Nethindekræft - Retinoblastom
Hvad er nethinden
Nethinden er et tyndt lag af nervevæv, der beklæder øjets inderside. Den fungerer som en slags "film" i et kamera, idet den opfanger lys og omdanner det til elektriske signaler, som sendes via synsnerven til hjernen, hvor de fortolkes som billeder. Nethinden er opbygget af flere lag, der hver især spiller en vigtig rolle i synet.
Nethinden indeholder to typer af fotoreceptorceller:
Stave
Disse er ansvarlige for at registrere lys og mørke og er vigtige for nattesyn.
Tappe
Disse er ansvarlige for at registrere farver og detaljer og er vigtige for at se skarpt i dagslys.
Hvad er Nethindekræft eller Retinoblastom
Nethindekræft, også kendt som retinoblastom, er en sjælden, ondartet tumor, der opstår i nethinden, den lysfølsomme del af øjet, som opfanger billeder og sender dem til hjernen for at blive fortolket. Denne kræftform rammer primært børn, typisk før 5-års alderen, og er den mest almindelige form for øjenkræft hos børn.
Årsager til nethindekræft
Nethindekræft skyldes i langt de fleste tilfælde en mutation i et specifikt gen kaldet RB1. Dette gen er ansvarligt for at regulere cellevækst og -deling. Når genet muterer, kan det føre til ukontrolleret cellevækst i nethinden, hvilket resulterer i dannelsen af en tumor.
Der findes to hovedtyper af retinoblastom, baseret på hvordan mutationen opstår:
Arvelig retinoblastom
I omkring 40% af tilfældene er retinoblastom arvelig. Det betyder, at barnet arver den muterede kopi af RB1-genet fra en af forældrene. Børn, der arver mutationen, har en meget høj risiko (over 90%) for at udvikle nethindekræft. De udvikler ofte tumorer i begge øjne og kan have en øget risiko for andre kræftformer senere i livet.
Ikke-arvelig retinoblastom
I de resterende 60% af tilfældene opstår mutationen spontant i en af barnets celler under fosterudviklingen eller i de tidlige leveår. Disse børn har typisk kræft i kun ét øje og har ikke en øget risiko for andre kræftformer.
I sjældne tilfælde kan nethindekræft være forbundet med andre genetiske syndromer, såsom 13q deletionssyndrom.
Symptomer på nethindekræft
Nethindekræft kan give en række forskellige symptomer, og det er vigtigt at være opmærksom på disse, især hos små børn. Tidlig diagnose og behandling er afgørende for at bevare synet og forhindre spredning af kræften.
Leukocoria ("katteøje-refleks")
Dette er det mest almindelige symptom på nethindekræft og ses hos ca. 60% af patienterne.
Leukocoria er en unormal hvidlig refleks i pupillen, der opstår, når lyset reflekteres fra tumoren i øjet.
Den hvide refleks kan være mere tydelig i dæmpet belysning eller når man tager et billede med blitz.
Det er vigtigt at bemærke, at leukocoria også kan skyldes andre øjenlidelser, såsom grå stær hos børn.
Skelen
Skelen er et andet almindeligt symptom på nethindekræft og ses hos ca. 20% af patienterne.
Skelen opstår, når øjnene ikke peger i samme retning.
Barnet kan have svært ved at fokusere begge øjne på samme objekt.
Rødme og irritation i øjet
Øjet kan være rødt, irriteret og have tendens til at løbe i vand.
Dette kan skyldes inflammation forårsaget af tumoren.
Nedsat syn
Barnet kan have problemer med at se klart.
Dette kan skyldes, at tumoren blokerer for lyset eller beskadiger nethinden.
Smerter i øjet
Smerter er sjældne i de tidlige stadier af nethindekræft, men kan forekomme i mere avancerede tilfælde, hvor tumoren er stor eller har spredt sig.
Ulige øjenstørrelse
Tumoren kan få det ene øje til at se større ud end det andet.
Andre symptomer
I nogle tilfælde kan nethindekræft forårsage mere uspecifikke symptomer, såsom hovedpine, kvalme og opkastning.
