Genetiske tests ved kræft

Genetiske tests: Læs om genetiske tests ved kræft. Specifikke mutationer som bl.a. ALK, BRAF, BRCA, EGFR, KRAS og TP53, og hvordan de undersøges. (d. 09.10.25)

---

Resumé om genetiske tests ved kræft

Hvad er en genetisk test:

• En genetisk test ved kræft er en analyse af DNA for at finde specifikke mutationer, der driver sygdommen.
  • Test af erhvervede (somatiske) mutationer som BRAF foretages på en vævsprøve fra tumoren.
  • Test af arvelige (kimlinje) mutationer som BRCA1/2 foretages typisk på en blodprøve.

Formål og betydning:

• Formålet er at stille en præcis diagnose og vælge målrettet behandling (f.eks. ved ALK- eller EGFR-mutationer). For den enkelte kan fundet af en mutation være afgørende for at få adgang til nye, effektive lægemidler.
  Desuden kan det afdække en arvelig disposition, hvilket har stor betydning for både den ramte og raske familiemedlemmer.

Væsentlige udfordringer:

• Resultaterne kan være komplekse. Man kan finde mutationer med ukendt betydning (VUS), og det er ikke alle, der har en mutation, som kan behandles målrettet.
  Afdækning af arvelig kræft medfører desuden store personlige og etiske overvejelser for hele familien, som rækker langt ud over selve diagnosen.

---

Hvad er genetisk test

En genetisk test ved kræft er en avanceret laboratorieanalyse, der undersøger arvematerialet – DNA – for at identificere specifikke fejl eller forandringer, kendt som mutationer.

Disse mutationer kan påvirke cellers vækst og er ofte den grundlæggende årsag til, at en kræftsygdom opstår og udvikler sig.

Det afgørende for en test er, hvilket materiale der analyseres [1].

1. Somatiske mutationer (erhvervede): Disse opstår i kroppens celler i løbet af livet og findes kun i selve kræftsvulsten. De er ikke arvelige.
   Test for disse foretages typisk på en vævsprøve (biopsi) af tumoren for bedst muligt at kunne vælge og tilrettelægge behandlingen [2].
2. Kimbanemutationer (arvelige): Disse er man født med og de findes i alle kroppens celler. De kan derfor gives videre og er årsagen til arvelige kræftsyndromer. Test for disse foretages typisk på en blodprøve for at vurdere livstidsrisiko [3].

Formålet med genetiske tests i kræftforløb

Genetiske analyser er blevet et centralt redskab i moderne kræftbehandling. For den enkelte kan en test have afgørende betydning for hele sygdomsforløbet, lige fra diagnose til opfølgning.

1. Præcis diagnose og prognose

For visse kræftformer kan den genetiske profil være afgørende for at stille den korrekte diagnose og forudsige sygdommens forventede forløb. To tumorer, der ser ens ud i et mikroskop, kan have vidt forskellige genetiske mutationer og derfor opføre sig meget forskelligt.

Dette gælder især inden for hæmatologiske kræftsygdomme (blod- og knoglemarvskræft), hvor specifikke kromosomfejl eller gen-fusioner definerer undertypen og har afgørende betydning for prognosen [4].

2. Målrettet behandling (personlig medicin)

Dette er i dag et af de vigtigste formål. Ved at finde en specifik mutation, der er afgørende for kræftcellernes vækst (en driver-mutation), kan man i mange tilfælde behandle med medicin, der er designet til at ramme og blokere præcis denne mekanisme.

Dette kaldes målrettet behandling [2].

Fundet af en sådan mutation kan for den enkelte udgøre forskellen på at have få eller mange behandlingsmuligheder.

3. Arvelig risiko og forebyggelse

Hvis der er mistanke om arvelig kræft i en familie, kan man blive tilbudt en genetisk test for at undersøge for en kendt kimbane-mutation, f.eks. i BRCA1/2-generne [3].

At få vished om en arvelig risiko kan være en stor psykisk belastning, men det giver også en unik mulighed for at handle. For raske familiemedlemmer åbner det for intensive kontrolprogrammer og forebyggende indgreb, der markant kan nedsætte risikoen for at udvikle kræft.

4. Monitorering af sygdom (flydende biopsier)

Ved at analysere små stumper af tumor-DNA, der cirkulerer frit i blodet (ctDNA), kan man følge udviklingen i en kræftsygdoms genetiske profil over tid.

Disse tests, kendt som flydende biopsier, kan bruges til at se, om behandlingen virker, eller om kræften er ved at udvikle resistens. De kan også bruges til at opdage et tilbagefald tidligere end scanninger [5].

