Lys- og støjforurening og kræft

Resumé om lys- og støjforurening

Lysforurening og melatonin:

Kunstigt lys om natten, især blåt lys, kan forstyrre kroppens produktion af det kræfthæmmende hormon melatonin. Dette kædes sammen med en øget risiko for især hormonfølsomme kræftformer. [1]

Støjforurening og stress:

Vedvarende støj kan aktivere kroppens kroniske stressrespons. Denne tilstand kan svække immunforsvaret og skabe et miljø i kroppen, der potentielt kan fremme kræftcellers vækst.

Hvad man selv kan gøre:

En målrettet indsats for at sikre totalt mørke i soveværelset er afgørende.
Ligeledes kan man reducere støjeksponeringen og aktivt opsøge perioder med stilhed for at give kroppens stress-system ro.

Hvad er lys- og støjforurening

Lys- og støjforurening symboliseret ved massive hvide lyskegler der rettes ud i rummet. Ser ud til at være fra en koncert. Silhuetter af mennesker i forgrunden.

I vores moderne 24-timers samfund er eksponering for kunstigt lys og vedvarende støj blevet en uundgåelig del af hverdagen. Disse miljømæssige faktorer er ikke blot generende – de udgør en fysiologisk belastning, der kan forstyrre fundamentale biologiske processer.

For personer i et kræftforløb er det især relevant at forstå, hvordan disse påvirkninger kan interagere med kroppens evne til at forsvare og restituere sig.

Disse to forureningstyper forstyrrer kroppens balance gennem to forskellige, men lige potente, biologiske signalveje:

Lysforurening

Dette er mere end blot for meget lys. Det er specifikt lys på forkerte tidspunkter, der forstyrrer kroppens indre ur, også kendt som den cirkadiske rytme.

Denne rytme styres fra en lille kerne i hjernen kaldet SCN (den suprachiasmatiske nucleus). Når øjets nethinde rammes af lys – især blåt lys – signalerer den til SCN, at det er dag, hvilket prompte stopper produktionen af det natlige hormon melatonin.

Melatonin er ikke kun et søvnhormon. Det er en kraftig antioxidant og har direkte onkostatiske (kræfthæmmende) egenskaber, der bl.a. hæmmer tumorvækst og spredning (1, 2).

Støjforurening

Vedvarende uønsket lyd, især fra trafik, aktiverer kroppens primære stress-akse, HPA-aksen (hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen). Dette fører til en konstant frigivelse af stresshormoner som kortisol.

Mens kortisol er livsvigtigt i akutte situationer, fører kronisk forhøjede niveauer til systemisk inflammation og en dysregulering af immunforsvaret. Immunforsvarets “dræberceller”, som er afgørende for at genkende og eliminere kræftceller, bliver mindre effektive, hvilket potentielt kan give kræftceller bedre betingelser for at vokse og sprede sig (3, 4).

Realisme

Lys- og støjforurening symboliseret ved et fly over en by.

En fuldstændig udelukkelse af uønsket påvirkning fra lys og støj er en utopi for de fleste. Det centrale er ikke at opnå en umulig nul-eksponering, men at anerkende disse faktorer som reelle biologiske stressfaktorer.

Ved at implementere bevidste strategier for at skabe perioder med mørke og stilhed, kan man aktivt støtte kroppens naturlige forsvarsmekanismer.

Forureningstyper

Lys- og støjforurening symboliseret ved grønne kurver med orange og blå rhumber i midten.

Her følger en mere detaljeret gennemgang af de to forureningstyper med konkrete, videnskabeligt baserede råd.

Lysforurening

Lys- og støjforurening symboliseret ved en gade med neonskilte og striber af lys fra langsom eksponering af biler på vejen.

Hvad er det

Lysforurening er den biologiske forstyrrelse, der opstår, når kunstigt lys om natten undertrykker den naturlige produktion af melatonin, der er nødvendig for en god og restituerende søvn.

Forskning har vist, at selv kortvarig eksponering for almindeligt stuellys kan reducere melatonin-niveauet markant. Særligt lys i det blå spektrum (460-480 nm), som er dominerende i LED-pærer og skærme, er den mest potente melatonin-hæmmer, da de specialiserede ganglionceller i øjets nethinde, er mest følsomme over for netop disse bølgelængder (2).

Hvor findes det

Lys- og støjforurening symboliseret ved kvindeansigt oplyst af blåt lys fra en mobil foran ansigtet.

Offentlig og privat belysning:

Gadebelysning er ofte skiftet til kold-hvide LED’er med højt blåt indhold (over 3000 Kelvin). Oplyste facader, reklameskilte og sikkerhedsbelysning bidrager væsentligt.

Elektronik i hjemmet:

Standby-lys fra fjernsyn, opladere og computere udsender ofte blåt eller hvidt lys. Den mest betydelige kilde er dog den aktive brug af smartphones, tablets og computere i timerne op til sengetid.

Hvad kan du gøre

Lys- og støjforurening symboliseret ved kvindehænder der trækker mørklægningsgardiner for et vindue.

Prioritér totalt mørke under søvn:

Dette er det vigtigste enkelttiltag. Brug effektive mørklægningsgardiner og tildæk alle dioder fra elektronik.
Selv en smule lys kan forstyrre den dybeste melatonin-produktion.

Skift til “cirkadisk venlig” belysning:

Udskift pærer i soveværelset og primære opholdsrum med pærer, der har en lav farvetemperatur (under 2700 Kelvin) og en varm, rødlig eller orange tone.
Brug dæmpbar belysning og undgå skarpt loftslys efter solnedgang.

Administrér skærmlys aktivt:

Installer programmer (som f.eks. f.lux til computere) eller brug de indbyggede “night shift”-funktioner på mobil-telefoner til automatisk at fjerne det blå lys fra skærmen om aftenen. Overvej at bruge “blue blocker”-briller de sidste 2-3 timer før sengetid.

Få sollys om morgenen:

At eksponere sig for stærkt, naturligt lys kort efter opvågning hjælper med at “kalibrere” og forstærke den cirkadiske rytme, hvilket desuden bidrager til at gøre kroppen mere følsom over for mørkets indtræden om aftenen.