Histologi – Undersøgelser ved kræft

---

Resumé om histologi

Hvad er histologi:

• Histologi er den specialiserede, mikroskopiske undersøgelse af et samlet stykke væv – i modsætning til cytologi, der undersøger enkelte celler. Denne analyse kan give den endelige bekræftelse på en kræftdiagnose, fordi den viser cellerne i deres naturlige struktur og arkitektur.

Histologiens afgørende rolle:

• Vævsprøven er altafgørende, da den kan fastslå kræfttypen og bestemme dens aggressivitet (kræftgrad). Desuden kan histologien vise, om kræftcellerne har invaderet det omkringliggende væv, hvilket er kritisk information for at vælge den mest effektive behandling.

Prøvens vej:

• En vævsprøve tages typisk gennem en biopsi eller fjernes under en operation. Prøven sendes derefter til et histologisk laboratorium, hvor den fikseres i formalin, indlejres i voks, skæres i meget tynde skiver, farves og til sidst undersøges under et mikroskop af en patolog.

---

Hvad er histologi

Histologi er læren om vævets mikroskopiske struktur og er en central del af patologien (sygdomslæren). Når man taler om kræftdiagnostik, henviser histologi til selve laboratorieundersøgelsen af en vævsprøve [1, 4].

Hvor en cytologisk prøve udelukkende kigger på løse, isolerede celler, undersøger histologien et stykke væv, hvor cellerne sidder sammen i deres oprindelige formation. Det er denne sammenhæng, der gør histologien til det mest pålidelige værktøj til at stille den endelige og afgørende kræftdiagnose.

Histologi anvendes til at:

• Bekræfte diagnosen: Af- eller bekræfte mistanke om kræft (malignitet).
• Fastslå celletype: Identificere, hvilken type kræft der er tale om (f.eks. adenokarcinom, planocellulært karcinom eller sarkom).
• Bestemme aggressivitet: Vurdere, hvor hurtigt kræftcellerne vokser (kræftgraduering/gradering).
• Vurdere invasionsdybde: Afgøre, om kræften har spredt sig til det omkringliggende væv, hvilket er afgørende for stadieinddeling.
• Tjekke radikalitet: Kontrollere efter operation, om hele kræftknuden er blevet fjernet (radikalitet) [2].

Histologisk analyse

Vævsprøven kommer fra en biopsi (f.eks. en grovnålsbiopsi) eller et resektat (et væv, der er fjernet under operation). Prøven gennemgår en række tekniske trin i laboratoriet, før den kan undersøges i mikroskopet.

1. Fiksering: Vævet lægges i formalin, en kemisk væske, der konserverer cellerne og forhindrer dem i at gå til grunde. Dette er nødvendigt for, at cellestrukturen bevares til analyse. [3]
2. Indlejring: Vævet dehydreres og indlejres derefter i en blok af paraffinvoks. Dette giver vævet en fast konsistens, så det kan skæres.
3. Sektionering (skæring): Voksblokken skæres i ultratynde skiver (typisk 2-5 mikrometer tykke) ved hjælp af et apparat kaldet en mikrotom. Disse skiver er så tynde, at de er gennemsigtige.
4. Farvning: De tynde skiver monteres på glas og farves. Den mest almindelige farvning er Hæmatoxylin-Eosin (HE), som farver cellekerner blå-lilla og cytoplasma (cellens indre) lyserødt. Dette gør det muligt for patologen at skelne mellem sunde og syge celler.

Patologen undersøger derefter det farvede præparat under mikroskopet og skriver en histopatologisk (vævsprøveanalyse/sygdom) beskrivelse af fundene.

Vigtigheden af gradering og invasion

Histologien giver information, der er direkte afgørende for behandlingsplanen.

