Når diagnosen er brystkræft symboliseret ved et billede af bogens forside. Den er hvid med lys blå tekst. Man ser overkroppen af en kvinde bagfra i sort/hvid.

Når diagnosen er brystkræft

Udgivelsesdato: 28-02-2017

Når diagnosen er brystkræft symboliseret ved et billede af bogens forside. Den er hvid med lys blå tekst. Man ser overkroppen af en kvinde bagfra i sort/hvid.

Fra omtalen

Kræft er livstruende. Der er dog stadig mange, der klarer det – nogle med konventionelle andre med såkaldt alternative metoder og sandsynligvis endnu flere ved at kombinere behandlingsmetoderne. Ikke to kræfttilfælde er ens, og der er ingen, som med sikkerhed kan sige, hvad der hjælper bedst.  

Med denne bog ønsker Inge Kellermann at samle al tilgængelig viden og især at understrege, at det rent faktisk er muligt at komme styrket ud på den anden side af et kræftforløb.

De, der har fået diagnosen kræft, har ofte et stort behov for selv at gøre noget for at få kontrol med sygdommen. I modsætning til hvad mange tror, er der en vifte af muligheder, som den enkelte med fordel kan vælge at supplere lægernes kræftbehandlinger med.

Denne bog, som vel er den mest omfattende og grundige der er skrevet på dansk, kan være en stor hjælp til at opspore de mange tilgængelige valgmuligheder, du har. Du får også en forståelse for, hvordan kræft udvikler sig, og hvad der skal til for at hæmme vækst og spredning. Det drejer sig primært om, hvordan du med relativt simple midler kan give kræften dårlige vækstbetingelser og styrke kroppens egne helingsprocesser mest muligt. Det er en viden, som kan give kræften kamp til stregen og give dig redskaber til at genoprette balancen i din krop, så sygdommen ikke vender tilbage.  

Inge Kellermann er uddannet zoneterapeut, urte- eller phytoterapeut og voksenunderviser og har i mange år haft selvstændig klinik i henholdsvis Vendsyssel og i dag i København. I en årrække har hun desuden været repræsentant for paraplyorganisationen Sundhedsrådet I Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling (SRA B) og i bestyrelsen for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (Vifab).  

Bogens bagsidetekst

I Danmark lever mere end 62.000 kvinder med en brystkræftdiagnose. Langt de fleste supplerer lægernes behandling med forskellige former for såkaldt alternative behandlingsmetoder.

Alternative behandlere behandler ikke kræft, men kræftpatienter. Den fornemmeste opgave er at styrke kroppen til at forebygge og bekæmpe kræftudvikling på et hvilket som helst stadie. Gennem mange år er der forsket meget i både psykiske faktorers indvirken på kræftudviklingen og i specifikke plantestoffers medicinske egenskaber. Resultaterne er mangfoldige og forbløffende. Med denne bog får du en skatkiste af evidensbaserede muligheder for selv at bidrage til et godt udfald af din sygdom. Det gælder, både hvis du lige har fået diagnosen og gerne vil styrke kroppen forud for kræftbehandlingerne, ønsker at optimere sundhedsvæsenets behandlinger eller afhjælpe nogle af de bivirkninger, der er forbundet med kræftbehandlingerne.

Den vigtigste opgave er at forhindre, at kræften vender tilbage efter endt behandling, og heldigvis har forskningen vist, at mange af de ingredienser, der findes i almindelige fødevarer og lægeurter kan være en fantastisk hjælp.

Der er derfor al mulig grund til at forholde sig kritisk til vores sundhedsvæsen og dets moderne ortodoksi. Og der er al mulig grund til at supplere lægernes behandling med effektive og ugiftige hjælpemidler for at forbedre prognose og livskvalitet for de mange patienter og deres familier, som er berørt af sygdommen.

Om Inge Kellermann

Inge Kellermann har gennem en omfattende research i denne bog vist, at der i modsætning til, hvad kræftpatienterne ofte får at vide, findes masser af veldokumenterede virkemidler i form af kost, livsstil og kosttilskud i forhold til at give kræften kamp til stregen.

Inge Kellermann arbejdede i adskillige år som konsulent og leder indenfor folkeoplysningen. Hun er uddannet voksenunderviser, zoneterapeut og phytoterapeut. I dag rådgiver hun kræftpatienter, underviser alternative behandlere og holder foredrag udover at skrive bøger. Hun arbejder i dag for Falck Healthcare.

