Jeg har KræftEnglish
Jeg har Kræft
English

Kindkræft - Indre kind

(Til topmenu)

Kindkræft er en alvorlig form for kræft, der opstår i kindens indre slimhinde. Det er en del af en større gruppe af kræftformer, der samlet kaldes mundhulekræft. Ligesom andre former for mundhulekræft kan kindkræft være vanskelig at opdage i de tidlige stadier, da symptomerne kan være vage eller ligne andre, mindre alvorlige tilstande.

Årsager til kindkræft

De primære årsager til kindkræft er de samme som for andre former for mundhulekræft:

Tobaksrygning

Både cigaretter, cigarer og pibetobak øger risikoen betydeligt.

Alkoholmisbrug

Sammen med tobaksrygning forstærker alkohol risikoen for at udvikle kindkræft.

Humant papillomavirus (HPV)

Visse typer HPV er forbundet med en øget risiko for kindkræft, især hos yngre mennesker.

Dårlig mundhygiejne

Kronisk irritation i mundhulen kan øge risikoen for kræft.

Arvelige faktorer

En lille del af tilfældene skyldes arvelige dispositioner.

Kræfttyper

Kindkræft er en alvorlig sygdom, der opstår i kindens indre væv. Ligesom andre kræftformer i mundhulen er pladecellecarcinom den mest almindelige type kindkræft.

Pladecellecarcinom:

Hvad er det

Pladecellecarcinom udvikler sig fra de flade celler, der dækker overfladen af kindens indre.

Hvordan ser det ud

Det starter ofte som en hvid eller rød plet eller sår, der ikke heler. Over tid kan det vokse og blive hårdt.

Hvorfor opstår det

De største risikofaktorer for pladecellecarcinom på kinden er rygning, overdreven alkoholforbrug og infektion med humant papillomavirus (HPV).

Andre typer kindkræft

Selvom pladecellecarcinom er den mest almindelige form for kindkræft, kan andre, sjældnere typer også forekomme. Disse kan omfatte:

Adenocarcinom

Denne type kræft udvikler sig fra kirtler i kinden.

Verrucous carcinom

En langsomt voksende type kræft, der ofte opstår på kinden.

Melanom

En type hudkræft, der meget sjældent kan opstå på kinden.

Symptomer på kindkræft

Symptomerne på kindkræft kan variere, men nogle af de mest almindelige inkluderer:

Sår i kinden

Et sår, der ikke heler, kan være et tidligt tegn på kindkræft.

Hvide eller røde pletter

Disse kan opstå på kindens indre slimhinde og kan være forstadier til kræft.

Tykkelse eller hævelse

En unormal fortykkelse eller hævelse i kinden kan være et tegn på kræft.

Smerter

Smerter i kinden kan forekomme, men er ikke altid et tidligt symptom.

Besvær med at tygge eller synke

Disse symptomer opstår typisk i mere avancerede stadier af sygdommen.

Sovende fornemmelse eller prikken i kinden

Dette kan være et tegn på, at kræften har påvirket nerverne i kinden.

Løse tænder

Tænder kan blive løse, hvis kræften har spredt sig til kæbebenet.

Hævede lymfeknuder på halsen

Kræften kan sprede sig til lymfeknuderne i nakken, hvilket kan føre til hævelse og ømhed.

Smerter ved tygning

Især hvis smerterne bliver vedvarende eller forværres.

Besvær med at åbne munden

Dette kan skyldes, at kræften har spredt sig til kæbeleddet.

Øget spytproduktion

Nogle mennesker med kindkræft oplever en øget produktion af spyt.

Hævelse i ansigtet

Hvis kræften har spredt sig til lymfeknuderne i ansigtet, kan det forårsage hævelse.

Øreproblemer

Smerter i øret eller nedsat hørelse kan være et tegn på, at kræften har spredt sig til nerverne i det område.

Bemærk

Det er vigtigt at understrege, at mange af disse symptomer også kan skyldes andre, mindre alvorlige tilstande. Hvis du er bekymret for et af disse symptomer, bør du altid kontakte din læge for en undersøgelse.

