Hypnose – selvhypnose
Resumé om Hypnose
Hypnose som støtte ved kræft:
- Hypnose og selvhypnose kan hjælpe med at dæmpe smerter, angst og stress og kan bruges som supplement under et kræftforløb. Hypnose anbefales blandt andet i internationale kliniske retningslinjer ved smertefulde undersøgelser og behandlingsprocedurer.
Kroppen reagerer på hypnose:
- Hypnose påvirker aktiviteten i hjernen og kroppens stressrespons. Studier med brystkræftpatienter har desuden vist målbare ændringer i immunfunktionen, blandt andet en forbigående stigning i antallet af NK-celler.
Kan hypnose påvirke selve kræften:
- Det ved vi endnu ikke. Kræftcellers adfærd påvirkes af det biologiske miljø omkring dem, og nervesystemet kan påvirke blandt andet immunfunktion, inflammation og stofskifte. Om hypnose gennem disse forbindelser også kan påvirke tumorens mikromiljø og kræftcellernes adfærd, er et interessant, men overraskende sparsomt undersøgt spørgsmål.
Hvad er hypnose

Hypnose er en tilstand af koncentreret opmærksomhed, hvor man befinder sig i en form for trance. Det er en naturlig tilstand, som vi alle oplever spontant flere gange om dagen, f.eks. når vi dagdrømmer, falder i staver eller bliver opslugt af en god bog. Under hypnose er man ikke i søvn, men i en tilstand med øget modtagelighed for suggestioner. Det betyder, at man er mere tilbøjelig til at acceptere og reagere på informationer og forslag fra hypnotisøren.
En hypnotisør benytter forskellige teknikker til at bringe klienten i trance, f.eks. ved at tale med en beroligende stemme, bede klienten om at fokusere på sin vejrtrækning eller visualisere forskellige situationer. Hypnoseterapi bruger denne tilstand til at skabe positive forandringer i tanker, følelser og adfærd, hvilket gør det til en oplagt metode som supplement til kræftbehandling.
Selvhypnose
Selvhypnose er en metode, hvor man selv inducerer en hypnotisk tilstand ved hjælp af forskellige teknikker. Denne tilgang kan være en kraftfuld måde at få adgang til sit underbevidste sind og skabe positive forandringer i sit liv.
Hvordan virker hypnose

Under hypnose ændres aktiviteten og samspillet mellem flere områder og netværk i hjernen, som blandt andet har betydning for opmærksomhed, selvbevidsthed, smerteopfattelse og regulering af kroppens reaktioner. Samtidig øges modtageligheden for målrettede suggestioner. Det kan blandt andet bruges til at påvirke oplevelsen af smerte, angst og andre symptomer.
Se også Tapping
Anvendelsesmuligheder for hypnose

Reducere stress og angst
Hypnose kan være en effektiv metode til at håndtere stress og angst, som ofte følger med en kræftdiagnose og belastningerne ved visse behandlinger [2].
Lindre smerter
Hypnose kan anvendes til smertelindring hos kræftpatienter [2]. Den fælles kliniske retningslinje fra Society for Integrative Oncology (SIO) og American Society of Clinical Oncology (ASCO) anbefaler, at hypnose kan tilbydes ved smertefulde undersøgelser og behandlingsprocedurer. Anbefalingen bygger på evidens af moderat kvalitet, herunder randomiserede studier, hvor hypnose medførte signifikant lavere smerteoplevelse end kontrolbehandling [3].
Forbedre søvnkvaliteten
Søvnproblemer er almindelige blandt kræftpatienter. Et systematisk review og meta-analyse af randomiserede studier fandt, at hypnose kan reducere subjektive søvnproblemer hos kræftpatienter [6].
Påvirke immunforsvaret
Der findes forskning, som tyder på, at hypnose kan påvirke dele af immunfunktionen. I et studie med brystkræftpatienter medførte otte ugers hypnotisk guidet visualisering blandt andet en stigning i antallet af NK-celler (natural killer-celler), selv om ændringen ikke var bevaret ved senere opfølgning [4].
Hjernen kommunikerer med immun- og hormonsystemet gennem både autonome nervebaner og neuroendokrine signaler. Det betyder ikke, at hypnose dermed er dokumenteret som behandling af selve kræften, men det giver en biologisk begrundelse for at undersøge spørgsmålet nærmere.
Øge livskvaliteten
Hypnose kan generelt øge livskvaliteten for kræftpatienter ved at hjælpe dem med at håndtere symptomer og bivirkninger. En forbedret livskvalitet kan have en stor indflydelse på patientens mentale og følelsesmæssige velvære.
Kan hypnose påvirke selve kræftsygdommen?

