Cytologisk undersøgelse ved kræft

---

Resumé om cytologi

Hvad er cytologi:

• Cytologi er en laboratorieundersøgelse, hvor man analyserer enkeltstående celler, der er opsamlet fra et område i kroppen. Målet er at finde ud af, om cellerne er normale, om de udviser betændelse, eller om de er kræftceller.

Hvordan foregår prøvetagningen:

• En celleprøve, også kaldet et cytologisk præparat, tages typisk ved at skrabe, børste, skylle eller suge celler ud fra det pågældende væv. Prøvetagningen er ofte mindre invasiv end en biopsi, men i visse tilfælde – som ved finnålsaspiration – er det nødvendigt med et nålestik.

Resultat og betydning:

• Resultatet af celleundersøgelsen giver vigtig information til lægen og kan bekræfte eller afkræfte mistanken om kræft eller andre alvorlige sygdomme. Du bør altid spørge lægen præcist ind til, hvad prøven viste, og hvilke begrænsninger der måtte være ved undersøgelsen.

---

Hvad er cytologi

Cytologi, eller cellediagnostik, er en specialiseret gren inden for patologien (sygdomslæren), der fokuserer på at undersøge celler isoleret fra hinanden.

I modsætning til en biopsi, hvor man undersøger et samlet stykke væv – altså celler i deres naturlige struktur – ser man i cytologien på de enkelte cellers form, størrelse, kerne og udseende [1].

Målet er at identificere, om cellerne er benigne (godartede), viser tegn på inflammation (betændelse) eller er maligne (ondartede), hvilket indikerer kræft.

Cytologi anvendes ofte til at:

• Screene for visse kræftformer, f.eks. livmoderhalskræft (den klassiske smear-prøve). [3]
• Diagnostisere væskefyldte hulrum eller cyster.
• Udføre hurtige vurderinger under kirurgiske indgreb.
• Overvåge kendte kræftsygdomme for at se, om de har spredt sig.

Cytologi er en hurtig og ofte billigere metode end vævsbiopsi og kan give vigtige informationer, selvom den i nogle tilfælde kan være mindre præcis end en fuld vævsprøve, da den ikke viser vævets opbygning.

Cytologi kontra biopsi

Histologi er afgørende, fordi det giver patologen mulighed for at se vævets arkitektur – hvordan cellerne er organiseret i forhold til hinanden – og vigtigst af alt, om cellerne har invaderet det omkringliggende væv. Dette har man ikke mulighed for ved en cytologisk undersøgelse.

Cytologi kan mistænke kræft, men histologi (biopsien) giver ofte det endelige svar på kræfttypen og hvor aggressiv den er.

Det betyder, at cytologi er afgrænset til prøver, hvor celler tages isoleret (f.eks. ved skrab eller finnålsbiopsi). Både grovnålsbiopsi og den mikroskopiske analyse af væv fjernet ved operation betragtes derimod som histologiske undersøgelser.

Hvordan tages en celleprøve

Prøvetagningen afhænger helt af, hvilken del af kroppen der skal undersøges. Fælles for alle metoder er, at de skal opsamle tilstrækkeligt med celler fra det mistænkte område.

Eksfoliativ cytologi (celle-afskrabning)

Dette er den mindst invasive metode, hvor cellerne opsamles, efter de naturligt er blevet afstødt eller løsnet fra overfladen af et organ eller en slimhinde.

• Skrab/børstecytologi: Celler skrabes eller børstes blidt af en overflade, f.eks. livmoderhalsen (smear-test) [4], mundhulen eller luftvejene.
• Væskecytologi: Celler opsamles fra kropsvæsker som urin [5], lungevæske (pleuravæske) eller bugvæske (ascites). Cellerne i væsken centrifugeres og undersøges derefter.
• Aftryks- og skyllecytologi: Celler kan opsamles ved at trykke en genstand, f.eks. en kanyle, mod en overflade (aftryk) eller ved at skylle et organ og opsamle skyllevæsken, som det gøres ved visse kikkertundersøgelser (bronkial lavage i lungerne/ lunge skylning).

