Alternative Behandlinger mod kræft - Alment
Alternative behandlinger mod kræft - Alment
Alternative eller komplementære kræftbehandlinger er behandlinger, der ikke er en del af den traditionelle kræftbehandling. Ikke desto mindre er der hos hovedparten af befolkningen et ønske om at benytte sådanne. Et ønske om at gøre alt, hvad der er muligt. Et ønske om selv at kunne bidrage.
ICAK (Informationscenter for Alternativ Kræftbehandling - der nu er nedlagt sundhedspuljen er droppet på finansloven) oplyser
"Trygfonden og Mandag Morgen udgav i 2016 rapporten Sundhedsvæsnet ifølge danskerne, på baggrund af den hidtil bredeste og mest dybdegående undersøgelse af danskernes forhold til det samlede sundhedsvæsen.
Ifølge rapporten vil knap otte ud af 10 danskere gerne tale med lægen om alternativ behandling. Dette står i skærende kontrast til den virkelighed vi oplever her på ICAK. Nemlig at mange kræftramte er blevet afvist af lægen, hvis de har ønsket at tale om alternative/komplementære behandlinger."
Eksempler på Alternative Behandlinger
Nogle almindelige eksempler omfatter Repurposed Drugs (også kaldet off-label brug af medicin, der normalt benyttes i anden sammenhæng, men som har vist sig effektiv mod kræft), kostomlægning, kosttilskud, urtemedicin, akupunktur og arbejde med psyken mm. Længere nede på denne side finder du en oversigt over de mest almindelige former for alternativ behandling og der redegøres for hvad du særligt skal være opmærksom på.
Alternativ eller komplementær behandling har ofte ry for at være useriøst.
Men det er i mange tilfælde fuldstændig uberettiget. Ikke mindst hvad angår repurposed drugs er virkningen til bekæmpelse af kræft veldokumenteret. Men som det kan ses af links under beskrivelse af de enkelte former for komplementær behandling, findes der en overraskende høj grad af dokumentation for effekten.
Fra boganmeldelse af Anette Paulin
hormon- og ernæringsekspert
"Hvad gør en læge, der selv får en alvorlig diagnose? Han begynder at interessere sig for den uafhængige forskning - den forskning, han ikke har lært om på lægestudiet - fordi det nu er hans eget liv, det drejer sig om."
Læs hele anmeldelsen på Anettes Blog (NHT.nu)
Fordele ved alternative kræftbehandlinger
- Kan have færre (eller ingen) bivirkninger i forhold til traditionel behandling
- Kan tilbyde lindring af symptomer, som traditionel behandling ikke kan
- Kan ses som en mere holistisk tilgang til sundhed
- Nedbryder ikke kroppens immunforsvar (som kemoterapi og stråler gør) – men kan derimod forbedre dette
Uddybning af fordele
Lindrer symptomer
Nogle alternative behandlinger, som massage, akupunktur eller yoga, kan tilbyde lindring af kræftrelaterede symptomer som smerter, kvalme og træthed. Selv om evidensen for effekten varierer, kan disse tilgange give en vis grad af velvære.
Forbedrer livskvaliteten
Mange oplever en forbedret livskvalitet ved at inddrage alternative behandlinger i deres kræftplan. Dette kan omfatte en øget følelse af kontrol over deres liv og helbred og dermed forbedre mentalt og følelsesmæssigt velvære.
Holistisk tilgang
Alternative tilgange kan fokusere på at styrke hele kroppen og fremme velvære, hvilket positivt supplerer den traditionelle kræftbehandling.
Supplement til traditionel behandling
Nogle patienter vælger at bruge alternativ behandling sammen med traditionel kræftbehandling, for at øge chancerne for helbredelse eller forbedre effektiviteten af konventionelle metoder.
Reducerer bivirkninger af traditionel behandling
Alternative behandlinger kan ofte reducere de potentielle bivirkninger af traditionel kræftbehandling, såsom kemoterapi eller strålebehandling.
Personlig overbevisning eller filosofi
Nogle mennesker vælger alternative behandlinger baseret på personlige overbevisninger, kulturel baggrund eller en holistisk tilgang til sundhed.
De kan foretrække en mere naturlig eller mindre invasiv tilgang til sygdomsbekæmpelse.
Samråd
Det er vigtigt at huske, at beslutningen om at bruge alternativ kræftbehandling er en personlig beslutning. Det vil dog være at foretrække, hvis den kan træffes i samråd med din læge og under hensyntagen til din individuelle situation, behov og værdier. Blot skal du være opmærksom på, at lægen som udgangspunkt vil anbefale den behandling som Behandlingsvejledningen foreskriver for din kræfttype og udbredelse.
