Butyrat/ smørsyre og kræft

Resumé om Butyrat/ smørsyre

Virkning:

Butyrat er en kortkædet fedtsyre, som vores tarmbakterier danner, når vi spiser kostfibre. Den fungerer som brændstof for tarmcellerne, har en stærk anti-inflammatorisk effekt og kan ‘tænde’ for gener i kræftceller, der bremser deres vækst.

Potentiale ved kræft:

Butyrat viser et stort potentiale til at hæmme udviklingen af kræft, især tarmkræft. Det kan få kræftceller til at begå selvmord (apoptose), stoppe deres deling og gøre dem mere følsomme over for kemoterapi og immunterapi, samtidig med at det beskytter raske tarmceller.

Vigtigste begrænsning:

Den største udfordring er, at butyrat hurtigt nedbrydes i kroppen, hvilket gør det svært at opnå en høj koncentration uden for tarmen via almindelige tilskud. Den bedste kilde er derfor en fiberrig kost.

Hvad er butyrat

Butyrat eller smørsyre symboliseret ved et tyktarmsforløb tegnet i blåt med grønne celler der har en virkning.

Butyrat, også kendt som smørsyre, er en kortkædet fedtsyre (SCFA), der spiller en central rolle for sundheden i tarmen og i hele kroppen. Det er ikke noget, man typisk indtager direkte i store mængder gennem kosten, men det produceres naturligt i tyktarmen.

Denne produktion sker, når gavnlige tarmbakterier fermenterer (nedbryder) ufordøjelige kostfibre – især resistent stivelse, som findes i fødevarer som umodne bananer, bælgfrugter, fuldkorn, afkølede kartofler og ris.

Butyrat er den primære energikilde for cellerne i tarmvæggen (kolonocytter) og er essentiel for at opretholde en sund og stærk tarmbarriere. Ud over sin lokale funktion i tarmen har butyrat også systemiske virkninger, idet det absorberes i blodbanen og påvirker processer i resten af kroppen, herunder immunregulering og cellecyklus.

Dets unikke egenskaber gør det til et interessant molekyle i forbindelse med forebyggelse og supplerende behandling af kræft, især tarmkræft.

Historie

Smørsyre blev opdaget i 1800-tallet i harsk smør og blev længe betragtet som et simpelt fedtstof. Først i de seneste årtier har forskning afsløret, at det er et afgørende signalmolekyle, som tarmbakterier producerer fra kostfibre.

Den moderne forståelse har flyttet fokus fra blot at se smørsyre som energi for tarmceller til at anerkende dets dybdegående effekter på kroppens sundhed og sygdomsprocesser.

Virkningsmekanismer

Butyrat eller smørsyre symboliseret ved lilla celle med dna strenge inden i og mindre celler udenfor.

Butyrats potentiale i kræftbehandling skyldes dets evne til at påvirke kræftceller på flere fundamentale niveauer. Dets virkningsmekanismer involverer både genetiske og metaboliske processer.

Hæmning af HDAC-enzymer

I mange kræftceller er de vigtige forsvarsgener, der kontrollerer cellevækst og celledød (apoptose), blevet ‘slukket’ af overaktive HDAC-enzymer. Butyrat fungerer som en HDAC-hæmmer: Det blokerer disse enzymer, så de beskyttende gener kan ‘tændes’ igen.

Denne evne til at ‘tænde’ for cellens slukkede forsvarsgener kan tvinge kræftcellen til at stoppe sin vækst eller til at undergå apoptose [1].

Genoprettelse af celledød (apoptose)

Butyrat genopretter kræftcellers evne til at undergå apoptose. Det sker dels ved at ændre balancen mellem proteiner, der fremmer og hæmmer celledød, og dels ved at gøre kræftceller mere følsomme over for immunsystemets dræbersignaler, f.eks. via stoffet TRAIL (Immunsystemets dræbersignal). [2].

Blokering af vækstsignaler og energiforsyning

Butyrat kan bremse kræftcellers vækst og spredning på to måder.

For det første kan det slukke for de interne signaler i kræftcellen, der fungerer som en speeder for ukontrolleret celledeling. [3]

For det andet angriber det kræftcellers energiforsyning ved at begrænse deres optag af sukker (glucose), hvilket sulter dem for det brændstof, de behøver for at vokse. [3]

Anti-inflammatorisk virkning

Butyrat har stærke anti-inflammatoriske egenskaber, især i tarmen. Det virker ved at hæmme den centrale inflammatoriske signalvej NF-κB, hvilket skaber et mindre gunstigt miljø for kræftcellers vækst og overlevelse [3].

