller afkræfte diagnosen er ved en biopsi.

Kirurgisk biopsi

En del af neglelejet og det underliggende væv, hvor pigmentforandringen sidder, skal fjernes kirurgisk. Hvis der er Hutchinsons tegn, skal væv fra det pigmenterede område omkring neglen også inkluderes [1, 4].

Det er afgørende at tage en fuld tykkelse (full-thickness) biopsi af neglematrixen for at få den mest præcise diagnose og stadieinddeling. Lægen vil ofte forsøge at lave biopsien på en måde, der minimerer risikoen for permanent negledeformitet, men i de fleste tilfælde er en kosmetisk konsekvens uundgåelig.

Histopatologisk undersøgelse

Det fjernede væv sendes til undersøgelse for at fastslå tumorens type og dybde (Breslows tykkelse). Breslow-dybden er den vigtigste prognostiske faktor for melanom.

Yderligere undersøgelser

Hvis diagnosen bekræftes, vil der blive foretaget en vurdering af spredning. Dette inkluderer ofte:

• Sentinel node biopsi (skildvagtlymfeknude-biopsi): Undersøgelse af den lymfeknude, som først modtager drænage fra tumorområdet. Hvis den indeholder kræftceller, indikerer det en højere risiko for fjernspredning [1].
• Billeddiagnostik: Scanninger (CT, PET-CT) af brystkasse, bughule og hjerne for at lede efter fjernmetastaser.

Behandling af subungualt melanom

Behandlingen af subungualt melanom er næsten altid kirurgisk og udføres med det primære mål at opnå rene (frie) kirurgiske rande for at forhindre lokalt tilbagefald. Valget af kirurgisk metode og behovet for efterfølgende systemisk behandling afhænger stærkt af tumorens stadie, især Breslows tykkelse og omfanget af spredning [3].

Kirurgisk behandling

Den kirurgiske tilgang har udviklet sig, men er fortsat radikal for at sikre komplet fjernelse:

Amputation (distal falanks):

• Dette er den traditionelle og ofte nødvendige standardbehandling for invasive subunguale melanomer. Man fjerner den yderste knogle (den distale falanks) af fingeren eller tåen samt alt negleapparatet (negleplade, leje og matrix). Dette sikrer fjernelse af alt potentielt invaderet knoglevæv.

Bred lokal excision (lem-bevarende):

• For meget tidlige læsioner, såsom melanom in situ eller minimalt invasive melanomer, er man i stigende grad begyndt at benytte lem-bevarende kirurgi. Her fjernes hele negleapparatet, men knoglen bevares. Denne metode kræver nøje kirurgisk planlægning og er kun egnet til udvalgte patienter for at bevare funktion af (fortrinsvis) finger [3].

Sentinel node biopsi (skildvagtlymfeknudebiopsi):

• For invasive tumorer (>1 mm i Breslows tykkelse eller hvis der er ulceration), vil man typisk foretage en biopsi af den første lymfeknude (skildvagtlymfeknuden), der modtager drænage fra det syge område. Hvis denne node indeholder kræftceller, klassificeres sygdommen som Stadie III, hvilket dikterer behovet for adjuverende (supplerende) systemisk behandling efter kirurgien [1].

Om Sentinel node biopsi (SNB)

Sentinel node biopsi (SNB) er en procedure, der kombinerer billeddiagnostik og kirurgi for præcist at identificere den første lymfeknude, hvortil melanomceller fra neglelejet potentielt ville sprede sig.

Lokalisationen udføres i to faser:

1. Gammakamera-scanning (lokalisation):

Før selve operationen indsprøjtes en lille mængde radioaktivt sporstof (typisk Technetium-99m) tæt på tumoren i neglelejet.

• Dette stof drænes via lymfekarrene til den første regionale lymfeknude – skildvagtlymfeknuden.
• Et særligt kamera (gammakamera) bruges til at følge sporstoffets vej og lokalisere den præcise placering af denne knude.

