Melatonin
Melatonin og kræft
Melatonin, et hormon, der produceres naturligt i kroppen, er blevet undersøgt som et potentielt repurposed drug til behandling af kræft.
Flere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem lavt melatoninniveau og øget risiko for kræft. For eksempel fandt en undersøgelse, at patienter med brystkræft havde lavere melatoninniveauer end raske kvinder. En anden undersøgelse fandt, at mænd med prostatakræft havde lavere melatoninniveauer end mænd uden prostatakræft.
Kræftbekæmpende effekt
Selvom melatonin primært er kendt for at regulere søvnmønstre, har det i høje doser vist sig at have en række anti-kræfteffekter, herunder:
Hæmning af tumorvækst
Melatonin kan bremse væksten af kræftceller ved at forstyrre deres evne til at dele sig og formere sig.
Fremkaldelse af celledød
Melatonin kan fremkalde celledød i kræftceller gennem en proces kaldet apoptose.
Styrkelse af immunforsvaret
Melatonin kan styrke immunsystemets evne til at bekæmpe kræftceller.
Forbedre søvn
Melatonin spiller en vigtig rolle i reguleringen af søvnmønstre. Lavt melatoninniveau kan føre til søvnløshed og andre søvnforstyrrelser, som kan forværre kræftpatienters træthed og nedsætte deres immunforsvar og livskvalitet.
Antioxidantvirkning
Melatonin kan neutralisere frie radikaler, der kan beskadige celler og bidrage til kræftudvikling.
Kræftbehandling
Baseret på disse anti-kræfteffekter er melatonin blevet undersøgt som en potentiel behandling for en række forskellige kræftformer, herunder brystkræft, lungekræft, kolorektal kræft og melanom. Men det er nærlæggende at formode, at virker melatonin kræfthæmmende på flere typer kræft, er det overvejende sandsynligt at det gør det på alle. I denne sammenhæng er det almindeligt med doser på 40-200 mg dagligt. Altså langt over dosis ved anvendelse som indsovningsmiddel.
Hvordan tages melatonin
Når man tager melatonin som sovemedicin skal man typisk have 1-3 mg. Mange foretrækker dette som depot medicin, så det frigives i 2 etaper. Benytter man dette over længere tid, må man forvente en vis tilvænning. Dette betyder at man efterfølgende kan få vanskeligt ved at falde i søvn uden indtag af melatonin eller anden sovemedicin, da kroppen reducerer egenproduktion af hormonet. Derfor længere tids anvendelse frarådes i denne sammenhæng.
Når man tager melatonin som repurposed drug mod kræft, er der tale om en helt anden anvendelse. Det må formodes at man også her reducerer egenproduktion af hormonet. Men det har ikke den store betydning, da man skal have det i højdosis resten af livet (som man selvfølgelig håber bliver mange år).
Højdosis er som nævnt overfor normalt 60-200 mg dgl.
Nogle indtager alt til natten. Nogle deler det op, så de tager 2/3 til natten og 1/3 når de vågner om natten. Det sikrer en god stabil søvn.
Andre fordeler det, så de tager samme dosis jævnt fordelt over døgnet.
Man bliver overraskede nok ikke voldsomt træt om morgenen, da melatonin hurtigt nedbrydes når kroppen eksponeres for dagslys.
Bedre overlevelse
Desuden har nogle undersøgelser vist, at melatonin i det hele taget kan forbedre overlevelsen hos patienter med kræft. En undersøgelse viste f.eks., at patienter med brystkræft, der tog melatonin, havde en betydeligt lavere dødelighed sammenlignet med patienter, der ikke tog melatonin.
Billigt
Melatonin er et generelt lægemiddel, der er relativt billigt og har en god sikkerhedsprofil. Dette gør det til et attraktivt kandidatområde som repurposed drug til kræftbehandling.
Derudover kan melatoninens anti-inflammatoriske og antioxidante effekter være yderligere fordelagtige i kræftbehandlingen.
Melatonin og Circadin
Melatonin og Circadin er ikke helt det samme, selvom de begge indeholder det aktive stof melatonin.
Her er en kort forklaring på forskellene:
Melatonin
Dette er det naturlige søvnhormon, som kroppen selv producerer. Det findes i forskellige former, både som kosttilskud og som receptpligtig medicin. Melatonin som kosttilskud kan fås i forskellige doseringer og frigives hurtigt i kroppen.
Circadin
Dette er et registreret og godkendt lægemiddel, der indeholder 2 mg melatonin i depottabletform. Det betyder, at melatoninen frigives langsommere over tid. Circadin er godkendt til korttidsbehandling af voksne over 55 år med dårlig søvnkvalitet.
Vigtige forskelle
Form
Melatonin findes i forskellige former, mens Circadin er en specifik type melatonintablet.
Frigivelse
Melatonin som kosttilskud frigives hurtigere, mens melatoninen i Circadin frigives langsommere.
Bemærk
Vær endvidere opmærksom på, at visse lægemidler kan interagere, således at der kan opstå utilsigtede virkninger, når disse kombineres.
Hvis du er i tvivl, kan det tjekkes her:
Se også Søvn
Links
Melatonin in Cancer Treatment (PubMed)
Melatonin ved cancer (Carsten Vagn-Hansen)
Use of Melatonin (PubMed)
Melatonin ved cancer (Radiodoktoren)
Therapeutic Potential of Melatonin (MDPI)
Melatonin og immunforsvaret (Ugeskrift for Læger)
Melatonins effekt på kræft. Næsten for godt til at være sandt (Videnskab.dk)
Kilde
Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 01.07.24 (bearbejdet)
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.