Finnåls-aspiration (interventionscytologi)

Denne metode indebærer, at man stikker en tynd nål ind i en knude, eller et område der ønskes undersøgt, for at suge celler ud. Denne procedure kaldes finnålsaspiration (FNA) og anvendes ofte til at undersøge knuder i skjoldbruskkirtlen, brystet og lymfeknuder. Detaljer om proceduren, fordele og ulemper findes i artiklen om Biopsi. [2]

Hvad betyder resultatet

Når cellerne er opsamlet, fikseres de og farves, hvorefter de undersøges under mikroskop af en cytolog eller patolog. Patologen vurderer cellernes udseende og opbygning.

Resultater og standardiseret klassifikation

Cytologiske prøver klassificeres i forskellige systemer afhængigt af, hvor prøven er taget. Disse systemer giver en standardiseret terminologi mellem patologer og læger.

Resultatet af en cytologisk prøve vil falde i en af disse hovedkategorier:

• Negativ/benign (godartet): Cellerne ser normale ud og viser ingen tegn på kræft eller alvorlig sygdom. De kan dog vise tegn på inflammation (betændelse) eller infektion.
• Atypisk/ubestemt: Cellerne ser unormale ud (atypiske) – de afviger fra det normale, men patologen kan ikke med sikkerhed sige, at det er kræft. Dette resultat er ofte frustrerende, da det kræver yderligere undersøgelser, f.eks. en vævsbiopsi, for at fastslå diagnosen..
• Suspekt/malign (ondartet): Cellerne udviser klare tegn på at være kræftceller. Patologen kan typisk beskrive, hvilken type kræft det drejer sig om, f.eks. adenokarcinom (kræft udgået fra kirtelceller) eller planocellulært karcinom (kræft udgået fra hud- eller slimhindeceller).

Patologen vil altid gøre opmærksom på, hvis celleprøven er utilstrækkelig (dvs. der ikke var nok celler til en pålidelig vurdering). I det tilfælde skal prøven gentages.

Specifikke klassifikationssystemer

Afhængigt af prøvens oprindelse anvendes specifikke systemer til at graduere alvorligheden af celleforandringerne:

• Livmoderhalsen (cervixcytologi – smear-test):
  • Bethesda-systemet: Dette er det mest anvendte system globalt. Resultater gives ofte som ASCUS, LSIL eller HSIL.
    • ASCUS (Atypical Squamous Cells of Undetermined Significance): Let afvigende celler af ubestemt betydning. Kræver opfølgning.
    • LSIL (Low-grade Squamous Intraepithelial Lesion): Lette celleforandringer, som ofte forsvinder af sig selv, men overvåges. Svarer til tidligere CIN 1.
    • HSIL (High-grade Squamous Intraepithelial Lesion): Alvorlige celleforandringer, der betragtes som forstadier til kræft og ofte kræver behandling. Svarer til tidligere CIN 2/3.
• Skjoldbruskkirtlen (thyreoidea FNA):
  • Bethesda-systemet (thyreoidea): En særlig version, der graderer prøven fra I (ikke-diagnostisk) til VI (malign). Resultaterne giver en procentvis risiko for kræft. F.eks. indikerer en kategori V (suspekt for malignitet) en risiko på 60-75%, hvilket næsten altid fører til biopsi eller operation.
• Lungerne/lungehinder (pleura):
  • Resultaterne her klassificeres ofte som adenokarcinom (kræft udgået fra kirtelceller) eller planocellulært karcinom (kræft udgået fra overfladeceller). I cytologien identificeres den celletype, der dominerer, hvilket giver en stærk indikation af kræftens oprindelse, selvom det fulde billede først kommer efter en biopsi.