Det vil endda, på grund af Behandlingsvejlednings eksistens, være vanskeligt for lægen at fravige den officielle vejledning (se beskrivelse af denne problematik).
Det er afgørende at overveje fordele og ulemper ved alle behandlingsmuligheder, herunder både traditionelle og alternative tilgange, og herefter at træffe den informerede beslutning, der føles bedst for dig.
Bemærk
Som nævnt ovenfor kan læger være tilbageholdende med at fravige behandlingsvejledninger. Men selv hvis lægen fraråder, at du benytter andet end den traditionelle behandling, skal de stadig give dig råd om eventuelle problemer, du kan have med specifikke kosttilskud eller medicintilskud, baseret på din sundhedshistorie. De skal f.eks. overveje din lever-, nyre- eller anden relevant funktion.
Lægens vejledning har betydning i denne situation. Det handler ikke om, hvorvidt du skal følge Behandlingsvejledningen til punkt og prikke, men om der er specifikke kosttilskud eller medicin, du bør undgå på grund af din unikke situation.
Vær opmærksom på, at din onkolog er underlagt Sundhedsstyrelsens retningslinjer for behandling af Kræft - ved den såkaldte Behandlingsvejledning. Dette betyder, at din behandlende læge kan risikere sagsanlæg (fra dig eller dine pårørende), hvis der måtte opstå problemer i dit senere behandlingsforløb.
Så det kan være vanskeligt for din behandler frit at billige anden behandling end hvad Behandlingsvejledningen foreskriver.
Ulemper ved alternative kræftbehandlinger
- De er måske (for nogens vedkommende) ikke effektive til at kurere eller kontrollere kræft (hvilket også gælder for traditionel behandling)
- Kan interagere med traditionel behandling eller have andre bivirkninger
- Kan være dyre
Interaktioner med traditionel behandling
Visse alternative behandlinger kan interagere med traditionel kræftbehandling og reducere dennes effektivitet eller øge bivirkningerne.
Visse lægemidler kan ligeledes interagere med hinanden, således at der kan opstå utilsigtede virkninger, når disse kombineres.
Hvis du er i tvivl, så spørg din læge eller du kan selv tjekke det her:
Dog er der også former for alternativ behandling, der støtter den traditionelle behandling og mindsker bivirkninger.
Reduktion af effekt ved anden behandling
At stole udelukkende på alternative behandlinger kan i nogle tilfælde forsinke eller forhindre påbegyndelsen af evidensbaseret og effektiv kræftbehandling. Så det er vigtigt at have sin baggrundsviden på plads inden man beslutter sig.
Omvendt kan valg af alternativ behandling i nogle tilfælde forhindre at bivirkninger og senfølger opstår.
Risici
Nogle alternative behandlinger kan have ukendte bivirkninger eller være risikable, især hvis de ikke administreres af en kvalificeret udøver.
Omkostninger
Alternative behandlinger kan være dyre og dækkes normalt ikke af en sygeforsikring.
Fortsættes...
Før du går i gang
Alternativ behandling
Undersøg den specifikke alternative behandling du overvejer, herunder dens videnskabelige evidens, risiko og potentielle interaktioner med din nuværende behandling (hvis du vil fortsætte denne).
Der er virkelig mange forskellige former for alternativ behandling og disse bruges oftest i en kombination, den enkelte har tillid til.
Alternativ behandling
Medicinsk
- COC Protocollen (Jane Mc Lelland) (Metformin (mod diabetes 2, blodsukkerregulerende), Statin (kolesterolsænkende), Doxycyclin (antibiotika) og Vermox/Mebendazol (middel mod børneorm) ved egen læge
eller
- Horsted Institute (Tina Ingrid Horsted, Speciallæge, smerter)
eller
- Orthocare (Læge Margarita Elkjær og Tine Købsted)
- Joe Tippens Protokol (Fenbendazole mm)
- Repurposed drugs (off-label) medikamenter med gunstig virkning. Herunder f.eks.: Plaquenil / Ivermectin (malariamiddel), Dipyridamol (forebygger blodpropper), Hjertemagnyl/Aspirin (blodpladehæmmer, forebygger blodpropper), LDN (Low Dose Naltraxone (smertebehandling mm (naltraxone benyttes som antagonist (modgift) til morfica)), Melatonin i højdosis (hormon der regulerer søvnrytme), Mildin/Loratidin/Desloratadin/Krestine (Allergi-medicin, antihistamin), Propranolol (forhøjet blodtryk, hjertebanken og angst), Disulfiram (antabus), Fenbendazol (ormekur) m.fl.