Styrkelse af tarmbarrieren

Som den primære energikilde for cellerne i tarmvæggen hjælper butyrat med at opretholde en stærk og intakt tarmbarriere. Dette kan reducere risikoen for den kroniske, systemiske inflammation, der er forbundet med kræftudvikling.

Potentiale ved kræft

Butyrat eller smørsyre symboliseret ved to tegnede tyktarmsforløb ved siden af hinanden. Den ene lyserød den anden lilla. Den lilla har nogle lilla celleenheder der bliver påvirket.

Forskningen i butyrats potentiale som supplerende behandling ved kræft er omfattende, især inden for tarmkræft, men også for andre kræftformer som bryst-, prostata- og lungekræft.

Tarmkræft

Butyrats rolle er mest undersøgt i forbindelse med tarmkræft, hvilket er logisk, da det er her, koncentrationen af stoffet er højest.

Flere studier, primært in vitro (i reagensglas/petriskål) og in vivo (i levende organismer), har vist, at butyrat kan hæmme væksten af tarmkræftceller og inducere apoptose.

Interessant nok ser det ud til, at butyrat har en paradoksal effekt: Det fremmer væksten af sunde tarmceller, mens det hæmmer væksten af kræftceller. Dette fænomen, kendt som “butyrat-paradokset”, gør det særligt lovende som et målrettet stof, der primært skader de maligne celler [4].

Forskning tyder på, at dette kan skyldes forskelle i metabolismen mellem normale celler og kræftceller.

Hjernekræft (glioblastom)

Butyrats evne til at krydse blod-hjerne-barrieren gør det særligt interessant i forbindelse med hjernekræft. Forskning, især med det mere stabile derivat phenylbutyrat, har vist, at det kan hæmme væksten af glioblastomceller og aktivere celledød ved at ‘tænde’ for kræftcellens slukkede forsvarsgener.

Vigtigst er det, at studier undersøger dets potentiale til at gøre kræftceller mere følsomme over for standardbehandlinger som kemoterapi og stråling, hvilket kan forstærke effekten af disse [10].

Synergi med konventionel behandling

Et af de mest lovende aspekter ved butyrat er dets potentiale til at forbedre effekten af kemoterapi og immunterapi.

Kemoterapi: Studier har vist, at butyrat kan gøre kræftceller mere følsomme over for kemoterapeutiske stoffer som 5-fluorouracil (5-FU) og oxaliplatin. Ved at åbne op for DNA’et via HDAC-hæmning kan butyrat gøre det lettere for disse stoffer at beskadige kræftcellens DNA og dermed øge behandlingens effektivitet [5].
Immunterapi: Nyere forskning peger på, at tarmfloraen og dens produkter, herunder butyrat, spiller en afgørende rolle for, hvor godt immunterapi virker.
Butyrat kan forbedre immunsystemets evne til at genkende og angribe kræftceller. For eksempel har et studie fra 2023 vist, at butyrat kan øge aktiviteten af cytotoksiske CD8+ T-celler (en type immunceller) og dermed forstærke effekten af anti-PD-1 immunterapi, især ved tarmkræft [6].
Det kan også modvirke kræftcellers forsøg på at skjule sig for immunsystemet ved at nedregulere PD-L1-proteinet på kræftcellernes overflade.

Reduktion af behandlingsbivirkninger

Kemoterapi og strålebehandling kan forårsage alvorlige bivirkninger, herunder mucositis (betændelse og sårdannelse i slimhinderne), især i tarmen. Ved at styrke tarmbarrieren og dæmpe inflammation kan butyrat potentielt reducere disse bivirkninger og forbedre livskvaliteten under behandlingen.

Fordele ved butyrat

Butyrat eller smørsyre symboliseret ved Planche med tyktarmsforløb og organer vist til højre. Grønne modeller af molekyler i midten.

Ud over de direkte kræfthæmmende mekanismer tilbyder butyrat en række bredere sundhedsmæssige fordele, som kan være særligt relevante for personer i kræftbehandling.

Forbedret tarmflora:

Ved at favorisere væksten af gavnlige, butyrat-producerende bakterier bidrager en fiberrig kost til et sundere og mere robust tarmmikrobiom. Et balanceret mikrobiom er forbundet med bedre immunfunktion og generel sundhed.