Hypnose er først og fremmest undersøgt som hjælp mod symptomer som smerter, angst, søvnproblemer og behandlingsrelaterede gener. Om hypnose også kan påvirke selve tumorbiologien, er derimod kun meget sparsomt undersøgt.
Spørgsmålet er biologisk interessant. Kræftcellers adfærd bestemmes ikke alene af deres mutationer, men påvirkes også af det mikromiljø, de befinder sig i. Mina Bissell og kolleger har i forsøg med humane brystkræftceller vist, at ændret signalering mellem kræftceller og deres mikromiljø kan hæmme den maligne fænotype og få cellerne til at organisere sig mere normalt [1].
Samtidig påvirker hjernen gennem nervesystemet og neuroendokrine signaler blandt andet stressrespons, immunfunktion, inflammation og stofskifte. Det rejser derfor et spørgsmål, som endnu ikke er tilstrækkeligt undersøgt: Om en målrettet psykofysiologisk intervention som hypnose gennem sådanne mekanismer kan ændre forhold i tumorens mikromiljø og dermed potentielt påvirke kræftcellernes adfærd.
At kroppen under særlige omstændigheder kan bekæmpe selv etableret kræft, ved vi blandt andet fra sjældne, men veldokumenterede tilfælde af spontan regression [5]. Det dokumenterer ikke en effekt af hypnose, men viser, at tumorudvikling ikke under alle omstændigheder er en biologisk irreversibel proces.
Se også Nøgler til spontan helbredelse
Der mangler kliniske forsøg, hvor hypnose anvendes specifikt med tumorrespons som mål og effekten følges objektivt med eksempelvis scanninger, tumormarkører eller cirkulerende tumor-DNA. Den eksisterende forskning kan derfor hverken dokumentere, at hypnose kan få kræft til at gå tilbage, eller besvare det mere grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt en sådan påvirkning overhovedet er mulig. Det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt dette spørgsmål er undersøgt direkte.
Ulemper ved hypnose

Ikke alle er modtagelige
Hypnose er ikke effektiv for alle, og nogle mennesker kan have svært ved at gå i trance. Det er vigtigt at finde en kvalificeret hypnotisør, som kan tilpasse metoderne til den enkelte.
Kan udløse traumer
I sjældne tilfælde kan hypnose udløse traumer eller ubehagelige minder. Det er vigtigt at være opmærksom på dette og arbejde med en professionel, der har erfaring med kræftpatienter.
Valg af hypnotisør
Det er afgørende at vælge en hypnoterapeut, der er uddannet og har erfaring med kræftpatienter. En kvalificeret behandler kan sikre, at behandlingen er både sikker og effektiv.
Hvordan kommer du i gang med selvhypnose

Selvom der findes mange forskellige selvhypnoseteknikker, er de fleste baseret på de samme grundlæggende principper:
- Induktion Dette er processen med at bringe dig selv i en hypnotisk tilstand. Teknikker som progressiv muskelafspænding, åndedrætsøvelser og fokuseret opmærksomhed kan anvendes til dette formål.
- Suggestioner Når du er i en hypnotisk tilstand, er du mere modtagelig for påvirkning. Brug dette til at plante positive ideer og overbevisninger i dit underbevidste sind.
- Afslutning Dette er processen med at bringe dig tilbage til en vågen tilstand. Det er vigtigt at gøre dette på en skånsom og gradvis måde. Du kan tælle ned fra fem til én og sige til dig selv, at når du når én, vil du være helt vågen og frisk.
Mest populære selvhypnoseteknikker

Magnetiske hænder
- Sæt dig behageligt og luk øjnene.
- Stræk dine arme ud foran dig med håndfladerne mod hinanden.
- Forestil dig, at der er magneter i dine håndflader, der trækker dem mod hinanden.
- Bemærk, hvordan dine hænder begynder at bevæge sig sammen.
- Når dine hænder rører hinanden, siger du til dig selv: “Nu er jeg i hypnose.”
Trappeøvelsen
- Forestil dig en trappe med 10 trin.
- Se dig selv gå ned ad trappen trin for trin.
- Med hvert trin, du går ned, bliver du mere og mere afslappet og fokuseret.
- Når du når bunden af trappen, er du i en dyb hypnotisk tilstand.
Øjenlågsteknikken
- Luk øjnene langsomt.
- Bemærk, hvordan dine øjenlåg føles tunge.
- Når du skal tilbage til dagsbevidsthed, siger du til dig selv: “Når mine øjenlåg åbner sig helt, er jeg ude af hypnose.”
- Åbn langsomt øjnene.
Husk
Det er vigtigt at øve dig regelmæssigt for at få mest muligt ud af selvhypnose. Find et roligt og forstyrrelsesfrit sted, når du skal øve dig. Vær tålmodig og giv ikke op, hvis det ikke virker med det samme. Selvhypnose bør ikke bruges som erstatning for professionel lægehjælp.
Konklusion