2. Blåt farvestof og kirurgi (identifikation og fjernelse):

Under selve operationen indsprøjter kirurgen ofte et blåt farvestof i samme område.

• Dette farvestof drænes ligeledes til skildvagtlymfeknuden, hvilket gør den synlig for det blotte øje (den farves blå).
• Ved at bruge en håndholdt gamma-probe (en enhed, der detekterer radioaktiviteten) i kombination med det synlige blå farvestof, kan kirurgen med sikkerhed identificere den knude, der modtog sporstoffet først.
• Denne knude fjernes kirurgisk.

Den fjernede skildvagtlymfeknude sendes derefter til patologisk undersøgelse for at fastslå, om den indeholder melanomceller. Hvis den gør det, anses kræften for at være spredt til lymfesystemet (Stadie III).

Systemisk behandling

Systemisk behandling anvendes for at forhindre tilbagefald (adjuverende) og behandle spredt sygdom (metastatisk):

Adjuverende terapi (forebyggelse af tilbagefald)

Hvis der er fundet spredning til lymfeknuder (Stadie III) eller hvis primærtumoren var meget tyk (højrisiko Stadie II), tilbydes systemisk behandling efter kirurgi. Formålet er at fjerne eventuelle mikroskopiske kræftceller, der måtte være tilbage i kroppen.

Adjuverende standardbehandling indebærer enten immunterapi eller målrettet terapi:

Immuno-onkologi (Checkpoint-hæmmere):

• Behandlingen involverer typisk et kursus med et PD-1-hæmmende lægemiddel (f.eks. nivolumab eller pembrolizumab). Disse lægemidler administreres som en infusion, ofte hver 2. til 6. uge i op til et år.
• PD-1 hæmmere fungerer ved at “slippe bremsen” på kroppens T-celler, så immunsystemet bedre kan genkende og angribe melanomcellerne.
• Bivirkningerne kan være autoimmun-relaterede, da immunsystemet også kan angribe kroppens egne væv. [3]

Målrettet terapi (ved BRAF-mutation):

• Hvis tumoren efter test viser sig at have specifikke genmutationer i BRAF-genet, kan man tilbyde patienten en kombination af to orale lægemidler (tabletter), typisk en BRAF-hæmmer og en MEK-hæmmer.
• Disse lægemidler blokerer direkte de signalveje, kræftcellerne er afhængige af for at vokse og dele sig.
• Behandlingen tages dagligt i en fastsat periode, typisk et år.
• De mest almindelige bivirkninger, såsom feber, kulderystelser, træthed og ledsmerter, er ofte mest udtalte og belastende i de første uger til måneder af behandlingen, hvorefter de typisk aftager, efterhånden som kroppen tilpasser sig.
• Mere langsigtede bivirkninger, som hudproblemer eller i sjældne tilfælde hjertepåvirkninger, kan dog forekomme i hele behandlingsperioden.

Metastatisk sygdom

Ved fremskreden sygdom (Stadie IV) anvendes immunterapi eller målrettet terapi som den primære behandling, ofte i mere intensive regimer. Disse behandlinger har revolutioneret prognosen for patienter med fremskreden melanom.

Systemisk behandling kan være livsforlængende for patienter med Stadie IV sygdom og forbedrer overlevelsen markant ved den adjuverende behandling.

Komplementær og alternativ behandling

I forløbet med subungualt melanom er det vigtigt, at man følger den konventionelle behandlingsplan, da kirurgi er livsreddende.

Interessen for at supplere behandlingen med kost, kosttilskud eller andre tiltag er udbredt blandt kræftramte. Selvom disse tiltag ikke erstatter den kirurgiske standardbehandling, vælger mange at fokusere på:

Immunstyrkende kost:

• En antiinflammatorisk kost rig på grøntsager, frugter og sunde fedtstoffer, med det formål at understøtte kroppens forsvar.