Metabolisk sundhed:

Butyrat kan forbedre insulinfølsomheden og har en positiv indvirkning på energimetabolismen i kroppen. Dette kan være en fordel, da metabolisk syndrom og ubalanceret blodsukker kan være risikofaktorer for kræft.

Beskyttelse af hjernen:

Der er stigende evidens for, at butyrat, der, som nævnt ovenfor, kan krydse blod-hjerne-barrieren, har neurobeskyttende egenskaber og kan understøtte kognitiv funktion.

Ulemper og begrænsninger

Butyrat eller smørsyre symboliseret ved tegning af en lever, hvor en hånd hælder noget fra en kapsel ud over.

Selvom potentialet er stort, er der også udfordringer og begrænsninger ved at anvende butyrat som behandling.

Hurtig metabolisme:

Når butyrat indtages oralt som et tilskud, absorberes og metaboliseres det meget hurtigt i tarmen og leveren. Det betyder, at det er vanskeligt at opnå høje og stabile koncentrationer i blodet, som er nødvendige for at påvirke kræftceller uden for tarmen.

Biotilgængelighed:

Den lave biotilgængelighed (den andel af et stof, der når frem til blodbanen i aktiv form) er en væsentlig barriere. Forskere arbejder på at udvikle nye metoder til at levere butyrat mere effektivt, for eksempel via pro-drugs (inaktive forstadier, der omdannes til aktivt butyrat i kroppen) eller ved at indkapsle det, så det frigives langsommere og længere nede i tarmen.

Behov for flere humane studier:

Meget af den nuværende viden stammer fra laboratorie- og dyreforsøg. Selvom resultaterne er lovende, er der behov for flere veldesignede kliniske studier på mennesker for at fastslå den reelle effekt, de optimale doser og sikkerheden ved langvarig brug som supplerende kræftbehandling.

Kliniske studier

Butyrat eller smørsyre symboliseret ved et tarmforløb i midten og nogle cirkler omkring der viser urter mm.

Antallet af kliniske studier, der undersøger butyrat direkte som en kræftbehandling hos mennesker, er stadig begrænset. De fleste studier har fokuseret på tarmkræft og ofte i kombination med andre behandlinger.

Et eksempel er studier, der har undersøgt effekten af at øge fiberindtaget eller give fibertilskud for at øge den naturlige produktion of butyrat i tarmen hos personer med polypper eller i risikogrupper for tarmkræft. Resultaterne har generelt været positive med hensyn til at forbedre tarmmiljøet, men de direkte effekter på kræftprogression hos mennesker er endnu ikke fuldt afklaret [11].

Der er også udført mindre forsøg, hvor butyrat eller dets derivater (f.eks. natriumbutyrat eller phenylbutyrat) er blevet administreret direkte, enten oralt eller intravenøst. Disse studier har vist tegn på biologisk aktivitet, såsom øget apoptose i tumorvæv, men de har også fremhævet udfordringerne med at opnå tilstrækkelige terapeutiske koncentrationer uden bivirkninger [7]. Forskningen bevæger sig nu mod mere målrettede leveringssystemer og kombinationsbehandlinger, hvilket forventes at blive testet i fremtidige kliniske forsøg.

Sikkerhed

Butyrat eller smørsyre symboliseret ved et hvide plastikpilleglas med påskrift og en gennemsigtig tyktarm med krøs til højre. Vindue i baggrunden.

Butyrat, der produceres naturligt i tarmen fra kostfibre, betragtes som en helt sikker og essentiel del af kroppens normale funktion. Som kosttilskud er butyrat-salte (f.eks. natriumbutyrat, kalciumbutyrat) generelt anerkendt som sikre i moderate doser.

De mest almindelige bivirkninger ved høje doser af orale tilskud er milde og relateret til mave-tarm-kanalen, såsom oppustethed eller ubehag. Personer, der tager lægemidlet natriumphenylbutyrat (et lægemiddel, der metaboliseres til butyrat), kan opleve bivirkninger relateret til det høje natriumindhold.

Som med ethvert supplement bør man, for at undgå uønskede interaktioner, tale med en kvalificeret behandler, før man begynder, især hvis man er i aktiv kræftbehandling.

Dispensering og anvendelse

Butyrat eller smørsyre symboliseret ved hvidt pilleglas der ligger ned med piller ud på bordet, en skål med hvidt pulver og en flaske med hvidt pulver. Mørk bordplade.

Den mest effektive og naturlige måde at øge niveauet af butyrat på er gennem kosten. Tilskud kan være et supplement, men bør ikke erstatte en sund kost.