Specifikke genetiske mutationer

Nedenfor gennemgås en række af de mest centrale mutationer og gen-forandringer. For hver enkelt er det angivet, hvilket prøvemateriale der typisk anvendes.

ALK-fusion

• Prøvemateriale: Vævsprøve (biopsi).
• Beskrivelse: En gen-fusion, der primært ses ved ikke-småcellet lungekræft. Den fungerer som en stærk driver-mutation, som kan behandles meget effektivt med målrettet medicin (ALK-hæmmere) [6].

APC-mutation

• Prøvemateriale: Blodprøve.
• Beskrivelse: En arvelig mutation, der er hovedårsagen til syndromet Familiær Adenomatøs Polypose (FAP), som giver en ekstremt høj risiko for tyk- og endetarmskræft i en ung alder [7].

ATM-mutation

• Prøvemateriale: Blodprøve.
• Beskrivelse: En arvelig mutation, der kan øge risikoen for flere kræftformer, herunder brystkræft, bugspytkirtelkræft og prostatakræft.

BRAF-mutation

• Prøvemateriale: Vævsprøve (biopsi).
• Beskrivelse: En meget almindelig driver-mutation, der især ses ved modermærkekræft, men også ved tyktarmskræft og visse hjernetumorer.
  Der findes effektiv målrettet behandling (BRAF-hæmmere) [8].

BRCA1 og BRCA2

• Prøvemateriale: Blodprøve.
• Beskrivelse: De mest kendte arvelige mutationer, der giver en stærkt forhøjet livstidsrisiko for især bryst- og æggestokkræft, men også prostatakræft og bugspytkirtelkræft. Mutationerne kan målrettes med PARP-hæmmere [3].

CDH1-mutation

• Prøvemateriale: Blodprøve.
• Beskrivelse: En sjælden, arvelig mutation, der giver en meget høj risiko for en speciel type mavekræft (diffus type) og lobulær brystkræft.

CHEK2-mutation

• Prøvemateriale: Blodprøve.
• Beskrivelse: En arvelig mutation, der medfører en moderat forhøjet risiko for primært brystkræft og tyktarmskræft.

dMMR-mutation (mismatch repair deficiency)

• Prøvemateriale: Vævsprøve (biopsi).
• Beskrivelse: Ikke en enkelt mutation, men en defekt i cellernes reparationssystem.
  Det ses ved Lynch syndrom (arvelig tyktarms- og livmoderkræft) og i en del andre kræftformer. Tumorer med dMMR er ofte meget følsomme over for immunterapi [9].

EGFR-mutation

• Prøvemateriale: Vævsprøve (biopsi).
• Beskrivelse: En klassisk driver-mutation ved ikke-småcellet lungekræft. Der findes en række meget effektive målrettede lægemidler (EGFR-hæmmere) [6].

ESR1-mutation

• Prøvemateriale: Vævsprøve (biopsi) eller blodprøve (ctDNA).
• Beskrivelse: En mutation, der kan opstå i hormonfølsom brystkræft med spredning. Den gør kræften resistent over for traditionel antihormonbehandling, men der findes nye, målrettede behandlinger.

HER2-mutation

• Prøvemateriale: Vævsprøve (biopsi).
• Beskrivelse: En forandring, hvor kræftcellerne har alt for mange kopier af HER2-genet. Det ses især ved brystkræft og mavekræft og fungerer som et aggressivt signal, der kan målrettes effektivt med anti-HER2-behandling.

HRD-mutation (Homolog Rekombinations Defekt)

• Prøvemateriale: Vævsprøve (biopsi).
• Beskrivelse: Beskriver en generel svaghed i kræftcellernes evne til at reparere DNA, ofte forårsaget af bl.a. BRCA-mutationer. Ses især ved æggestokkræft og kan udnyttes til behandling med PARP-hæmmere.

IDH1-mutation

• Prøvemateriale: Vævsprøve (biopsi) eller blod/knoglemarv (ved AML).
• Beskrivelse: En mutation, der især ses i visse hjernetumorer (gliomer) og ved akut myeloid leukæmi (AML). Den har betydning for prognosen, og der findes målrettet behandling.

JAK2-mutation

• Prøvemateriale: Blod- eller knoglemarvsprøve.
• Beskrivelse: En driver-mutation, der er central for de blodsygdomme, der kaldes myeloproliferative neoplasier (MPN), herunder polycytæmia vera og essentiel trombocytose.

KIT-mutation

• Prøvemateriale: Vævsprøve (biopsi).
• Beskrivelse: En driver-mutation, der er afgørende for diagnosen af GIST (gastrointestinal stromal tumor) og visse tilfælde af modermærkekræft. Der findes effektiv målrettet behandling.