Hypnose og selvhypnose kan være værdifulde redskaber som supplement til kræftbehandling, især til håndtering af stress, angst, smerter, søvnproblemer og andre belastninger ved sygdom og behandling.
Om hypnose derudover kan påvirke biologiske processer af betydning for selve kræftsygdommen, ved vi endnu meget lidt om. Samspillet mellem hjerne, nervesystem, hormoner, immunfunktion og tumorens mikromiljø gør spørgsmålet biologisk relevant, men der mangler forskning, hvor en eventuel antitumoreffekt undersøges direkte. Hypnose bør derfor ikke betragtes som en dokumenteret behandling af kræft, men spørgsmålet om dens mulige biologiske betydning fortjener efter min vurdering langt større forskningsmæssig opmærksomhed.
Se også Alternative Behandlinger – Oversigt
Links
[1] Reversion of the malignant phenotype of human breast cells in three-dimensional culture and in vivo by integrin blocking antibodies (Journal of Cell Biology, 1997)
- Indhold: Studie med humane brystkræftceller, der viser, at ændret signalering mellem kræftceller og deres mikromiljø kan hæmme den maligne fænotype og normalisere cellernes organisering.
[2] The Effect of Hypnosis on the Intensity of Pain and Anxiety in Cancer Patients: A Systematic Review of Controlled Experimental Trials (Cancer Investigation, 2022)
- Indhold: Systematisk review af kontrollerede studier af hypnose hos kræftpatienter med fokus på reduktion af smerter og angst.
[3] Integrative Medicine for Pain Management in Oncology: Society for Integrative Oncology–ASCO Guideline (Journal of Clinical Oncology, 2022)
- Indhold: Evidensbaseret SIO-ASCO-retningslinje for smertebehandling ved kræft. Hypnose anbefales som en mulighed ved smertefulde undersøgelser og behandlingsprocedurer på baggrund af moderat evidens.
[4] The effect of hypnotic-guided imagery on psychological well-being and immune function in patients with prior breast cancer (Journal of Psychosomatic Research, 2002)
- Indhold: Studie med brystkræftpatienter, hvor otte ugers hypnotisk guidet visualisering medførte en forbigående stigning i antallet af NK-celler samt forbedring af visse psykologiske mål.
[5] The spontaneous remission of cancer: Current insights and therapeutic significance (Translational Oncology, 2021)
- Indhold: Videnskabeligt review af spontan regression af kræft og mulige biologiske mekanismer, herunder immunologiske processer.
[6] Mind-body therapies for sleep disturbance among patients with cancer: A systematic review and meta-analysis (Complementary Therapies in Medicine, 2023)
- Indhold: Systematisk review og meta-analyse af randomiserede studier, der fandt, at blandt andet hypnose reducerede subjektive søvnproblemer hos kræftpatienter.
Selvhypnose – hvad er det (Netdoktor.dk, 2013)
I 45 år har professoren forsket i »selvhypnose«. Det kan få dig til at »tage kontrol« over dit liv på fem minutter (Berlingske, 2024)
Dansk Selskab for Klinisk Hypnose (Hjemmeside)
Foreningen for Hypnotisører og Hypnoterapeuter i Danmark (Hjemmeside)
Suggestive Talk (Clinical Oncologist Dr Sarah Partridge)
Bog: Selvhypnose (af Stig Dankert Hjort, Saxo, 2012)
Din Hypnose (Behandler)
Integrative Medicine Therapies for Pain Management in Cancer Patients (PubMed, 2019)
Siden er oprettet:
d. 17.07.24. Senest revideret d. 01.09.26
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
Forfatterinfo og professionelt grundlag

Samtlige artikler på dette site er udarbejdet og valideret af undertegnede, Hanne Kjær Uhlig. Jeg er uddannet sygeplejerske (1975, med klinisk erfaring frem til 2013) og cand.arch. (1983, med speciale i industriel design), samt underviser i en årrække på DTU (Ekstern lektor, Danmarks Tekniske Universitet).
Efter tabet af min mor til kræft i 2000 og min egen kræftdiagnose i 2024, stiftede jeg dette non-profit informationssite Jeg har Kræft.
Målet er at bruge min analytiske og akademiske systematik til at bringe overblik, sikkerhed og videnskabelig dokumentation ind i feltet for integrativ, komplementær og alternativ kræftbehandling. Samtidig benyttes min sundhedsfaglige erfaring til at gøre artikler patientnære – og vedkommende.
Artiklens kendetegn:
- Klinisk og personlig ballast: Skabt ud fra en kombination af årtiers erfaring som sygeplejerske og egne oplevelser som patient og pårørende.
- Videnskabelig systematik: Indholdet bygger på systematisk research af medicinske databaser samt kliniske forsøg. Artiklerne er konsekvent underbygget med kildehenvisninger under Links.
- Uafhængigt non-profit projekt: Driften sikres via frivillige bidrag og medlemskaber gennem Støtteforeningen Jeg har Kræft. Sitet er fuldstændig uafhængigt af kommercielle producentinteresser og arbejder udelukkende for at fremme kræftramtes livskvalitet.
- Støtteforeningens bestyrelse består af:
- Formand: Hanne Kjær Uhlig , sygeplejerske og cand.arch.
- Kasserer: Jens Ottosen-Støtt, jurist
- Medlem: Thomas Kjær Uhlig, speciallæge, øjensygdomme
- Medlem: Martin Kjær Uhlig, cand.merc.aud.
Fællesskab: Bliv medlem af Facebookgruppen: Jeg har Kræft – Hvad kan jeg gøre?
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

