Tøj og tekstiler og kræft

---

Resumé om kemi i tøj og tekstiler

Hvad det er:

• Produktionen af tøj og tekstiler er en kompleks kemisk proces. Fra dyrkning af råmaterialer med pesticider til farvning, blegning og specialbehandlinger anvendes tusindvis af stoffer.
  Rester af kemikalier som PFAS, ftalater, tungmetaller og formaldehyd kan forblive i det færdige produkt, som bæres direkte på huden.

Risikoen ved kræft:

• Flere af de kemikalier, der findes i tekstiler, er klassificeret som kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller skadelige for immunsystemet [1, 2].
  Langvarig eksponering gennem hudkontakt eller indånding af afgassede stoffer bidrager til kroppens samlede kemiske belastning – den såkaldte cocktaileffekt. For personer i et kræftforløb, hvor kroppen er sårbar, er det relevant at minimere denne belastning. [6, 26]

Hvad man selv kan gøre:

• Et centralt redskab er at vælge tøj med anerkendte certificeringer som Svanemærket, EU-Blomsten og GOTS, der forbyder de mest skadelige stoffer [3].
  Desuden kan man markant reducere sin eksponering ved konsekvent at vaske nyt tøj før brug, lufte grundigt ud og undgå tekstiler med “plet-afvisende” eller “krølfri” behandlinger.

---

Tøj er mere end bare stof

Når man køber et stykke tøj, er det sjældent de kemiske processer bag, man tænker på. Tekstilindustrien er dog globalt en af de brancher i verden, der bruger flest kemikalier [4].

Fra pesticider på bomuldsmarken til farvestoffer, blødgørere, opløsningsmidler og overfladebehandlinger på fabrikken, er kemikalier en integreret del af tøjets rejse fra råmateriale til butikshylde.

Mange af disse stoffer er designet til at binde sig til tekstilfibrene, men de kan (og vil normalt) langsomt frigives under brug. Eksponeringen sker primært via to veje: direkte hudkontakt, hvor stoffer kan absorberes af kroppen, og ved afgasning, hvor flygtige organiske forbindelser (VOC’er) fordamper fra tekstilet og forurener indeklimaet [5].

Selvom mængden fra et enkelt stykke tøj er lille, skaber den samlede, daglige eksponering fra tøj, møbler, tæpper og andre tekstiler den såkaldte cocktaileffekt, hvor den kombinerede effekt af mange forskellige kemikalier kan være større end effekten af hvert stof for sig [6, 26].

Problematiske stoffer i dit klædeskab

Forskere og myndigheder har identificeret en lang række kemikalier i tekstiler som problematiske.
Nedenfor gennemgås nogle af de mest relevante grupper.

PFAS (per- og polyfluorerede stoffer)

Hvad er det

Dette udgør en stor gruppe syntetiske kemikalier, der er kendt som “evighedskemikalier”, fordi de er ekstremt svært nedbrydelige. Deres vand- og fedtafvisende egenskaber gør dem populære til imprægnering.

Hvor findes det

• Især i overtøj som regnjakker, skitøj og flyverdragter, men også i pletafvisende tæpper, møbelstoffer og sko [7].

Sundhedsrisici

• PFAS ophobes i blodet og organerne. Forskning har kædet eksponering sammen med en svækket respons på vacciner hos børn, forhøjet kolesterol og en øget risiko for visse kræftformer, især nyre- og testikelkræft [2, 8].
  Stofferne er desuden mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Ftalater

Hvad er det

En gruppe kemikalier, der bruges til at blødgøre PVC-plast og få plasttryk til at hæfte på tekstiler.

Hvor findes det

• Primært i gummiagtige tryk på t-shirts og sweatshirts samt i accessories af kunstlæder og i visse typer plastikregntøj [9].

Sundhedsrisici

• Flere ftalater, såsom DEHP, DBP og BBP, er klassificeret som hormonforstyrrende i EU. De kan forstyrre især den mandlige hormonbalance og er i dyreforsøg forbundet med nedsat fertilitet og misdannelser af kønsorganer [1].

Farvestoffer (Azo-farver og Disperse farver)

Hvad er det

Farvning er en af de mest kemikalieintensive processer. Azofarvestoffer udgør over halvdelen af alle farvestoffer brugt i industrien.

Hvor findes det

• I stort set alle farvede tekstiler. Visse azofarvestoffer, som er forbudt i EU, kan stadig findes i ulovligt importerede varer [10].
  Disperse farvestoffer bruges især til syntetiske fibre som polyester og er kendt for at være stærkt allergifremkaldende.