KRAS-mutation

• Prøvemateriale: Vævsprøve (biopsi).
• Beskrivelse: En af de hyppigste driver-mutationer på tværs af mange kræftformer, især tyktarmskræft, lungekræft og bugspytkirtelkræft. Det har historisk været meget svært at udvikle medicin mod KRAS, men nye lægemidler er kommet til [10].

MET-amplifikation/mutation

• Prøvemateriale: Vævsprøve (biopsi).
• Beskrivelse: En gen-forandring, der kan fungere som en driver-mutation i bl.a. lungekræft. Der findes målrettet behandling i form af MET-hæmmere.

NTRK-fusion

• Prøvemateriale: Vævsprøve (biopsi).
• Beskrivelse: En sjælden gen-fusion, der kan findes på tværs af mange forskellige kræfttyper hos både børn og voksne.
  Selvom den er sjælden, er den vigtig at finde, da der findes ekstremt effektiv målrettet behandling [11].

PALB2-mutation

• Prøvemateriale: Blodprøve.
• Beskrivelse: En arvelig mutation, der, ligesom BRCA, giver en forhøjet risiko for brystkræft og bugspytkirtelkræft.

PIK3CA-mutation

• Prøvemateriale: Vævsprøve (biopsi).
• Beskrivelse: En hyppig mutation ved især hormonfølsom brystkræft. Den kan målrettes med specifik medicin, hvis sygdommen udvikler sig.

PTEN-mutation

• Prøvemateriale: Blodprøve.
• Beskrivelse: En arvelig mutation, der er forbundet med Cowden syndrom, som giver øget risiko for godartede tumorer samt kræft i bryst, skjoldbruskkirtel og livmoder.

RET-mutationer

• Prøvemateriale: Vævsprøve (biopsi).
• Beskrivelse: En gen-forandring, der ses i visse typer lungekræft og skjoldbruskkirtelkræft. Der findes målrettet behandling (RET-hæmmere).

ROS1-fusion

• Prøvemateriale: Vævsprøve (biopsi).
• Beskrivelse: Ligesom ALK en gen-fusion, der findes i en lille procentdel af ikke-småcellet lungekræft og kan behandles meget effektivt med målrettet medicin.

TMPRSS2-ERG-fusion

• Prøvemateriale: Vævsprøve (biopsi).
• Beskrivelse: En meget specifik gen-fusion, der findes i omkring halvdelen af alle tilfælde af prostatakræft. Dens betydning for behandling er stadig under afklaring.

TP53-mutation

• Prøvemateriale: Vævsprøve (somatisk) eller blodprøve (arvelig).
• Beskrivelse: En mutation i “genomets vogter”, som er det hyppigst muterede gen i al kræft. En arvelig TP53-mutation forårsager Li-Fraumeni syndrom, som giver en ekstremt høj risiko for mange forskellige kræftformer fra en ung alder [12].

Udfordringer og etiske overvejelser

Genetiske tests er et kraftfuldt værktøj, men de er også forbundet med betydelige udfordringer, som kan skabe stor usikkerhed og svære dilemmaer for den enkelte.

VUS (Variant of Unknown Significance):

• Den største kilde til usikkerhed er fundet af en variant med ukendt betydning. Det er en gen-forandring, som er registreret, men hvor videnskaben endnu ikke ved, om den er sygdomsfremkaldende eller en harmløs, normal variation.
  Et sådant svar efterlader den pågældende person i et limbo af uvished og kan være en stor psykisk belastning.

Ikke alle har en “målbar” mutation:

• Det er en udbredt misforståelse, at alle kan få gentestet deres tumor og få en målrettet behandling. For mange kræftformer findes der endnu ingen kendte driver-mutationer, som man kan målrette med medicin.
  For den enkelte kan det være en stor skuffelse at få at vide, at der ikke er nogen “targets” i tumoren.

Implikationer for familien:

• At få påvist en arvelig kræftdisposition er en tung viden, som ikke kun påvirker en selv, men også ens børn, søskende og forældre.
  Det rejser svære spørgsmål om, hvem man skal informere, og hvordan de pågældende vil håndtere den viden, de måske slet ikke har bedt om.

Datasikkerhed:

• Genetiske oplysninger er de mest personlige data, der findes. Der er derfor strenge regler for, hvordan de opbevares og anvendes, f.eks. i det nationale genom-register, for at beskytte den enkeltes privatliv [13].