Kostfibre: Indtag en kost rig på fermenterbare fibre. [8]
Gode kilder inkluderer:
- Resistent stivelse: Afkølede kogte kartofler, ris og pasta, grønne (umodne) bananer, bælgfrugter (bønner, linser, kikærter) og fuldkorn som havre og byg.
- Inulin og FOS (fruktooligosakkarider): Findes i jordskokker, hvidløg, løg, porrer og asparges.
- Pektin: Findes i frugter som æbler, citrusfrugter og bær.
Butyrat-tilskud: Tilskud er tilgængelige, oftest som salte af butyrat (natrium-, kalium-, calcium-/magnesiumbutyrat). Disse er ofte enterisk coatede (med en særlig hinde), så de kan modstå mavesyren og nå frem til tarmen. Dosis varierer, men ligger ofte mellem 600 mg og 2000 mg dagligt, fordelt på flere doser.
Probiotika: Indtagelse af probiotika, der indeholder butyrat-producerende bakteriestammer (f.eks. Faecalibacterium prausnitzii og Eubacterium rectale), kan teoretisk set hjælpe, men det er ofte mere effektivt at “fodre” de eksisterende gavnlige bakterier med fibre (præbiotika).

Fibre versus tilskud

Butyrat eller smørsyre symboliseret ved umodne bananer, en skål med kikærter, linser og bønner og nogle kartofler der ligger ved siden af.

For kræftramte, især dem med tendens til inflammation, er spørgsmålet om, hvordan man bedst øger smørsyreniveauet, centralt.

Det er vigtigt at forstå forskellen på præbiotiske fibre og direkte smørsyre-tilskud:

Præbiotiske fibre (f.eks. Psyllium-frøskaller/Husk):

Dette er ufordøjelige kostfibre, der fungerer som “mad” for de gavnlige bakterier i tyktarmen. Når disse bakterier fermenterer fibrene, producerer de smørsyre direkte i tarmen, hvor den har den mest udtalte anti-inflammatoriske effekt og styrker tarmbarrieren. Psyllium-frøskaller (“Husk”) er et fremragende eksempel på en præbiotisk kilde, der effektivt kan øge din krops egen smørsyreproduktion. Dette er ofte den mest effektive metode til at opnå høje, lokale koncentrationer af smørsyre i tarmen.

Smørsyre-tilskud (kapsler/pulver):

Direkte tilskud indeholder færdig smørsyre (ofte som natriumbutyrat). Udfordringen er, at en betydelig del af smørsyren fra orale tilskud kan optages eller metaboliseres i den øvre del af tarmsystemet eller i leveren, før den når tyktarmen i tilstrækkelige mængder. Selvom visse produkter er designet med enterisk coating eller forlænget frigivelse for at forbedre leveringen til tyktarmen, viser forskning, at kroppens egen produktion via fibre ofte er at foretrække for tarmens sundhed.

Ved inflammation

Ved inflammation og for at opnå de bedste resultater med smørsyre som supplerende behandling, er den mest effektive strategi at fokusere på at øge indtaget af fermenterbare præbiotiske fibre. Dette giver din krop mulighed for selv at producere smørsyren lokalt i tyktarmen.

Overvej at supplere med Psyllium-frøskaller (Husk), enten som pulver eller kapsler, og prioriter en kost rig på andre præbiotiske fødevarer som specificeret ovenfor.

Direkte smørsyre-tilskud kan overvejes som et supplement til denne strategi, men bør ikke erstatte det grundlæggende fiberindtag.

Konklusion

Butyrat eller smørsyre symboliseret ved en mørk baggrund med 3 turkise cirkler og en orange molekylestruktur i midten.

Butyrat er et bemærkelsesværdigt molekyle, der dannes i tarmen som et resultat af en fiberrig kost. Dets evne til at påvirke kræftcellers gener (som HDAC-hæmmer) giver det potentiale til at bremse cellevækst, fremme celledød og forbedre effekten af kemo- og immunterapi.

Selvom der er udfordringer med biotilgængelighed ved direkte tilskud, understreger den nuværende viden vigtigheden af en sund tarmflora og en fiberrig kost som en fundamental del af en understøttende indsats ved kræft [9].

Tilbage til Kosttilskud

Tak for tip

Til Pia Friis (fra fb-gruppen Jeg har Kræft)

Kosttilskud grupperet efter Virkning

Kosttilskud Alfabetisk

A,. B,. C,. D,. E+F,. G,. H,. I+J+K,. L,. M,. N,. O,. P,. Q,. R,. S,. T,. U+V+Z