Kræftgraduering (gradering)

Kræftcellernes aggressivitet beskrives ved hjælp af en histologisk gradering, ofte fra Grad 1 til Grad 3:

• Lav differentieringsgrad (grad 1): Cellerne ligner stadig i høj grad normale celler og vokser relativt langsomt.
• Høj differentieringsgrad (grad 3): Cellerne ser meget unormale ud, er uorganiserede og vokser hurtigt. Dette indikerer en mere aggressiv kræftform.

Gradueringen er en væsentlig faktor i vurderingen af prognosen og i valget af behandling.

Se også Kræftformer

Invasionsdybde og radikalitet

Histologisk analyse kan vise:

• Invasion: Om kræften er brudt igennem de normale vævslinjer og vokset ind i det omkringliggende væv, blodkar eller nerver. Dette kaldes f.eks. perivaskulær eller perineural invasion og øger risikoen for spredning.
• Radikalitet (margin): Efter en kirurgisk fjernelse af en tumor undersøges vævsprøven for at sikre, at der er en sikker margin af sundt væv hele vejen rundt om kræftknuden. Hvis der findes kræftceller helt ud til kanten af det fjernede væv (positiv margin), betyder det, at der er risiko for, at der stadig sidder kræftceller tilbage i kroppen, hvilket kan kræve efterfølgende behandling eller operation [2].

Særlige histologiske teknikker

Udover standard HE-farvningen anvender patologer også mere specialiserede teknikker, som er blevet afgørende for målrettet kræftbehandling:

Immunhistokemi (IHC):

• Dette er en teknik, der bruger specielle antistoffer til at identificere specifikke proteiner (markører) på kræftcellernes overflade eller indeni.
  • Anvendelse: IHC er afgørende for at bestemme f.eks. hormonreceptorstatus (herunder østrogenreceptor, ER) ved brystkræft eller til at identificere proteiner som HER2.
    Dette hjælper lægen med at afgøre, om kræften kan behandles med målrettede lægemidler (targeteret terapi).

Molekylær Patologi:

• Vævet kan også bruges til at analysere cellernes DNA og RNA for specifikke genfejl (mutationer) eller ændringer. Dette er en bro til genetiske tests og er nødvendigt for at afgøre, hvilke patienter der f.eks. kan drage fordel af immunterapi.

Konklusion

Histologi er en helt uundværlige hjælp i kræftdiagnostikken. Ved at levere en præcis diagnose af celletype, aggressivitet (grad) og spredningspotentiale (invasion) er histologien den afgørende faktor for lægens valg af den mest effektive og målrettede behandling.

Resultatet medvirker til at definere både patientens prognose og den fremtidige behandlingsstrategi.

(Til menu)

Links

[1] Vævsprøve – biopsi (Kræftens Bekæmpelse, 2022) Indhold: Generel patientinformation om vævsprøver. Beskriver, at diagnosen først kan stilles, når en vævsprøve er undersøgt i mikroskop, og at histologien viser kræfttype og aggressivitet.

[2] Planocellulært karcinom i huden (Lægehåndbogen på sundhed.dk, 2025) Indhold: Faglig beskrivelse der understreger, at diagnosen altid bekræftes ved histologi. Artiklen beskriver de histologiske oplysninger, der er nødvendige, herunder differentieringsgrad, tumortykkelse og radikalitet.

[3] Prøvens vej gennem histologisk laboratorium (Syddansk Universitet, 2025)

• Indhold: En praktisk beskrivelse af, hvordan en vævsprøve behandles i laboratoriet. Artiklen forklarer, at prøverne varierer fra små biopsier til store organer, og at de fikseres i formalin, før de undersøges.

[4] Den diagnostiske værdi af histopatologisk undersøgelse ved udredning af tumorer i leveren (Ugeskrift for Læger, 2005)

• Indhold: En videnskabelig artikel, der diskuterer den høje diagnostiske værdi af histologisk undersøgelse af nålebiopsier, især ved problemstillinger som fokale læsioner i leveren.

Siden er oprettet:

d. 26.11.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.