Melatonin som adjuverende kræftbehandling

Melatonin og kræft

#Melatonin fra Swanson på 10 mg. i glas med blåtonet etiket.

Melatonin og kræft

Melatonin, et hormon, der produceres naturligt i kroppen, er blevet undersøgt som et potentielt repurposed drug til behandling af kræft.

Flere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem lavt melatoninniveau og øget risiko for kræft. For eksempel fandt en undersøgelse, at patienter med brystkræft havde lavere melatoninniveauer end raske kvinder. En anden undersøgelse fandt, at mænd med prostatakræft havde lavere melatoninniveauer end mænd uden prostatakræft.

Virkning mod kræft

Selvom melatonin primært er kendt for at regulere søvnmønstre, har det i høje doser vist sig at have en række anti-kræfteffekter, herunder:

Hæmning af tumorvækst

Melatonin kan bremse væksten af kræftceller ved at forstyrre deres evne til at dele sig og formere sig.

Hæmning af celledeling

Melatonin kan hæmme delingen af kræftceller og fremme celledød (apoptose).

Interaktion med hormoner

Melatonin kan interagere med hormoner, der er involveret i udviklingen af visse kræftformer, såsom brystkræft.

Fremkaldelse af celledød

Melatonin kan fremkalde celledød i kræftceller gennem en proces kaldet apoptose.

Styrkelse af immunforsvaret

Melatonin kan påvirke immunsystemet på flere måder, hvilket kan styrke kroppens egen evne til at bekæmpe kræftceller.

Forbedre søvn

Melatonin spiller en vigtig rolle i reguleringen af søvnmønstre. Lavt melatoninniveau kan føre til søvnløshed og andre søvnforstyrrelser, som kan forværre kræftpatienters træthed og nedsætte deres immunforsvar og livskvalitet.

Antioxidantvirkning

Melatonin er en stærk antioxidant, der kan beskytte celler mod skader forårsaget af frie radikaler. Kræftceller producerer ofte store mængder frie radikaler, og melatonin kan derfor hjælpe med at bremse deres vækst.

Forskning

Baseret på disse anti-kræfteffekter er melatonin blevet undersøgt som en potentiel behandling for en række forskellige kræftformer, herunder brystkræft, lungekræft, kolorektal kræft og melanom. Men det er nærlæggende at formode, at virker melatonin kræfthæmmende på flere typer kræft, er det overvejende sandsynligt at det gør det på alle. I denne sammenhæng er det almindeligt med doser på 40-200 mg dagligt. Altså langt over dosis ved anvendelse som indsovningsmiddel.

Hvordan tages melatonin

Når man tager melatonin som sovemedicin skal man typisk have 1-3 mg. Mange foretrækker dette som depot medicin, så det frigives i 2 etaper. Benytter man dette over længere tid, må man forvente en vis tilvænning. Dette betyder at man efterfølgende kan få vanskeligt ved at falde i søvn uden indtag af melatonin eller anden sovemedicin, da kroppen reducerer egenproduktion af hormonet. Derfor længere tids anvendelse frarådes i denne sammenhæng.

Når man tager melatonin som repurposed drug mod kræft, er der tale om en helt anden anvendelse. Det må formodes at man også her reducerer egenproduktion af hormonet. Men det har ikke den store betydning, da man skal have det i højdosis resten af livet (som man selvfølgelig håber bliver mange år).

Højdosis er som nævnt overfor normalt 60-200 mg dgl.

Nogle indtager alt til natten. Nogle deler det op, så de tager 2/3 til natten og 1/3 når de vågner om natten. Det sikrer en god stabil søvn.

Andre fordeler det, så de tager samme dosis jævnt fordelt over døgnet.

Man bliver overraskede nok ikke voldsomt træt om morgenen, da melatonin hurtigt nedbrydes når kroppen eksponeres for dagslys.

Reducere bivirkninger

Melatonin kan hjælpe med at reducere nogle af de bivirkninger, der er forbundet med konventionel kræftbehandling.

Bedre overlevelse

Desuden har nogle undersøgelser vist, at melatonin i det hele taget kan forbedre overlevelsen hos patienter med kræft. En undersøgelse viste f.eks., at patienter med brystkræft, der tog melatonin, havde en betydeligt lavere dødelighed sammenlignet med patienter, der ikke tog melatonin.

Billigt

Melatonin er et generelt lægemiddel, der er relativt billigt og har en god sikkerhedsprofil. Dette gør det til et attraktivt kandidatområde som repurposed drug til kræftbehandling.

Derudover kan melatoninens anti-inflammatoriske og antioxidante effekter være yderligere fordelagtige i kræftbehandlingen.

Melatonin vs. Circadin

Melatonin og Circadin er ikke helt det samme, selvom de begge indeholder det aktive stof melatonin.

Her er en kort forklaring på forskellene:

Melatonin

Dette er det naturlige søvnhormon, som kroppen selv producerer. Det findes i forskellige former, både som kosttilskud og som receptpligtig medicin. Melatonin som kosttilskud kan fås i forskellige doseringer og frigives hurtigt i kroppen.

Circadin

Dette er et registreret og godkendt lægemiddel, der indeholder 2 mg melatonin i depottabletform. Det betyder, at melatoninen frigives langsommere over tid. Circadin er godkendt til korttidsbehandling af voksne over 55 år med dårlig søvnkvalitet.

Vigtige forskelle

Form

Melatonin findes i forskellige former, mens Circadin er en specifik type melatonintablet.

Frigivelse

Melatonin som kosttilskud frigives hurtigere, mens melatoninen i Circadin frigives langsommere.

Bemærk

Vær endvidere opmærksom på, at visse lægemidler kan interagere, således at der kan opstå utilsigtede virkninger, når disse kombineres.

Hvis du er i tvivl, kan det tjekkes her:

Drugs.com

Konklusion

Melatonin har vist potentiale som en lovende adjuverende behandling ved kræft, men der er stadig behov for mere forskning (som det efter "Gemini's mening" gælder for alle adjuverende behandlinger med repurposed drugs) for at fastslå dets optimale anvendelse og fordele.

Det er derfor vigtigt at tale med sin behandler, før man overvejer at bruge melatonin som en del af sin kræftbehandling.

Se også Søvn

Se også Repurposed Drugs