Rådfør dig altid med din behandler!

Palæo kost symboliseret ved rå majs, broccoli, en masse forskellige slags nødder, mandler, rosiner og i forgrunden bær og halve appelsiner.

Palæo kost – Stenalderkost som strategi ved kræft

Hvad er paleo – eller palæo eller stenalderkost

Palæo-kosten, også kendt som stenalderkost, er en kostretning, der fokuserer på at spise fødevarer, som vores forfædre ville have spist i den paleolithiske periode. Det inkluderer friske frugter, grøntsager, nødder, frø, kød fra græsfodrede dyr, fisk og skaldyr, samt æg. Kosten undgår forarbejdede fødevarer, sukker, mejeriprodukter, korn og bælgfrugter. Tilhængere mener, at denne kost kan forbedre sundheden og vægttab ved at reducere inflammation og stabilisere blodsukkeret.

Stenalderkosten forsøger at efterligne den kost, vores forfædre spiste, og udelukker forarbejdede fødevarer, korn, bælgfrugter og mejeriprodukter og raffineret sukker

Stenalderkost har vundet popularitet de seneste år. Mange hævder, at denne kosttype kan forebygge og endda behandle sygdomme som kræft.

Positive aspekter for kræftramte ved palæo-diæt

Palæokost er generelt rig på antioxidanter, fibre og sunde fedtstoffer, som alle har potentiale til at beskytte mod visse typer kræft.

Reduceret indtag af forarbejdede fødevarer

Mange forarbejdede fødevarer indeholder tilsætningsstoffer og konserveringsmidler, som kan være skadelige.

Højere indtag af næringsstoffer

Paleo-kosten er ofte rig på næringsstoffer, da den fokuserer på hele, uforarbejdede fødevarer.

Potentiel reduktion af inflammation

Nogle studier tyder på, at paleo-kosten kan reducere inflammation i kroppen, hvilket kan være gavnligt for kræftpatienter.

Ulemper

Begrænsninger

Kosten kan være meget restriktiv og kan gøre det svært at få alle de nødvendige næringsstoffer.

Mangel på videnskabeligt belæg

Der er endnu ikke tilstrækkelig forskning til at konkludere, at paleo-kosten er bedre end andre kostretninger for kræftpatienter.

Eksempler på måltider

Hvad må du spise

  • Oksekød, svinekød, lam, fjerkræ (kylling, kalkun) og vildt.
  • Fisk og skaldyr: Laks, tun, makrel, rejer, muslinger.
  • Æg: Både kogte, stegte eller i omeletter.
  • Grøntsager: Alle slags grøntsager, både rå og tilberedte.
  • Frugt: De fleste frugter, men med måde på grund af det naturlige sukkerindhold.
  • Nødder og frø: Mandler, valnødder, cashewnødder, chia frø, hørfrø.
  • Olier: Olivenolie, kokosolie, avokado olie.

Hvad skal du undgå på palæo

  • Korn: Hvede, byg, rug, havre, ris.
  • Mælk og mejeriprodukter: Mælk, yoghurt, ost, smør.
  • Legumer: Bønner, linser, kikærter.
  • Forarbejdede fødevarer: Sukker, salt, tilsætningsstoffer, færdigretter.
  • Kartofler: Selvom de er en rodfrugt, er de ikke inkluderet i palæo-kosten, da de ikke var en almindelig fødevare i stenalderen.

Eksempel på en menu

Kylling med grøntsagsmos og nødder, laks med søde kartofler og broccoli, salat med avocado og kylling.

Se også Ernæring og Kost

Se også Kost der sulter kræften

Se også Kræftbehandling baseret på den Mitochondrielle stamcelle-forbindelse

Se også Middelhavskost

Se også Faste

Se også Mikrobiomet og Kost

Se også Sukker og kræft

Se også forslag til retter for punkt 15 Kost der sulter kræften

Links

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

Forfatterinfo og professionelt grundlag

Portrætfoto af Hanne til forsiden.

Samtlige artikler på dette site er udarbejdet og valideret af undertegnede, Hanne Kjær Uhlig. Jeg er uddannet sygeplejerske (1975, med klinisk erfaring frem til 2013) og cand.arch. (1983, med speciale i industriel design), samt underviser i en årrække på DTU (Danmarks Tekniske Universitet).

Efter tabet af min mor til kræft i 2000 og min egen kræftdiagnose i 2024, stiftede jeg dette non-profit informationssite Jeg har Kræft.

Målet er at bruge min analytiske og akademiske systematik til at bringe overblik, sikkerhed og videnskabelig dokumentation ind i feltet for integrativ, komplementær og alternativ kræftbehandling. Samtidig benyttes min sundhedsfaglige erfaring til at gøre artikler patientnære – og vedkommende.

Artiklens kendetegn:

  • Klinisk og personlig ballast: Skabt ud fra en kombination af årtiers erfaring som sygeplejerske og egne oplevelser som patient og pårørende.
  • Videnskabelig systematik: Indholdet bygger på systematisk research af medicinske databaser samt kliniske forsøg. Artiklerne er konsekvent underbygget med kildehenvisninger under Links.
  • Uafhængigt non-profit projekt: Driften sikres via frivillige bidrag og medlemskaber gennem Støtteforeningen Jeg har Kræft. Sitet er fuldstændig uafhængigt af kommercielle producentinteresser og arbejder udelukkende for at fremme kræftramtes livskvalitet.
  • Støtteforeningens bestyrelse består af:

Fællesskab: Bliv medlem af Facebookgruppen: Jeg har Kræft – Hvad kan jeg gøre?

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.