Ørekræft

---

Resumé om ørekræft

Hvad er ørekræft:

• En sjælden kræftform, der oftest opstår som:
  • Hudkræft på det ydre øre (pladecellekarcinom) eller som
  • Kirtelkræft i øregangen (adenokarcinom).
• Pladecellekarcinom er hyppigst og er stærkt forbundet med soludsættelse, mens adenokarcinomer er mere sjældne og opstår i de kirtler, der producerer ørevoks.

Symptomer og diagnose:

• Symptomerne varierer afhængigt af tumorens placering. På det ydre øre ses typisk et sår, der ikke heler, en skællende plet eller en knude. I øregangen er symptomerne ofte mere diffuse og kan inkludere smerter, vedvarende flåd (eventuelt blodigt), høretab og propper i øret.
  Diagnosen stilles ved en vævsprøve (biopsi) og suppleres med billeddiagnostik som CT- eller MR-scanning for at vurdere tumorens udbredelse.

Behandling og prognose:

• Behandlingen afhænger af kræfttypen, stadiet og den præcise placering. Kirurgi er den primære behandling, hvor målet er at fjerne tumoren med en margin af rask væv. Strålebehandling gives ofte efter operationen for at reducere risikoen for tilbagefald. Prognosen er generelt god for tumorer, der opdages tidligt, især for pladecellekarcinomer på det ydre øre. For mere fremskredne tumorer eller adenokarcinomer, der er vokset ind i omkringliggende strukturer, er prognosen markant mere alvorlig.

---

Hvad er ørekræft

Ørekræft er en overordnet betegnelse for ondartede svulster, der opstår i ørets strukturer. Kræftformen klassificeres ud fra de celler, den udgår fra. De to primære typer, der rammer øret, er:

Pladecellekarcinom

Dette er den hyppigste form for ørekræft og er en type hudkræft. Den opstår i de flade, skællignende celler (pladeceller), der udgør det yderste lag af huden. Denne type ses oftest på det ydre øre (øremuslingen og den yderste del af øregangen), som er mest udsat for sollys.

Adenokarcinom

Denne type er mere sjælden og opstår i kirtelceller. I øret udvikles adenokarcinomer typisk fra de ceruminøse kirtler (der producerer ørevoks) eller svedkirtler i den ydre del af øregangen. Der findes undertyper som ceruminøst adenokarcinom og adenoidt cystisk karcinom, som kan være aggressive og have en tendens til at vokse langs nerver.

Øvrige

Andre, mere sjældne kræftformer som basalcellekarcinom og malignt melanom kan også forekomme på det ydre øre, men pladecellekarcinom og adenokarcinom er de mest betydningsfulde primære kræftformer i selve ørestrukturen.

Årsager til ørekræft

Årsagerne er forskellige for de to kræfttyper:

Pladecellekarcinom

Den primære risikofaktor er langvarig og ubeskyttet udsættelse for solens ultraviolette (UV) stråling. Ørerne er et af de mest udsatte områder i ansigtet og bliver ofte overset ved brug af solbeskyttelse.

Andre faktorer inkluderer:

• Lys hudtype, som er særlig sårbar over for solskader.
• Høj alder, da den samlede solskade akkumuleres over tid.
• Nedsat immunforsvar, enten på grund af sygdom (f.eks. HIV) eller immunsupprimerende medicin efter organtransplantation.
• Tidligere strålebehandling i hoved-hals-området.

Adenokarcinom

Årsagen til adenokarcinom i øregangen er mindre klar, da typen er sjælden, og der ikke er en direkte sammenhæng med sollys. Man mener, at kronisk irritation og betændelse i øregangen kan spille en rolle.

Vedvarende, kronisk øregangsbetændelse (otitis externa) over mange år nævnes som en mulig risikofaktor i visse tilfælde, men for de fleste er årsagen ukendt.

Symptomer

Symptomerne på ørekræft afhænger i høj grad af, hvor tumoren er placeret.

Det ydre øre (typisk pladecellekarcinom)

• Et sår eller en rift, der ikke heler inden for 4 uger.
• En rødlig, skællende plet, der kan klø eller være øm.
• En fast, voksende knude, som kan have en perlemorsagtig glans eller være hudfarvet.
• Tendens til blødning ved let berøring eller afskrabning.
• Smerter, selvom tidlige stadier kan være smertefri.