Diagnostik

For at stille diagnosen kindkræft vil lægen typisk udføre en grundig undersøgelse af mundhulen. Derudover kan følgende undersøgelser være nødvendige:

Biopsi

En lille prøve af væv fra det mistænkte område tages for at undersøge det under mikroskop. Dette er den eneste sikre måde at fastslå, om der er tale om kræft.

CT-scanning

Giver detaljerede billeder af hovedet og halsen, der kan afsløre tumorens størrelse og udbredelse.

MR-scanning

Giver endnu mere detaljerede billeder end CT-scanning og kan være nyttig til at vurdere, om kræften har spredt sig til nærliggende strukturer.

PET-scanning

Bruges til at undersøge, om kræften har spredt sig til andre dele af kroppen.

Behandling

Behandlingen af kindkræft afhænger af flere faktorer, såsom kræftens størrelse, dybde, udbredelse og den generelle sundhedstilstand hos patienten. De mest almindelige behandlingsformer inkluderer:

Kirurgi

Kirurgisk fjernelse af kræftvævet er ofte den første behandlingslinje. Afhængigt af kræftens udbredelse kan der være behov for at fjerne en del af kinden, kæben eller lymfeknuder. Efter operationen kan der være behov for rekonstruktiv kirurgi for at genopbygge det beskadigede område.

Strålebehandling

Brug af højenergistråler til at dræbe kræftceller. Strålebehandling kan anvendes både før, under eller efter kirurgi.

Kemoterapi

Bruges ofte i kombination med kirurgi eller strålebehandling for at dræbe kræftceller, der måtte være spredt til andre dele af kroppen.

Målrettet terapi

Denne type behandling anvender lægemidler, der specifikt angriber kræftcellerne og efterlader raske celler uskadte.

Immunoterapi

Denne behandling styrker kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræftcellerne.

Valget af anbefalet behandling afhænger af en individuel vurdering af hver patient. Din behandler vil tage hensyn til flere faktorer, når behandlingen planlægges, herunder kræftens størrelse og placering, patientens alder og generelle helbredstilstand samt eventuelle andre sygdomme.

Prognose

Efter endt behandling er det vigtigt med regelmæssig opfølgning hos lægen for at sikre, at kræften ikke vender tilbage. Opfølgningen kan omfatte fysiske undersøgelser, blodprøver og billeddiagnostiske undersøgelser.

Prognosen for kindkræft afhænger af flere faktorer, herunder hvor tidligt kræften opdages, hvor stor den er, og hvor den har spredt sig. Tidlig opdagelse og behandling giver generelt de bedste resultater.

Forebyggelse

Den bedste måde at forebygge kindkræft på er at undgå risikofaktorer som tobaksrygning og overdrevent alkoholforbrug. Desuden er det vigtigt at have en god mundhygiejne og at gå til regelmæssige tandlægekontrol.

Hvis du har mistanke om, at du har kindkræft, er det vigtigt at kontakte din læge hurtigst muligt.

Alternative tiltag: Der er rapporteret kræfttilfælde med gode resultater for komplementære tiltag - ikke mindst som supplerende til konventionel behandling. Herunder anvendelse af Repurposed drugs, herunder COC-Protokollen.

Se også Fotodynamisk Terapi

Se også Alternativ Behandling

Til topmenu

Links

Fotodynamisk terapi af hoved-hals-kræft (Ugeskrift for Læger)

Kindkræft (My Pathology Report)

Om hals- og mundhulekræft (Netværket for hals- og mundhulekræft)

Vælg Klogt (Lægevidenskabelige Selskaber)

Hvad er læbekræft (Kræftens Bekæmpelse)

Guide: Det skal du vide om oral cancer (Tandlægebladet)

Hoved-hals-cancer (Ugeskrift for Læger)

HPV og hoved-halskræft (Netdoktor.dk)

Hoved- og halskræft (Sundhed.dk)

Hoved-halskræft (Kræftens Bekæmpelse)

Kilde

#Kindkræft #Indre-kind-kræft

Ovenstående information er svar fra Bard AI, d. 24.10.24 https://gemini.google.com/app

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

  • Denne informationsside for kræftramte og pårørende er oprettet og holdes ajour frivilligt og uden beregning af Hanne Kjær Uhlig, sygeplejerske. Om/Kontakt
  • Der kan ikke uden aftale doneres penge til driften af Jeg har Kræft