Kræftramte, der har mindre børn

Resumé om at tale med børn om kræft

Forberedelse:

Det er afgørende at forberede samtalen. Vælg et roligt tidspunkt, tænk over, hvad du vil sige med enkle ord, og overvej at have en anden voksen med som støtte for både dig og børnene.

Ærlighed skaber tryghed:

Brug ordet “kræft” og forklar sygdommen og behandlingen på en måde, der passer til barnets alder. Det vigtigste er at understrege, at sygdommen på ingen måde er barnets skyld, og at du altid vil elske dem.

Husk søskendedynamikken:

Når en forælder er syg, påvirker det også forholdet mellem børnene. Vær opmærksom på følelser som jalousi, skyld og ensomhed, og sørg for at give hvert barn individuel opmærksomhed for at bekræfte, at de alle er elskede og vigtige.

Når børnene skal informeres

Kræftramte der har mindre børn symboliseret ved ansigt af en und dreng, med hænder der støtter hans ansigt omsorgsfuldt fra alle sider.

Det er en af de sværeste samtaler, man som forælder kan forestille sig – at skulle fortælle sine børn, at man er alvorligt syg. Tankerne kan være overvældende, og frygten for at gøre barnet eller børnene kede af det eller utrygge kan fylde alt.

Men åbenhed og ærlighed, tilpasset barnets alder, er næsten altid den bedste vej frem. Denne artikel forsøger at give konkrete råd til at håndtere denne proces.

Forberedelse: Før samtalen

God forberedelse kan give dig den ro, der er nødvendig for at gøre samtalen så tryg som muligt for dine børn.

Find det rette tidspunkt

Vælg et øjeblik, hvor I har fred og ro, og hvor der ikke er andre planer, der presser sig på. Sørg for, at der er tid til at tale, lytte og kramme bagefter, uden at I skal skynde jer videre.

Tænk over dine ord

Det kan være en stor hjælp at have tænkt igennem, hvad du vil sige. Brug et enkelt og klart sprog, og undgå fagudtryk, som barnet ikke forstår.
Formålet er ikke at give en medicinsk forelæsning, men at give en ærlig og forståelig forklaring.

Inddrag en anden voksen

Hvis det er muligt, så tag samtalen sammen med din partner eller en anden voksen, som børnene er tæt på. Det viser børnene, at de voksne står sammen, og det giver dem en anden person, de kan stille spørgsmål til, hvis de fornemmer, at du bliver for ked af det.

Selve samtalen: Vær ærlig og direkte

Når I sidder sammen, er din ro og ærlighed afgørende for, hvordan børnene modtager budskabet.

Brug ordet kræft

Mange er bange for at bruge selve ordet “kræft”. Men at undgå det kan skabe mere forvirring og mystik. Børn hører og opfanger mere, end vi tror, og hvis de ikke får en forklaring, risikerer de at skabe deres egne, ofte mere skræmmende, forestillinger.

Eksempel på en start: “Jeg skal fortælle jer noget vigtigt. Jeg er blevet syg, og sygdommen hedder kræft. Det betyder, at jeg har nogle syge celler inde i min krop, som lægerne nu vil hjælpe mig med at fjerne.“

Forklar, hvad kræft er

Brug enkle sammenligninger eller metaforer for at gøre det forståeligt. Hvis barnet har kendskab til andre kræftramte, der for nylig er afgået ved døden på grund af deres sygdom, er det vigtigt straks at forklare, som sandt er, at kræft og kræftforløb er lige så forskellige som mennesker. Og at du har helt andre planer for fremtiden.

Forklar behandlingen

Fortæl kort, hvad behandlingen går ud på. Skal du opereres, modtage kemoterapi eller stråling? Forklar, hvad det kan betyde for hverdagen.
At du måske bliver meget træt, taber håret eller skal være på hospitalet. Det forbereder barnet på de forandringer, der kommer.

Understreg at det ikke er deres skyld

Dette er et af de absolut vigtigste budskaber. Børn, især mindre børn, kan have en tendens til magisk tænkning og kan komme til at tro, at sygdommen er en straf for noget, de har sagt eller gjort. Sig det direkte: “Det er meget vigtigt for mig, at I ved, at det her intet har med jer at gøre. Det er ikke på nogen måde jeres skyld.“

Giv plads til alle spørgsmål

Opmuntre dem til at spørge om alt, de tænker på. Og gør det klart, at de altid kan komme tilbage og spørge igen. Intet spørgsmål er dumt eller forkert.
At du bliver ked af det, når de spørger, er ikke farligt, men viser dem blot, at I er fælles om de svære følelser.

Forstå barnets reaktion

Børn bearbejder information anderledes end voksne. Vær forberedt på, at reaktionen kan komme på måder, du ikke forventer. Nogle børn bliver stille, andre vrede, og nogle lader måske til at være helt upåvirkede.

Små bidder

Det er ikke ualmindeligt, at et barn midt i samtalen pludselig rejser sig og går ind for at lege eller begynder at tale om noget helt andet. Dette er ikke et tegn på, at de er ligeglade. Det er tværtimod ofte et tegn på, at deres grænse for, hvad de kan kapere lige nu, er nået.
Informationen er modtaget, men skal nu fordøjes i mindre, håndterbare bidder. Barnet vil typisk selv vende tilbage til emnet senere, når det er klar til at bearbejde mere information.

Efter samtalen: Den nye hverdag

Samtalen er kun begyndelsen. Den efterfølgende tid kræver fortsat åbenhed og nærvær.