- Kostomlægning/diæter
- Den Medicinske Seer, ((Anthony Williams
Ernæringsforslag
- Spis dig rask (v. Carina Kock, Ernæringsterapeut, specialiseret i Functional Medicine m efterfølgende videreuddannelse på Institute for Functional Medicine, USA)
- Umahro (ekspert i Functional Medicine, sundhed, madlavning, ernæring og toppræstation på den sunde måde)
Kommuniker
Hvis det er muligt, så tal åbent med din læge, onkolog og andre sundhedspersoner om din interesse i alternativ behandling. Samarbejde kan være afgørende for at sikre en koordineret tilgang til din behandling.
Det er dog samtidig vigtigt at huske, at beslutningen om at bruge alternativ kræftbehandling er en personlig beslutning, der (hvis muligt) bedst træffes i samråd med din læge og under hensyntagen til din individuelle situation, behov og værdier.
Du skal forvente, at lægen som udgangspunkt vil anbefale den behandling, som Behandlingsvejledningen foreskriver for din kræfttype og udbredelse.
Du skal endvidere være opmærksom på, at det på grund af en sådan vejlednings eksistens, vil være vanskeligt for lægen at fravige den officielle Behandlingsvejledning (se beskrivelse af denne problematik)
Optagelse
Benyt også gerne din mobil til at optage samtalen. Højesteret har i en dom fastslået, at det til enhver tid er lovligt at optage en samtale, som man selv er del af. Der er dog begrænsninger på hvordan man må benytte den. (Eksempelvis hvornår man må offentliggøre en sådan optagelse).
Når du optager en samtale, behandler du personoplysninger (Her er det dog dine egne personoplysninger). Derfor skal du overholde databeskyttelsesloven, hvilket indebærer at du skal have et sagligt grundlag for at optage samtalen og opbevare optagelsen forsvarligt.
Kvalificerede udøvere
Vælg udøvere af alternative behandlinger, der er veluddannede, erfarne og helst nogen der har tilladelse til at udøve deres hverv.
Vær kritisk og realistisk
Vær kritisk over for information og påstande om effektive alternative behandlinger. Især hvor der annonceres/reklameres med urealistisk høj succesrate.
Hjælp at hente
Husk, at du ikke er alene på din kræftrejse.
Der er mange ressourcer til rådighed til at støtte dig, både online og i dit lokalsamfund.
Læs
Overvejer du alternativ behandling, så sæt dig ind i om andre har haft glæde af den samme. Der er sjældent videnskabelig evidens for behandlingen (undtagen med Repurposed Drugs), men hvis mange har haft gavn af en behandling, så er der en vis mulighed for at det samme vil gælde for dig.
ICAK er nu historisk
Tidligere var der hjælp at hente her. Men som
ICAK (InformationsCenter for Alternativ Kræftbehandling) skriver på deres hjemmeside, er Centret nu afviklet. Det blev drevet fra 2000 -2023 for offentlige midler, der er fjernet i den nye finanslov.
Dette sikrede at dialog med mennesker med kræft kunne ske uvildigt og neutralt. Gennem 18 år var ICAK støttet af Århus Amt og Region Midtjylland. Fra 2019-22 støttet af Sundhedspuljen. Hjælpen var gratis og anonym.
På deres hjemmeside kunne man finde uvildig information og inspiration vedrørende alternative tiltag i forbindelse med kræft. Dette materiale er i en kort periode fortsat tilgængeligt.
Se også Kræft som metabolisk lidelse
Se også siden Mine Bedste Råd
Se også Behandlinger
Se også Holistiske læger - Oversigt
Til menu
Links
Alternativ kur reddede mit liv (TV Syd)
Radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen advarer imod kemo-behandling (Udfordringen)
Tager du kosttilskud (Sygehus Lillebælt (Vejle Sygehus))
Tidslerne (fravalg af traditionel behandling)
Tidslerne (Repurposed drugs)
Repurposing approved drugs for cancer therapy (PubMed)
Onkolog rådgiver bevidst ikke om behandling i det private (Onkologisk Tidsskrift)
Sundhedsvæsenet ifølge Danskerne (danskepatienter.dk)
Brystkræft og vitaminer (Radiodoktoren)
Ayurvedisk behandling (Tidslerne) i Indien
ICAK (InformationsCenter for Alternativ Kræftbehandling)
Risiko for ny kræft efter behandling - Tidslerne
Senfølger efter traditionel behandling - Tidslerne
Alternativ behandling rykker tættere på sygehuset (DR)
Lille studie: Kemoterapi kan få brystkræft til at sprede sig (Videnskab.dk)
Hvorfor vil læger ikke hjælpe ”dødsdømte”? (Sundhedspolitisk Tidsskrift)
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.