Sundhedsrisici

• Problemet med visse azofarvestoffer er, at de kan spaltes og frigive kræftfremkaldende aromatiske aminer. Hudkontakt er den primære eksponeringsvej [11].
  Disperse farver er en af de hyppigste årsager til tekstil-relateret kontaktallergi [12].

Tungmetaller

Hvad er det

Metaller som bly, cadmium, kviksølv og krom (især krom VI) kan bruges som en del af farvepigmenter eller i efterbehandlingsprocesser.

Hvor findes det

• I visse farvepigmenter (især stærke, klare farver), i metaldele som knapper og lynlåse samt ved garvning af læder (krom) [13].

Sundhedsrisici

• Tungmetaller kan ophobes i kroppen over tid og er giftige for nervesystemet og indre organer. Cadmium og krom VI er klassificeret som kræftfremkaldende, og bly er stærkt skadeligt for hjernens udvikling. Nikkel er en velkendt årsag til kontaktallergi [14].

Flammehæmmere

Hvad er det

Kemikalier, der tilsættes for at nedsætte materialers brændbarhed. Ofte er der tale om bromerede (PBDE’er) eller klorerede forbindelser.

Hvor findes det

• Historisk set i nattøj, og stadig udbredt i møbeltekstiler, madrasser og tæpper [15].

Sundhedsrisici

• Mange flammehæmmere er hormonforstyrrende og kan påvirke skjoldbruskkirtlens funktion og nervesystemets udvikling. De er svært nedbrydelige og ophobes i fedtvæv og modermælk.
  De afgives løbende fra produkterne og binder sig til husstøv, som derefter indåndes [16].

Formaldehyd

Hvad er det

En organisk gas, der bruges til at fiksere farver og gøre tekstiler krølfri.

Hvor findes det

• I “strygefri” skjorter og sengetøj, samt i tøj der skal holde formen. Det bruges også til at forhindre mugdannelse under transport fra Asien [17].

Sundhedsrisici

• Det Internationale Kræftforskningsagentur (IARC) klassificerer formaldehyd som kræftfremkaldende ved indånding (Gruppe 1) [18].
  Ved hudkontakt er det en velkendt årsag til alvorlig kontaktallergi.

APEO’er (Alkylphenolethoxylater)

Hvad er det

Overfladeaktive stoffer, der bruges som vaske- og rensemidler i tekstilproduktionen.

Hvor findes det

• Findes som restkoncentrationer i mange færdige tekstilprodukter, især importeret fra lande uden for EU [19].

Sundhedsrisici

• APEO’er nedbrydes i naturen til alkylphenoler (f.eks. nonylphenol), som er stærkt giftige for vandmiljøet og er kendt for at være hormonforstyrrende for både dyr og mennesker [20].

Dioxiner og furaner

Hvad er det

Disse er ikke tilsatte kemikalier, men dannes som utilsigtede biprodukter i processer, der involverer klor, f.eks. ved blegning af tekstiler eller produktion af visse farvestoffer og pesticider [21].

Hvor findes det

• Kan findes i spormængder i tekstiler, der er blevet klorbleget eller farvet med klorholdige farvestoffer.

Sundhedsrisici

• Dioxiner er blandt de giftigste stoffer, man kender. De er klassificeret som kræftfremkaldende (Gruppe 1) af IARC, er hormonforstyrrende og kan skade immunforsvaret og nervesystemet. De ophobes i kroppens fedtvæv [22].

Biocider (f.eks. sølv-ioner og triclosan)

Hvad er det

Biocider er kemiske stoffer, der bl.a. tilsættes tekstiler for at bekæmpe eller kontrollere uønskede organismer som bakterier og svampe.

I tekstiler bruges de til at skabe en “antibakteriel” eller “lugtfri” effekt.

Hvor findes det

• Primært i sportstøj, strømper, undertøj og sko, der markedsføres som svedhæmmende eller lugtfri. Man finder det desuden ofte i sengeprodukter som hovedpuder, dyner og topmadrasser, der markedsføres som hygiejniske eller allergivenlige.

Sundhedsrisici

• Den primære bekymring ved udbredt brug af biocider i tøj er udviklingen af resistente bakterier. Ligesom med antibiotika kan en konstant eksponering for bakteriedræbende stoffer medføre, at bakterierne udvikler modstandsdygtighed, hvilket er et alvorligt globalt sundhedsproblem [27].
  Desuden kan stofferne forstyrre den naturlige og sunde balance af bakterier på huden. Visse biocider, som f.eks. triclosan, er desuden mistænkt for at være hormonforstyrrende [28].
  Når stofferne vaskes ud, er de endvidere ofte giftige for vandmiljøet.