Vær tilgængelig for dit barn

Lyt til deres bekymringer, også når de kommer til udtryk gennem adfærd frem for ord. Giv plads til sorgen og vreden, og bekræft dem i, at deres følelser er helt i orden.

Skab tryghed med rutiner og små valg

I en kaotisk tid er faste rutiner et anker. Forsøg at opretholde normale sengetider og måltider så vidt muligt. Giv også børnene små, meningsfulde valg i hverdagen (“Vil du have den røde eller den blå kop?“), da det giver en følelse af kontrol, når alt andet føles ude af kontrol.

Informer netværket (skole og institution)

Det er en god idé at informere de lærere og pædagoger, der har med dine børn at gøre.
De kan være en vigtig støtte for barnet i hverdagen og kan bedre forstå og håndtere eventuelle reaktioner, hvis de kender baggrunden.

Se også Følelser

Få hjælp til at bearbejde gennem historier om børn med kræftramte forældre:

Når der er søskende

Børn og unge med kræft symboliseret ved to unge piger omkring 7-8 års alderen, der sidder på et trappetrin udendørs.

Når en forælder bliver alvorligt syg, retter opmærksomheden sig mod den syge og de praktiske gøremål. Men krisen rammer også børnene i deres indbyrdes forhold. Dynamikken mellem søskende kan blive sat under et voldsomt pres, og det er vigtigt at være opmærksom på de følelser, der kan opstå.

Ensomhed og usynlighed: Hvert barn kan føle sig alene med sine bekymringer, især hvis de forsøger at skåne dig eller hinanden. De kan føle sig overset, når din energi er begrænset.
Skyld: Et barn kan føle skyld over at være rask og have det sjovt, mens du er syg. De kan også føle skyld over negative tanker om situationen eller irritation over en søskende. Husk også, at skyldfølelsen kan bunde i den magiske tænkning, hvor barnet tror, det er en straf for noget, de har gjort eller sagt.
Jalousi og vrede: Det kan være svært for et barn at se en søskende få mere opmærksomhed fra den raske forælder eller andre voksne. Vreden kan rettes mod sygdommen, men også komme til udtryk som konflikter mellem søskende.
Overdrevet ansvar: Især ældre søskende kan påtage sig en beskytterrolle over for de yngre eller forsøge at være “det problemfrie barn” for ikke at belaste dig yderligere.

Sådan støtter du søskende

Anerkend alle følelser: Gør det klart for børnene, at det er okay at være vred, jaloux eller ked af det. Sig f.eks.: “Jeg kan godt forstå, det er svært for dig, at jeg har mere overskud til din lillesøster lige nu.”
Prioriter alenetid: Dette er afgørende. Sørg for at afsætte fast, dedikeret tid alene med hvert enkelt barn, hvor samtalen ikke handler om sygdom. Selv 15-20 minutter kan bekræfte barnet i, at det er set og elsket som sig selv.
Undgå sammenligninger: Vær bevidst om ikke at sammenligne børnenes reaktioner. Alle reagerer forskelligt, og der er ingen rigtig eller forkert måde.

Frygten for fremtiden

Børn og unge med kræft symboliseret ved en barnehånd der lægger sig over en voksenhånd.

At blive diagnosticeret med kræft tvinger en til at forholde sig til det værst tænkelige. Tanken om, at ens børn kan blive efterladt, er næsten ubærlig. Alligevel kan det give en form for ro at turde se denne frygt i øjnene og forberede sig.

Brug dit netværk

Dine nærmeste vil gerne hjælpe, men ved ofte ikke hvordan. Du kan hjælpe dem (og dig selv) ved at være tydelig omkring, hvad du har brug for.

Tal åbent om døden: Selvom det er svært, kan det være en lettelse at sætte ord på frygten. At kunne tale om døden med en nær voksen kan fjerne noget af den magt, frygten har.
Hjælp med planlægning: At have en plan kan give en følelse af kontrol. Dette kan omfatte at tale om ønsker for børnenes fremtid, for eksempel i forhold til værgemål, økonomi og andre praktiske forhold. Se også Kom godt herfra
Inddrag børnene: I det omfang det er muligt, kan det være godt at involvere børnene i beslutninger, der vedrører dem.
Sørg for støtte til børnene: Overvej, om børnene kunne have gavn af professionel hjælp, for eksempel fra en børnepsykolog. Kræftens Bekæmpelse og andre organisationer tilbyder også sorggrupper og støtteforløb for børn som pårørende.
Skab minder for fremtiden: Du kan på forskellig måde sikre dig, at du vil være tilstede på de store mærkedage i dine børns liv – også fremover – og lige meget hvad der sker. Her kan du få hjælp og inspiration til hvordan det kan gøres. Se Worst Case
Støtte ved kræft: Få hjælp og støtte fra dit netværk og andre, så situationen bliver mindre overvældende. Se også Sociale relationer
Ved det værst tænkelige: Sorggruppeliste (Kræftens Bekæmpelse, For børn og unge, find dit område)

Konklusion

Børn og unge med kræft symboliseret ved tegning af et sæt voksenhænder der rækker ned mod et sæt barnehænder. I begge står der en masse tekst. Hvid baggrund.

Der findes ingen perfekt måde at fortælle sine børn om en kræftsygdom. Det afgørende er, at du gør det med ærlighed og kærlighed.

Vær åben, forberedt, og giv plads til børnenes individuelle reaktioner og deres samspil som søskende. På den måde skaber du det bedst mulige fundament for, at I som familie kan navigere i den svære tid. Husk også at søge støtte til dig selv – du kan ikke bære alt alene.

Se også Worst case scenario

Se også Pårørende