I øregangen, mellemøret eller indre øre (pladecellekarcinom og adenokarcinom)

Disse symptomer er ofte mere diffuse og kan let forveksles med en almindelig øreinfektion.

• Vedvarende flåd fra øret: Kan være klart, gulligt, pusagtigt eller blodigt. Dette er et almindeligt symptom, især hvis det ikke forsvinder efter behandling for infektion.
• Smerter i øret (otalgi): Smerten kan være konstant, dyb og borende og er et alvorligt tegn, især ved adenokarcinomer, der kan vokse langs nerver.
• Høretab: En gradvis eller pludselig forringelse af hørelsen på det ene øre.
• En følelse af prop eller fylde i øret.
• En synlig masse eller hævelse i øregangen.
• Ansigtslammelse: Hvis tumoren vokser ind i og påvirker ansigtsnerven, kan det føre til svaghed eller lammelse i den ene side af ansigtet.
• Svimmelhed eller balanceproblemer: Forekommer, hvis tumoren breder sig til det indre øre.
• Hævede lymfeknuder på halsen.

På grund af de uspecifikke symptomer bliver kræft i øregangen ofte først diagnosticeret i et senere stadie.

Kolesteatom (benæder) er ikke kræft

I forbindelse med alvorlige ørelidelser støder man ofte på begrebet kolesteatom, også kendt under det rammende navn “benæder”.

Selvom et kolesteatom deler visse egenskaber med en kræftknude – det kan forårsage høretab, kronisk flåd, smerter og er kendt for sin evne til at nedbryde knoglevævet i mellemøret og tindingebenet – er det afgørende at fastslå, at et kolesteatom ikke er kræft.

Godartet proces:

Et kolesteatom er en godartet (benign) proces. Det består af en indkapslet ansamling af afstødte, normale hudceller (keratin), der er fanget i mellemøret, hvor de ikke hører hjemme. Dets aggressive adfærd skyldes det tryk, den voksende ansamling lægger på de omkringliggende strukturer.

Forskellen:

Den fundamentale forskel er, at cellerne i et kolesteatom er normale. De er ikke ondartede (maligne) og har derfor ikke evnen til at sprede sig til lymfeknuder eller andre dele af kroppen (metastasere), hvilket er kendetegnet ved kræft. Behandlingen er kirurgisk, men kræver ikke strålebehandling eller kemoterapi. Tilstanden er alvorlig og kan ubehandlet give indvækst i blodkar. Den kræver operativ specialiseret behandling, men er altså ikke en kræftsygdom.

Diagnose

Diagnosen stilles gennem en række undersøgelser:

Fysisk undersøgelse og otoskopi

Lægen, der ofte vil være en øre-næse-hals-specialist, vil inspicere det ydre øre og kigge ind i øregangen med et otoskop (et instrument med lys og forstørrelse). Lægen ser efter sår, knuder, unormalt væv eller blokeringer.

Vævsprøve (biopsi)

Den endelige diagnose kræver en vævsprøve. En lille bid af det mistænkelige væv tages ud og sendes til mikroskopisk undersøgelse (histologi). Dette bekræfter, om der er tale om kræft, og hvilken type det er. En biopsi fra øregangen kan kræve lokal eller fuld bedøvelse.

Billeddiagnostik

Hvis biopsien konstaterer kræft, er næste skridt at fastslå tumorens størrelse og udbredelse.

• CT-scanning: Er særligt god til at vise, om kræften er vokset ind i det omkringliggende knoglevæv, herunder tindingebenet.
• MR-scanning: Anvendes til at vurdere spredning til bløddele, nerver og hjernen.

Disse undersøgelser er afgørende for at stadieinddele kræften og planlægge den rette behandling.

Behandling af ørekræft

Behandlingen afhænger af kræfttypen, tumorens størrelse, placering og udbredelse samt personens generelle helbredstilstand.

Kirurgi

Kirurgi er den primære og vigtigste behandlingsform for både pladecellekarcinom og adenokarcinom i øret. Målet er at fjerne hele tumoren med en sikkerhedsmargin af sundt væv omkring den.

Omfanget af operationen varierer meget:

Simpel excision:

• Ved små, overfladiske tumorer på det ydre øre kan tumoren skæres væk i lokalbedøvelse.