Klassifikation af væsker og knuder

For de fleste cytologiske prøver ud over livmoderhalsen og skjoldbruskkirtlen, fokuserer patologen på at identificere den specifikke celletype, der dominerer, da det giver en klar indikation af kræftens oprindelse:

Maligne celletyper (kræft)

• Karcinom: Dette er den mest almindelige type, der stammer fra overfladeceller (epitelceller), f.eks. i lungen, tarmen eller brystet. Hvis en malign prøve viser karcinomceller, indikerer det et adenokarcinom (udgået fra kirtelceller) eller planocellulært karcinom.
• Sarkom: En sjældnere type, der stammer fra bindevæv, knogler, muskler eller fedt. En sarkom-diagnose har ofte en anden prognose og behandlingsstrategi end karcinomer, hvorfor det er væsentligt at skelne imellem disse.
• Lymfom: Kræft, der stammer fra lymfeceller. Disse kan identificeres i finnålsaspirationer (FNA) af forstørrede lymfeknuder.

Fund i væskeansamlinger (pleuravæske, ascites, cerebrospinalvæske)

Cytologisk analyse af væskeansamlinger (serøse væsker) er afgørende for at konstatere spredning af kræft (metastaser) til kroppens hulrum. Fundet af maligne celler bekræfter, at kræften har spredt sig til hjernehinderne og rygmarven. Dette har stor betydning for behandlingsstrategien.

Væsker der undersøges:

• Pleuravæske (væske omkring lungerne): Analyseres for at diagnosticere lungehindekræft eller spredning fra andre kræftformer.
• Ascites (væske i bughulen): Analyseres ofte ved mistanke om spredning fra tarm-, æggestok- eller mavekræft.
  • Atypiske mesotelceller: Viser celler, der danner overfladen af hulrummene. De kan være atypiske grundet inflammation, og det er vigtigt at skelne dette fra det sjældne og meget alvorlige mesoteliom.
• Cerebrospinalvæske (CSV): Analyseres specifikt for at diagnosticere kræftspredning til centralnervesystemet (meningitis carcinomatosa). Findes der maligne celler i CSV, bekræfter det spredning til hjernehinderne. CSV-cytologi kan også bruges til at udelukke infektioner i nervesystemet.

Urin-cytologi

Denne undersøgelse bruges primært til at overvåge og udrede blærekræft. Resultater klassificeres ofte i lavgrad eller højgrad af urotelialt karcinom.

• Atypiske urotelceller: Ligesom andre steder betyder det, at cellerne er unormale, men kræver yderligere undersøgelser, såsom cystoskopi (kikkertundersøgelse af blæren).
• Højgradigt urotelialt karcinom: Indikerer celler, der er stærkt unormale og ofte aggressive. Dette fund er afgørende.

Tolkningens betydning

Da cytologi kun analyserer løse celler, kan det give en mistanke eller bekræftelse af malignitet, men det kan sjældent give den endelige klassifikation af kræftgraden (G-graden) eller omfanget af invasion. Derfor er et malignitetsfund i en celleprøve ofte det afgørende skridt, der giver anledning til en vævsbiopsi for den endelige diagnose.

Cytologiens begrænsninger

Det skal også nævnes, at cytologi har sine begrænsninger. Patologen ser kun på enkeltceller og ikke på vævets struktur, som kan vise, om kræften har invaderet (vokset ind i) det omgivende væv.

Som den, der modtager resultatet, bør man stille følgende spørgsmål til lægen:

• Hvor sikker er diagnosen? Er der behov for en bekræftende vævsbiopsi?
• Hvad er sandsynligheden for, at prøven er falsk negativ (at der er kræft, selvom prøven siger nej)?
• Hvilken type celler er der fundet, og hvad betyder det for den videre plan?

Mange kræftramte oplever stor utryghed ved resultater, der er “atypiske” eller “uspecifikke”, da de kræver mere ventetid og yderligere indgreb. Man kan her bede sundhedspersonalet om en klar tidsplan for de opfølgende undersøgelser, så man har noget konkret at forholde sig til.

Udfordringer ved cytologi

Mens cytologi er en hurtig og minimalt invasiv undersøgelse, har den diagnostiske metode iboende begrænsninger, som er vigtige at forstå. Disse faldgruber vedrører ofte forskellen på at analysere enkeltceller (cytologi) og sammenhængende væv (biopsi/histologi).