Vigtigt
Hvis du bemærker et eller flere af disse symptomer hos dit barn, er det vigtigt at kontakte en læge eller øjenlæge for at få en vurdering.
Diagnostik
Diagnosen af nethindekræft stilles typisk af en øjenlæge med speciale i børneøjne. Lægen vil foretage en grundig øjenundersøgelse, herunder:
Øjenundersøgelse med udvidede pupiller
Lægen drypper øjet med dråber, der får pupillen til at udvide sig. Dette giver et bedre udsyn til nethinden.
Nethinden undersøges med et oftalmoskop, et instrument, der bruges til at se ind i øjet.
Lægen vil se efter tegn på tumorer, såsom leukocoria, unormal blodkarvækst og hævelse af nethinden.
En ultralydsundersøgelse af øjet kan vise tumorer og andre abnormiteter i øjets struktur.
Ultralyd bruger lydbølger til at skabe billeder af øjet.
En MR-scanning af øjet og hjernen giver detaljerede billeder, der kan vise tumorens størrelse, placering og eventuel spredning.
MR bruger magnetiske felter og radiobølger til at skabe billeder af øjet og hjernen.
I nogle tilfælde kan en CT-scanning anvendes i stedet for eller i tillæg til MR-scanning.
CT bruger røntgenstråler til at skabe billeder af øjet og hjernen.
I sjældne tilfælde kan lægen tage en lille vævsprøve (biopsi) fra tumoren for at undersøge den under mikroskop.
Biopsi udføres dog sjældent ved nethindekræft, da det kan øge risikoen for spredning af kræften.
Genetisk testning
Hvis der er mistanke om arvelig retinoblastom, kan der udføres genetisk testning for at identificere mutationer i RB1-genet.
Genetisk testning kan hjælpe med at identificere familiemedlemmer, der er i risiko for at udvikle nethindekræft.
Behandling
Behandlingen af nethindekræft afhænger af en række faktorer, herunder tumorens størrelse, placering og om den har spredt sig til andre dele af kroppen. Målet med behandlingen er at fjerne tumoren og bevare synet, hvis det er muligt.
De mest almindelige behandlingsmetoder inkluderer:
Kirurgi:
- Enukleation: I avancerede tilfælde, hvor tumoren er stor eller har spredt sig, kan det være nødvendigt at fjerne hele øjet (enukleation).
- Lokal resektion: Hvis tumoren er lille og lokaliseret, kan det være muligt at fjerne den kirurgisk uden at fjerne hele øjet.
Strålebehandling bruger højenergistråler til at dræbe kræftceller. Den kan anvendes alene eller i kombination med andre behandlinger. Der findes forskellige typer strålebehandling, herunder ekstern strålebehandling og brachyterapi, hvor en radioaktiv kilde placeres tæt på tumoren.
Kemoterapi bruger medicin til at dræbe kræftceller. Den kan gives intravenøst, oralt eller injiceres direkte i øjet. Kemoterapi anvendes ofte til at bekæmpe kræftceller, der har spredt sig til andre dele af kroppen.
Laserbehandling
Laserbehandling bruger en fokuseret lysstråle til at ødelægge tumorvæv. Den kan anvendes til at behandle små tumorer eller til at forhindre vækst af nye blodkar, der forsyner tumoren.
Kryoterapi bruger ekstrem kulde til at fryse og ødelægge tumorvæv.
Kommentar
Valget af behandling afhænger af en individuel vurdering af patienten og kræftens karakteristika. Behandlingen planlægges typisk af et tværfagligt team af specialister, herunder øjenlæger, onkologer, radiologer og sygeplejersker.
Forebyggelse
Da nethindekræft ofte skyldes genetiske mutationer, er der ingen specifikke forebyggende tiltag, der kan forhindre sygdommen.
Det man kan gøre
- At være opmærksom på symptomerne på nethindekræft, især hos små børn.
- At søge lægehjælp ved mistanke om nethindekræft.