Kosttilskud:

• Visse kosttilskud anvendes af patienter i forsøg på at modulere immunsystemet i forbindelse med melanom. Selvom klinisk evidens fra mennesker mangler for mange stoffer, har præliminære studier in vitro (i laboratoriet) og in vivo (på dyr) vist, at visse stoffer som Curcumin og Silibinin har potentiale til at påvirke kræftcellernes vækst og apoptose (programmeret celledød). [5]

Man bør drøfte komplementære tiltag med sit behandlingsteam, især i forbindelse med immunterapi, hvor interaktioner kan opstå.

Se også Integrativ Onkologi

Statistik og prognose

Konklusion

Subungualt melanom er en sjælden og potentielt aggressiv kræftform, der udgår fra neglematrixen og ofte fejldiagnosticeres, hvilket resulterer i en senere opdagelse og deraf følgende dårligere prognose sammenlignet med andre melanomer.

Diagnosen kræver en biopsi, og behandlingen er primært kirurgisk, ofte i form af amputation, selvom der forskes i lemsbevarende kirurgiske teknikker for tidlige stadier. Prognosen er stærkt afhængig af tumorstadiet og Breslows tykkelse ved diagnosen, hvilket understreger nødvendigheden af tidlig opmærksomhed på atypiske pigmenteringer og Hutchinsons tegn.

---

(Til menu)

Link:

[1] Subungual Melanoma – StatPearls – NCBI Bookshelf (NIH, 2025)

• Indhold: En opdateret oversigtsartikel, der beskriver subungualt melanom, årsager, diagnostiske faldgruber og behandlingsprincipper. Artiklen er publiceret via U.S. National Institutes of Health (NIH).

[2] Diagnosis and treatment of subungual melanoma (ResearchGate, 2023)

• Indhold: En oversigtsartikel, der gennemgår de kliniske, histopatologiske og diagnostiske aspekter af subungualt melanom. Artiklen beskriver de primære behandlingsmetoder, herunder kirurgi (amputation versus funktionel kirurgi).

[3] Nail Apparatus Melanoma: Current Management and Future Perspectives (National Institutes of Health, 2023)

• Indhold: En oversigtsartikel, der fokuserer på de seneste fremskridt i håndteringen af negleapparat-melanom (som inkluderer subungualt melanom). Artiklen beskriver den kirurgiske standardbehandling og de systemiske behandlinger (immunterapi og målrettet terapi) ved fremskreden sygdom.

[4] Benigne eller maligne negleforandringer (Ugeskrift for Læger, 2023)

• Indhold: En videnskabelig artikel, der diskuterer og differentierer mellem godartede og ondartede pigmentforandringer i negle, herunder subungualt melanom. Artiklen beskriver fænomenet Hutchinsons tegn, der er et afgørende diagnostisk signal for lidelsen.

[5] The Use of Natural Therapies in Patients With Skin Cancer: A Scoping Review (PubMed, 2024)

• Indhold: En ny videnskabelig oversigtsartikel, der undersøger brugen og evidensen for naturlige terapier, herunder kosttilskud og botaniske midler, blandt patienter med hudkræft (inklusive melanom).

[6] Malignt melanom, akralt (Sundhed.dk, Patienthåndbogen, 2025)

• Indhold: Billede og kortfattet beskrivelse af akralt malignt melanom, som inkluderer subungualt melanom (modermærkekræft under neglen). Giver et visuelt indtryk af, hvordan læsionen, herunder melanonynchia (den pigmenterede stribe), typisk præsenterer sig.

[7] Modermærkekræft (malignt melanom) (Sundhed.dk, Patienthåndbogen, 2024)

• Indhold: En bred og faktuel oversigt over modermærkekræft i huden. Artiklen beskriver de forskellige undertyper, herunder modermærkekræft i neglelejer, håndflader og fodsåler, samt de generelle årsager, symptomer og behandlingsprincipper.

Siden er oprettet:

d. 27.10.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.