Forskellen på celler og væv

Cytologi kan afgøre, om cellerne ser ondartede ud, men den kan ikke vise vævets arkitektur (struktur) – det vil sige, hvordan cellerne er organiseret, og om de har invaderet det omgivende væv. Dette er afgørende for at klassificere, om kræften er en carcinoma in situ (kræft på stedet, der ikke har spredt sig) eller invasivt karcinom. En endelig diagnose kræver derfor ofte en vævsbiopsi som opfølgning.

Risiko for falsk negativ

Der er altid en risiko for, at prøven er falsk negativ, hvilket betyder, at prøven er negativ for kræft, selvom sygdommen er til stede. Dette kan ske, hvis prøven ikke opsamler nok celler fra det syge område (utilstrækkeligt materiale) eller blot tager celler fra et godartet område i en ellers ondartet knude. På grund af dette vil læger ofte insistere på en opfølgende, mere omfattende biopsi, hvis den kliniske mistanke er høj, selv ved en negativ cytologisk prøve.

Atypiske resultater

Resultater, der betegnes som atypiske eller ubestemte, er hyppige i cytologien. Disse resultater betyder, at cellerne ser unormale ud, men patologen kan ikke med sikkerhed fastslå, om det er kræft. I stedet for at give et klart svar, fører resultatet til yderligere ventetid og udredning, hvilket skaber stor usikkerhed. Man bør altid bede sundhedspersonalet om en klar plan for den videre opfølgning i sådanne tilfælde.

Konklusion

Cytologi er en hurtig og værdifuld diagnostisk metode, der via undersøgelse af enkeltceller kan give vigtige svar i udredningen af kræft og andre sygdomme.

Selvom den er mindre invasiv end en vævsbiopsi, kan dens begrænsning i at vise vævets struktur betyde, at der er behov for yderligere prøver.

Som patient bør man modtage (eller aktivt søge) information om prøvens præcise resultat. Man har således for at stille kritiske spørgsmål til usikre fund, da det minimerer usikkerhed i et allerede sårbart forløb.

Se også Biopsi

(Til menu)

Links

[1] Cytology – an overview (ScienceDirect.com, ej dateret)

• Indhold: En beskrivelse af forskellen mellem cytologi og histopatologi (vævsundersøgelse) og de forskellige metoder, der anvendes inden for cytologi. Artiklen definerer cytologi som studiet af celler opnået fra forskellige væv, typisk via metoder som finnålsaspiration og smear.

[2] Fine-Needle Aspiration (FNA): What It Is, Procedure & Results (Cleveland Clinic, ej dateret)

• Indhold: Generel information om, hvad en finnålsaspiration (FNA) er, hvordan proceduren udføres, og hvad resultaterne betyder. (Dette link er stadig kun relevant, hvis du beslutter at inkludere FNA).

[3] Cervixcytologiske forandringer, HPV og Cervical intraepithelial neoplasi (CIN) (Sundhed.dk, 2024)

• Indhold: En faglig oversigt over, hvordan cytologi bruges til at afdække celleforandringer på livmoderhalsen. Artiklen beskriver de forkortelser (CIN) og begreber, der anvendes, når man taler om resultater af celleprøver.

[4] Screening for livmoderhalskræft (Sundhedsstyrelsen, 2024)

• Indhold: Myndighedernes information om, hvorfor screening for livmoderhalskræft er vigtig. Beskriver formålet med undersøgelsen, som primært er en cytologisk prøve, og hvordan den forebygger alvorlig sygdom.

[5] Urin til cytologisk undersøgelse (Århus Universitetshospital, ej dateret)

• Indhold: Praktisk information om undersøgelse af urin for celleforandringer. Beskriver hvordan man ved at kigge på afstødte celler i urinen kan undersøge for abnorme fund i blæren og urinvejene som led i et kontrolforløb.

[6] Finnålsbiopsi (Kræftens Bekæmpelse, ej dateret) Indhold: En beskrivelse af proceduren finnålsbiopsi (FNA), der er den primære metode inden for interventionscytologi. Artiklen forklarer, hvordan prøven tages, og hvilke forholdsregler man skal tage før og efter undersøgelsen.

Siden er oprettet:

d. 10.11.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.