Hvad kan du gøre

Det er muligt at træffe informerede valg og aktivt nedbringe sin eksponering for skadelig kemi fra tekstiler.

Prioritér anerkendte certificeringer

Mærkningsordninger er det mest effektive redskab for forbrugeren. De stiller krav, der går langt ud over lovgivningen.

GOTS (Global Organic Textile Standard):

• Den strengeste standard for økologiske tekstiler. Forbyder alle de ovennævnte kemikaliegrupper i produktionen, herunder PFAS, ftalater, azofarver der kan frigive kræftfremkaldende aminer, og APEO’er. Garanterer desuden at mindst 70% af fibrene er økologisk dyrket [3].

Svanemærket og EU-Blomsten (EU Ecolabel):

• De officielle miljømærker, der ser på hele produktets livscyklus. De forbyder en lang række skadelige stoffer, stiller skrappe krav til spildevandsrensning og begrænser brugen af stoffer, der er skadelige for sundhed og miljø [23].

OEKO-TEX Standard 100:

• Et globalt sundhedsmærke, der garanterer, at det færdige produkt er testet og overholder strenge grænseværdier for mere end 300 skadelige stoffer, herunder formaldehyd, tungmetaller og ulovlige azofarvestoffer. Mærket ser ikke på produktionsprocessen eller økologi, men udelukkende på sikkerheden af slutproduktet [24].

Praktiske vaner i hverdagen

Vask altid nyt tøj før brug:

• Forskning viser, at en enkelt vask kan fjerne en betydelig del af restkemikalier som formaldehyd, overskudsfarve og APEO’er [19, 25].

Vælg naturmaterialer:

• Vælg materialer som økologisk bomuld, hør, uld og Tencel™ Lyocell, der generelt kræver færre kemiske behandlinger end syntetiske materialer som polyester og akryl.

Undgå “specialfunktioner”:

• Vær skeptisk over for tøj, der er “plet-afvisende” (ofte PFAS), “krølfrit” (ofte formaldehyd) eller “antibakterielt” (ofte behandlet med biocider som sølv-ioner).

Brug lugtesansen:

• En stærk, kemisk lugt fra nyt tøj er et tydeligt signal om afgasning af flygtige stoffer. Luft tøjet grundigt udendørs før brug.

Køb brugt:

• Genbrugstøj er blevet vasket mange gange, hvorved en stor del af de oprindelige restkemikalier er vasket ud. Det er både et bæredygtigt og et sundhedsmæssigt godt valg.

Konklusion

Tøj og tekstiler er en overset, men betydelig kilde til daglig kemikalieeksponering.

Selvom EU’s kemikalielovgivning REACH forbyder de mest veldokumenterede skadelige stoffer, er der stadig mange gråzoner. Det betyder, at den samlede cocktaileffekt er en reel risiko.

Ved aktivt at vælge certificerede produkter, altid vaske nyt tøj før anvendelse og undgå unødvendige kemiske behandlinger, kan man eliminere den største eksponering og dermed skabe et sundere miljø for en krop, der har brug for al den støtte, den kan få.

(til menu)

Links

[1] Endocrine Disrupting Chemicals (World Health Organization (WHO) & United Nations Environment Programme (UNEP), 2012)

• Indhold: En omfattende videnskabelig rapport, der gennemgår den globale status for hormonforstyrrende stoffer (EDC’er). Den identificerer ftalater og alkylphenoler (som APEO’er nedbrydes til) som kendte EDC’er og konkluderer, at der er stigende bevis for deres negative effekter på reproduktion og sundhed.

[2] PFAS Exposure and Risk of Cancer (National Cancer Institute, 2023)

• Indhold: Forskere fra DCEG har undersøgt sammenhængen mellem PFAS og kræft ved at analysere blodprøver. Deres forskning bidrog til, at det Internationale Kræftforskningsagentur (IARC) i 2023 opgraderede PFOA til at være klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker og for første gang klassificerede PFOS som muligt kræftfremkaldende.

[3] The GOTS Standard, Version 7.0 (Global Organic Textile Standard, 2023)

• Indhold: Den officielle GOTS-standard, som detaljeret beskriver alle de kemiske input, der er strengt forbudt i produktionen. Dette inkluderer bl.a. aromatiske opløsningsmidler, klorblegning, ftalater, PVC, funktionelle nanopartikler, PFAS og azofarvestoffer, der kan frigive kræftfremkaldende aminer.