Anmeldelse

Bibliotekernes vurdering af Heidi Buur Pedersen (11. maj 2017)

En kræftdiagnose kan ramme alle. Heldigvis har man selv mulighed for at forbedre sin prognose gennem kost og livsstil. Der er gode råd at hente i denne grundige og forskningsbaserede selvhjælpsbog for brystkræftpatienter og sundhedspersonale

Beskrivelse

I det første ud af fire kapitler gennemgås hvilke faktorer der kan udvikle kræft, fx visse fødevarer og stress. De næste kapitler omhandler brystkræft som sygdom og de konventionelle kræftbehandlinger (operation, kemoterapi, medicinsk behandling mm.). Sidste kapitel fylder over halvdelen af bogen, og er en række redskaber til selvhjælp, fx kost der styrker immunforsvaret. Til sidst en liste med fordelene ved ti vigtige hjælpemidler (gurkemeje, soja, medicinske svampe mm.). Bogen er illustreret med skemaer, tabeller og farvefotos. Inge Kellermann (IK) er uddannet zoneterapeut og phytoterapeut, og har bl.a. udgivet Når diagnosen er kræft : en selvhjælpsbog for kræftpatienter og deres pårørende og De bedste råd når diagnosen er kræft

Vurdering

De mange fodnoter og fagudtryk gør læsningen tungere end gængse selvhjælpsbøger, men det gode layout og de korte afsnit gør stoffet mere læsevenligt. Tonen er seriøs, men optimistisk, og der vil være mange gode råd at hente i denne omfattende og veldokumenterede bog, der vil fungere godt som opslagsværk

Andre materialer om samme emne

Der findes en del om kræft og alternativ behandling. Jeg vil fremhæve IKs tidligere udgivelser og Anticancer : en ny måde at leve på. For flere opskrifter findes Brystkræftkogebogen : mere end 100 nemme opskrifter, der beskytter mod brystkræft og styrker helbredet under og efter behandling og En sund kvindekrop – uden brystkræft

Uddrag fra bogen (s. 98)

“Vi er gået for vidt, når vi giver enhver kræftpatient enhver kemobehandling, der er mulig, almindeligvis giftige cocktails af 3 eller 4 forskellige præparater… kemoterapi er et af de mange områder, hvor moderne medicin er gået alt for vidt.”

Uddrag fra bogen (s. 149):

“Det viste sig, at den gruppe, der drak grøn the, havde signifikant lavere niveauer af de blodmarkører, der indikerer skader som følge af oxidativt stress både før og efter øvelserne. Denne gruppe havde også signifikant højere blodniveauer af den vigtige antioxidant glutathion efter øvelserne.”

Se også Grøn te – EGCG

Uddrag fra bogen (s. 204):

“De fleste kræftpatienter har lave niveauer af melatonin. Melatonin tilskud (10 mg dagligt) forbedrer immunfunktionen hos patienter, der lider af en bred vifte af kræftformer uden nogen form for synlige bivirkninger. Tag 5-10 mg ved sengetid.”

Se også Melatonin

Uddrag fra bogen (s. 214):

“Undgå raffineret mel og sukker og lignende produkter (hvidt og brunt sukker, melasse, honning, rørsukker m.v.) spis nødder som valnødder og mandler. Alternativer til raffineret sukker kan bl.a. være sødestoffer som stevia og begrænsede mængder af naturlige sødestoffer som agavesirup.”

Se også Sukker og kræft

Uddrag fra bogen (s. 218):

“I et forsøg blev mus indsprøjtet med brystkræftceller. De mus, der blev fodret med et foder med meget kål, havde næsten 50% færre lungemetastaser end kontrolgruppen.”

Se også Sulforaphane

Se også Kost der sulter kræften

Uddrag fra bogen (s.242):

“En kombination af curcumin og isoflavoner (soja) undertrykker væksten af østrogen-receptor-positive kræftceller med op til 95%.”

Se også Curcumin/Gurkemeje

Uddrag fra bogen (s. 337):

“Melatonin og Carnitin er tilskud, der tåles godt. Studier viser, at de kan forebygge neuropati, når de tages sammen med kemoterapi. Et studie har vist, at Carnitin også har effekt, hvis det tages efter at behandlingen er afsluttet.”

Se også Melatonin

Undersøg selv om linket fører til billigste køb

Tak til

Siden oprettet:

d. 19.04.25

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.