Konklusion

For den enkelte med en specifik genmutation er en genetisk test ikke bare en analyse; den er nøglen til at forstå sygdommens biologi, få adgang til den mest avancerede behandling og afklare risikoen for ens nærmeste.

Teknologien åbner døren for en grad af personlig medicin, som var utænkelig for få år siden. Samtidig er det et komplekst felt, hvor resultaterne kan være svære at tolke og kan medføre store personlige overvejelser.

En grundig samtale med lægen eller en genetisk vejleder før og efter en test er derfor helt afgørende for at kunne navigere i den viden, en gentest giver.

(Til menu)

Links

[1] Arvelig risiko for kræft – overvejer du genetisk rådgivning? (Kræftens Bekæmpelse, 2024)

• Indhold: En oversigt, der beskriver, hvornår genetisk rådgivning og udredning for arvelig kræft er relevant, og hvordan viden om en arvelig genvariant kan påvirke den anbefalede behandling.

[2] Målrettet behandling (Kræftens Bekæmpelse, 2024)

• Indhold: En grundlæggende forklaring af princippet i målrettet behandling, hvor medicin er designet til at ramme specifikke mål i kræftcellerne, hvilket ofte kræver en forudgående genetisk test.

[3] Arvelighed som årsag til brystkræft (Kræftens Bekæmpelse, 2025)

• Indhold: En faktaside, der forklarer, hvordan arvelighed kan være en årsag til brystkræft, og som fremhæver de mest kendte arvelige gen-varianter, BRCA1 og BRCA2.

[4] Myelomatose (Sundhed.dk, Lægehåndbogen, 2023)

• Indhold: En dybdegående artikel, der beskriver symptomer, diagnose og behandling af myelomatose, samt hvordan genetiske analyser (cytogenetik) af knoglemarven er afgørende for at vurdere prognosen.

[5] Tilbagefald af kræft kan ses i blodprøve (Kræftens Bekæmpelse, 2021)

• Indhold: Beskriver, hvordan måling af kræft-DNA i blodet (en flydende biopsi) kan opdage et tilbagefald af kræft på et tidligere tidspunkt end scanninger.

[6] Pallierende behandling af ikke- småcellet lungekræft (Dansk Lunge Cancer Gruppe, 2019)

• Indhold: En national klinisk retningslinje, der beskriver, hvordan valget af behandling afhænger af test for specifikke gen-forandringer som EGFR-mutation og ALK-translokation.

[7] Arvelig colorectalcancer, genetisk udredning af (Sundhed.dk, Lægehåndbogen, 2022)

• Indhold: En oversigt over den genetiske udredning for arvelig tyk- og endetarmskræft, som beskriver de hyppigste arvelige dispositioner, herunder Lynch syndrom.

[8] Behandling med BRAF-hæmmere (Kræftens Bekæmpelse, 2022)

• Indhold: En side, der forklarer, hvordan målrettet behandling med BRAF- og MEK-hæmmere virker hos patienter med en påvist BRAF-mutation, og som oplister de godkendte medicinkombinationer.

[9] Min oldemor og hendes søskende døde alle af kræft, Lynch syndrom (Kræftens Bekæmpelse, 2022)

• Indhold: En artikel, der gennem personlige historier fra familier med Lynch syndrom forklarer, hvad det vil sige at leve med en arvelig kræftrisiko. Artiklen indeholder desuden faktabokse og ekspertudtalelser om syndromet.

[10] KRAS-hæmmer viser gode resultater ved lungekræft (Dagens Medicin, 2022)

• Indhold: En faglig nyhedsartikel, der beskriver, hvordan KRAS-hæmmeren sotorasib virker bedre end kemoterapi til behandling af patienter med ikke-småcellet lungekræft med en KRAS G12C-mutation.

[11] Mangelfuld evidens hæmmer nyt princip for behandling af kræft (Dagens Medicin, 2020)

• Indhold: En faglig artikel, der diskuterer udfordringerne ved at godkende nye, personlige kræftbehandlinger baseret på biologiske principper, hvor den tidlige evidens kan være begrænset.

[12] Syndrom, Li-Fraumeni, Genetisk rådgivning vedrørende (Rigshospitalet)

• Indhold: En patientvejledning, der beskriver Li-Fraumeni syndrom som en sjælden, arvelig tilstand, og som fokuserer på forløbet ved genetisk rådgivning samt den øgede kræftrisiko.

[13] Nationalt Genom Center (Nationalt Genom Center)

• Indhold: Beskriver formålet med Nationalt Genom Center, som er at implementere brugen af helgenomsekventering til mere præcis diagnostik og personlig medicin.

Siden er oprettet:

d. 09.10.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.