[4] An overview of toxic chemicals in textiles (Research Gate, 2021)

• Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der kortlægger de primære grupper af problematiske kemikalier i tekstilindustrien, herunder tungmetaller, flammehæmmere og farvestoffer. Artiklen beskriver deres anvendelse og de sundheds- og miljømæssige konsekvenser, de medfører.

[5] Human Exposure to Volatile Organic Pollutants: Implications for Indoor Air Studies1 (Research Gate, 2001)

• Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der gennemgår de primære kilder til menneskers eksponering for flygtige organiske forbindelser (VOC’er). Artiklen fremhæver, at indendørs kilder, såsom byggematerialer og forbrugerprodukter (herunder tekstiler), er den dominerende årsag til eksponering.

[6] Chemical cocktails cause health risks for children and adults (University of Gothenburg, 2022)

• Indhold: En artikel fra Göteborgs Universitet, der konkluderer, at den samlede udsættelse for kemikaliecocktails udgør en sundhedsrisiko. Artiklen fremhæver, at specifikke grupper som ftalater, flammehæmmere, pesticider og PFAS bidrager til størstedelen af den samlede belastning

[7] PFAS in textiles in Europe’s circular economy (European Environment Agency, 17. september 2024)

• Indhold: En undersøgelse fra det norske forbrugerråd, der fandt PFAS i 19 ud af 25 testede stykker udendørstøj til børn. Rapporten dokumenterer den udbredte brug, selvom der findes alternativer.

[8] Scientific opinion on the risks to human health related to the presence of per- and polyfluoroalkyl substances (PFAS) in food (European Food Safety Authority (EFSA) Journal, 2020)

• Indhold: EFSA’s videnskabelige risikovurdering af PFAS. Den konkluderer, at den kritiske effekt af PFAS-eksponering for mennesker er en svækkelse af immunsystemet, specifikt en nedsat vaccine-respons hos børn.

[9] Phthalate esters in clothing: A review (PubMed, Aldegunde-Louzao et al., 2024)

• Indhold: En undersøgelse fra Miljøstyrelsen, der fandt høje koncentrationer af de hormonforstyrrende ftalater DEHP og DBP i plasttryk på børnetøj. Undersøgelsen førte til en stramning af reglerne på området.

[10] Rapid Alert System for Dangerous Non-Food Products (Safety Gate) (European Commission, løbende opdateret)

• Indhold: EU’s varslingssystem, hvor man kan se, hvilke farlige produkter der trækkes tilbage fra markedet. Tøj og tekstiler, der indeholder ulovlige azofarvestoffer, er en hyppigt forekommende kategori.

[11] Azo dyes and human health: a review (Taylor & Francis Online, 2016)

• Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der forklarer, at den primære kræftrisiko fra mange azofarvestoffer ikke stammer fra selve farvestoffet, men fra dets nedbrydningsprodukter. Når farvestoffet nedbrydes i kroppen, kan det frigive velkendte kræftfremkaldende stoffer som f.eks. benzidin.

[12] Contact allergy from disperse dyes in textiles: a review (PubMed, Malinauskiene et al., 2013)

• Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der gennemgår 22 års forskning i kontaktallergi fra tekstiler. Artiklen konkluderer, at disperse farvestoffer, som primært bruges til at farve syntetiske materialer som polyester, er den hyppigste årsag til allergisk kontakteksem forårsaget af tøj.

[13] Heavy metals in leathers, artificial leathers, and textiles in the context of quality and safety of use (National Institutes of Health (NIH), 2022)

• Indhold: En videnskabelig artikel fra 2022, der undersøger forekomsten af tungmetaller i bl.a. tekstiler. Artiklen fremhæver de alvorlige sundhedsrisici, der er forbundet med eksponering, og nævner specifikt, at langvarig eksponering for cadmium (Cd) kan føre til lungesygdomme og lungekræft.

[14] Substance Information – Chromium VI (ECHA – European Chemicals Agency, 2023)

• Indhold: Den officielle registrering for Krom VI i EU’s kemikaliedatabase (ECHA). Siden viser den harmoniserede klassificering af stoffet, hvor det er identificeret som værende kræftfremkaldende, mutagent (kan forårsage genetiske skader) og stærkt allergifremkaldende ved hudkontakt.

[15] Some Flame Retardants and Textile Chemicals, and Exposures in the Textile Manufacturing Industry (IARC Publications, Interantional Agency for Recearch on Cancer)

• Indhold: En publikation fra IARC, Verdenssundhedsorganisationens Internationale Kræftforskningsagentur. Rapporten evaluerer kræftrisikoen for mennesker ved eksponering for udvalgte flammehæmmere, der anvendes i tekstilindustrien.