- At deltage i genetisk rådgivning, hvis der er tilfælde af nethindekræft i familien. Genetisk rådgivning kan hjælpe familier med at forstå risikoen for nethindekræft og træffe informerede beslutninger om screening og forebyggelse.
Prognose
Prognosen for nethindekræft afhænger af en række faktorer, herunder:
Tumorens stadium
Jo tidligere kræften opdages og behandles, jo bedre er prognosen.
Tumorens størrelse og placering
Små tumorer, der er begrænset til nethinden, har en bedre prognose end store tumorer, der har spredt sig til andre dele af øjet eller kroppen.
Barnets alder
Yngre børn har generelt en bedre prognose end ældre børn.
Arvelig vs. ikke-arvelig retinoblastom
Børn med arvelig retinoblastom har en højere risiko for at udvikle tumorer i begge øjne og for at udvikle andre kræftformer senere i livet.
Overlevelsesrate:
- Den samlede 5-års overlevelsesrate for nethindekræft er over 90% i lande med god adgang til sundhedsvæsen.
- Overlevelsesraten er lavere for børn med avanceret sygdom eller spredning af kræften.
Syn:
- Bevarelse af synet afhænger af tumorens størrelse og placering, samt hvor tidligt behandlingen påbegyndes.
- I mange tilfælde er det muligt at bevare synet, især hvis tumoren opdages og behandles tidligt.
- Børn, der har mistet synet på det ene øje på grund af nethindekræft, kan ofte leve et normalt liv med det andet øje.
Langtidseffekter:
- Børn, der har haft nethindekræft, har en øget risiko for at udvikle andre øjenproblemer senere i livet, såsom grå stær og nethindeløsning.
- De kan også have en øget risiko for at udvikle andre kræftformer, især hvis de har arvelig retinoblastom.
Opfølgning:
- Børn, der har haft nethindekræft, skal følges regelmæssigt af en øjenlæge for at overvåge for tegn på tilbagefald eller komplikationer.
- Opfølgningen kan omfatte øjenundersøgelser, billeddiagnostiske undersøgelser og genetisk rådgivning.
Statistikker
Nethindekræft er en sjælden kræftform, der rammer ca. 1 ud af 15.000-20.000 børn.
- I Danmark diagnosticeres ca. 8-10 nye tilfælde af nethindekræft hvert år.
- Nethindekræft rammer lige hyppigt drenge og piger.
- De fleste tilfælde diagnosticeres før 5-års alderen.
- Omkring 40% af tilfældene er arvelige.
Konklusion
Nethindekræft er en sjælden, men alvorlig kræftform, der primært rammer børn. Tidlig diagnose og behandling er afgørende for at bevare synet og forhindre spredning af kræften.
Der er gjort store fremskridt i behandlingen af nethindekræft i de seneste årtier, og prognosen er generelt god, især hvis kræften opdages tidligt.
Det er vigtigt at være opmærksom på symptomerne på nethindekræft og søge lægehjælp ved mistanke om sygdommen.
Alternative tiltag
Der er rapporteret kræfttilfælde med gode resultater for komplementære tiltag - ikke mindst som supplerende til konventionel behandling. Herunder anvendelse af Repurposed drugs.
Dog skal nævnes at der er begrænset evidens for alternative behandlinger af nethindekræft. Det er vigtigt at diskutere eventuelle alternative tiltag med en kvalificeret behandler. Alternative behandlinger bør ikke erstatte anden relevant kræftbehandling.
Se også Børn og unge med kræft
Se også Alternativ Behandling
Til topmenu
Links
Retinoblastom (nethindekræft) (Børnecancerfonden)
Alt, hvad vi ved om børnekræft (Børnecancerfonden)
Sofie er ikke som de andre: Født med kræft i øjnene (Århus Stifttidende)
Sofies skæbne: Tør hun risikere at give kræften videre til sit barn? (Århus Stifttidende)
Årsager og symptomer på retinoblastom (Kræftens Bekæmpelse)
Kilde
#Nethindekræft
#Retinoblastom
Ovenstående information er svar fra Bard AI, d. 28.01.25 https://gemini.google.com/app
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.