Mohs’ kirurgi:

• En specialiseret teknik til hudkræft, hvor tynde lag af væv fjernes og undersøges i mikroskop under operationen. Dette fortsætter, indtil alt kræftvæv er fjernet, mens man bevarer så meget raskt væv som muligt.

Lateral temporal knogle-resektion:

• En større operation for tumorer i øregangen, hvor øregangen, trommehinden og høreknoglerne fjernes.

Radikal operation:

• Ved meget fremskredne tumorer kan det være nødvendigt at fjerne større dele af tindingebenet og eventuelt også spytkirtlen foran øret eller lymfeknuder på halsen. Dette er omfattende indgreb, der kan medføre betydelige bivirkninger som høretab, ansigtslammelse og ændret udseende.

Rekonstruktion med hudtransplantater eller væv fra andre dele af kroppen kan være nødvendigt for at lukke såret efter operationen.

Strålebehandling

Strålebehandling anvender højenergistråler til at ødelægge kræftceller. Det bruges typisk:

Efter operation (adjuverende behandling):

• For at fjerne eventuelle tilbageværende kræftceller og mindske risikoen for, at kræften kommer igen. Dette er standard for de fleste adenokarcinomer og mere aggressive pladecellekarcinomer.

Som primær behandling:

• Hvis en operation ikke er mulig på grund af tumorens placering eller personens helbred.

Palliativt: For at lindre symptomer ved fremskreden sygdom.

Kemoterapi og immunterapi

Disse behandlinger er mindre almindelige for ørekræft.

• Kemoterapi: Kan anvendes i kombination med strålebehandling (kemo-stråleterapi) ved fremskreden sygdom eller ved spredning til andre dele af kroppen.
• Immunterapi: En nyere behandlingsform, der aktiverer kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe kræftceller. Den kan overvejes i udvalgte tilfælde af fremskredent pladecellekarcinom.

Senfølger og bivirkninger

Behandlingen for ørekræft kan medføre betydelige og varige konsekvenser, især efter store operationer og strålebehandling.

Høretab:

• Permanent høretab på det opererede øre er en almindelig følge, hvis mellemøret eller det indre øre er involveret.

Ansigtslammelse:

• Skade på ansigtsnerven kan føre til permanent svaghed i ansigtsmuskulaturen, hvilket kan påvirke mimik, øjenlukning og mundfunktion.

Svimmelhed og balanceproblemer:

• Hvis balancenerven i det indre øre påvirkes.

Ændret udseende:

• Operation på det ydre øre kan medføre kosmetiske forandringer.

Kroniske smerter eller følelsesløshed:

• Dette vil fortrinsvis være lokaliseret i det behandlede område.

Tørhed i munden:

• Kan opstå hvis spytkirtler fjernes eller bestråles.

Genoptræning og støttebehandling er vigtige elementer i forløbet efter behandlingen.

Statistikker og prognose

Konklusion

Ørekræft er en sjælden, men alvorlig sygdom, hvor prognosen i høj grad afhænger af en tidlig diagnose.

Mens pladecellekarcinom på det ydre øre ofte kan behandles effektivt, udgør tumorer dybere i øregangen og mellemøret, især adenokarcinomer, en betydelig udfordring.

Symptomerne kan let forveksles med godartede lidelser som øreinfektioner, hvilket kan forsinke diagnosen. Behandlingen, centreret omkring kirurgi og strålebehandling, er ofte omfattende og kan medføre permanente senfølger som høretab og ansigtslammelse.

Opmærksomhed på vedvarende øresymptomer er derfor afgørende.

(Til menu)

Links

Symptomer på kræft i øregangen (Kræftens Bekæmpelse, 2025)

• Indhold: Information fra Kræftens Bekæmpelse om symptomer, undersøgelser, diagnose og behandling af kræft i øregangen, specifikt pladecellekræft.

Øregang, kræftsygdom (Sundhed.dk, 2025)

• Indhold: Information fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk om årsager, symptomer, diagnose og behandling af kræft, der opstår i huden i selve øregangen.

Operation for kræft på øret (Aarhus Universitetshospital, 2025)

• Indhold: Patientinformation fra Aarhus Universitetshospital, der beskriver forløbet ved en operation for kræft på det ydre øre.

Kolesteatom (benæder) (Sundhed.dk, Patienthåndbogen, 2025)

• Indhold: Information fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk om årsager, symptomer, diagnose og behandling af kolesteatom i mellemøret.

Siden er oprettet:

d. 18.10.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.