[16] Emerging and legacy flame retardants in indoor air and dust samples of Tarragona Province (Catalonia, Spain) (ScienceDirect.com, 2022)

• Indhold: En videnskabelig artikel fra 2022, der identificerer og måler niveauerne af 41 forskellige typer flammehæmmere – både ældre og nye – i indendørsmiljøet. Studiet bekræfter den udbredte forekomst af disse kemikalier i vores hjem.

[17] Kortlægning af kemiske stoffer i tekstilmetervarer (Miljøstyrelsen, 2003)

• Indhold: En rapport fra Miljøstyrelsen, der har kortlagt kemiske stoffer i tekstiler solgt som metervarer i Danmark. Undersøgelsen bekræfter, at formaldehyd kan frigives fra tekstiler, men også at indholdet kan reduceres efter vask.

[18] Formaldehyd og indeklima (Sundhed.dk, 25. maj 2023)

• Indhold: Sundhed.dk’s officielle information om formaldehyd i indeklimaet. Siden bekræfter, at afgasning fra blandt andet tekstiler er en kendt kilde til formaldehyd i danske hjem.

[19] Sådan undgår du uønskede kemikalier i tøj (Tænk, 1. december 2022)

• Indhold: En guide fra Forbrugerrådet Tænk, der opsummerer problemet med uønsket kemi i tøj. Artiklen giver konkrete råd til, hvordan man som forbruger kan navigere i markedet, fx ved at vaske tøj før brug og benytte sin ret til at spørge producenten om indhold af særligt problematiske stoffer.

[20] Faktaark: Nonylphenoler og nonylphenolethoxylater (Miljøstyrelsen)

• Indhold: Miljøstyrelsens officielle faktaark, der bekræfter, at stofferne er giftige og nedbrydes til det hormonforstyrrende stof nonylphenol, som er på EU’s kandidatliste.

[21] Dioxin (Miljøstyrelsen)

• Indhold: Miljøstyrelsens officielle faktaark om dioxin. Siden beskriver, hvad dioxin er, og fastslår, at det er giftigt og svært nedbrydeligt i naturen. Den forklarer også sammenhængen med de lignende giftige stoffer PCB.

[22] IARC Monographs – List of Classifications (IARC/WHO)

• Indhold: IARC’s vurdering af dioxiner (specifikt TCDD), som klassificeres i Gruppe 1, “carcinogenic to humans”.

[23] Miljømærker på tekstiler (Miljøstyrelsen)

• Indhold: Miljøstyrelsens officielle oversigt over miljømærker på tekstiler. Siden bekræfter, at anerkendte mærker som Svanemærket og EU-Blomsten stiller krav til og begrænser indholdet af skadelige kemikalier som tungmetaller og formaldehyd.

[24] OEKO-TEX® Limit values: New regulations 2025 – Updates (OEKO-TEX Association, 2025)

• Indhold: Den officielle liste med grænseværdier for OEKO-TEX-certificeringen. Den specificerer de præcise grænser for restkoncentrationer af hundredvis af kemikalier, som det færdige produkt skal overholde.

[25] Miljømærkerne EU-Blomsten og Svanemærket (Miljøstyrelsen)

• Indhold: Den officielle danske hjemmeside for Svanemærket. Siden forklarer de skrappe kemikaliekrav, herunder forbud mod PFAS, ftalater og tungmetaller.

[26] Hvad er cocktaileffekten? (Forbrugerrådet Tænk)

• Indhold: Hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller allergifremkaldende stoffer findes i dagligdagen – i kosmetik, indeklima, mad og rengøring. Samlet eksponering kan udgøre en risiko, så reducer uønsket kemi derhjemme og på jobbet.

[27] Kortlægning af tekstiler med nanosølv (Miljøstyrelsen, 10. november 2015)

• Indhold: En rapport fra Miljøstyrelsen, der har kortlagt det danske marked for tekstilprodukter med et potentielt indhold af nanosølv. Undersøgelsen blev igangsat på baggrund af bekymringer for stoffets effekter på sundhed og miljø, herunder risikoen for udvikling af resistente bakterier.

[28] Kortlægning af triclosan (Miljøstyrelsen, 2001)

• Indhold: En officiel kortlægningsrapport fra Miljøstyrelsen. Rapporten bekræfter, at triclosan, udover brugen i kosmetik, også anvendes som et antibakterielt middel i blandt andet tekstiler.

Siden oprettet:

d. 26.08.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.